I gamle dage blev traktoren primært brugt på gården. I dag bruges det også som transportmiddel og som et værktøj i bygge- og anlægsvirksomhed og i industrien. Førerkomfort og sikkerhed er blevet forbedret, og hastighedsmulighederne er øget. Det er heller ikke så fysisk krævende at betjene sådan en maskine nu, som det var før i tiden.

Som traktorfører bør du stadig være opmærksom på traktorens begrænsninger. Traktoren kan vælte på stejle skråninger eller tunge læs, og det kan være udfordrende at køre i trafikken.

I dette kapitel vil vi starte med at se på øvelseskørsel med traktor. Herefter gennemgår vi betingelserne for at få et kørekort, og de forskellige kørekortklasser. Til sidst vil vi se på, hvordan uddannelsen er bygget op.

Dette kapitel handler om:

• 1.1 Øvelseskørsel
• 1.2 Betingelser for at få kørekort
• 1.3 Kørekortklasserne
• 1.4 Sådan foregår træningen
• 1.5 Resumé

1. Kørekort og trafikundervisning

1.1 Øvelseskørsel (1/2)

Øvelsesløb

Køreuddannelsen indeholder obligatoriske timer og kurser, og disse gennemfører du på en køreskole eller i gymnasiet. Derudover må du under givne forhold øvelseskørsel privat. Privat øvelseskørsel skal primært bruges til mængdetræning, så du lærer køretøjet godt at kende og bliver en sikker chauffør.

• Du skal tage et trafikalt grundkursus, før du kan øve dig.
• Du kan begynde at øve dig i klasse T fra du er 15 år.
• Du kan ikke øvelseskørsel, hvis du har en suspensionsperiode.
• Ledsagere skal være fyldt 25 år og have haft kørekort i klasse T uafbrudt i mindst 5 år.
• Ledsagere kan følge efter i et andet køretøj. Ledsagere skal så have visuel kontakt og tovejskommunikation med dem.
• Hvis du allerede har kørekort eller er over 25, behøver du ikke et trafikalt grundkursus for at øve dig i kørsel.

Klar til et træningsløb.

Blokeringsperiode

At få en frakendelsesperiode betyder, at du får en udsættelse af, hvornår du kan få dit kørekort. Det betyder, at du ikke kan køre op eller øve dig, så længe du er under udelukkelsesperioden. Der er flere lovovertrædelser, der kan resultere i, at du får en suspensionsperiode. Bliver du eksempelvis taget af politiet for ulovlig øvelseskørsel, risikerer du mindst 6 måneders forbud.

• Hvis du endnu ikke er fyldt 16, begynder spærringsperioden først at løbe, når du rent faktisk fylder 16.
• Ved mere alvorlige overtrædelser vil frakendelsestiden altid som minimum svare til det tidspunkt, hvor du ville have fået frakendt dit kørekort, hvis du havde haft kørekort i første omgang. Politiet kan også vurdere, om der er behov for at sætte spærreperioden endnu længere.
• Du må ikke øvelseskørsel, hvis du er under en frakendelsesperiode, medmindre du får særlig tilladelse fra politiet.

1. Kørekort og trafikundervisning

1.2 Betingelser for at få kørekort (1/2)

Betingelser for at få kørekort

Der er krav til alder, helbred og karakter, for at du kan tage traktormærket.

Alderskrav

• Du kan tidligst tage teoriprøven 6 måneder før du fylder 16 år.
• Du kan først gennemføre opkørslen, når du er fyldt 16 år.

Sundhedskrav

• Når du søger om kørekort til klasse T, skal du samtidig udfylde en egenerklæring om, at du opfylder kravene til et godt psykisk og fysisk helbred.
• Du skal gennemføre en simpel synsprøve på trafikstationen, inden du tager teoriprøven.

Andre krav

• Du kan ikke være under en blackout-periode.
• Du skal være af god karakter.

Du kan søge om kørekort på Statens vegvesens hjemmeside.

Vandel

At have en god karakter betyder, at du ikke har begået lovovertrædelser, der er blevet retsforfulgt af myndighederne. Altså at du ikke har noget rulleark.

For at bevise, at du er af god karakter, søger du om en politiattest hos politiet.

Teoriprøve og kørsel

Du skal søge om kørekort, før du kan tage teoriprøven. Det gør du på Statens vegvesens hjemmeside. Når din ansøgning er registreret, kan du tage teoriprøven. For at tage prøven skal du have gennemført al obligatorisk uddannelse og bestået teoriprøven.

Du tager indgangen ved en trafikstation, og du kan selv bestille tid. Du er selv ansvarlig for at skaffe et godkendt køretøj til indflyvningen, og de fleste lejer dette på en køreskole.

Opløbet varer cirka 65 minutter. Her bliver du først testet i tilslutning af trailer, og sikkerhedstjek af traktor og trailer. Herefter kommer du til at køre i varierede veje og trafik, herunder vende- og bakkeopgaver. Opkørslen ender med frakobling af traileren.

Vidste du?

Mørkekørsel er obligatorisk - men du kan køre i mørke efter opkørslen, hvis du kører op mellem 16. marts og 31. oktober. I så fald skal du tage mørkekørsel den første vinter efter opkørsel.

Et godt tip er at sætte dig ind i områderne tæt på, hvor du skal køre op.

1. Kørekort og trafikundervisning

1.3 Kørekortklasserne (1/2)

Du kan køre denne med klasse T kørekort

Traktor

• Du kan køre traktoren med en konstruktiv hastighed på op til 40 km/t.
• Du kan køre traktorer og motordrevne redskaber med eller uden anhænger, med en maksimal tilladt totalvægt på 25.000 kg.
• Har du kørt traktor i mere end 2 år, eller tager du klasse T kørekort, når du er fyldt 21, forsvinder vægtbegrænsningen på 25.000 kg, og du kan køre lige så tungt, du vil.

Hvis din traktor har en designhastighed på 40 km/t, kan du køre traktor på motorvejen som 16-årig

Derudover kan du køre:

• 3- eller 4-hjulet knallert. Har køretøjet en egenvægt på mere end 150 kg, skal du være fyldt 18 år.
• Motorkøretøjer med eller uden påhængsvogn, som ikke er beregnet til transport af personer eller gods, og som ikke kan køre hurtigere end 30 km/t.

Du kan køre disse uden kørekort, så længe du ikke kører på en vej.

• Traktorer og motoriserede redskaber med en konstruktionshastighed på højst 40 km/t må føres af en person, der er fyldt 16 år og har de nødvendige færdigheder.
• Traktorer og motorkøretøjer, der er indrettet til at blive ført af fodgængere, kan føres af en person, der er fyldt 16 år og har de nødvendige færdigheder.
• Et motorkøretøj, der har en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, og som er indrettet til en hastighed på højst 10 km/t, kan føres af en person, der er fyldt 16 år og har de nødvendige færdigheder.

Du kan køre mejetærsker uden at have klasse T mærket.

Hvad betyder tilladt totalvægt egentlig?

Husk, at den tilladte totalvægt ikke betyder, hvad traktor og trailer vejer sammen. Det betyder, hvor meget de må veje sammen. Så hvis traktor og trailer faktisk vejer 15.000 kg, men har en tilladt totalvægt på over 25.000 kg, så må du ikke køre den kombination!

Konstruktiv hastighed

Designhastighed er den højeste hastighed et køretøj er designet til at køre.

Det kan kun ændres ved at ændre konstruktionen.

Tilladt totalvægt

Tilladt totalvægt er den maksimalt tilladte vægt, som dit køretøj kan have. Det fremgår af registreringskortet.

Andre kørekort klasser

I studieordningen for klasse T kræves det, at du også har kendskab til, hvad de øvrige kørekortklasser giver førerret til.

• Klasse A, A1 og A2 – motorcykel
• Klasse AM – knallert
• Klasse B - bil, firehjulet motorcykel, knallert
• Klasse C – lastbil
• Klasse C1 – let lastbil
• Klasse D – bus
• Klasse D1 – minibus
• Klasse E – trailer, hvor fx CE er en lastbil med trailer
• Klasse S – snescooter

På bagsiden af ​​kørekortet står der, hvilke kørekortklasser du har ret til, og hvor længe de er gyldige.

Bonus

Hvis du tog eller tager klasse BE for første gang efter 2004, fik eller får du også "gratis" ret til at køre traktor og motorredskab, både med en tilladt totalvægt på højst 25.000 kg og en designhastighed højst 40 km/t. Denne ret er markeret på kørekortet med klasse T-kode 144.

Udvidelse

Hvis du vil køre en hurtigere traktor, eller bære tungere læs, så skal du anskaffe dig en klasse T forlængelse. Der er en række forskellige måder at få disse på.

Fra klasse T til T 141

Skal du køre en traktor, der har en designhastighed på 41-50 km/t, så skal du udvide til T 141. Dette er et 7-timers kursus, som du kan tage efter at have haft traktormærket i 2 år, eller hvis du er fyldt 21 år.

Fra klasse T 144 til T 148

Har du kørekort til traktor gennem BE-mærket, kan du også forlænge det til kørekort til traktor, der har en designhastighed på 41-50 km/t. Kurset er det samme som for T 141.

Endnu hurtigere traktor

Hvis du skal køre en traktor, der kan køre hurtigere end 50 km/t, skal du tage klasse B-kørekort

Endnu tungere traktor

Skal du køre traktor og trailer med en højere tilladt totalvægt end 25.000 kg, skal du tage mærket for klasse CE.

Kører traktoren hurtigere end 50 km/t, skal du have mindst klasse B derudover.

1. Kørekort og trafikundervisning

1.4 Sådan foregår træningen (1/2)

Sådan foregår træningen

Trin-for-trin træning

Traktoruddannelsen gennemføres i 4 trin:

Trin 1 – Trafikalt grundkursus

• Har du ikke kørekort fra før og er mellem 15 og 24 år, skal du gennemføre et trafikalt grundkursus.
• Hvis du har kørekort til et andet køretøj (for eksempel knallert, motorcykel eller bil), skal du ikke tage det trafikale grundkursus igen. Du skal så medbringe dit kørekort som bevis under øvelseskørslen, hvis du er under 25 år.
• Er du over 25, skal du kun bruge førstehjælpsdelen og mørkekørselsdelen fra trafikgrundforløbet.

Trin 2 – Grundlæggende køretøjs- og kørefærdigheder

• På dette stadie lærer du at mestre en traktor med trailer rent kørende. Dette er nødvendigt for at få gavn af træningen i trin 3.
• Du lærer også, hvordan du gør kørslen økonomisk og så miljøvenlig som muligt.
• Du får viden om føreruddannelse, brug af traktorer og trailere, ansvar ved traktorkørsel og mennesker som trafikanter.
• Mod slutningen af ​​dette trin skal du foretage en trinvurdering.

Trin 3 – Trafikkompetence

• På dette stadie vil du tilegne dig trafikfærdigheder i et varieret vej- og trafikmiljø.
• Når du er færdig med dette trin, bør du være i stand til at køre på et niveau tæt på kravene for at bestå din køreprøve.
• Mod slutningen af ​​etapen skal du foretage en fasevurdering.

Trin 4 – Afsluttende træning

• På dette stadie vil fokus være på risikoforståelse og selvbevidsthed.
• Du vil gennemføre et kursus i sikring og afmærkning af laster. Kurset tager cirka 2 timer.
• På dette tidspunkt bør du også søge om kørekort. Det skal gøres, før du kan tage teoriprøven.

Teoriprøve og kørsel

Efter du har gennemført de 4 trin, kan du tilmelde dig teoriprøven hos Vejstyrelsen. Efter bestået teoriprøve kan du bestille tid til kørsel.

Korrekt brug af tipvogne er en del af uddannelsen.

1. Kørekort og trafikundervisning

1.5 Resumé

Resumé

Vi gennemgik dette i kapitel 1:

• Du kan starte øvelseskørsel med traktor fra du er 15 år. Du kan gennemføre køreturen, når du er fyldt 16 år.
• Uddannelsen gennemføres i 4 trin.
• Du kan køre traktor og motorredskab med eller uden anhænger, så længe den samlede totalvægt maksimalt er 25.000 kg.
• Køretøjets maksimale designhastighed er 40 km/t.

I næste kapitel skal vi se nærmere på traktorens konstruktion.

2. Traktoren

2.0 Introduktion

Introduktion

I dette kapitel vil vi se på, hvordan traktoren er opbygget. Vi vil se på traktorens forskellige dele, og hvordan du kan tjekke, at de fungerer, som de skal.

Dette kapitel handler om:

• 2.1 Motor og drivlinje
• 2.2 Styretøj og bremser
• 2.3 Dæk og kæde
• 2.4 Belysningsudstyr
• 2.5 Førerhuset
• 2.6 Kraftudtag og hydraulik
• 2.7 Sikkerhedstjek
• 2.8 Resumé

2. Traktoren

2.1 Motor og drev (1/4)

Konstruktionen af ​​traktoren

Traktoren er et motorkøretøj med to aksler, der er beregnet til at bære, skubbe eller trække redskaber og anhængere. En landbrugstraktor har en designet hastighed på op til 40 km/t.

Traktoren kan køres på enten begge aksler eller kun på bagakslerne. Den har et eller to mekaniske kraftudtag til redskaber, et anhængertræk og et trepunktstræk til redskaber. Trepunktsophænget hæves og sænkes hydraulisk.

Motoren

De fleste traktorer har dieselmotorer. En dieselmotor drives af stempler, der bevæger sig op og ned inde i cylindre. Motoren lukker luft ind i cylinderen, og luften komprimeres af stemplet. Når luften komprimeres, bliver den meget varm. Når luften er varm nok, sprøjter motoren diesel ind i cylinderen. Dieselen antændes af varmen, hvilket øger trykket. Dette skubber stemplet ned igen, og det starter processen forfra. Stemplerne står ved siden af ​​hinanden, og når de går op og ned roterer de på en stang, som igen roterer hjulene.

Motoren smøres af olie, der pumpes rundt til de dele, der skal smøres, og afkøles med kølevæske.

Den har også en dynamo, der producerer strøm til traktoren. Strømmen opbevares i et stort, genopladeligt batteri.

Stemplerne i dieselmotoren

I denne video kan du se, hvordan det ser ud, når stemplerne i motoren kører.

Luftfilter og turbolader

Luft filter

For ikke at beskadige motoren, skal luften, der suges ind i cylindrene, være helt ren. Luftfiltrene sikrer dette. Luftfiltrene sidder mellem luftindtaget og stemplerne og filtrerer luften, før den kommer ind i motoren. Da traktoren ofte bruges på steder med meget støv og sand, skal disse filtre rengøres og udskiftes jævnligt.

Gør du ikke det, kan filtrene blive tilstoppet, og motoren får for lidt luft. Dette kan få traktoren til at udsende røg og bruge mere brændstof.

Kontrol af luftfilteret.

Turbolader

Mange dieselmotorer har en turbolader, som øger effekten i motoren. Turboladeren er en slags turbine, som drejes rundt af trykket fra udstødningen, der kommer ud af stemplerne. Den bliver automatisk smurt med olie fra oliepumpen, ligesom resten af ​​motoren.

Når du starter motoren, tager det lidt tid for turboen at få olie. Derfor bør du ikke haste motoren, så snart du har startet den - det slider turboen. Vent lidt, til turboen er olieret, så kan den tåle meget mere.

Sørg også for at lade motoren gå i tomgang et stykke tid, før du slukker for den. Så vil turboen nå at køle af og stoppe, før olietilførslen afbrydes.

Turboladeren.

2. Traktoren

2.1 Motor og drev (2/4)

Dieselsystemet

Dieselen suges op af tanken af ​​en sugepumpe. Dieselen sendes derefter til et dieselfilter, som fjerner vand og urenheder i dieselen. Herefter er dieselen ren og kan sendes ind i højtrykspumpen.

Fra højtrykspumpen skubbes dieselen videre gennem et højtryksrør, og derefter til indsprøjtningsdyserne. Der bliver dieselen forvandlet til små pulverpartikler, der sprøjtes ind i cylindrene til forbrænding.

Overskydende diesel fra filtre og dyser føres tilbage til tanken gennem returrøret.

Udluft dieselsystemet

Løber du tør for diesel, suger sugepumpen luft i stedet for diesel. Da rørene er tilstoppede, bliver luften der - og forhindrer anlægget i at suge diesel op, når tanken igen er fuld. Luften skal fjernes – og det kaldes udluftning af dieselanlægget.

Udluftning sker normalt direkte på motoren ved at betjene en pumpe og en udluftningsskrue. Du kan se i brugsanvisningen til din traktor, hvordan du ventilerer dit anlæg. Mange nye traktorer har automatisk luftning, og så skal du ikke foretage dig noget som helst.

Her fylder du diesel.

AdBlue

På nyere køretøjer, der bruger diesel, skal AdBlue tilsættes i en separat tank. Dette er et stof, der omdanner skadelig NOx fra dieseludstødningen til uskadelig kvælstof og damp og derfor reducerer en stor del af udledningen af ​​kvælstofoxider (NOx).

Motorolie

Motoroliens hovedopgaver er at smøre, køle og rense motoren, samt at sørge for at alt er tæt. Sørg altid for, at der er nok olie i motoren, før du starter. For lidt olie i motoren kan hurtigt føre til store skader – og det kan blive meget dyrt.

Da olien renser motoren, vil olien naturligt blive sort og fuld af partikler med tiden. Du skal derfor sørge for at skifte både olie og oliefilter som beskrevet i brugsanvisningen.

Tjek olien

Når traktoren har stået stille i et stykke tid, kan du kigge efter oliepletter på jorden under traktoren. Oliepletter indikerer en lækage. Du kan også tjekke olien med en oliepind på olietanken.

Hvis advarselslampen for olietryk tændes under kørslen, skal du stoppe og udbedre fejlen, før du kan køre videre.

Oliepinden sidder under ringen. Ringen skrues af som en prop.

Kølesystemet

Motoren har et kølesystem, der afleder overskydende varme. I traktorer med væskekøling leder kølevæsken varmen til en radiator, hvor væsken afkøles. Motortemperaturen skal normalt ligge mellem 80-90 grader. Du kan overvåge temperaturen på instrumentbrættet.

Hvis motoren er tungt belastet, blæserremmen går i stykker, eller der er en utæthed i kølesystemet, kan kølevæsken begynde at koge. Det samme kan ske, hvis radiatoren bliver tilstoppet og ikke er i stand til at afkøle væsken tilstrækkeligt. Du kan se, at det koger, ved at se på temperaturmåleren eller ved at lytte til motoren. Det skal du være opmærksom på, for en overophedet motor kan være dyr.

Kølesystemet.

Hvad gør du, hvis kølevæsken koger?

Hvis kølevæsken koger, skal du straks stoppe motoren og give den tid til at køle af. Du må ikke åbne motorhjelmen eller fylde kølervæske på, før systemet er kølet af. Du kan få alvorlige forbrændinger fra damp og spild fra systemet.

Udstødning

Da udstødningen fra motoren indeholder skadelige gasser, skal den ledes væk fra førersædet. På en traktor er det mest almindeligt, at udstødningsrøret fører gassen op over taget af førerhuset. For enden af ​​røret er der en hætte eller en bøjning, der forhindrer regn i at komme ind i røret.

Inde i udstødningsrøret er der også en lyddæmper, der dæmper støjen fra motoren.

Skal traktoren bruges inde i landbrugsbygninger, skal der monteres en særlig udstødningsbeholder kaldet gnistfanger. Dette mindsker risikoen for brand.

Den lille bøjning for enden af ​​udstødningsrøret skal lede udstødningen væk fra førersædet.

Pas på!

Starter du traktoren i et lukket rum, skal du sørge for god ventilation.

2. Traktoren

2.1 Motor og drev (3/4)

Drivlinjen

Traktorens drivlinje består af en kobling, gearkasse, differentiale og drivaksel. Gennem drivlinjen overføres motorkraften fra motoren til drivhjulene. Derudover har gearkassen et kraftudtag, der kan bruges til at betjene redskaber. Gearkassen overfører også motorkraften til hydraulikpumpen på traktoren.

Drivakslen på en traktor set nedefra.

Forbindelsen

Koblingen, også kaldet koblingen, bruges til at forbinde motorkraften til og fra resten af ​​drivlinjen. Du bruger koblingen hver gang du starter eller stopper traktoren og hver gang du skifter gear.

De fleste traktorer har en mekanisk kobling. Så længe koblingspedalen ikke er trykket ned, presser kraftige fjedre en eller flere friktionsplader mod motorens svinghjul og man får en mekanisk forbindelse til gearkassen. Ved at træde på koblingspedalen stoppes forbindelsen mellem gear og motor.

Nogle større traktorer har en hydraulisk kobling kaldet en omformer i stedet for en mekanisk kobling. Koblingen sker ved, at en oliestrøm driver en turbine, som er forbundet med gearkassen. Traktorer med hydraulisk kobling har ikke en koblingspedal.

Forbindelsen.

Gearkassen

Gearkassen skal konvertere motorkraft til hastighed eller trækkraft. Derudover er det gearkassen, der gør det muligt at køre frem og tilbage. Du kan styre dette ved hjælp af en eller flere geargreb.

Nogle skiftere har også en kontakt, der bruges til at opdele hvert gear i en høj og en lav position. Dette kaldes et split gear og giver dig det dobbelte antal gear.

Nye traktorer har normalt automatgear eller trinløse gearkasser.

Brugen af ​​gearstangene er beskrevet i traktorens instruktionsbog. Sæt dig ind i dette, så du kan udnytte traktorens funktioner bedst muligt.

Gearene varierer fra traktormodel til traktormodel.

Gear olie

• I brugsanvisningen kan du læse om, hvor ofte oliestanden i gearkassen skal kontrolleres og skiftes. Gearkassen bruger en speciel type olie, så sørg for kun at bruge den anbefalede olie.
• Bemærk, at nogle traktorer har kombineret transmission og hydraulikolie.

Differentialet

Når en traktor drejer, skal hjulene i det yderste hjørne rulle hurtigere end hjulene i det inderste hjørne. Det er differentialet, der sikrer dette. Differentialet sidder på drivakslen og overfører kraften fra drivlinjen til drivhjulene. Ved kurvekørsel ændrer det kraftfordelingen, så det yderste hjul får mest rotation.

Differentiallås

En ulempe ved differentialet er, at det ene hjul kan snurre i mudder eller på glat underlag, hvis det andet hjul står på fast underlag. Traktoren er derfor udstyret med en differentialespærre, som udkobler differentialet. Når du slukker, vil hjulene rotere lige meget – og når det ene hjul har greb, hjælper det det andet med at starte.

Differentialespærren kan være manuel eller automatisk. Sørg for, at låsen ikke er i indgreb, når du kører i sving. Dette kan slide på dækkene, besværliggøre styringen og i værste fald føre til akselbrud.

Kontrolpanel i førerhuset. Du styrer differentialespærren fra de to røde knapper i baghjulet på denne traktortegning.

To- og firehjulstræk

Traktorer kan køres på enten to eller fire hjul, men i dag er traktorer med tohjulstræk på vej ud, da de ikke er særligt velegnede til landbruget.

Firehjulstrækket forbedrer mobiliteten i terræn, men resulterer også i højere brændstofforbrug. Traktorer med firehjulstræk er derfor udstyret, så drevet på forhjulene kan frakobles, hvis det er nødvendigt.

På nogle traktorer kan forhjulstrækket til- og frakobles under kørslen. Andre traktorer skal derimod stå stille, når forhjulstrækket er tilkoblet. Du finder fremgangsmåden i brugsanvisningen.

Med betjening på fire hjul øger du tilgængeligheden i ujævnt terræn.

2. Traktoren

2.2 Styretøj og bremser (1/3)

Styretøj

Forskellige styresystemer bruges på traktorer, såsom firehjulsstyring, rammestyring og forhjulsstyring. Forhjulsstyring er det mest almindelige på landbrugstraktorer.

Styringen har normalt et servosystem, som gør det nemmere at dreje på rattet. Motoren skal køre for at servoen kan fungere. Hvis motoren er slukket, vil det stadig være muligt at styre, men det bliver meget svært.

Kontrol af styringen

Servoen kan enten være en hjælpekraft eller et hydraulisk styresystem. Uanset hvad har den brug for olie for at fungere. Du skal være opmærksom på dette og tjekke regelmæssigt. Du kan se i instruktionsbogen til traktoren, hvordan du kontrollerer servoolien.

Når du har servostyring, er det meget nemmere at dreje på rattet, når traktoren holder stille. Men det bør du undgå – det slider på servosystemet, og kan i værste fald sprænge komponenter i stykker. Start traktoren, før du drejer rattet.

Det er også vigtigt, at du jævnligt tjekker styretøjet for slitage og slør i styreleddene.

Olie!

Se i brugsanvisningen, hvilken olie din traktor skal bruge.

Drej ikke rattet, når traktoren holder stille.

2. Traktoren

2.2 Styretøj og bremser (2/3)

Bremser

Den bremse, du bruger til at bremse eller stoppe under normal kørsel, kaldes driftsbremsen. Driftsbremsen er traktorens hovedbremsesystem. Kraften fra bremsepedalen og ned til bremsen ved hjulet overføres hydraulisk. Det betyder, at traktoren har et hydraulisk bremsesystem.

Bremsekraften mellem pedal og bremse overføres gennem et bremsekredsløb. Traktoren har to bremsekredsløb, som er uafhængige af hinanden. Det betyder, at traktoren ikke mister al bremsekraft, hvis et af kredsløbene lækker eller bliver beskadiget.

Traktorer, der kun har baghjulstræk, har normalt kun bremser på baghjulene. Traktorer med firehjulstræk kobler firehjulstrækket ind under deceleration, så forhjulene også bremser.

Traktoren har også en parkeringsbremse. Denne skal være stærk nok til at holde traktoren stille, selv på skråninger og med last, når du forlader førerhuset. Parkeringsbremsen kan også fungere som nødbremse, hvis bremserne skulle svigte.

Parkeringsbremsen skal være trukket, når du forlader traktoren.

Styrebremse

Traktorer har styrebremser. Det betyder, at du har to bremsepedaler – en til hvert baghjul – hvilket betyder, at du kun kan bremse på et af hjulene. Dermed vil traktoren svinge mere til den, da den bremser. Styrebremsen må derfor kun bruges ved kørsel med lav hastighed og terræn.

Bremsepedalerne har en mekanisk anordning, der kan låse dem sammen. Denne skal være tilkoblet ved vejkørsel, så du får lige stor bremsekraft på begge baghjul. Ellers risikerer du at ende ud af vejen eller i et modkørende køretøj.

På nogle traktorer er bremsepedalerne skruet sammen, så man kun kan trykke på begge på samme tid.

Kontrol af bremsesystemet

Kontroller, at bremsevæskebeholderen har det korrekte væskeniveau, og at advarselslampen slukker, når du starter motoren.

Tryk hårdt på bremsepedalen i 10-15 sekunder, mens motoren kører. Pedalen må ikke give efter. Hvis den gør det, kan det tyde på en lækage i bremsesystemet.

Ved kørsel skal der opnås fuld bremseeffekt, før pedalen er trykket 2/3 ned.

Trailerbremse

Store og tunge trailere har bremser, som aktiveres af bremserne i traktoren. Når man tilslutter sådan en trailer, skal trailerens bremseslange være tilsluttet traktorens bremsesystem. Hvis ikke, vil bremserne ikke virke.

Det er ikke farligt at køre en trailer, der er designet uden bremser. Men det er farligt at køre med en trailer, der har bremser, hvis bremserne ikke virker. Trailere designet med bremser har bremser af en grund.

Tunge trailere uden fungerende bremser kan skubbe traktoren ud af kurs, hvilket fører til klipning, udskridning eller væltning.

Følg traileren

Da traileren hænger bag traktoren, er det ikke altid nemt at overvåge trailerens bremsefunktion. Men man skal være opmærksom på, hvordan traileren opfører sig. Hvis traileren trækker til siden, når du bremser, kan der være ujævn bremsekraft. Hvis den bliver ved med at skubbe traktoren, kan den have dårlig bremsekraft.

Husk at tilslutte bremseslangen!

2. Traktoren

2.3 Dæk og kæde (1/2)

dæk

Traktorens dæk skal sikre friktion mellem hjul og underlag. Friktion er den modstand, der bremser to overflader i at glide mod hinanden, i dette tilfælde dækket og jorden. Hvor god friktionen er, påvirker traktorens styring, acceleration og hastighedsreduktion. Da traktorer ikke har nogen affjedring, er dækkene det eneste, der kan absorbere bump fra vejen.

Den mest almindelige dæktype er radialdæk. Radialdæk har bløde sider, så de giver traktoren god affjedring. De har også god fremdrift, fordi rullemodstanden er lav.

Drivhjulsdækkene er designet med et blokmønster, der er forbundet med langsgående ribber. Disse kaldes ribbede hjul og bruges i landbrug og skovbrug. Det er vigtigt for tilgængeligheden, at siderillerne mellem ribberne er dybe, så de har et godt greb på alle slags underlag.

I køretøjets registreringskort for traktoren finder du oplysninger om dækdimensioner og bæreevne.

Ribbede hjul.

På gården

I landbruget er det almindeligt at have lavere tryk i traktordækkene, så jordtrykket fordeles mere jævnt, og jorden ikke pakkes hårdt. Skal du køre et kortere stykke på vejen, skal du enten fylde mere luft i dækkene, eller køre ekstra forsigtigt.

På vejen

Traktorer, der kører langs veje og på byggepladser, er ofte udstyret med det, man kalder industridæk. Disse har samme mønster som et almindeligt bildæk og er beregnet til kørsel langs veje. Disse kan du også få med vintergummi, som gør dem til et pigfrit vinterhjul på samme måde som almindelige bildæk. Mønsterdybden skal være 5 mm.

Industridæk.

Tjek af dækkene

• Kontroller lufttrykket med jævne mellemrum. Korrekt lufttryk øger dækkets levetid, og giver optimale dækegenskaber.
• Hvis dækket buler ud i siderne, er det lavt på luft. Hvis hjulet er på fælgen, er det fladt. Kør ikke med et fladt dæk!
• Tjek også dækkene for snit og skader. Hvis du kører med et beskadiget dæk, kan det eksplodere.
• Inden du kører fra marken til vejen – tjek at du ikke slæber mudder og jord med ud på vejen!

Målestok

Sporvidde er afstanden mellem hjul på samme aksel. Når du skal køre i skrånende terræn, kan det betale sig at øge traktorens sporvidde. Så mindsker du risikoen for at vælte. Sporbredden kan øges på flere måder:

• Brug dobbeltmonterede hjul, det vil sige to hjul ved siden af ​​hinanden på hver aksel. Dette vil også reducere jordtrykket på blødt underlag.
• Drej fælgene. Hvis du gør dette, skal du huske at skifte højre og venstre hjul, så dækmønsteret vender den rigtige vej.
• På nogle typer fælge kan du flytte hjulet sidelæns på fælgpladen.
• Installer sporvidere mellem traktorens nav og hjulene.

Max bredde

Max 2,55 meter - Vælger du traktorens sporvidde, skal du huske, at en traktor ikke må være bredere end 2,55 meter.

Max 3,50 meter - Undtagelsen er, hvis du skal køre inden for en radius af 50 km målt i luftlinje, hvorfra virksomheden, der ejer, leaser eller lejer køretøjet, har til huse.

Max 4,10 meter - Der kan gives tidsbegrænset dispensation til transport af landbrugsmaskiner med større bredde, dog ikke for større bredde end 4,10 meter.

Bemærk, at hvis du er bredere end 2,60 meter, skal du have et gult blinklys.

Traktor med dobbeltmonterede baghjul.

OPMÆRKSOMHED!

Hvis du har skiftet hjul, skal du sørge for at spænde møtrikkerne efter et stykke tid. Ellers risikerer du, at møtrikkerne skrues af, og at hjulet falder af. Løse hjulmøtrikker kan også beskadige fælge og hjulbolte.

Nav

Navet er den del, hjulet er fastgjort til, og som hjulet drejer rundt om.

Kæde

På snedækket eller glat underlag skal du have kæder på traktorens hjul. Der findes flere typer kæder, til forskellige formål. Nogle er lavet til kørsel på vejen, og andre til kørsel i terræn. Som chauffør er det dit ansvar at sikre, at hjulene har godt vejgreb.

At montere en kæde på et traktorhjul for første gang kan give udfordringer. Det er derfor meget tilrådeligt, at du øver dig i at montere kæder, før du rent faktisk skal bruge dem første gang.

Sådan bruges kæden korrekt

• Tjek at kæderne passer, at leddene ikke er slidte, og sørg for at montere kædelåsene korrekt, så kæderne ikke falder af under brug.
• Lad ikke nogen kædeender hænge løst, det kan beskadige traktoren eller personer i nærheden. Brug snor eller sjækler til at sikre løse ender.
• Undgå for stram kæde. Er kæden for stram omkring dækket, slides både dækket og kæden hurtigere end nødvendigt.
• Undgå hastigheder over 35 km/t. Kører du på hårdt underlag, slider du kæden hurtigere ved høj hastighed, mens dieselforbruget også stiger.
• Undgå længere ture på asfalt.
• Snekæder skal altid have mindst ét ​​tværled i kontakt med jorden.

Du bør øve dig i at sætte kæden på. Det gør det nemmere, når du rent faktisk skal sætte kæden på.

OPMÆRKSOMHED!

Tidligere var det lovpligtigt at medbringe kæder under al kørsel i pigsæsonen, uanset vejr og forhold. Der er nu sket en ændring, som siger, at der kun er krav om en kæde, hvor der forventes kørsel på veje, der er dækket af sne eller is.

2. Traktoren

2.4 Belysningsudstyr (1/2)

Belysningsudstyr

Af hensyn til trafiksikkerheden og din egen sikkerhed er det vigtigt, at alt lysudstyr på traktoren er i orden.

Vedligeholdelse af lysene

Der dannes hurtigt fugt og kondens i traktorens lys. Dette kan føre til, at vigtige dele ruster, og at reflektoren bliver sløv. Så reflekterer den ikke lyset så godt. Sørg derfor for, at skruerne er på plads og spændt korrekt, og at bøsningerne, der tætner mellem lygten og traktoren, er i orden. Lampens linser skal være fri for revner og brud. Hvis disse ting er i orden, fungerer lyset meget bedre over tid.

Får du vand eller kondens i lygterne, skal dette fjernes med det samme. Defekte pærer skal udskiftes med samme type pære.

Hovedlygterne er ofte halogenpærer, som er lige stærke gennem hele deres levetid. Når du skifter lygtepære, skal du sikre dig, at den sidder rigtigt, så lyset ikke blænder modkørende. Rør ikke ved pæreglasset, da fedt fra dine fingre kan reducere lysstyrken.

Her er kørelyset i orden.

Belysningsudstyr

De fleste traktorer har følgende lysudstyr:

• To hvide parkeringslys foran
• To hvide eller gule nærlys foran
• To hvide eller gule fjernlys foran
• Fire orange blinklys, to foran og to bagpå
• To røde baglygter
• To røde bremselys bagpå
• Hvid nummerpladelys bag
• To runde eller firkantede røde reflekser bagpå
• En eller flere justerbare arbejdslygter

De fleste traktortrailere har baglygter, bremselys, blinklys og trekantede røde reflekser bagpå.

Langsomt kørende køretøjer!

Traktorer og anhængere med en konstruktionshastighed på op til 30 km/t skal desuden have et stort, rødt trekantet advarselsskilt bagpå, der advarer om langsomtkørende køretøjer.

Lysene styres inde fra førerhuset.

2. Traktoren

2.5 Førerhuset (1/2)

Førerhuset

Førerhuset på en moderne traktor er godt designet som arbejdsplads. For at det både skal være praktisk og behageligt, er der lagt vægt på støjdæmpning, ventilation, udsyn og opvarmning.

• Betjeningshåndtagene og håndtagene er farvekodede, så de er nemmere at genkende.
• Førersædet er affjedret for komfort. Nogle stole kan også drejes rundt og gør det nemmere at se bagved.
• Det er også muligt at vippe rattet på mange traktorer, så det er nemmere at bevæge sig ind og ud af førersædet.
• Store vinduer og spejle giver godt udsyn og færre blinde vinkler.

Traktorer, der er konstrueret til hastigheder over 15 km/t, og som har lukket førerhus, skal have mindst to spejle, hvoraf det ene skal være placeret udvendigt i venstre side.

På traktorer, der vejer mindre end 500 kg, er der ingen krav til førerhus, styrtbøjle eller beskyttelsesramme.

Førerhuset på en ny traktor.

2. Traktoren

2.6 Kraftudtag og hydraulik (1/2)

PTO

Bagerst på traktoren er der et kraftudtag til betjening af forskellige redskaber som rundballepressere, sneslynge, marksprøjter osv. Det er gearkassen, der driver kraftudtaget. Tænd og sluk sker med håndtag i kabinen.

Sikkerhed

Kraftudtag og kraftoverførsel til redskaber skal være afskærmet, så tøj, arme og ben ikke kommer i klemme i de roterende dele. Kraftudtag, der ikke er i brug, skal også afskærmes.

PTO med afskærmning.

Vær forsigtig

Der er sket adskillige dødsulykker, fordi beklædningsgenstande er blevet trukket ind i roterende kraftudtag.

Hydraulik

Udover kraftudtaget har traktoren også et hydrauliksystem. Hydraulik er overførsel af energi ved hjælp af væske, og hydraulikpumpen drives af gearkassen.

Trepunktsophænget til redskaber bag på traktoren hæves og sænkes hydraulisk. Hydraulikken kan også drive styring og overføre bremsekraft til traileren.

Hydraulikudtagene kan bruges til udstyr drevet af olietryk, såsom brændekløvere og trailer tippere.

Hydraulisk system.

Styring af hydrauliksystem

• Tjek at der ikke er utætheder i slanger, rør og tilslutninger.
• Kontroller, at der er nok olie i hydraulikoliebeholderen.
• Rengør eller skift filtre som angivet i brugsanvisningen.

2. Traktoren

2.7 Sikkerhedstjek

Sikkerhedskontrol

Ved at udføre regelmæssige sikkerhedstjek sikrer du dig, at traktoren er i sikker og lovlig stand inden kørsel. Du slipper også for unødvendige omkostninger på grund af at have kørt med beskadiget udstyr.

Tjek dette dagligt:

• Oliestand - kontroller niveauet på motoren og på hydraulikken.
• Væskeniveau - kontroller niveauet af bremsevæske og kølevæske. Tjek også sprinklervæsken.
• Utætheder – kontroller for eventuelle utætheder. Husk også at tjekke under traktoren.
• Dæk - tjek lufttryk, mønster og se efter eventuelle skader på selve dækkene.
• Lygter - tjek at lygterne fungerer i henhold til køretøjets regler.
• Vindue og spejl – disse skal være rene, så du har et godt udsyn. Juster evt.
• Nummerplader - tjek at de er læselige.
• Diesel – har du nok på tanken?

Tjek om du har nok sprinklervæske.

Tjek, om du har nok motorolie.

Funktionskontrol

Efter at have sikret dig, at alt fungerer godt under det daglige tjek, kan du lave et funktionstjek af traktorens bremser og styretøj. Du bør kontrollere, at bremserne fungerer korrekt, og at traktoren ikke trækker til siden ved opbremsning. Tjek også, at styretøjet ikke har for meget slør, og at servoen fungerer tilfredsstillende.

Dødsvandring

Blokeret lås på rattet betyder, at du kan dreje lidt på rattet, uden at hjulene bevæger sig. Det er ok at have lidt tomgang, men man kan ikke have så meget tomgang, at traktoren bliver svær at styre.

Periodisk vedligeholdelse

Det kan betale sig at være god til at rengøre traktoren med jævne mellemrum. Husk, at det vil være lettere at opdage utætheder og fejl på en ren traktor end på en traktor dækket af jord, olie og snavs.

Noget eftersyn og vedligeholdelse skal udføres efter et vist antal driftstimer - tjek i brugsanvisningen for hvornår dette skal gøres. Det anbefales, at du får udført sådan vedligeholdelse på et værksted.

Dette bør gøres under periodisk vedligeholdelse:

• Rengøring eller udskiftning af filtre til luft, diesel, motorolie og hydraulik.
• Skift af olie og bremsevæske.
• Udskiftning af frostvæske eller kontrol af frysepunktet.
• Kontrol af batteri- og polklemmer.
• Stramning af ventilatorremmen.
• Smøring af bevægelige dele på traktoren.
• Tilspænding af hjulmøtrikker efter hjulskift.
• Tjekker anhængertræk.

To fluer med et smæk!

Gennem god vedligeholdelse af traktoren skåner du miljøet for unødig forurening og din pengepung for unødvendige udgifter.

Rengøring af luftfilteret.

2. Traktoren

2.8 Resumé

Resumé

Vi har gennemgået dette i kapitel 2:

• Traktorens forskellige komponenter, såsom motor og drivlinje, styretøj og bremser, dæk og belysningsudstyr og deres vedligeholdelse.
• PTO og hydraulik, som betjener redskaber.
• Tjekliste for sikkerhedstjek og periodisk vedligeholdelse.

I næste kapitel skal vi se på forskelligt udstyr til traktorer.

3. Udstyr til traktoren

3.0 Introduktion

Introduktion

Som traktorfører skal du håndtere forskelligt udstyr til traktoren. I dette kapitel vil vi se nærmere på, hvad det er for et udstyr, og farerne ved at køre med sådant udstyr.

Dette kapitel handler om:

• 3.1 Sikkerhedsudstyr og værnemidler
• 3.2 Diverse udstyr
• 3.3 Farer ved brug af udstyr
• 3.4 Brug af trailer og tipvogn
• 3.5 Lastkapacitet og lastsikring
• 3.6 Sammenfatning

3. Udstyr til traktoren

3.1 Sikkerhedsudstyr og beskyttelsesudstyr (1/2)

Sikkerhedsudstyr

Førerbeskyttelse i form af styrtbøjle eller førerhus er påkrævet i alle traktorer. Fra 1. juli 2020 er brug af sikkerhedssele i traktorer obligatorisk. Undtagelserne er ved kørsel på frosset vand, eller når man arbejder, hvor man hele tiden skal ind og ud af traktoren.

Transport af personer

De fleste traktorer er kun indregistreret til én person, men der er også traktorer, der er indregistreret til flere passagerer. Du finder information om dette i køretøjskortet.

Det er tilladt at transportere op til to personer i en bagmonteret boks. Denne boks skal være solid, og passagererne skal sidde sikkert. Der skal være afskærmning mod traktorhjulene, og boksens rammer skal være mindst 40 cm høje.

Det er endvidere tilladt at transportere op til 4 personer i en trailer, hvis den trækkes af en traktor, der ikke er beregnet til hastigheder over 30 km/t. Så skal traileren have en forvæg, der er mindst 1 meter høj, og stel der er mindst 40 cm over siddehøjde.

Transport af dyr

Traktorer og trailere, der af og til bruges til at transportere fx får til og fra græsmark, skal godkendes af distriktsdyrlægen. Hvis køretøjet skal anvendes regelmæssigt til transport af dyr, kræves godkendelse fra færdselsstationen, og transporterne skal udføres efter forskrifter om transport af levende dyr.

Denne transportkasse bruges til transport af dyr.

Beskyttelsesudstyr

Af hensyn til din egen sikkerhed er det vigtigt, at du bruger det korrekte beskyttelsesudstyr og påklædning.

• Arbejde med en traktor kræver, at du ofte stiger ind og ud af førerhuset. Du bør klæde dig på efter vejr og temperatur, og både overalls og varme jakkesæt kan være passende. Tøjet skal være orange eller gult selvlysende og reflekterende for at gøre dig mere synlig.
• For at undgå høreskader skal du bruge høreværn. Da høreværnet dæmper lydindtryk fra omgivelserne, skal du være meget opmærksom på spejlene og omkring traktoren.
• Arbejdshandsker er påkrævet for at undgå skader på hænderne. Derudover holder du dine hænder varme. Sikkerhedssko eller sikkerhedsstøvler skal bruges for at undgå skader på fødderne, hvis du skulle være så uheldig at få foden i klemme.

Høreværn er vigtigt for at beskytte din hørelse.

3. Udstyr til traktoren

3.2 Diverse udstyr (1/2)

Trailer og tip

Supporter

Brug af en trailer er en praktisk måde at udvide traktorens lasteevne på. Der findes mange forskellige typer trailere til traktorer.

Antydning

Hvis traileren tippes, kan læsset hurtigt tømmes ved at tippe traileren baglæns.

Hale og plov

Hale

Hale bruges til opsamling og transport af hø, utørret græs eller sten og er ofte monteret bag på traktoren.

Pløje

Plov bruges til at vende jorden i marken.

Spil og kran

Håndsving

Med et spil kan tung last lettere trækkes ind. En traktor med spil bruges oftest til at trække tømmer ind.

Her bruges spillet til at trække tømmer.

Kran

Kraner bruges til at løfte eller flytte tunge byrder.

Trævogn med kran.

3. Udstyr til traktoren

3.3 Farer ved brug af udstyr (1/3)

Stejl og væltefare

Stejl

Risikoen for at vælte øges, hvis traktoren er bagtung på grund af bagmonterede redskaber eller belastninger. Du er også udsat for stejle farer, hvis du kører op ad bakke eller accelererer for pludseligt. For at mindske risikoen for at vælte, når du kører med et bagmonteret redskab, kan du bruge frontvægte. Mindst 20 % af traktorens vægt skal hvile på styrehjulene.

Hvis du bemærker, at traktoren begynder at læne, skal du trykke på koblingspedalen med det samme. Så fjerner du trækkraften fra baghjulene og traktoren kan falde ned på forhjulene igen.

Kører du med tungt frontmonteret udstyr, er der risiko for at vælte fremad. Hvis traktoren kun har bremser på baghjulene, mister du hele traktorens bremsekraft, når du tipper fremad. Baghjulene skal jo være nede på jorden for at bremse køretøjet. For at undgå at tippe fremad kan du bruge vægte på bagfælgene eller bruge væskefyldte hjul. Ellers bør du aflæse terrænet godt, så du ikke kører på skråninger eller dyk i terrænet.

Traktor med frontvægte.

Væltede

Du vil være udsat for væltningsrisiko, hvis du kører ad stejle skråninger, især hvis du også har for meget vending på traktoren. Så kan det hjælpe at dreje på rattet, så du retter forhjulene op igen.

For at mindske risikoen for at vælte i skrånende terræn kan du øge sporvidden eller bruge dobbeltmonterede hjul.

Bemærk!

Spring ikke ud af en traktor, der vælter, du kan blive knust ihjel! Hold fast i rattet – Førerkabinen eller førerværnet beskytter dig.

Til- og frakobling af udstyr

Hvis du skal koble udstyr til eller fra traktoren, er det vigtigt, at du har sikkerhedssko og handsker på. Sådan mindsker du risikoen for skader, hvis dine hænder og fødder kommer i klemme. Når du arbejder foran eller bagved traktoren, skal du sørge for, at den er godt sikret mod at rulle.

Tilslutning af udstyr

Sørg for, at kraftudtaget ikke roterer. Motoren skal være slukket. Alternativt kan du sætte gearet, der forbinder strømmen til stikkontakten, i frigear. Kraftudtaget skal altid være afskærmet.

Mange traktorer har lynkoblinger til redskaber. Hurtigkoblingen kobles til trepunktskoblingen, og redskaberne tilsluttes lynkoblingen. Fordelen ved dette er, at du kan køre traktoren direkte på redskabsudstyret. Sådan gør du forbindelsen nemmere, og du mindsker risikoen for klemning.

Når du tilslutter udstyr til trepunktsophænget, skal du huske at sætte splittapper i fastgørelsesboltene. Hvis ikke, kan boltene løsne sig under arbejdet med værktøjet.

Her ser du trepunktsophænget på en traktor.

Her er en plov forbundet til trepunktsophænget.

Frakobling af udstyr

Ved frakobling af udstyr skal du sænke det helt ned til jorden. Ellers kan den falde ned og skade dig eller andre omkring dig. Redskaber, der er fastgjort med en lynkobling, kan frakobles med en udløser i førerhuset.

Knusningsfare

Udstyret, der skal tilsluttes eller frakobles, er udstyret med en række advarselsskilte for klemningsfare. Se også betjeningsvejledningen til udstyret for mere information om klemfaren. Knusningsskader på grund af skødesløs til- og frakobling og urimelig brug af sådant udstyr er desværre ret almindelige i landbruget.

3. Udstyr til traktoren

3.3 Farer ved brug af udstyr (2/3)

Kørsel med bagmonteret udstyr

Kører du med udstyr bag på traktoren, skal du tage højde for behovet for ekstra plads ved vending. Bagmonteret udstyr skaber et udhæng, der drejer i modsat retning af den retning, traktoren drejer. Udhænget kan ramme mennesker, køretøjer eller bygninger, hvis du svinger uden at tænke. Det er især vigtigt, at du er opmærksom på dette, når du kører af en vej.

Når du kører med udstyr, bør du sænke det så lavt som muligt for at mindske risikoen for at vælte.

Parkering med udstyr

Skal du parkere en traktor med påmonteret udstyr, skal udstyret sænkes til jorden, inden du forlader traktoren. Ellers risikerer du, at udstyret lækker og skader børn eller andre.

Bagmonteret hale

Sørg for, at der ikke er mennesker bag dig, når du bakker med en bagmonteret hale. Ved vejkørsel skal halens tænder hæves højt, hvis man bliver ramt bagfra. Hvis du ikke kan hæve dem mindst 1,90 meter over jorden, skal du montere dem på en beskyttelsesbjælke.

Kørsel med frontmonteret udstyr

Hvis traktoren har frontmonteret udstyr med last, øges risikoen for at tippe fremad. Du kan mindske faren ved at montere vægte i den bagerste trepunktsophæng eller køre med vægte på baghjulene. Væskefyldte baghjul kan også være en løsning.

Hvis traktoren er for let bagtil, reduceres trækkraften, og du kan få problemer med at bremse – især hvis traktoren kun har bremser på baghjulene.

Højt hævet frontmonteret udstyr kan også gøre traktoren ustabil sideværts. Dette øger risikoen for at vælte. Derfor skal du køre med udstyret så lavt som muligt, når du har læs.

Når du kører på vejen med udstyr uden last, bør du hæve det så højt, at traktorens lys er synligt for andre trafikanter. Frontmonteret gaffel eller silospyd skal afmonteres eller drejes 90 grader i forhold til kørebanen.

Traktoren kan blive ustabil sideværts, hvis frontmonteret udstyr hæves højt.

Lasten skal være i en trailer

Skal du transportere kartoffelkasser, rundballer eller anden gods på offentlig vej, skal dette transporteres bag på en trailer og sikres forsvarligt.

3. Udstyr til traktoren

3.4 Brug af trailer og tipvogn (1/2)

Til- og frakobling af traileren

Forbindelse

Traktoren er udstyret med egen anhængertræk til trailere, der kan hæves og sænkes hydraulisk.

For at koble traileren til, skal du først sikre traileren med stopklodser, så den ikke ruller. Du skal derefter bakke op til trækkrogen på anhængeren og hæve trækkrogen. Trækstangen skal løftes helt op, så den låser, ellers kan anhængeren løsne sig.

Tilslut derefter hydraulikslangerne til bremse og tilt, og stikket til lygter på traileren. Husk at fjerne stopklodserne bagefter.

Hvis traileren har en justerbar parkeringsfod, skal den hæves inden kørsel.

Afbrydelse

Frakobling skal ske på et fladt område. Fastgør traileren med stopklodser, sænk parkeringsfoden og afmonter slanger. For at frigøre anhængertrækket skal det først hæves til topposition og derefter sænkes.

Trailer fastgjort til anhængertræk.

Backing med trailer

Backing med trailer kan være udfordrende, og kræver meget øvelse. Det er tilrådeligt at øve sig på et fladt og stort område. Øv dig i at styre med så få ratbevægelser som muligt. Så har du den bedste kontrol over traktoren. Øv dig i at dreje på rattet og se, hvilken vej traileren tager.

Hvis udsynet bagud er begrænset af rammer eller last, kan det være nødvendigt at have en assistent ved bakning. Sørg for, at hjælperen altid er synlig i spejlet eller gennem sideruden, så du er opmærksom på eventuelle advarsler. På veje, der er åbne for almindelig færdsel, er det obligatorisk med en assistent. Andre steder skal man selv vurdere behovet.

Husk:

• Se altid fremad, når du bakker
• Hold altid din hastighed lav

Brug af tips

Når spidsen hæves, hæves lastens tyngdepunkt. Det øger risikoen for at vælte. Du skal derfor sikre dig, at køretøjet står stabilt og på jævnt underlag, før du hæver tipvognen. Tipvognen skal løftes roligt, så lasten kan flyde jævnt af læsseplatformen. Så undgår du uforudsigelige bevægelser i køretøjet.

Læsseplatformen skal sænkes langsomt før kørsel. Den hævede spids giver dårligt udsyn bagud, og det øger risikoen for at vælte.

Hvis du skal arbejde under en hævet læsseplatform, er det vigtigt, at du bruger tipstøtten. Så undgår du at blive klemt mellem tipperen og køretøjet, hvis tipperen glider ned. Du må kun bruge tipstøtten under en tom læsseplatform.

Selve spidsen er markeret med en påmindelse om klemfare.

Last der sidder fast!

Ved tipning af ler og lignende masse gøres det hurtigt, at massen hænger, inden den pludselig slipper. Dette kan skabe uforudsete kræfter. Hvis massen kun hænger på den ene side af flyet, kan bøjlen vippe sidelæns og vælte.

Du kan også opleve ujævn tømning af last, hvis lasten nogle steder har siddet fast eller frosset.

Du skal altid være forberedt på sådanne situationer, når du bruger tips.

3. Udstyr til traktoren

3.5 Lastkapacitet og lastsikring (1/3)

Kørsel med læs

Den mest almindelige type trailer til en traktor er en trailer. En sættevogn har én aksel eller én bogie og overfører en del af sin vægt til traktoren ved at læne sig op ad liften. Da traileren påvirker traktoren med dens vægt, er det vigtigt, at lasten placeres korrekt på traileren.

Placeres læsset for langt fremme på traileren, overfører traileren meget vægt til traktorens baghjul. Det øger risikoen for stejlhed. Du skal altid sikre dig, at mindst 20 % af den vægt, som traktorens hjul bærer, hviler på forhjulene.

Hvis læsset placeres for langt tilbage på traileren, bliver det bagtungt. Så kan det være stejlt, og løfte på traktorens baghjul. Så får traktoren dårligere trækkraft. Når traktoren har dårligt vejgreb, kan hjulene låse helt under opbremsning, hvilket får traktoren til at skride. På en op ad bakke kan baghjulene have så lidt trækkraft, at du får problemer med at komme fremad.

Lastens tyngdepunkt bør derfor være lige foran eller direkte over trailerens hjul.

Trailer med bogie.

Boggy

En bogie er to hjul lige ved siden af ​​hinanden. Tre hjul i træk kaldes en tredobbelt bogie.

Traileren på dette billede har en bogie:

Belastningskapacitet

For at finde ud af, hvor meget læs du kan have på traileren, skal du kigge i traktoren og trailerens nummerplade. Der finder du information om tilladte totalvægte, egenvægte og tilladte akseltryk på de forskellige aksler.

Det er strafbart at overbelaste traktoren eller traileren. Det kan medføre bøde og konfiskation af kørekortet. Ejeren af ​​køretøjet kan også blive opkrævet et overskudsgebyr.

Det er derfor vigtigt, at du forsøger at beregne belastningen så korrekt som muligt. Her kan du bruge vægtborde til last og grus og lignende som hjælp. Hvis du kører mel eller kraftfoder, vil følgesedlen eller fragtbrevet fortælle dig vægten. Nogle steder har det norske vejvæsen kontrolstationer, som du kan køre forbi for at få vejet dit køretøj.

Det svenske vejvæsen har flere kontrolstationer, hvor du kan tjekke din vægt.

Hvor tung en trailer kan traktoren trække?

Reglen om 1.5

På en traktor, der kører hurtigere end 30 km/t, må traileren ikke veje mere end 1,5 gange så meget som traktoren. Så kan en 6.000 kg traktor stort set trække en 9.000 kg trailer, for 6.000 x 1,5 = 9.000. Så enkelt er det dog ikke:

For som du husker, overfører traileren noget vægt over på traktoren. Hvis 6000 kg traktoren får 2000 kg fra traileren, bliver traktorens vægt 8000 kg. Så kan den pludselig trække en trailer, der vejer helt op til 12.000 kg, for 8.000 kg x 1,5 = 12.000.

Her overføres 2.000 kg fra traileren til traktoren, så traktorens faktiske vægt er 8.000 kg.

Motorkraft

På en traktor, der kører hurtigere end 30 km/t, skal du også tjekke i kørekortet, om motoren er stærk nok til at trække anhængeren. Motoren skal have mindst 7 hestekræfter pr. ton, eller 5,14 kilowatt pr. ton totalvægt. Så for at traktoren kan trække 12.000 kg traileren, altså 12 tons, skal den have 12 tons x 7 hestekræfter = 84 hestekræfter.

Krav til trailer

Anhængeren skal have affjedring, bremsekraftregulering efter last, underkøringsbeskyttelse og nødbremse, det vil sige, at bremserne automatisk skal aktiveres, hvis anhængeren falder af. Trailerudstyr skal også være godkendt til hastigheder over 40 km/t.

Trailer uden bremser

Regler for 30 km/t traktor

På en traktor med en maksimal hastighed på 30 km/t er det forholdet mellem akseltryk på traktor og trailer, der styrer, hvor tung en trailer du må have.

Belastningen på anhængerens aksel må ikke overstige traktorens aktuelle akseltryk, det vil sige traktorens vægt inklusive al vægten fra anhængeren. Anhængerens totalvægt må under alle omstændigheder ikke overstige 3999 kg.

Vi kan tage et eksempel, hvor vi har en lille traktor på 2500 kg. Tilkobler vi en trailer uden bremser med en vægt på 3999 kg, og 25% af trailerens vægt er på traktorens trækstang, vil traktoren have en aktuel belastning på ca 2500 + 1000 = 3500 kg, mens der er ca 3000 kg kg tilbage på trailerens aksel. Her er akseltrykket fra traileren ikke større end traktorens aktuelle akseltryk, og vi kan trække traileren.

Denne trailer må ikke veje mere end 3999 kg.

Forskrifter for traktorer med en hastighed på 30-40 km/t

Her fremgår det af reglementet, at køretøjets aktuelle vægt ikke må overstige motorkøretøjets tilladte totalvægt. Summen af ​​vægten af ​​traktoren og anhængeren med last må derfor ikke overstige den tilladte totalvægt, der er angivet på traktorens registreringskort.

På de fleste traktorer under 100 hk er forskellen mellem den tilladte totalvægt og køreklar vægt mellem 1.500 og 4.000 kg. Det er denne forskel, der fortæller dig, hvor stor en trailer uden bremser du kan køre. Uden ekstra vægt kan du derfor trække en trailer mellem 1500 og 4000 kg.

Har du en traktor med en egenvægt på 6.000 kg og en tilladt totalvægt på 9.000 kg, må anhængeren uden bremser maksimalt veje 3.000 kg.

3. Udstyr til traktoren

3.5 Lastkapacitet og lastsikring (2/3)

Lastsikring

Det er vigtigt, at læsset er godt sikret, så det ikke falder af, trækker ned ad vejen eller larmer unødigt. Husk også, at last med højt tyngdepunkt øger risikoen for at vælte.

Hvis du transporterer løst materiale, såsom sand eller grus, kan du dække læsset med en presenning. På den måde forhindrer du, at støv hvirvles op, hvilket kan reducere sigtbarheden for andre trafikanter. Sørg også for, at du har så høje læsserammer, at løsmasserne ikke flyder over og ud på vejen.

Hvis du transporterer stykgods, skal du klemme lasten mod væggene ved hjælp af planker, blokke eller paller. Dette kaldes stempling eller låsning af last. Du kan også sikre læsset med stropper.

Kører du pallelæsser med pose, bør du bruge surringsstropper med donkraftstrammere.

Er denne ladning rundballer korrekt sikret?

Det skal sikringerne tåle!

• Hvis traktoren er registreret til 30 km/t eller derunder, skal lasten sikres med mindst 50 % af lastens vægt i alle retninger.
• Hvis traktoren er registreret til 40 km/t eller mere, skal lasten sikres med mindst 80 % af lastens vægt i køreretningen, og mindst 50 % til siderne og bagud.

Lang og bred last

Den maksimale lovlige køretøjsbredde på vejen er 2,55 meter. Hvis udsynet bagud i spejlene hindres af last eller rammer på traileren, skal spejlene på traktoren trækkes ud.

Laster må ikke rage mere end 1 meter ud foran køretøjet. Skal du køre sådan et læs, skal du have dispensation fra vejkontoret. Last, der rager frem foran eller mere end 1 meter bagved, skal markeres.

Foregår sådanne transporter regelmæssigt, skal der anvendes godkendt mærkning i form af en cylinder med røde og hvide striber. Ellers er det nok, at markeringerne foran og bagpå er tydelige.

Ved kørsel på vejen må gods ikke række ud over køretøjets sider. Alligevel kan vejkontoret give dispensation hertil. Står lasten mere end 15 cm ud på siderne af køretøjet, skal du bruge skilte med skrå gule og røde striber. Ellers kan du bruge andre markeringer.

Hvis bredden på køretøjet og lasten er over 2,60 meter, skal du have en roterende gul advarselslampe på taget. Bredder over 3 meter kræver et eskortekøretøj foran med gult roterende advarselslys og BRED TRANSPORT-skiltet.

Landbrugsmaskiner og traktorer med påmonteret udstyr kan flyttes over korte afstande uden følgekøretøj, hvis det er en del af normal drift, så længe bredden ikke er mere end 3,5 meter. Så er der heller ikke krav om roterende lys, men køretøjet skal have ADRET TRANSPORT skiltet.

3. Udstyr til traktoren

3.6 Sammenfatning

Resumé

Vi har gennemgået dette i kapitel 3:

• De fleste traktorer er kun indregistreret til én person.
• Det er tilladt at transportere op til to personer i en bagmonteret kasse, og op til fire personer i en trailer.
• Arbejde i landbruget er risikabelt, og det er derfor påkrævet, at du bruger det rigtige værneudstyr.
• Brug af forskelligt udstyr, såsom trailere og plove, medfører en højere risiko for ulykker. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere og vedligeholde sådant udstyr.
• Lasten skal placeres, så den ikke fører til en stejl fare, eller at traktoren bliver ustabil at køre. Laster skal også sikres korrekt med det rigtige sikringsudstyr.
• Traktorens og trailerens lasteevne fremgår af vognkortene. Overbelastning er strafbart.
• Den maksimale lovlige køretøjsbredde på vejen er 2,55 meter. Laster må ikke stikke mere end 1 meter ud foran køretøjet eller mere end 15 cm fra køretøjets sider. Skal du køre sådan et læs, skal du have dispensation fra vejkontoret. Der vil også være særlige krav til mærkning af denne last.

I næste kapitel vil vi se på vores fysiske og psykologiske egenskaber og begrænsninger som drivere.

4. Mennesker i trafikken

4.0 Introduktion

Folk i trafikken

Vores fysiske og psykiske egenskaber og begrænsninger har meget at sige om kørsel. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på disse restriktioner som trafikant. I dette kapitel vil vi se nærmere på de udfordringer, vi møder i trafikken, og hvordan vores sanser og måder at tænke på påvirker vores evne til at køre sikkert og sikkert.

Dette kapitel handler om:

• 4.1 Kørselsprocessen
• 4.2 Vurdering af hastighed og distance
• 4.3 Spejle og blinde vinkler
• 4.4 Egnethed
• 4.5 Reaktionstid og uopmærksomhedstid
• 4.6 Resumé

4. Mennesker i trafikken

4.1 Kørselsprocessen (1/3)

Trafiksituationer og kørselsprocessen

Trafiksituation er et vigtigt begreb i trafikundervisningen. En trafiksituation består af dig og dit køretøj, andre trafikanter, vejen, vejsystemet og skiltning, sigtbarhed og køreforhold og samspillet mellem disse faktorer.

Trafiksituationer varierer fra de helt enkle og overskuelige til de komplicerede og uklare. I en kompliceret trafiksituation er der meget, du skal forholde dig til og store mængder information, som din hjerne skal bearbejde gennem processer. Vi kalder denne proces for kørselsprocessen , og den beskriver, hvad du som bilist gør i trafikken, fra der sker noget, til du har reageret.

Du fornemmer – Dit øje modtager information, men din hjerne har ikke behandlet det endnu.

Du opfatter, hvad du har sanset - Din hjerne genkender, hvad du ser, og hvad der sker,

Du bestemmer selv, hvad du vil gøre - Du overvejer forskellige løsninger til videre handling og vælger.

Du handler - Du implementerer det, du har besluttet at gøre.

At skulle manøvrere en traktor gennem denne rundkørsel giver mange trafiksituationer.

4. Mennesker i trafikken

4.1 Kørselsprocessen (2/3)

1. Fornuft

Det første du gør er at fornemme.

Når du kører, skal du være opmærksom på, hvad der sker omkring dig, så du kan opdage potentielle farer og planlægge din kørsel bedst muligt. Du modtager hele tiden sanseindtryk fra dine omgivelser, og i den forbindelse er synet den vigtigste sans. Synet står for næsten 90 % af sanseindtrykkene, når vi kører.

Du fornemmer, at der er noget galt. Men der går en del millisekunder, før du OPfatter, hvad der rent faktisk sker!

Central vision/skarpt vision

• ser fremad og har en synsvinkel på 3–5 grader
• opdager detaljer
• fungerer bedst i godt lys

Fra siden

• ser til siderne med en synsvinkel på næsten 180 grader, når vi står stille
• opfatter bevægelser og lysændringer
• opfatter omgivelserne, skygger og silhuetter

Skarphed og sidesyn.

2. Opfatte

Når du har sanset noget, skal du opfatte det, du har sanset.

At opfatte betyder at fortolke og forstå de sanseindtryk man får i trafiksituationen.

Erfaring

For at kunne fortolke og forstå skal du have viden og få erfaring. Erfaring gør, at du genkender situationer og dermed hurtigere kan forudsige, hvordan situationen vil udspille sig, og hvordan du selv skal agere i forhold til dette.

Hvor hurtigt opfatter du det, du ser?

Befinder du dig i en kompliceret trafiksituation med mange og ret uklare sanseindtryk (f.eks. hvis du kører i tåge), vil du bruge mere tid på at opfatte situationen, og hvad du skal gøre. Du bør derfor tilpasse din hastighed efter forholdene, så du har tid nok til at opfatte, hvad der sker.

Hjernen bearbejder synsindtrykket – og OPTAGER, hvad der sker.

3. Beslut dig

Når du har opfattet trafiksituationen, kan din hjerne begynde at overveje de forskellige muligheder for yderligere handling.

• Du vurderer situationen ud fra tidligere erfaringer og skal vurdere forskellige muligheder og hvilket udfald du mener disse har.
• Du bestemmer selv, hvilke handlinger du vil foretage.

Tidligere erfaring vil ligeledes være en fordel i beslutningsprocessen. Jo flere lignende situationer du har oplevet tidligere, jo nemmere og hurtigere træffer du gode beslutninger.

Skal du bremse eller styre væk? Har du stor erfaring i trafikken, er der en god chance for, at du ved, hvad du skal gøre og dermed BESLUTTER dig hurtigere.

4. Butik

Når du har besluttet, hvad du vil gøre, er næste skridt at tage handlingen.

Udførelsen af ​​handlingen er nogle gange let og nogle gange svær. Hvis der sker noget, når hastigheden er høj, eller kørslen er dårlig, vil vi ofte ikke være i stand til at handle korrekt.

Faktorer som vægt, motorkraft og styresystemer påvirker også, hvordan traktoren reagerer på dine handlinger. En tungt læsset traktor vil eksempelvis have længere bremselængder end en ulastet traktor. Det skal du tage højde for, når du kører.

Automatiserede handlinger

For at blive en god chauffør er det nødvendigt at øve sig i automatiserede handlinger. Når du har gjort noget mange gange, såsom at skifte gear eller bremse, udfører du til sidst handlingen automatisk – uden at skulle tænke på, hvordan du gør det. Så vil du bruge mindre tid og koncentration på indkøb, og du frigør kapacitet til at følge trafikken og undgå farlige situationer.

Du beslutter dig for at bremse og ACT ved at træde på bremsen.

4. Mennesker i trafikken

4.2 Vurdering af hastighed og distance (1/2)

Vurdere andres hastighed og distance

Undersøgelser viser, at vi som bilister ofte tror, ​​at afstanden til modkørende er længere, end den egentlig er. Vi kan for eksempel lade os narre af køretøjernes størrelse og tro, at små køretøjer er længere væk end store køretøjer.

Vi mener også, at hastigheden på modkørende køretøjer er lavere, end den i virkeligheden er. Ved afstande over 300 meter er det umuligt at afgøre, om et modkørende køretøj kører med 20 eller 80 km/t.

Hvor langt er der til bilen?

Beregn tid

Hvis du skal over en anden vognbane, skal du overveje, om du skal stoppe for modkørende, eller om du når at krydse, før du bliver en forhindring. Så skal du overveje både hastighed og afstand til modkørende. Her er det vigtigt at huske, at modkørende køretøjer kan være hurtigere, end du tror, ​​og være tættere på, end du tror. Hvis du er i tvivl, så stop og vent.

4. Mennesker i trafikken

4.3 Spejle og blinde vinkler (1/2)

Spejle og blinde vinkler

Traktoren har spejle både ude og inde. Du bør kigge i spejlene regelmæssigt. Ofte vil trailer og redskaber dække udsynet i traktorens indvendige spejle, og i så fald er sidespejlene ekstra vigtige.

De udvendige spejle er ofte let buede for at give et bredere synsfelt. Dette medfører, at spejlbilledet reduceres noget, og køretøjerne i spejlet kan se længere væk, end de er. Det er farligt at overvurdere afstanden til anden trafik.

Se dig i spejlet, før du drejer

Tohjulede biler er små og adrætte og kan trække over ved siden af ​​anden trafik. De kan være svære at se og høre fra traktorens førerhus. Hvis du skal dreje, skal du kontrollere, at der ikke er køretøjer mellem dig og den vej, du drejer ind på.

Skal man dreje til venstre i et kryds, skal man ofte krydse modkørende. Du skal herefter kigge i dit venstre spejl og tjekke, at der ikke er nogen bagendebilister på vej til at passere dig. Når man kører traktor, bliver man ofte overhalet, og det skal man være opmærksom på ved vending.

Sidespejl på traktor.

Blinde vinkler

Der er en blind vinkel på siden af ​​traktoren. Blinde vinkler er steder omkring traktoren, som man ikke kan se i spejlet, men som man skal styre direkte. Drej hovedet og se i dine blinde vinkler, før du drejer eller ændrer din position i kørebanen.

Hvis udsynet bagud er begrænset på grund af last på traileren, og du ikke får tilstrækkelig kontrol over den blinde vinkel ved at kigge dig over skulderen, skal du læne dig frem, når du ser dig i spejlet. Så vil du opnå bedre kontrol over de blinde vinkler.

Hvis du skal standse for fodgængerfelter eller rødt lys inden du svinger, er der yderligere fare for trafikanter på siden af ​​traktoren. De kan have trukket op ved siden af ​​dig, da du ventede på grønt lys.

Her ser vi en demonstration af en knallert i den blinde vinkel.

4. Mennesker i trafikken

4.4 Egnethed (1/3)

Egnethed

Din evne til at opfatte trafiksituationen korrekt og handle i tide er væsentligt forringet, hvis du er træt, syg, stresset eller påvirket af stoffer eller medicin. Hvis du føler dig utilpas på grund af medicin, sygdom eller andre ting, kan du overse vigtig information i trafikken og træffe forkerte beslutninger.

Derfor står der i færdselsloven, at man skal lade traktoren stå, hvis man ikke er egnet til at køre sikkert. Fitness handler om, hvordan du har det, og om du er i stand til at opfatte trafikken og træffe gode trafikale beslutninger.

De typiske årsager til uegnethed kan opdeles i to kategorier:

• Alkohol, andre stoffer og farlige stoffer. Trafikfarlige stoffer har en rød advarselstrekant på pakken
• Træthed, sygdom, uklarhed, stress og humør

Hvis du føler dig ude af form, kan du forlade traktoren.

færdselslovens § 21

Ingen må føre eller forsøge at føre et køretøj, når han er i en sådan stand, at han ikke kan anses for egnet til at føre sikkert, hvad enten det skyldes, at han er påvirket af alkohol eller andre berusende eller euforiserende stoffer, eller at han er syg, svækket, træt eller træt, eller på grund af andre omstændigheder.

Alkohol, andre stoffer og farlige stoffer

Promillegrænse

I Norge er promillegrænsen 0,2, og det er ulovligt at føre motorkøretøj, hvis alkoholprocenten i blodet overstiger dette. Det er også ulovligt at køre med en lavere promille end dette, hvis promillen gør dig uegnet til at køre bil.

Alkohol i blodet forbrændes med 0,10-0,15 promille i timen. Forbrændingen kan ikke fremskyndes af kaffe, fysisk aktivitet eller andre faktorer. Kun tiden kan reducere promilleniveauet.

Risikoen for at blive dræbt i trafikken er næsten tusind gange højere med en promille over 1,5 sammenlignet med en promille på 0,5.

Narkotika og medicin

Det er åbenlyst, at brug af euforiserende stoffer og trafikfarlige stoffer ikke hører sammen med kørsel, men problemet er alligevel ret stort. Bemærk, at medicin, der påvirker centralnervesystemet, oftest er markeret med en rød trekant på emballagen.

I 2016 var kørsel i påvirket tilstand en medvirkende årsag til 23 % af dødsulykkerne på de norske veje (Kilde: Statens Vegvesens dybdegående analyser af dødsulykker).

Alkoholkontrol i blodet på vejene.

Motor køretøj

Motorkøretøj er en samlebetegnelse for alle køretøjer, der drives af egen motor.

Biler, knallerter, traktorer, motoriserede plæneklippere og scootere såsom Segway betragtes alle som motorkøretøjer. En elcykel er ikke defineret som et motorkøretøj.

Obligatorisk afholdenhed

Hvis dit job er at udføre transport med traktoren, skal du overholde pligtfraværsloven. Det forbyder indtagelse af alkohol 8 timer før du går på arbejde. Du skal heller ikke lade dig påvirke, når du møder på arbejde eller i arbejdstiden.

Bliver du dømt for spirituskørsel, får du en fængselsdom og en klækkelig bøde. Du vil også få frakendt dit kørekort, og en henstandsperiode for, hvornår du kan få det tilbage.

Skulle der ske noget, kan det blive meget dyrt, da forsikringsselskaber ikke nødvendigvis dækker uheld, der sker under kørsel i påvirket tilstand.

Og ikke mindst – det kan være meget farligt for dig og folkene omkring dig.

Husk at du skal vente mindst 8 timer før du kører, selvom du kun har drukket én øl.

4. Mennesker i trafikken

4.4 Egnethed (2/3)

Træthed og sygdom

Træthed

Mangel på søvn kan føre til en betydelig forringelse af køreevnen på samme måde som påvirkning af alkohol. At være vågen i mere end 20 timer svarer til en promille på 0,8. Søvn er det eneste, der hjælper, når du er træt, så tag en lur i 15 minutter frem for at udsætte dig selv og andre i trafikken for unødvendig fare.

Ulykkesstatistikker viser, at træthed er en medvirkende årsag i omkring 10 % af dødsulykkerne i trafikken (Kilde: Statens Vegvesens dybdegående analyser af dødsulykker).

Sygdom

En forkølelse, hovedpine, kvalme eller andre hverdagslidelser kan føre til så nedsat opmærksomhed, at du bør lade traktoren stå.

Stress og humør

Føler du dig stresset, vred, trist eller distraheret, skal du være opmærksom på, at det kan påvirke din opmærksomhed og dine beslutninger i trafikken. Hold en kort pause, drik noget vand, og slap af. Så bliver kørslen mere sikker.

Når du kører, hvor folk går, skal du være særlig opmærksom. Stress og dårlig dømmekraft kan føre til farlige situationer.

4. Mennesker i trafikken

4.5 Reaktionstid og uopmærksomhedstid (1/2)

Reaktionstid

Reaktionstiden er den tid, der går, fra du mærker en fare, til du har opfattet den og besluttet, hvordan du skal agere. Reaktionstiden består således af de tre første af de fire trin, som vi så på i køreprocessen – sanse, opfatte og beslutte.

Vi vurderer, at reaktionstiden normalt er ca. et sekund, men følgende faktorer kan forlænge reaktionstiden betydeligt:

• Trafiksituationen er kompleks, og man skal holde styr på mange faktorer på samme tid.
• Sigtbarheden er dårlig (mørke, tåge, sne).
• Du mangler erfaring eller oplever situationen som uvant.
• Du bliver distraheret.
• Du er påvirket af stoffer eller føler dig træt og ude af form.

Når sigtbarheden er dårlig, kan reaktionstiden øges.

Uopmærksomhed tid

Tiden går, fra en potentiel fare opstår, til du bemærker den. Vi kalder denne fase uopmærksomhedstid.

I en simpel trafiksituation bør uopmærksomhedstiden være kort, men hvis du ikke koncentrerer dig og ikke er opmærksom - eller befinder dig i en kompleks trafiksituation, hvor der er meget at holde styr på, kan det tage ret lang tid tid fra en fare opstår, til du bemærker den.

Vær opmærksom på!

Følg trafikken og prøv at genkende situationer, der kan blive farlige. En god traktorfører er opmærksom på sine sansers begrænsninger og er konstant opmærksom og klar til at handle, hvis noget går galt.

I byer og tætbefolkede områder vil du ofte komme i situationer, der kræver særlig årvågenhed. Se primært efter biler, cyklister og fodgængere, der er i bevægelse. Dernæst bør du prøve at opdage steder og omstændigheder, hvor nogen kunne komme i bevægelse og kollidere med dit køretøj.

Slip af med din mobiltelefon, inden du kører.

4. Mennesker i trafikken

4.6 Resumé

Resumé

Vi har gennemgået dette i kapitel 4:

• Trafiksituationen består af dig og dit køretøj, andre trafikanter, vejen, vejsystemet og skiltning, sigtbarhed og køreforhold og samspillet mellem disse faktorer.
• Kørselsprocessen beskriver, hvad du som bilist gør i trafikken og består af følgende fire trin: 1) sans, 2) opfatter, 3) beslutter og 4) handler. I en kompliceret og uoverskuelig trafiksituation bruger du mere tid på de forskellige trin i kørselsprocessen end i en simpel situation.
• Færdselsloven siger, at du ikke må køre eller forsøge at føre et køretøj, når du er i en sådan stand, at du ikke kan anses for egnet til at køre på en forsvarlig måde.
• I Norge er det ulovligt at køre bil, hvis man har en promille på over 0,2 promille.
• At være vågen i mere end 20 timer svarer til en promille på 0,8.
• Reaktionstiden er tiden, fra du mærker en fare, til du har opfattet den og besluttet, hvordan du skal handle, mens uopmærksomhedstiden er tiden, fra en eventuel fare opstår, til du mærker den.
• Alkohol, sygdom, stress eller mangel på søvn kan i høj grad forlænge reaktionstiden.

I næste kapitel vil vi se på det ansvar, der følger med at være chauffør.

5. Ansvaret

5.0 Introduktion

Ansvar

At køre traktor medfører et stort ansvar, og det kræves, at du kender dine pligter som både ejer og fører af et køretøj. Du skal kende indholdet af relevante love, regler og regler, og vide hvad reaktionerne kan være, hvis du ikke følger dem.

Dette kapitel handler om:

• 5.1 Førerens og ejerens ansvar
• 5.2 Vognkort
• 5.3 Registrering og ejerskab
• 5.4 Økonomisk ansvar og forsikring
• 5.5 Offentlige reaktioner
• 5.6 Traktor og miljø
• 5.7 Lovgivning på arbejdspladsen
• 5.8 Resumé

5. Ansvaret

5.1 Førerens og ejerens ansvar (1/2)

Traktorens tilstand

Før du kører

Ifølge færdselsloven har du et ansvar for at vide, at traktoren er i sikker og lovlig stand, inden du kører.

Under kørsel

Du er også ansvarlig for, at traktoren er i god stand under kørslen. Hvis der opstår en fejl under kørslen, kan du derfor fortsætte, så længe fejlen ikke påvirker trafiksikkerheden.

Udlån af traktor

Skal du udlåne din traktor, skal du sikre dig, at den, der skal låne den, har et gyldigt kørekort og ikke er påvirket. Han skal også have tilstrækkelige færdigheder. Husk, at en, der kun har erfaring med at køre bil, ikke nødvendigvis har de samme gode evner til at køre traktor. Hvis du overlader din traktor til en, der ikke opfylder betingelserne for at kunne køre, risikerer du samme straf som ham.

Du skal vide, at traktoren og traileren er sikre at køre.

Ordentlig stand

Hvis et køretøj skal bruges, skal det være i god stand. God stand betyder, at køretøjet er trafiksikkert. Hvis du for eksempel har en alvorlig bremsefejl, eller bremselygterne ikke virker, er køretøjet ikke i sikker stand.

Køretøjet kan være i god stand, selvom det ikke er i lovlig stand. Du kan for eksempel køre en bil med en ødelagt forlygte om dagen og i godt lys, selvom en sådan bil ikke er i lovlig stand. Men - reparer lampen så hurtigt du kan.

I en stat i henhold til reglerne

At et køretøj er i forskriftsmæssig stand betyder, at det opfylder kravene i køretøjsreglementet. Det vil sige, at alle funktioner fungerer og er, som de skal være - for eksempel lygter, dæktryk og spejle.

5. Ansvaret

5.2 Transportkort (1/2)

Vognkort

Vognkortet består af to dele. Del 1 skal altid være i køretøjet. Dette afsnit indeholder oplysninger om køretøjets og ejerens identitet ud over tekniske oplysninger.

Del 2 indeholder hovedsageligt oplysninger om køretøjets og ejerens identitet og skal opbevares et andet sted end i køretøjet, f.eks. hjemme eller på arbejdspladsen. Del 2 fungerer også som meddelelse til færdselsstationen om ejerskifte, hvis traktoren skal sælges.

Vognkort del 1.

5. Ansvaret

5.3 Registrering og ejerskab (1/2)

Registreringspligt

Som udgangspunkt skal alle motorkøretøjer være indregistrerede for at kunne bruges.

For at registrere et køretøj for første gang i Norge, skal du gå til en trafikstation. Du skal tegne en færdselsforsikring og bevise, at vejafgifter og afgifter er betalt, før du kan få køretøjet indregistreret.

Køretøjer, der er indregistreret, har et identifikationsnummer (registreringsnummer) og registreringskort. Som bilist skal du sikre dig, at kørekortet altid er med, når du kører, og at skiltet er korrekt placeret, godt rengjort og tydeligt synligt.

Registreringspligten gælder ikke for:

• Motoriseret udstyr, der kun bruges uden for offentlig vej
• Motoriseret udstyr, der ikke er beregnet til transport, og som er konstrueret til en hastighed på under 50 km/t
• Traktor designet til hastigheder under 20 km/t
• Trailer til uregistreret traktor eller motorkøretøj, eller som kun anvendes uden for offentlig vej

Traktorer, der kun skal bruges på gården, skal ikke registreres.

Ejerskifte

• Når du køber eller sælger en traktor, skal ejerskiftet anmeldes til en af ​​Statens vegvesens trafikstationer senest tre dage efter, at ejerskiftet fandt sted.
• Du kan anmelde ejerskiftet ved at møde op på en trafikstation eller ved at indsende relevante papirer.
• Den svenske vejmyndighed anbefaler, at del 2 af køretøjslicensen bruges som salgsmeddelelse. Denne skal under alle omstændigheder indsendes, før omregistrering kan godkendes.
• Det er altid den tidligere ejer (sælger), der skal sende/aflevere salgsmeddelelsen til trafikstationen.
• Når salgsanmeldelsen er afgivet og tinglyst, vil den nye ejer få tilsendt et brev om, hvad der skal ordnes, og vil få tilsendt et krav om årsafgift, vejafgiftskrav og eventuelle bøder.
• Modtager vejmyndigheden ikke en korrekt udfyldt salgsmeddelelse, vil den tidligere ejer fortsat modtage relevante krav, selvom den pågældende ikke længere råder over traktoren. Årsgebyr er et eksempel på et sådant krav.

Meddelelse om ejerskifte.

5. Ansvaret

5.4 Økonomisk ansvar og forsikring (1/2)

Trafikforsikring

Alle chauffører er som udgangspunkt økonomisk ansvarlige for de skader, køretøjet forårsager, uanset om chaufføren var uheldig eller skødesløs.

En traktor, der er registreringspligtig, skal have trafikforsikring. Dette dækker alle skader, som traktoren eller traileren forvolder på personer eller andres ejendom.

Trafikforsikringen dækker skader på:

• Fører af et andet køretøj, passagerer og fodgængere
• En anden persons køretøj
• En anden persons ejendom
• Dig selv og eventuelle passagerer

Trafikforsikringen dækker ikke skader på dit eget køretøj. Du får heller ikke erstatning for belastninger på køretøjet, eller hvis skaden opstår, når traktoren bruges med arbejdsredskaber som spil, brændekløver eller plæneklipper.

Yderligere forsikringer

På grund af trafikforsikringens begrænsninger er det nødvendigt at have en tillægsforsikring:

• Kaskoforsikring – dækker skader på dit eget køretøj
• Vareforsikring – dækker skader på transporteret gods
• Arbejdsskadeforsikring - nødvendig for dem, der har ansatte

Bruger du en ikke registreringspligtig traktor eller trailer, og der kan være risiko for, at køretøjet forvolder skade, skal du også tegne en forsikring.

På grund af, at arbejde i land- og skovbrug indebærer fare, har mange forsikringsselskaber samlet flere policer til en særlig landbrugsforsikring. Så får du en god forsikringsdækning, og du får en mere rimelig præmie, end hvis forsikringerne var tegnet hver for sig.

Husk at erstatningen kan nedsættes eller kræves regres - det vil sige, at forsikringsselskabet kræver penge tilbage af dig - hvis du handler groft uagtsomt eller kører med alkohol.

Ved denne type arbejde kan det være nødvendigt med en landbrugsforsikring.

5. Ansvaret

5.5 Offentlige reaktioner (1/2)

Offentlige reaktioner

Som bilist skal du kende - og overholde - alle relevante love og regler udstedt af myndigheder som politi, parkeringsmyndighed og vejmyndigheder.

I tilfælde af overtrædelse af love og regler kan myndighederne reagere med:

• verbale advarsler
• gebyrer
• forenklede kendelser, bøder og fængselsstraffe
• point og konfiskation af kørekortet
• sanktioner i forbindelse med køretøjet, såsom adskillelse og brugsforbud, beslaglæggelse af køretøjet og opbevaring, samt pant i køretøjet

Punktbelastning

Overtrædelser som at køre over fartgrænsen, køre mod rødt lys, ulovlig overhaling eller brud på vigepligten kan give strafpoint på kørekortet.

Reaktionen er 1 til 3 point, foruden en bøde. Flere forseelser på samme tid kan resultere i flere point.

Får du 8 point eller mere inden for 3 år, mister du dit kørekort i mindst 6 måneder. Når konfiskationsperioden er overstået, får du dit kørekort tilbage.

Overtrædelse af vigepligten giver 3 point.

Spritkørsel

Det er som nævnt ulovligt at køre traktor med en promille over 0,2 i Norge. I færdselsloven er der særskilte straffebestemmelser for spirituskørsel.

Hvis du bliver dømt for spirituskørsel, kan du få:

• fint, hvis alkoholkoncentrationen i blodet er mellem 0,2 og 0,5 promille
• bøde og betinget eller ubetinget fængsel samt tab af kørekort i mindst et år, hvis alkoholkoncentrationen i blodet er mellem 0,5 og 1,2 promille
• bøde og ubetinget fængsel samt tab af kørekort i mindst et år, hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 1,2 promille

OPMÆRKSOMHED!

Du kan blive dømt for spirituskørsel med en alkoholkoncentration under 0,2 promille, hvis du har udvist stor uforsigtighed under kørslen.

Drik alkohol efter kørsel

Hvis du er involveret i en ulykke eller anden hændelse, som du mener kan føre til en politiefterforskning, må du ikke indtage alkohol eller andre stoffer i de første seks timer efter kørslen. Når blodprøven/åndeprøven er taget, eller du får at vide af politiet, at de ikke vil tage prøver, gælder dette forbud ikke længere.

Politiet foretager promillekontrol. Hvis du nægter at give en prøve, kan den tages med tvang.

5. Ansvaret

5.6 Traktor og miljø (1/2)

Traktor og miljø

Røg og udstødning fra traktoren er skadeligt for både sundhed og miljø, og traktoren bør derfor ikke stå i tomgang i et lukket rum, eller når den er parkeret.

For at beskytte miljøet og undgå forurening skal traktoren holdes i god stand. Sørg for, at luftfilteret er tilstrækkeligt rengjort, så traktoren ikke udsender unødig røg. Alle utætheder fra traktoren skal repareres hurtigst muligt. Når du skifter olie, skal du passe på ikke at spilde den brugte olie. Olier og brugte filtre skal håndteres som specialaffald.

Ved at undgå konstant opbremsning og fremskyndelse samt unødvendig start og stop bliver kørslen mere økonomisk og miljøvenlig. Desuden vil brug af en motorvarmer om vinteren reducere emissionen af ​​farlige gasser.

En gammel traktor er ikke særlig miljøvenlig.

5. Ansvaret

5.7 Lovgivning på arbejdspladsen (1/2)

Lovgivning på arbejdspladsen

Traktor som arbejdsplads

Mange kører traktorer som en del af deres job. Så er traktoren en arbejdsplads – og dermed skal du følge den lovgivning, der regulerer arbejdspladser i Norge. Det drejer sig blandt andet om arbejdsmiljøloven og regler om udførelse af arbejde. Disse skal beskytte mennesker på arbejdspladsen mod farlige arbejdsforhold.

Natur

En stor del af traktorkørslen foregår uden for det normale vejnet. En traktor kan gøre store skader på omgivelserne - så når du kører traktor skal du holde dig inden for motorfærdselsloven.

Motorfærdselsloven skal beskytte naturen, og bestemmer, hvor du må køre, og hvilken form for kørsel, der er tilladt.

Pas på miljøet, vær miljøbevidst.

Motoriseret transport i naturen

Skader på naturen

Kørsel med traktor på bar jord kan skade plantelivet og efterlade mærker og sår i terrænet. Sporene af sådan kørsel kan være synlige i mange år. Derudover er naturen direkte udsat for forurening og emissioner fra traktorer.

Sådanne skader forværres yderligere af, at man ved hjælp af en traktor kan tilbagelægge store afstande på kort tid og lettere kan nå ellers utilgængelige naturområder.

I forbindelse med elgjagt er det tilladt at transportere elge ud med traktor, medmindre man befinder sig i et fredet område. Du skal herefter søge beskyttelsesmyndigheden om dispensation. Hvis du får dispensation, skal denne medbringes under kørslen.

Trivsel

Til friluftslivet er det især lyden af ​​motorstøj, der kan forstyrre. Men lugte og spor på jorden eller i sne kan også opleves negativt.

Da køretøjer er miljøforstyrrende, har vi en lov, der hedder motorfærdselsloven.

Kørsel i yderområder skal ske efter motorfærdselsloven.

Motorfærdselsloven

Motorfærdselsloven bestemmer, hvor du må køre, og hvilken type kørsel, der må foretages i åbent land og vandveje . Lovens formål er at beskytte det naturlige miljø og at fremme trivsel.

Udland er alt land, der ikke er defineret som indland. Outland omfatter de fleste søer og vand, strande, moser, skove og bjerge i Norge.

Et vandløb er et område med forbundne floder, vandløb, søer og gletsjere, der har samme nedbørsområde. Området tælles fra dets udspring ned til det fælles udløb i hav, sø eller større å.

Det er som udgangspunkt ikke tilladt at føre motorkøretøj på åbne marker og vandløb, men der er undtagelser for aktiviteter, der vedrører landbrug, skovbrug og rensdyrbrug.

Selvom du har tilladelse til at køre i disse områder, skal du respektere dine omgivelser og køre så skånsomt som muligt.

Kørsel i skoven skal ske efter motorfærdselsloven.

Arbejdsmiljøloven

Motorfærdselsloven beskytter naturen. De, der arbejder i traktoren, er også beskyttet af lovgivningen – nemlig arbejdsmiljøloven og regler om arbejdets udførelse .

Arbejdsmiljøloven regulerer stort set alle former for arbejde. Forskrifter om arbejdets udførelse har særlige bestemmelser for arbejdet for dem, der anvender arbejdsudstyr, og arbejder inden for landbrug, byggeri, undervands eller andre særlige steder.

Arbejdsmiljøloven siger, at unge under 18 år ikke må have arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed, udvikling eller skolegang. Det kræver også, at alle, der skal bruge arbejdsudstyr, skal have den nødvendige teoretiske og praktiske uddannelse i det udstyr, de skal bruge. Det skal arbejdsgiveren sørge for.

Ved at stille sådanne krav bidrager arbejdsmiljøloven til, at folk er sikre på arbejdet.

Er du under 18 år, bør du tjekke i arbejdsmiljøloven, om du må udføre denne type arbejde.

Sikkerhed i driftsbygning

Når man kører traktor uden for vejnettet, er arbejdspladsen meget varieret. Nogle områder giver yderligere udfordringer - og for at sikre sikkerheden på arbejdspladsen skal du vide dette.

Kør traktor i landbrugsbygninger

At køre traktor inde i en lade, lade eller stald er ikke usædvanligt, og byder på særlige udfordringer, som du ikke har udenfor:

• Ladebro - Ladebroer kan være smalle. Traktorer er store og tunge, så selvom ladebroen har rækværk, kan traktoren køre ned ad bakke.
• Udstødning - Ved indendørs kørsel skal du sørge for god ventilation, og altid være opmærksom på aircondition. Der er mange skadelige udstødningsgasser i en traktor.
• Brand eller røgudvikling – Der er altid risiko for, at køretøjer begynder at gå i brand. Dette er ekstra farligt, hvis du er indendørs. Traktorer, der anvendes i en driftsbygning, skal være udstyret med en gnistfanger.

En staldbrand kan være forårsaget af brand i en traktor.

Sikkerhed på frosset vand

Skal du køre på iskoldt vand, skal du sørge for dette:

• Tjek isen – Tjek tabeller, der viser, hvor tyk isen skal være i forhold til køretøjets vægt og akseltryk.
• Soltag - Kør altid med soltaget åbent og fjern førerhusdørene. Brug ikke en traktor uden soltag, når du kører på is
• Konstant hastighed – Kør ikke for langsomt, men heller ikke for hurtigt, især med tung belastning. Anbefalet hastighed 5–15 km/t.
• Andre faktorer – Sne og sjap ændrer isens egenskaber. Tykkelsen kan variere meget, især nær land og hvor floder løber ud.

Du skal vide, at isen er tyk nok.

Forsikringen

Vær opmærksom på, at traktorforsikring normalt ikke gælder ved kørsel på frosset vand, medmindre der er lavet en særlig aftale med forsikringsselskabet.

5. Ansvaret

5.8 Resumé

Resumé

Vi har gennemgået dette i kapitel 5:

• I henhold til færdselsloven er du ansvarlig for, at traktoren er i en sikker og overensstemmende stand.
• Skal du udlåne din traktor, skal du sikre dig, at den, der skal låne den, har et gyldigt kørekort og ikke er påvirket.
• Som udgangspunkt skal alle motorkøretøjer være indregistrerede for at kunne bruges. Registrerede køretøjer har registreringsnummer og nummerplade.
• Ved køb eller salg af traktor skal ejerskiftet anmeldes til en færdselsstation senest 3 dage efter, at ejerskiftet fandt sted. Det er altid den tidligere ejers ansvar at indsende salgsmeddelelse til trafikstationen.
• En registreringspligtig traktor skal have trafikforsikring. Færdselsforsikringen dækker skader på personer og andres ejendom. På grund af trafikforsikringens begrænsninger er det nødvendigt at have en tillægsforsikring.
• I tilfælde af overtrædelse af love og regler kan du modtage mundtlige advarsler, gebyrer, forenklede påbud, bøder, fængselsstraffe, point og tab af kørekort, adskillelse og bugsering af køretøjer.
• For at beskytte miljøet bør man sørge for at holde traktoren i orden. Desuden bør konstant nedbremsning og fremskyndelse undgås, så kørslen bliver mere økonomisk og miljøvenlig.
• Motorfærdselsloven regulerer motortrafikken i yderområder og vandveje.
• Bestemmelser i arbejdsmiljøloven regulerer driften i land- og skovbruget og brugen af ​​arbejdsudstyr.

I næste kapitel skal vi se på trafiksystemet og de grundlæggende regler for adfærd i trafikken.

6. Trafiksystemet

6.0 Introduktion

Introduktion

Trafiksystemet består af fire dele: trafikstyringen, vejen, køretøjerne og trafikanterne. Din adfærd i trafikken og samspillet mellem de forskellige dele af færdselssystemet er i høj grad styret af love og regler i færdselsloven og færdselsregler. Desuden styres trafikken gennem vejafmærkninger, skilte og lyskryds.

Dette kapitel handler om:

• 6.1 Færdselsreglerne og færdselsloven
• 6.2 Trafikgrupper
• 6.3 Udfordringer ved at køre langsomt
• 6.4 Vej- og vejafmærkning
• 6.5 Tegn
• 6.6 Lysregulering
• 6.7 Politi og myndighedernes pyramide
• 6.8 Sammenfatning

Færdselsreglerne

Egentlig "Regler om kørende og gående trafik." Færdselsreglerne indeholder blandt andet reglerne om placering, vigepligt, særlige hastighedsbestemmelser, overhaling, standsning og parkering.

6. Trafiksystemet

6.1 Færdselsreglerne og færdselsloven (1/2)

Hvad styrer trafikken?

Uden et sæt regler, som alle følger, ville trafikken være kaotisk og livstruende. Derfor har vi love, regler og regler, der regulerer, hvordan alle elementer i trafiksystemet skal fungere, og hvordan vi skal opføre os i trafikken.

Myndighederne har gennem lovgivning givet os både generelle og særlige regler om adfærd i trafikken, krav til køretøjer, krav til vejmiljøets udformning og til trafikafvikling.

Trafikken ledes af en politibetjent.

Vigtige love og regler

Forhold som vigepligt, standsning og parkering, hastighed, vognbaneskift, brug af lys og signaler osv. er underlagt flere forskellige love og regler. De vigtigste af disse er færdselsloven og færdselsreglementet.

Færdselsloven

Færdselsloven indeholder mange vigtige bestemmelser, der regulerer vores adfærd i trafikken. Særligt vigtigt er "Grundlæggende regler for færdsel", som er hovedforordningen om adfærd i trafikken.

Vejtrafiklovens bestemmelser gælder for al trafik med motorkøretøjer i Norge. Bestemmelserne gælder også for cyklister og andre, der færdes i trafikken, når de befinder sig på en vej eller et område, hvor biler eller andre motorkøretøjer normalt kører. Færdselsloven har bl.a. bestemmelser om

• fart
• under påvirkning af alkohol af føreren
• pligter i tilfælde af trafikuheld
• øvelsesløb
• lovovertrædelser og straffe

Vejtrafikloven er i Norges love

Færdselsreglerne

"Forskrifter om kørsel og gående færdsel" - bedre kendt som færdselsreglerne - indeholder bestemmelser om adfærd i trafikken. Færdselsreglerne gælder på offentlige eller private veje, gader eller pladser, der er åbne for almen trafik. I færdselsreglerne finder du blandt andet regler om:

• brug af kørebanen, køretøjets position i kørebanen og vognbaneskift
• vigepligt
• pligter over for fodgængere
• vende og vende
• særlige hastighedsbestemmelser
• stop og parkering

Hvilken vognbane du skal benytte er reguleret i færdselsreglerne.

Motor køretøj

Motorkøretøj er en samlebetegnelse for alle køretøjer, der drives af egen motor.

Biler, knallerter, traktorer, motoriserede plæneklippere og scootere såsom Segway betragtes alle som motorkøretøjer. En elcykel er ikke defineret som et motorkøretøj.

Generel trafik

At et sted er åbent for almindelig trafik betyder, at der normalt er trafik der, selvom det måske ikke altid er åbent for alle.

Grundreglen for trafik

Færdselslovens § 3 lægger grundlaget for al adfærd i trafikken, og kaldes derfor også grundreglerne for færdslen. Du skal altid have disse grundlæggende regler for øje, når du færdes i trafikken. Når nogen ikke følger grundreglerne, opstår der let trafikfarlige situationer, og en overtrædelse af denne paragraf er derfor ofte grund til at miste kørekortet i en periode.

De grundlæggende regler for trafik siger:

Alle skal færdes med omtanke og være opmærksomme og forsigtige, så der ikke kan opstå fare eller forvoldes skade, og så anden færdsel ikke unødigt hindres eller forstyrres.

Trafikanter skal også vise hensyn til dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Grundlæggende færdselsregler kræver, at du inden for færdselsreglerne træffer selvstændige beslutninger om, hvad der er sikkert. For eksempel skal du selv forstå, hvornår du kan køre lige så stærkt som den oplyste hastighedsgrænse, og hvornår du skal køre langsommere end hastighedsgrænsen - for eksempel hvis kørslen er dårlig.

Når du kører, er det derfor din grundlæggende pligt at være:

• Hensynsfuld: Tag hensyn til andre trafikanters behov og ikke kun dine egne.
• Vær opmærksom: Vær koncentreret og opmærksom og vær meget opmærksom på trafikken.
• Forsigtig: Kør på en måde, der reducerer risikoen for ulykker og skader. Tilpas din hastighed efter forholdene og vis dine medtrafikanter på en overskuelig måde og i god tid, hvad du vil.

Du skal altid være hensynsfuld, opmærksom og forsigtig i enhver trafiksituation.

6. Trafiksystemet

6.2 Trafikgrupper (1/3)

Tag hensyn til andre trafikanter

Færdselsloven og færdselsreglerne kræver, at du som fører af et motorkøretøj skal tage hensyn til andre trafikanter. Som bilist har du et stort moralsk og juridisk ansvar, og de krav, der stilles til dig, er skrappe – meget strengere end de krav, der stilles til bløde trafikanter.

Færdselsreglerne indeholder særskilte bestemmelser, der pålægger os at udvise ekstra forsigtighed i forhold til fodgængere, børn, ældre og handicappede.

For at opnå en effektiv og sikker trafikafvikling skal du som traktorfører også være særligt opmærksom på nogle andre trafikanter, især mindre køretøjer (motorcykler/knallerter/cykler).

Ser du nogle trafikanter, du skal være ekstra opmærksom på?

De bløde trafikanter

Med bløde trafikanter mener vi cyklister, fodgængere og andre ikke-motoriserede trafikanter - de trafikanter, der har størst risiko for alvorlige skader ved en ulykke. Man skal være ekstra opmærksom på nogle bløde trafikanter, og for at undgå ulykker mellem køretøjer og særligt sårbare bløde trafikanter findes følgende bestemmelse i færdselsreglerne:

Som bilist er du særligt forpligtet til at holde en tilstrækkelig lav hastighed og om nødvendigt stoppe med det samme ved forbikørsel:

• børn, der opholder sig på eller i nærheden af ​​vejen
• skolepatrulje
• person, der bruger hvid stok eller førerhund til blinde
• en anden person, der kan antages at lide af en skade eller sygdom, der hæmmer ham/hende i trafikken
• sporvogn eller bus, der er stoppet eller er ved at stoppe ved et stoppested
• forbigåelse af hest

Vær opmærksom på, at nogle bløde trafikanter måske ikke følger trafikken særlig godt.

Børn

Du er som nævnt forpligtet til at holde tilstrækkelig lav hastighed og om nødvendigt stoppe med det samme, når du passerer børn, der befinder sig på eller i nærheden af ​​vejen.

Baggrunden for denne regel er hovedsageligt, at:

• Børn er impulsive og gør uventede ting.
• Børns synsfelt er meget mindre end voksnes (mangler samme vidvinkel).
• Børns hørelse er også underudviklet, blandt andet er børn dårligere til at høre, hvor en lyd kommer fra.
• Børns evne til at bedømme distance og hastighed er dårligere end voksnes.
• Børn forstår ikke hvordan trafikken fungerer og har ingen relation til reaktionstider og bremselængder mv.

Da børn er små af statur, skal man også være særlig opmærksom på relevante områder og tilpasse sin hastighed, så man undgår uheld som følge af, at børn bliver "gemt" bag parkerede biler og lignende.

Børn kan være uforudsigelige, så pas på!

6. Trafiksystemet

6.2 Trafikgrupper (2/3)

Ældre og handicappede

Du er som nævnt forpligtet til at holde en tilstrækkelig lav hastighed og om nødvendigt stoppe med det samme, når du passerer en person, der bruger hvid stok eller førerhund til blinde, og for personer, der har handicap eller sygdomme, der hindrer dem i trafikken.

Alderdom fører naturligvis til nedsat syn og hørelse og ofte nedsat smidighed. Derfor bliver det sværere for ældre at få et godt overblik over trafiksituationen, og det bliver også sværere at færdes i trafikken, hvilket man som bilist skal tage højde for.

Blinde og handicappede vil naturligvis også ofte have svært ved at færdes i trafikken.

Tag hensyn til alle bløde trafikanter.

Gåture

Færdselsreglerne indeholder desuden en særskilt bestemmelse, der kræver, at man udviser ekstra forsigtighed, når det kommer til alle fodgængere.

Du skal:

• Giv fodgængere tilstrækkelig plads på vejen.
• Giv plads til fodgængere, hvis du krydser en gangsti eller fortov, og når du kører i en gågade eller gadehave.
• Vig for fodgængere, der befinder sig i et fodgængerfelt eller er på vej ud af det (gælder fodgængerfelter, der ikke er reguleret af lyskryds eller politi).
• Stop og giv plads for personer, der stiger af og på sporvogne ved stoppesteder uden egen rampe, hvor på- og afstigning foregår i vejen.
• Undgå at standse ved fodgængerfelter.

Bemærk!

Desværre sker det alt for ofte, at fodgængere i vejkanten i mørke bliver ramt. Husk derfor at bruge de rigtige lygter, juster din hastighed og placer dig rigtigt i kørebanen.

Stop for fodgængere.

Cyklister

Når du passerer en cyklist, skal du sørge for at holde god afstand i tilfælde af, at cyklisten slingrer eller drejer pludseligt. Man skal også tænke på, at bagmonteret udstyr kan ramme cyklisten, når man drejer.

Skal du dreje til højre i et kryds, skal du være opmærksom på, hvad der er ved siden af ​​traktoren til højre. Hvis en knallert eller cyklist har stillet sig der, kan de komme i konflikt med traktoren, når den drejer til højre. Du skal se, at den er klar, inden du vender.

Vær forsigtig, når du passerer cyklister.

6. Trafiksystemet

6.3 Udfordringer ved at køre langsomt (1/2)

Særlige udfordringer ved at køre langsomt

Da traktoren har lav topfart, må man regne med at blive overhalet ofte. Det kan føre til mange farlige situationer i trafikken. For eksempel skal du være forberedt på at bremse, hvis bilen, der kører forbi dig, ikke giver dig plads nok, og trækker ind lige foran dig.

Når du bliver overhalet, er du forpligtet til at samarbejde. Det kan derfor være nødvendigt at sætte farten ned, svinge til højre og endda stoppe. Hvis du ser, at der er kø bagved dig, bør du finde et passende sted, hvor du kan stoppe og lade trafikken passere, såsom et buskurv eller rasteplads. Ellers kan køen begynde at skubbe forbi dig, hvilket igen kan føre til risikable overhalinger og farlige situationer.

Du har lige så meget ret til at være på vejen, som andre køretøjer har – men alle trafikanter skal bidrage til en god trafikafvikling.

Samarbejd med de øvrige trafikanter og bidrag til en bedre trafikafvikling.

Udfordringer på kryds og tværs

Fra tid til anden vil du opleve, at bilister tager chancen for at køre forbi dig, når du drejer til venstre i et kryds. Det skyldes, at bilisten mener, at han har tid nok til at gennemføre overhalingen inden krydset. Du bør derfor altid se dig i spejlet, før du drejer.

Når du kører ligeud i et kryds, kan du risikere, at en modkørende bil drejer til venstre og krydser lige foran dig, fordi han mener, du kører langsommere, end tilfældet er. Vær opmærksom på dette for at forhindre mulige kollisioner.

Tjek i spejlet, før du drejer til venstre.

6. Trafiksystemet

6.4 Vej- og vejafmærkninger (1/4)

Vejen

Vejen er en vigtig del af trafiksystemet.

I færdselsreglerne er en vej defineret som "en offentlig eller privat vej, gade eller plads, der er åben for almen færdsel". Vejafmærkningerne skelner mellem forskellige dele af vejen og giver vigtig information om, hvilke regler der gælder.

Generel information om vejafmærkning

• Længdemarkering anvendes til at opdele kørebanen i kørebaner/angive kørebanens yderkant.
• Tværafmærkning bruges blandt andet til at markere stoplinjer, vigelinjer og fodgængerbaner.
• Gul afmærkning skelner mellem trafik i modsat retning.
• Hvide markeringer skelner mellem trafik i samme retning.

Kørsel i udlandet

Mange lande bruger hvide linjer til at skelne mellem modkørende trafik, såsom Sverige, Danmark og Finland.

Generel trafik

At et sted er åbent for almindelig trafik betyder, at der normalt er trafik der, selvom det måske ikke altid er åbent for alle.

Vejens struktur

Ud over definitionen af ​​vej indeholder færdselsreglerne definitioner af mange andre vigtige begreber om vejen og vejmiljøet.

• Kørebane – Den del af vejen, der er beregnet til normal kørsel.
• Kørebane – Hver af de langsgående baner, som en kørebane er opdelt i ved afmærkning, eller som er bred nok til trafik med en række biler.
• Gang- og cykelsti – Vej, der ifølge offentlige færdselstavler er beregnet til fodgænger-, cykel- eller kombineret gang- og cykeltrafik. En sådan vej er adskilt fra en anden vej af græsplæne, grøft, hegn, kantsten eller på anden måde.
• Vejskulder – Den del af vejen, der ligger uden for kantsten.

• Kryds – Sted, hvor en vej krydser eller løber ind i en anden vej.
• Cykelbane – Bane, der ved hjælp af offentlige færdselstavler og afmærkning er beregnet til cyklister.
• Medianer – Fysisk forhindring mellem to vejbaner (en af ​​hovedårsagerne til, at antallet af trafikdræbte er faldet i løbet af de sidste ti år).
• Fortov - "Faciliteter" for fodgængere, der er adskilt fra kørebanen af ​​kantsten.

Vejens struktur

Denne film viser et kryds i et typisk byområde.

6. Trafiksystemet

6.4 Vej- og vejafmærkninger (2/4)

Vejafmærkning midt på kørebanen

Bane linje

En vognbanelinje advarer om, at overhaling kan foregå sikkert, så længe der ikke er modkørende trafik, og sigtbarheden er god. Banelinjen består af korte gul/hvide linjer med lange intervaller. Mellemrummet skal være 3 gange så langt som stregen. Når hastighedsgrænsen er 50 km/t eller lavere, vil linjen være 1 meter og mellemrummet 3 meter. Når hastighedsgrænsen er 60 km/t eller højere, øges længden til 3 meter for linjen og 9 meter for mellemrummet.

Meddelelseslinje

En advarselslinje advarer om, at overhaling vil være risikabelt, ofte fordi du ikke vil være i stand til at have en lang nok sigtelinje. Det er derfor lovligt at køre forbi, men det kræver, at man har fuld kontrol. Selve stregen består af lange gul/hvide streger med korte mellemrum, hvor stregerne er 3 gange så lange som mellemrummene. Når hastighedsgrænsen er 50 km/t eller lavere, vil pladsen være 1 meter og linjen 3 meter, men når hastighedsgrænsen stiger til 60 km/t eller højere, øges længden til 3 meter for pladsen og 9 meter til linjen.

kombinerede linjer

I de tilfælde, hvor du og modkørende trafik har forskellige udsigter forude, vil du ofte se kombinerede linjer. Ved kombinerede linjer skal du følge linjen nærmest dig. På billedet skal modkørende følge advarselslinjen, mens trafik i din retning skal følge vognbanelinjen.

Spærrelinje

En spærrelinje består af en uafbrudt linje, der advarer om, at overhaling ikke er mulig. Går du over spærregrænsen, risikerer du at få frakendt dit kørekort. I billedeksemplet til højre ser du en kombineret linje med to barrierelinjer, en for hver kørselsretning. Vi kalder denne kombination en dobbelt blokeringslinje.

Forbudt område

Et begrænset område er et skraveret område, der ikke må krydses. Sådanne afspærrede områder bruges ofte i kryds eller til at adskille trafik på motorveje. Som med spærrelinjen er det strengt forbudt at krydse spærreområdet og kan i værste fald føre til, at du mister dit kørekort i en periode.

Pile

Pilene angiver, at banen skal benyttes af trafikanter, der skal køre i den retning eller en af ​​pilens retninger. Før større kryds vil disse pile også optræde på informationsskilte, der hænger over vejen, da de let skjules af trafikanter foran eller under sne og sjap om vinteren.

6. Trafiksystemet

6.4 Vej- og vejafmærkninger (3/4)

Vejafmærkning på siden af ​​kørebanen

Skillelinje

En skillelinje består af lige lange linjer og mellemrum og adskiller ofte kørebaner fra f.eks. cykelbane eller buslomme. Adskillelseslinjer bruges også til at adskille baner beregnet til offentlig transport og taxaer fra de øvrige baner.

Grænselinje - fast

En fast kantlinje er hvid og løber langs yderkanten af ​​kørebanen. Solide kantlinjer anvendes både på kørebaner med tovejskørsel og kun trafik i én retning.

Grænse - stiplet

På veje med en vejbredde på mindre end 6 meter er kørebanen ikke opdelt i kørebaner og derfor er der heller ingen linje midt på kørebanen. I stedet bruges stiplede linjer på siden, som består af lige lange linjer og mellemrum.

Tværgående vejafmærkning

Vejstrækning

En vigegrænse er en tværgående vejafmærkning bestående af trekanter, der markerer stoppunktet for vigepligt i et kryds. Vigelinjer bruges også ved indkørsel i rundkørsler.

Stop linje

En stoplinje er en ubrudt linje, der markerer stoppunktet foran lyskryds og ved stopskilte.

Crosswalk

En fodgængerbane er markeret med tykke hvide striber og lige store mellemrum. Du er vigepligt for fodgængere, der ønsker at krydse vejen over fodgængerfeltet. Når man nærmer sig et fodgængerfelt, hvor en fodgænger venter, skal man tydeligt sætte farten ned for at vise, at man viger for fodgængeren.

Vær opmærksom på, at ikke alle gangstier er afmærket med gangstiskilt, og at nogle gangstier kan være hævet.

Vejafmærkning

Denne film viser de langsgående vejafmærkninger.

6. Trafiksystemet

6,5 tegn (1/5)

Skilt

Du skal kende de forskellige grupper af skilte, og hvad hvert skilte betyder for din videre kørsel.

Vi vil nu se på de forskellige skiltegrupper, men for en komplet gennemgang af alle skilte skal du gå til kapitel 9, "Skiltoversigt".

Vigtig!

På den officielle teoriprøve bliver din viden om tegn grundigt testet. Nogle opgaver handler blot om at kende betydningen af ​​et bestemt tegn, mens man i andre opgaver får vist en situation, hvor man skal tage udgangspunkt i flere tegn på samme tid.

I sidste kapitel af kurset finder du en komplet liste over alle skilte, der bruges i Norge i dag.

Hvor mange af tegnene kender du?

Skiltet grupperer

I denne film gennemgår vi skiltegrupperne.

Faretegn

Fareskilte advarer om særlig fare på en vejstrækning. Det kan være en advarsel om ujævnheder i vejen såsom skarpe sving, glatte vejbelægninger eller ujævne veje. Fareskilte advarer også om trafikanter, som man skal passe på, dyr, der kan være i vejen eller andre tænkelige farer.

Alle fareskilte er formet med en rød trekant på ydersiden og en hvid baggrund. Undtagelsen er, når sådanne skilte er sat op i en kort periode, typisk i forbindelse med vejarbejde. Derefter bruges en gul baggrund.

Fareskilte vil ofte have underskilte, der informerer om afstand, omfang eller i hvilken periode skiltet gælder. Det nederste skilt kan også have symboler, pile eller tekst med vigtig yderligere information til faretegnet.

Placeringen af ​​fareskiltet afhænger af fartgrænsen på stedet:

• Er hastighedsgrænsen 60 km/t eller lavere, placeres skiltet mellem 50 og 150 meter fra faren.
• Skiltet placeres 150–250 meter fra faren, når fartgrænsen er 70 km/t eller højere.
• Ved hastigheder på 90 km/t eller højere placeres fareskiltene normalt 400 meter fra faren.

Børn. Skiltet advarer om et sted på eller langs en vej, hvor børn ofte færdes eller opholder sig i forbindelse med skole, børnehave, legeplads eller lignende.

Vigepligt og vigepligtsskilte

Vigepligt og vigepligtsskilte regulerer vigepligten i kryds eller på en vejstrækning. Skiltene i denne kategori har varierende design baseret på deres opgave.

Vige- og vigeskilte kan have underskilte, der angiver fx afstanden eller forløbet af en vigepligt.

Vigepligt. Du skal vige for trafikken i begge retninger på en krydsende vej.

6. Trafiksystemet

6,5 tegn (2/5)

Forbudsskilt

Forbudsskilte er skilte, der forbyder noget på en vejstrækning eller et sted, eller ophæver et forbud. Som udgangspunkt gælder forbudstavlerne i kørselsretningen, hvorfra skiltet er op til næste kryds (men nogle forbudstavler gælder indtil de aflyses af andre skilte). Skiltet med fartgrænsen på en strækning er også et forbudstavle.

Forbudsskiltene er runde med rød kant og hvid baggrund. Undtagelsen er for midlertidig skiltning, hvor baggrunden er gul, og skiltene for standsning og parkering forbudt, hvor baggrunden er blå.

Forbudsskilte kan også have underskilte, der beskriver tid, omfang og lignende.

Forbudt til motorkøretøjer.

Obligatorisk tegn

Påbudsskiltene gælder for et påbud på en vejstrækning eller et sted. Bestillingen gælder som regel, hvilken vognbane du skal bruge, eller hvilken retning du må køre i et kryds.

Påbudsskiltene er runde med blå baggrund og kan have undertavler, der oplyser, hvilke trafikanter skiltet gælder for.

Obligatorisk færdselsretning. Pilen viser den retning, du skal forlade krydset i. Skiltet hænger normalt over den vognbane, det gælder for.

Informationsskilt

Oplysningsskilte angiver, at særlige regler, herunder forbud og påbud, gælder eller ophører med at gælde for den pågældende vejstrækning eller sted. De fleste informationsskilte er firkantede med blå baggrund. Informationsskilte, der informerer om banernes videre fremdrift, har hvid baggrund.

Som de fleste andre skiltegrupper kan informationsskilte også have underskilte, der giver mere detaljeret information om hovedskiltet.

Crosswalk. Skiltet angiver overgangsstedet for fodgængere, hvor færdselsreglementets bestemmelser om fodgængerfelt gælder.

6. Trafiksystemet

6,5 tegn (3/5)

Serviceplade

Serviceskilte giver information om nødhjælp, vejbetjening, seværdigheder og meget mere. To eller flere symboler kan kombineres på samme skilt. Afstand og yderligere information om servicestedet kan også angives på skiltet.

Serviceskilte, der informerer om nødhjælp og vejbetjening, er firkantede, med blå kant og sort symbol. Skiltene, der informerer om seværdigheder, naturoplevelser eller udendørsaktiviteter, er firkantede, med brun kant og brune symboler.

Her er serviceskiltene nødtelefon og ildslukker sammen.

Retningsskilte

Retningsskilte giver information om stednavne, virksomheder, vejruter, vejbanevalg, vejvalg og afstand til destination. I modsætning til de andre skiltetyper har retningsskilte ikke underskilte. I stedet kan tekst, tal og symboler stå på selve vejskiltet. Hvis offentlige færdselstavler er gengivet på vejvisningstavler, betyder det, at der er opsat tilsvarende skilte på den vej, de henviser til.

Farvekoder til vejskilte

• Geografiske mål motorvej - blå baggrund og hvid tekst
• Geografiske mål på andre måder – gul baggrund og sort tekst
• Andet mål – hvid baggrund og sort tekst
• Midlertidig vejledning - orange baggrund og sort tekst
• Turistdestination - brun baggrund og hvid tekst

Det store gule skilt til højre er en udgangsguide.

Undertegnede

Underskilte er kun gyldige, når de står sammen med et hovedskilt, og giver yderligere afklaring, udvidelse, udfyldelse eller begrænsning af hovedskiltets betydning eller gyldighedsområde.

Underskilte til hovedskilte, der anvendes til midlertidig skiltning i forbindelse med vejarbejder, kan have gul baggrund.

Det første underskilt viser, at hovedskiltet gælder, hvis du kører til højre i næste kryds. Det andet nederste skilt informerer, hvornår parkering er tilladt. Det sidste skilt oplyser, hvilket afsnit skiltet gælder for.

Markeringsskilt

Afmærkningsskilte informerer om vejens videre forløb eller om forhindringer på eller i nærheden af ​​kørebanen. Kantstenspæle og trafikkegler regnes også inden for denne kategori

Midlertidige markeringsskilte kan have en rød baggrund og gule eller hvide symboler.

Retningsmarkering. Skiltene bruges i skarpe sving.

6. Trafiksystemet

6,5 tegn (4/5)

Aktuelle skilte til traktorer

Som fører af ethvert køretøj bør du kende alle skiltene, selvom ikke alle er relevante for dig. Nogle skilte er særligt relevante for traktorførere, og disse vil vi se nærmere på her.

Det kan være godt at bemærke, at selvom en lastbil ofte er afbildet på skiltet, gælder skiltet for alle tunge køretøjer. Husk også, at en traktor, der trækker en trailer, betragtes som et køretøjstog.

Skiltet advarer om midlertidigt vejarbejde. Det kan være af særlig betydning for dig, der kører traktor.

Forbudsskilt - vægt

Forbudt for traktorer

Forbudt for traktorer og for motoriseret udstyr konstrueret til hastigheder under 40 km/t. Her er det vigtigt at bemærke, at forbuddet gælder for alle traktorer, uanset hastighedsgrænsen.

Samlet vægtgrænse for køretøjer

Køretøjet kan ikke have en aktuel totalvægt, der er højere end vægten angivet på skiltet. Hvis du har et vogntog, kan hvert af køretøjerne i vogntoget veje den angivne mængde. Skiltet på billedet viser derfor, at man kan have et vogntog med et 12 tons motorkøretøj og en 12 tons trailer - 24 tons i alt. Men køretøjet og traileren alene kan ikke veje mere end 12 tons.

Samlet vægtgrænse for lastbiltog

Vogntoget kan ikke have en samlet aktuel totalvægt, der er højere end vægten angivet på skiltet. Dette skilt refererer derfor ikke til de enkelte køretøjer som i skiltet ovenfor, men til totalvægten af ​​hele toget. Du kan heller ikke have et enkelt køretøj, der er tungere end vægten angivet på billedet.

Akseltrykgrænse

Køretøjer med et aktuelt akseltryk højere end 3 tons må ikke køre på veje, hvor dette skilt er vist. Det samme gælder for køretøjer med en aktuel bogiebelastning højere end 1,5 gange den angivne, det vil sige 4,5 tons og køretøjer med en aktuel tredobbelt bogiebelastning højere end 2 gange - det vil sige 6 tons specificeret akseltryk.

Bogie belastningsgrænse

Køretøjer med en aktuel bogiebelastning over den angivne vægt kan ikke køre på veje, hvor dette skilt er vist.

Forbudt for motorkøretøjer med mere end to hjul og med en tilladt totalvægt højere end angivet

Anhænger

Når flere køretøjer er forbundet sammen, kaldes det et tog. Et køretøj er alt med et registreringskort. Eksempler på lastbiltog er lastbiler med trailer, biler med trailer og traktorer med sættevogn.

Forbudsskilt - str

Breddegrænse

Køretøjer må ikke være bredere end specificeret. Det samme gælder for alt gods i køretøjet.

Højdegrænse

Køretøjer kan ikke være højere end angivet. Det samme gælder for alt gods i køretøjet. Husk, at en traktor normalt er 3 meter høj, og en mejetærsker kan være helt op til 4 meter.

Længdegrænse

Køretøjer eller vogntog må ikke være længere end angivet. Dette gælder også for alle varer.

6. Trafiksystemet

6.6 Lysregulering (1/2)

Trafiklys

I kryds, hvor der er en jævn trafik af trafikanter, reguleres trafikken ofte med lyskryds. I de senere år er mange lyskryds skiftet ud med rundkørsler for at forbedre trafikafviklingen, men vi finder stadig en del lyskryds i de større byer her i landet. Vi vil nu se på, hvad de forskellige trafiklys betyder:

• Grønt lys – betyder, at du kan passere signal- eller stoplinjen, hvis vejen er fri.
• Gult lys – advarer om, at et rødt lys straks vil tænde, og at du skal stoppe. Har du ikke tid til at stoppe, fordi du har god fart og er tæt på krydset, er det som regel bedre at køre gennem krydset end at bremse pludselig lige før.
• Rødt lys - betyder, at du ikke må passere signal- eller stoplinjen.
• Rødt lys sammen med gult lys - advarsel om, at det snart bliver grønt.
• Blinkende gult lys eller intet lys - betyder, at lyskrydset er ude af drift, og så gælder skiltning eller de almindelige vigepligtsregler.

De fire faser af lyskrydset.

Trafiklys

Fodgængersignal og pilsignal

Fodgængersignal

• Et rødt signal betyder, at fodgængere ikke må begynde at krydse kørebanen, hvis det vil hindre bilister eller medføre fare. Fodgængere, der allerede er kørt ind på kørebanen, kan fortsætte med at krydse.
• Et grønt signal betyder, at fodgængere kan krydse kørebanen.
• Et blinkende grønt signal advarer om, at signalet om kort tid vil skifte til rødt, og har samme betydning som et rødt signal.

Pil signal

• Signalet gælder for dem, der ønsker at køre i den retning, pilen viser.
• Pilsignal kan have en, to eller tre lysåbninger. Hvis pilesignalet ikke lyser, skal du følge hovedtrafiklyset.

Andre trafiklys

Banesignal

• Et rødt kryds angiver et forbud mod at bruge feltet i signalets retning.
• Grøn pil angiver, at feltet kan bruges.
• En gul pil indikerer, at vognbanen lukkes, og at bilisterne straks skal skifte vognbane i den retning, pilen viser.

Banesignalering styrer brugen af ​​baner.

Blinkende signal foran jernbanen

• Et rødt blinksignal angiver, at trafikanter skal standse ved stoplinjen eller i sikker afstand foran signalet.
• Et hvidt blinksignal indikerer, at jernbaneoverkørslen kan passeres i overensstemmelse med færdselsreglernes bestemmelser. Et hvidt blinkende signal viser også, at signalanlægget er i drift.

Blinkende lys pil

• Pilen markerer, hvilken side der skal passeres.
• Blinkende lyspile opsættes normalt i forbindelse med vejarbejde.

6. Trafiksystemet

6.7 Politi og myndighedernes pyramide (1/2)

Politi

Der er ikke altid regler, skilte og lys er nok til at sikre en sikker og effektiv afvikling af trafikken. I nogle tilfælde, såsom trafikuheld eller vejarbejde, vil der være behov for at regulere trafikken manuelt – altså at en person dirigerer trafikken på stedet. På andre tidspunkter kan du blive vinket ind til et tjek i regi af politiet eller Statens vegvesen.

Personer med autoritet til at give anvisninger i trafikken

• Politi - Leder trafikken, når der har været et trafikuheld eller andre årsager, der stopper trafikken. Derudover udfører politiet også forskellige former for kontrol, såsom fartkontrol, selebrug og promillekontrol.
• Told - Toldere kan vinke trafikanter ind til kontrol. Sådanne kontroller foregår normalt ved grænseovergangene, hvor det normalt kontrolleres, at du ikke medbringer smuglergods, men du kan også blive adskilt, hvis papirerne ikke er i orden.
• Den svenske vejmyndighed - Den svenske vejmyndighed udfører nogle af de samme kontroller som politiet; teknisk kontrol, bæltebrug mv.
• Vejarbejde - Ved vejarbejde vil der helst være en eller flere personer, der dirigerer trafikken forbi det pågældende område. Disse har ofte orange eller andet selvlysende tøj og lys til at dirigere trafikken med. Der kan også opsættes midlertidig skiltning, da med gul baggrund.

Politiet og det norske vejvæsen er blandt dem, der har bemyndigelse til at give anvisninger i trafikken.

Opgaver i trafikkontrol

Du er forpligtet til at standse ved en trafikkontrol og følge anvisninger, indtil kontrollen er afsluttet, eller indtil du har fået tilladelse til at forlade stedet. Du er også forpligtet til at fremvise nødvendige dokumenter og overholde de stillede krav.

Autoritetspyramiden

Du vil ofte støde på situationer i trafikken, hvor færdselsregler, vejafmærkning, skiltning og lyskryds kommer i konflikt med hinanden. For at du ved, hvad du skal følge, er det vigtigt, at du lærer rangeringen af ​​disse imellem – den såkaldte ”autoritetspyramide”.

Myndighedspyramiden fortæller dig derfor, at politiet er i toppen. Hvis for eksempel en politimand viser dig at køre, skal du køre uanset hvad eventuelle vigepligtskilte eller lyskryds viser.

Trafiklys er under politiet. Det betyder, at så længe lyskrydsene er aktive, går de foran eventuelle vigepligtsskilte. Kommer du til et lyskryds, og har du grønt lys, men der samtidig er et vigepligtskilt der, er det lyskrydset, der gælder. Er lyskrydset derimod ude af drift, skal du vige efter vigepligtsskiltet.

Under lyskryds er der skilte og vejafmærkninger. Hvis et vigepligtsskilt fortæller dig, at du har vigepligt på en krydsende vej, har du vigepligt, selvom færdselsreglernes almindelige vigepligtsregler faktisk sige, at trafik fra venstre har forkørselsret.

I bunden af ​​myndighedspyramiden findes færdselsreglerne og andre gældende regler.

Tip!

I teoriprøven får du ikke nødvendigvis opgaver om myndighedspyramiden direkte, men du kan som regel få stillet spørgsmål om situationer, hvor du skal bruge autoritetspyramiden for at finde det rigtige svar.

Autoritetspyramiden

I denne film ser vi, hvordan autoritetspyramiden påvirker passagen af ​​et kryds.

6. Trafiksystemet

6.8 Sammenfatning

Resumé

Vi har gennemgået dette i kapitel 6:

• Trafiksystemet består af fire dele: trafikstyringen, vejen, køretøjerne og trafikanterne.
• I færdselsloven finder vi de grundlæggende regler for færdslen: ”Alle skal færdes med omtanke og være opmærksomme og forsigtige, så der ikke kan opstå fare eller forvoldes skade, og så den øvrige færdsel ikke unødigt hindres eller forstyrres. Trafikanter skal også vise hensyn til dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
• Færdselsreglerne indeholder bestemmelser om blandt andet køretøjets placering på vejen, vigepligt, standsning og parkering og gælder for offentlige eller private veje, gader eller pladser, der er åbne for almen færdsel.
• Regulering af færdsel er reguleret af færdselsloven. Det er derfor vigtigt, at du er bekendt med skilte og lyssignaler, samt betydningen af ​​forskellige typer vejafmærkninger.
• Færdselsreglerne indeholder desuden særskilte bestemmelser, der pålægger os at udvise ekstra forsigtighed over for fodgængere, børn, ældre og handicappede.
• Myndighedspyramiden fortæller, hvad der gælder, når færdselsregler, vejafmærkning, skiltning og lyskryds kommer i konflikt med hinanden.

I næste kapitel vil vi se på grundlæggende observationsteknikker, og hvordan du bedst gør dig forståelig af andre trafikanter i trafikken. Du får også at vide, hvordan traktoren opfører sig fysisk i forhold til hastighed, trækkraft og bremsning.

7. Traktor i trafikken

7.0 Introduktion

Kørslen

Inden du skal ud og køre i trafikken første gang, bør du træne grundlæggende observationsteknikker og tænke over, hvordan du bedst gør dig forståelig af andre trafikanter i trafikken. Du bør også vide, hvordan traktoren opfører sig fysisk med hensyn til hastighed, trækkraft og bremsning.

Ikke mindst bør du tænke over, at dit køretøj er stort, tungt og langsomt, og hvordan du derfor skal interagere med andre trafikanter.

Dette kapitel handler om:

• 7.1 Interaktion og hastighedsjustering
• 7.2 Vejgreb og opbremsning
• 7.3 Placering, kryds og rundkørsler
• 7.4 Vigepligt
• 7.5 Bakning, vending, standsning og parkering
• 7.6 Motorvej
• 7.7 Tunnel og jernbaneoverskæring
• 7.8 Kø og overhaling
• 7.9 Mørk kørsel og jævn kørsel
• 7.10 Resumé

7. Traktor i trafikken

7.1 Interaktion og hastighedsjustering (1/3)

Interaktion

Noget af det vigtigste i trafikken er at gøre sig godt forstået af sine medtrafikanter og at kunne tolke, hvordan de tænker og handler.

Hvis man tager udgangspunkt i, at alle trafikanter stort set følger de retningslinjer, der er givet i færdselsreglerne, kan man lave mange vurderinger ud fra andre trafikanters signalering, valg af hastighed og position på vejen. Du vil også kunne danne dig en mening om, hvorvidt de andre trafikanter rent faktisk har observeret dig, og handle derefter. Dette danner grundlag for meget af samspillet i trafikken.

Først og fremmest bruger vi blink og bremselys til at give signaler i trafikken, men vi starter med at se på, hvordan valg af hastighed og position på vejen spiller ind i samspillet i trafikken.

I et trafikeret vejkryds er interaktion afgørende for at få en god trafikafvikling.

Flow i trafikken

Godt samspil i trafikken danner grundlaget for en sikker og effektiv trafikafvikling.

Placer dig selv, så andre forstår dig

Du kan også give en masse information til andre trafikanter blot gennem din position i banen.

Hvis du fx læner dig op ad vejens/kantens højre skulder før et kryds, sender du et skilt om, at du planlægger at dreje til højre i det kommende kryds.

Går man derimod helt til venstre i egen vognbane før et kryds, kan det tolkes som at man planlægger at dreje til venstre i krydset.

Det er mindst lige så vigtigt at holde en neutral position i vognbanen, det vil sige at blive i midten af ​​vognbanen, hvis du skal ligeud i krydset, så du undgår at forvirre andre trafikanter.

Med denne placering er der næppe tvivl om, hvor du skal hen.

Giv tydelige tegn

Hvad er tegn?

Du signalerer ved at bruge dit blinklys, når du skal til at dreje i et kryds eller foretage en sidebevægelse. Hvis traktoren ikke har blinklys, skal du signalere med armen. Når du bremser, vil de bagerste bremselygter signalere, at du bremser. Husk, at blinklys og bremselys kan være mindre synlige for andre trafikanter, når der er stærkt sollys. Så kan det også være en god idé at signalere med armen. Tegnet for bremse eller stop er armen, der peger opad.

Hvornår bruger du tegn?

Færdselsreglerne siger, at du skal give signaler ved vending og andre væsentlige ændringer i køretøjets position i sideretning (f.eks. ved vognbaneskift eller ved vending af en bil, der er parkeret i siden af ​​vejen).

Du skal også give signal til andre trafikanter, når du skal ændre hastighed. Hvis du bremser ned, tændes bremselyset bag på traktoren.

For at andre trafikanter kan forstå dig og tilpasse deres egen kørsel, skal du i god tid give tydelige skilte. Med tydelige tegn mener vi, at de tegn, du giver, ikke skal misforstås. Skal du for eksempel dreje til højre i et kryds, bør du informere ved at bruge både bremselys og blinklys.

Hvis det er muligt, bør du tænde dit blinklys 5-7 sekunder, før du drejer eller bevæger dig sidelæns. Vær dog opmærksom på, at hvis du tænder dit blinklys for tidligt, kan dette misfortolkes og dermed forvirre andre trafikanter.

Brug altid dine blinklys, når du drejer til højre eller venstre i et vejkryds.

Sammenhængende kørsel

I denne video ser vi, hvordan du justerer din hastighed, position og bruger dine blinklys på vej til et vejkryds.

Brug signal til at advare om fare

Hvad er signal?

Ved at give et signal mener vi at bruge hornet eller lyshornet (blinke fjernlysene/tænde nødsignallys).

Hvornår bruger du signal?

Signal bruges til at advare andre trafikanter om en farlig situation, du lige har passeret, så de kan sætte farten ned. Mange blinker også med fjernlyset for at advare andre trafikanter om, at de har glemt at tænde forlygterne, eller at et af lygterne er holdt op med at virke.

Du skal stadig passe på ikke at give unødvendige signaler i trafikken. Der er en særskilt bestemmelse i færdselsreglerne, som siger, at "unødvendig eller hensynsløs brug af lyd- eller lyssignaler er forbudt."

Her blinker modkørende med deres lygter, hvilket kan tyde på, at man skal køre forsigtigt efter tunnelen.

7. Traktor i trafikken

7.1 Interaktion og hastighedsjustering (2/3)

Hastighedsjustering

Der er nogle hovedregler om hastighed i færdselsloven og i færdselsreglementet.

I Norge har vi to generelle hastighedsgrænser, som gælder med mindre trafikskilte siger andet. Når særlige hastighedsgrænser ophæves, gælder de generelle hastighedsgrænser.

Generelle hastighedsgrænser

• I tæt bebyggelse: 50 km/t.
• Udenfor tæt bebyggelse: 80 km/t.

Begrebet "tæt bebygget område" er ikke defineret i loven, men der er en hastighedsgrænse på 50 km/t, når man kører ind i et tæt bebygget område.

Bebygget område.

Udenfor tæt bebygget område.

Tilpas din hastighed efter forholdene

Den vigtigste regel om fart er dog, at du selv skal vurdere, hvor meget fart du sikkert kan holde.

Føreren af ​​et køretøj skal tilpasse hastigheden efter placering, kørsel, sigtbarhed og færdselsforhold, så der ikke kan opstå fare eller forårsage gene for andre, og så den øvrige færdsel hindres eller forstyrres mindst muligt. Føreren skal altid have fuld kontrol over køretøjet.

Chauffører skal kunne standse på den vejstrækning, som føreren har overblik over, og foran enhver forudsigelig forhindring.

Vælg en hastighed, der gør dig forstået

Du kan give en masse information til andre trafikanter gennem dit valg af hastighed. Når du sætter farten ned mod et kryds, vil det af dine medtrafikanter blive tolket som et tegn på, at du enten skal dreje i krydset, eller at du har tænkt dig at vige for en anden trafikant, der skal gennem krydset.

Når du kører mod en rundkørsel (hvor du er vigepligt), er du forpligtet til at sætte farten ned i god tid før rundkørslen for at vise, at du vil overholde vigepligten.

Når du kører mod et fodgængerfelt, er du også forpligtet til at sætte farten ned i god tid før fodgængerfeltet for at vise fodgængere, at du vil stoppe for dem.

Særlige regler om hastighed

Der er også flere specifikke bestemmelser om hastighed i forskellige situationer/omstændigheder:

Føreren skal især holde en tilstrækkelig lav hastighed og om nødvendigt standse straks ved forbikørsel:

• børn, der opholder sig på eller i nærheden af ​​vejen
• skolepatrulje
• mennesker, der er svagtseende eller blinde
• personer, der kan antages at have et handicap eller lider af en sygdom, der hindrer dem i trafikken
• sporvogn/bus, der er stoppet eller er ved at stoppe ved et stoppested

Andre vigtige specialregler om hastighed

• På gågader eller gadehaver må du ikke køre hurtigere end ganghastighed (5-10 km/t).
• Hvis du kører med anhænger, skal du tjekke, hvilken hastighed anhængeren er godkendt til. Er traileren eksempelvis godkendt til hastigheder op til 30 km/t, er det det, der gælder.

Vær især forsigtig, når du passerer en børnehave på en gåtur.

7. Traktor i trafikken

7.2 Vejgreb og bremsning (1/4)

Vejgreb

Vejgreb er dækkets kontakt med det underlag, du kører på. For at kunne have godt styr på traktoren skal du hele tiden have et godt greb på vejen. Der er hovedsageligt to ting, der påvirker, hvor godt dit vejgreb er:

• Kinetisk energi – Dette er den energi, din traktor har på grund af din hastighed og køretøjets vægt. Jo højere kinetisk energi, jo dårligere vejgreb, når du forsøger at dreje eller bremse med et tungt køretøj ved høj hastighed.
• Vejgreb mellem dæk og underlag – Hvor god kvaliteten af ​​dine dæk er, samt hvilken type underlag du kører på, er den anden faktor, der afgør dit vejgreb. Kører du på isglatte veje med sommerdæk, har du lidt vejgreb, og chancen for, at køretøjet skrider i en anden retning end den, du kører, er stor. Vejoverfladen er normalt glattest ved temperaturer omkring 0 °C.

Vejgrebet bestemmes af dæktype, mønsterdybde, overflade og vej.

Beregning af kinetisk energi

Når du fordobler din hastighed, firdobler du køretøjets kinetiske energi. Det betyder, at der kræves fire gange så meget energi for at standse en traktor, der kører med 40 km/t, end en traktor, der kører med 20 km/t.

Husk!

Vi siger, at den kinetiske energi stiger med kvadratet af hastighedsændringen.

7. Traktor i trafikken

7.2 Vejgreb og bremsning (2/4)

Reaktionslængde, bremselængde og bremselængde

Du er ude at køre og spotter en fare længere nede af vejen. Du beslutter dig ret hurtigt for at bremse pludseligt for at stoppe før faren. Hvor lang tid går der fra faren opstod, til du er stoppet? Hvor lang tid kører traktoren, før den stopper?

Du husker måske elementerne fra køreprocessen – opdage, opfatte, beslutte og handle. Lad os tage disse som udgangspunkt, når vi ser videre på bremsning.

• Registrer - Det tager tid fra det tidspunkt, en fare opstår, til du rent faktisk opdager faren. Vi kalder denne tid for uopmærksomhedstid, og den distance du tilbagelægger her, kan vi kalde uopmærksomhedslængde. Der er mange faktorer, der har indflydelse på længden af ​​uopmærksomhed, og vi plejer derfor ikke at inddrage dette i opgaver omkring bremsning. En chauffør, der aktivt bruger disse regler under kørslen, vil være i stand til at opdage og opfatte farer tidligere end andre bilister.
• Opfatte og beslutte - Der går en vis tid, fra du har opdaget faren, til du beslutter dig for, hvordan du vil agere. Vi kalder denne tid reaktionstid, og den tilsvarende strækning kaldes reaktionslængde. Reaktionstiden påvirkes af faktorer som førerens erfaringsniveau, årvågenhed og modenhed.
• Akt - Tiden går fra du begynder at bremse, til traktoren er stoppet. Den tilbagelagte strækning kaldes bremselængden. Bremselængden påvirkes af dækkenes vejgreb, traktorens kinetiske energi og hvor hårdt du bremser.

Reaktionslængde + Bremselængde = Stoplængde

Kombinerer vi reaktionslængde og bremselængde, finder vi traktorens bremselængde. Mange mennesker forveksler begreberne bremselængde og bremselængde, så sørg for at forstå forskellen mellem dem.

For at beregne reaktionslængde

Hvordan beregner man reaktionslængden?

For at beregne reaktionslængde skal du kende din reaktionstid og hastighed. Da reaktionstiden er angivet i sekunder, er det nyttigt, hvis hastigheden er angivet i meter i sekundet (i stedet for km i timen). For at omregne hastigheden fra km/t til m/s skal du dividere hastigheden med 3,6. Gang derefter svaret med reaktionstiden for at finde reaktionslængden.

Eksempel

• Du kører på en landevej med 40 km/t. Du opdager en fare og overvejer, hvad du skal gøre. Det tager 2 sekunder, før du beslutter dig for, hvordan du skal handle. Hvad bliver reaktionslængden?
• Først beregner du hastigheden i meter per sekund: 40 / 3,6 = 11,11
• Derefter ganges hastigheden med 2: 11,11 x 2 = 22,22
• Reaktionslængden er derfor cirka 22 meter.

Hvor langt kører du fra du bemærker en kø i tunnelen, til du rent faktisk træder på bremsepedalen?

7. Traktor i trafikken

7.2 Vejgreb og bremsning (3/4)

For at beregne bremselængden

Hvordan beregner man bremselængden?

Det er sværere at beregne bremselængde end reaktionsafstand ved en given hastighed, fordi der er så mange forskellige ting, der spiller ind.

Bremselængde er en funktion af blandt andet hastighed, underlag, vej, vægt, hvor hårdt du bremser og kvaliteten af ​​bremserne. På grund af dette forventes det ikke, at du vil være i stand til at beregne bremselængder udelukkende ud fra en angivet hastighed.

I stedet er der en række tabeller for bremselængder. Gæt gerne disse, men hvis du erfarer, at bremselængden (med maksimal opbremsning) på tør asfalt ved 20 km/t er 4 meter, så kan du beregne bremselængderne for andre hastigheder og for forskellige veje. Vi vil se hvordan.

Hvordan beregner man ændringen i bremselængden?

Det er traktorens kinetiske energi, der er grundlaget for ændringen i bremselængden. Ligesom den kinetiske energi ændres med kvadratet af hastighedsændringen, så ændres bremselængden med kvadratet af hastighedsændringen.

For at beregne ændringen i bremselængden skal du derfor først finde hastighedsændringen. Du finder hastighedsændringen ved at dividere den nye hastighed med den gamle hastighed. Da bremselængden ændres med kvadratet af hastighedsændringen, skal du gange hastighedsændringen med sig selv.

For at finde bremselængden efter hastighedsændringen, ganges bremselængden før ændringen med kvadratet af hastighedsændringen, som du lige har beregnet.

Eksempel

• Du laver en nødbremse ved 20 km/t. Bremselængden bliver 4 meter. Hvad ville bremselængden have været, hvis hastigheden var 40 km/t?
• Hastighedsændringen fra 20 km/t til 40 km/t: ny hastighed / gammel hastighed = 40 km/t / 20 km/t = 2
• Kvadratet af hastighedsændringen: 2 x 2 = 4
• Bremselængden efter hastighedsændringen = bremselængden før hastighedsændringen x kvadratet af hastighedsændringen, dvs.: 4 meter x 4 = 16 meter
• Bremselængden ved 40 km/t ville være 16 meter.

Husk!

• Bremselængden ændrer sig meget mere end hastigheden.
• Fordobler man hastigheden, firdobles bremselængden. Halverer man hastigheden, reduceres bremselængden tilsvarende til en fjerdedel. Hvis hastigheden ganges med tre, er bremselængden ni gange så lang!
• Under våde sommerforhold kan nødbremselængden være op til dobbelt så lang som ved tørre sommerforhold.
• Under normale vinterforhold kan nødbremselængden være så meget som fire gange så lang som under tørre sommerforhold.

For at beregne stoplængde

Hvordan beregner man stoplængde?

Stoplængden er summen af ​​reaktionslængden og bremselængden. Stoplængden fortæller dig således, hvor langt du kører fra du opdager en fare, til bilen er stoppet helt. Hvis reaktionslængden for eksempel er 10 meter og bremselængden er 20 meter, er bremselængden 30 meter.

Når du beregner stigningen i bremselængden fra en hastighed til en anden, skal du huske det

• reaktionslængden øges med hastighedsændringen
• bremselængden øges med kvadratet på hastighedsændringen

Her er bremselængden op til fire gange, hvad den ville være på tør vej.