Velkommen til dette snescooterkursus! Ideen med dette kursus er at hjælpe dig på vej til kørekortet.

Vær opmærksom på, at kørekortuddannelsen klasse S består af både teori og praksis. Vi gennemgår det meste i dette teoriforløb, men der skal tages noget i den praktiske del.

Kursets opbygning

Kurset er opdelt i syv kapitler, som tilsammen dækker, hvad du skal vide for at få dit snescooterkørekort.

I slutningen af ​​hvert kapitel finder du en oversigt og kontrolopgaver.

1. Introduktion

1.1 Studieordning klasse S

Studieordning klasse S

I pensum for klasse S, udarbejdet af Statens vegvesen, finder du alt, hvad du skal igennem i både teori og praksis. Her vil du se, at selvstudiet er opdelt i fire trin.

Fase 2 og 3 indeholder det, der kaldes fasevurdering. Her skal du og din kørelærer vurdere, om målsætningerne for etapen er nået, og om I er klar til næste niveau. Trinvurderingen skal indeholde før- og eftersamtale samt praktisk kørsel.

Et mål med trafikuddannelsen er, at du lærer en god køreproces, som du kan klare helt uden at tænke over det. Køreprocessen involverer at sanse, opfatte, beslutte og handle under kørslen.

Trin 1

Niveau 1 består af et trafikalt grundforløb og retter sig mod trafiksystemet og elevens risikoforståelse. Du skal opnå en grundlæggende forståelse for førerrollen og hvad der forventes af dig. Etape 1 omfatter også førstehjælp og kørsel i mørke.

Trin 2

Trin 2 består af træning i køreteknik. Du lærer at køre så miljøvenligt og økonomisk som muligt.

Du får også viden om, hvordan en snescooter er opbygget, dit ansvar, når du kører i naturen, og hvordan du navigerer ved hjælp af kort, kompas og GPS.

I løbet af 2. etape gennemfører du desuden et grundforløb i klasse S. Her lærer du om udfordringerne ved at køre i bjergene, vigtigheden af ​​den rigtige påklædning og det nødvendige sikkerhedsudstyr.

Trin 3

Etape 3 består af kørsel i varieret terræn, forskellige køreforhold, med og uden slæde og passagerer. Du lærer også at tage hensyn til andre brugere af natur, dyreliv, natur og miljø. I slutningen af ​​trin 3 skal kørefærdighederne være næsten selvstændige.

Etape 3 indebærer 4 timers obligatorisk træning, hvoraf mindst 3 timer skal være kørsel i varieret terræn.

Trin 4

Trin 4 består af træning i udfordringer og risici ved kørsel i naturen. Du lærer at forebygge skader og ulykker samt tage vare på dig selv og hjælpe andre i tilfælde af uheld.

Trin 4 indeholder også et 7-timers sikkerhedskursus, der foregår ude i naturen. Her vil du gennemgå aktuelle nødforanstaltninger, kameraredning og førstehjælp. Her skal du vise din evne til at planlægge og orientere dig ude i naturen. Ofte vil der også blive indtastet en hændelse, hvor man skal vise, at man mestrer førstehjælp, sikkerhedsudstyr samt pligter og foranstaltninger ved uheld.

1. Introduktion

1.2 Kørekort klasse S

Kørekort klasse S

Kørekort klasse S gælder for kørsel med snescooter i Norge, det inkluderer også slædekørsel. Kørekort til snescootere er opdelt i to klasser baseret på førerens alder og snescooterens kraft. Under 18 år er du begrænset til klasse 1. I klasse 1 må forholdet mellem effekt og egenvægt ikke være højere end 0,20 kW/kg. Vejer snescooteren eksempelvis 325 kg, kan den ikke have en større motoreffekt end 65 kW (ca. 87 hk).

Krav for at opnå kørekort klasse S:

• Gennemført og bestået trafikalt grundlæggende kursus.
• Gennemført og bestået obligatorisk uddannelse.
• Bestået teoretisk eksamen for klasse S.
• Indsend ansøgning om kørekort sammen med egenattest for sundhed. I identitetskortet skal du vise, at du har en god karakter, godt nok syn og helbred, og at du er fyldt 16 år. Har du fx nedsat syn eller andet, der kan påvirke din evne til at køre bil, skal du vedlægge en helbredsattest fra din læge.

Sundhedskrav

For at få udstedt et kørekort er der en række krav til dit helbred. Når du kører, får du 90 % af informationen fra dit syn. Hvis din synsstyrke er mindre end 0,5, skal du bruge kontaktlinser eller briller, når du kører bil.

Hvis du har diabetes behandlet med insulin eller anden diabetesmedicin, kan du få en helbredsattest fra din læge med anbefaling om kørekort i op til fem år ad gangen.

Du må ikke have haft epileptiske anfald eller andre bevidsthedsforstyrrelser inden for de sidste 12 måneder.

Du kan heller ikke have alvorlige psykiske lidelser eller psykiske begrænsninger, der fører til dårlig dømmekraft eller nedsat impulskontrol, det kan føre til farlige situationer i trafikken. Har du en form for funktionsnedsættelse, skal du oplyse færdselsstationen om dette.

2. Køretøjs- og kørefærdigheder

2.0 Introduktion

Introduktion

I dette kapitel vil vi gennemgå kravene til øvelseskørsel, ejeransvar, forskellige former for straffe for lovbrud samt korrekt brug af tøj og værnemidler.

I slutningen af ​​kapitlet finder du en oversigt og kontrolopgaver.

Dette kapitel handler om:

• 2.1 Øvelseskørsel
• 2.2 Ejeransvar
• 2.3 Straffe
• 2.4 Beklædning og værnemidler
• 2.5 Opsummering og kontrolopgaver

2. Køretøjs- og kørefærdigheder

2.1 Øvelseskørsel

Øvelsesløb

Præcis som for alle andre klasser er øvelseskørsel med snescooter en god måde at få erfaring og mængdetræning på. Udfordringen ved øvelseskørsel med snescooter er, at reglerne er meget skrappe i Norge. Nedenfor er en liste over krav, der skal være opfyldt for at kunne øve sig i at køre snescooter:

• Gennemført og bestået trafikalt grundlæggende kursus.
• Du skal være fyldt 15 år.
• Opfyld sundhedskravene til øvelseskørsel.
• Ledsageren skal være fyldt 25 år, og have haft kørekort til snescooter uafbrudt de sidste fem år.
• Ledsageren skal enten være på samme snescooter som dig, eller følge efter på egen snescooter. Du skal både have en refleksvest med rødt L på, og kunne holde kontakten gennem tovejs radiokommunikation.
• Hvis øvelsesløbet foregår i et afspærret område, er det tilstrækkeligt, at du og ledsageren ser hinanden og har mulighed for at give instruktioner.
• Øvelsen må ikke være til fare eller gene for andre. Ulovlig øvelseskørsel kan medføre regres, bøder, konfiskation af køretøjet eller suspensionsperiode.

2. Køretøjs- og kørefærdigheder

2.2 Ejeransvar

Ejeransvar

Som ejer af en snescooter har du følgende ansvar:

• Snescooteren skal være indregistreret med kørekort og -plader. Hvis et køretøj ombygges, skal det godkendes igen. Køretøjet anses for ombygget, når det ændrer motoreffekt eller andre tekniske specifikationer.
• Trafikforsikring skal være i orden. Trafikforsikringen dækker skader, du påfører andre.
• Snescooteren skal være i korrekt stand.
• Føreren af ​​snescooteren skal være i stand til at køre. Det betyder, at du ikke bør køre bil, hvis du er træt, syg, beruset eller på medicin, der påvirker din evne til at køre bil.
• Det er ejeren af ​​et køretøjs pligt at sørge for, at den, der låner køretøjet, har kørekort til køretøjet. Samtidig vil de, der kører ulovligt, også blive straffet.
• Ved køb og salg af snescooter er det tidligere ejers ansvar at afgive salgsanmeldelse.

Vognkort del 1.

Anstændig og lovpligtig stand

Ordentlig og lovpligtig stand betyder, at snescooteren skal være teknisk godkendt og sikker at køre. Hvis den ikke er i sikker stand, skal du lade snescooteren stå.

Som ejer af et køretøj skal du være sikker på, at den, der låner køretøjet, har kørekort til det pågældende køretøj. Som ejer er det også dit ansvar, at det udlånte køretøj er i forsvarlig stand. Under kørslen er føreren ansvarlig.

Hvis et køretøj er i sikker stand, kan det for eksempel være manglende lys på køretøjet ved kørsel i dagslys. I et sådant tilfælde vil det stadig være klogt at køre til et værksted. Den er dog ikke i lovpligtig stand, dvs. som køretøjet skal være i henhold til køretøjets regler.

Inden du kører afsted, skal du tjekke, at der er nok benzin og olie på tanken, at variatorremmen er i orden, og at du har reservedele og værktøj med. Det betyder også, at enhver last er ordentligt sikret.

Forsikring

Alle køretøjer skal have trafikforsikring, her er ingen undtagelser. Betaler du ikke forsikringen, risikerer du, at snescooteren bliver adskilt. Trafikforsikringen dækker følgende:

• Skader på føreren af ​​et andet køretøj, passagerer og fodgængere.
• Skader på et andet køretøj, hvis føreren ikke kan opkræves for skaden.
• Skader på en andens ejendom.
• Skader på føreren selv.

Trafikforsikringen dækker ikke skader på din egen snescooter og eventuel trailerslæde. Det kan være relevant at have tillægsforsikringer såsom kaskoforsikring, ejendomsforsikring eller arbejdsskadeforsikring.

Det er en god idé at have en skadesblanket tilgængelig.

Skilt, køretøjskort og instruktionsbog

Snescooterskilte består af gule tal og bogstaver på sort baggrund. Skiltet skal placeres foran eller på venstre side af snescooteren. Det er ikke tilladt at have skiltet bagved.

Vognkortet

I køretøjslicensen finder du information om, hvem der ejer snescooteren, samt tekniske oplysninger om køretøjet. Vognkortet er opdelt i to dele.

Del 1 (teknisk del) indeholder oplysninger vedrørende ejerens og køretøjets identitet samt tekniske oplysninger om køretøjet. Del 1 skal opbevares i køretøjet.

Del 2 (ejerdelen) indeholder oplysninger om ejerens og køretøjets identitet. Denne del skal opbevares på et sikkert sted adskilt fra køretøjet.

Instruktionsbog

Du skal også sætte dig ind i brugsanvisningen til din snescooter. Meget er det samme for næsten alle snescootere, mens noget afhænger af, hvilken snescooter du har. Her vil du kunne finde vigtig information som:

• Opbevaring og generel vedligeholdelse af din snescooter.
• Remskift og stikskift.
• Brug af hoppereb til nødstart.
• Hvilken olie og benzin der bruges.
• Justering af fjedre og støddæmpere.
• Bæltestramning.

Regression

I nogle tilfælde har forsikringsselskaberne ret til at kræve udbetalt erstatning tilbage fra den, der er ansvarlig for skaden. Dette kaldes regression. Forsikringsselskaberne kan kræve hele eller dele af beløbet tilbage. Mange spritbilister er blevet økonomisk ruineret, fordi de har skullet udbetale mange millioner i erstatning.

Hvornår kan forsikringsselskabet kræve regres i tilfælde af en ulykke?

• Ved groft uagtsomhed – Det kan for eksempel være kørsel i påvirket tilstand.
• Hvis du kører uden kørekort.
• Ulovlig øvelseskørsel.
• Hvis snescooteren bliver stjålet.
• Hvis snescooteren er trimmet.
• Hvis du kører uden hjelm.
• Hvis kørslen af ​​anden grund falder uden for det, der er dækket af forsikringen.

2. Køretøjs- og kørefærdigheder

2.3 Straffe

Straffehandlinger

Overtrædelse af loven kan resultere i en straffereaktion fra myndighederne. Lovovertrædelsens grovhed afgør, hvilken straf du får. Vi vil nu se nærmere på de forskellige strafreaktioner.

Straf og forenklet varsel

Bøde

En bøde bruges ved alvorlige overtrædelser af reglerne og betragtes som en straf. I den forbindelse har du ret til en retssag, hvis det ønskes.

Politiet har også ret til at konfiskere dit kørekort, hvis de skønner det nødvendigt.

Et eksempel på dette kan være kørsel i 80 km/t tæt bebygget område, eller at man kører uden kørekort eller kørekort. Så risikerer du både en bøde og et konfiskeret kørekort.

Forenklet præsentation

En forenklet straf anvendes ved mindre alvorlige lovovertrædelser. Accepterer du en forenklet dom, får du der og da en bøde, som du skal betale. Sagen er hermed afgjort og kommer ikke videre i systemet. Eksempler på lovovertrædelser, der kan resultere i en forenklet straf:

• Mindre hastighedsoverskridelser.
• Overholdt ikke vigepligten.
• Kørsel uden lys.

Fængselsdom

Fængselsstraf bruges også til alvorlige lovovertrædelser, og er den strengeste straf, man kan få. For eksempel kan kørsel med høj promille eller forårsage en ulykke resultere i, at du bliver idømt fængsel. Hvis du bliver dømt for spirituskørsel to gange inden for 5 år, kan dit kørekort frakendes for altid. Der skelnes mellem ubetinget og betinget fængsel.

Ubetinget fængsel

Den, der idømmes ubetinget fængsel, skal afsone straffen i fængsel.

Betinget fængsel

En person, der er idømt en betinget dom, skal ikke afsone i fængsel, forudsat at personen opfylder visse betingelser. Der vil endvidere være et krav om, at den dømte ikke begår nye strafbare forhold i en fastsat prøvetid.

Blokeringsperiode

Visse typer forseelser kan medføre frakendelse af dit kørekort. Det betyder, at du bliver frakendt kørekort fra forseelsen skete til et vist tidspunkt, normalt 6 måneder.

Er du yngre end den lovpligtige minimumsalder for det pågældende kørekort, løber frakendelsesperioden fra den dag, du når minimumsalderen. Forbuddet mod snescooter vil derfor løbe fra det fyldte 16. år. En suspensionsperiode betragtes heller ikke som en straf, så du kan få en suspension, selvom du er under 15 år (kriminel lavalder).

Punktbelastning

Færdselsovertrædelser vil i mange tilfælde resultere i prikker på kørekortet. Disse prikker er registreret hos politiet. Får du 8 eller flere point inden for 3 år, mister du dit kørekort i 6 måneder. Indtil du har haft kørekort i to år, betragtes du som ny chauffør og får dobbelt så mange point for forseelser.

Liste over almindelige lovovertrædelser og antallet af point det giver:

• Kører rødt lys: Tre prikker
• Ulovlig overhaling: Tre prikker
• Overtrædelse af vigepligten: Tre prikker
• Overtrædelse af forbuddet mod mobiltelefonbrug: To prikker
• Manglende sikring af passagerer under 15 år: To point

2. Køretøjs- og kørefærdigheder

2.4 Beklædning og værnemidler

Beklædning og værnemidler

I studieordningen står der, at du skal have kendskab til korrekt brug af tøj og værnemidler. Dette kan virke fjernt og ikke relevant for selve snescooterkørsel, men da man ofte er ude i naturen i kolde omgivelser og langt fra hjælp, kan viden om dette emne være helt afgørende, når man er på tur.

Husk også, at når kroppen afkøles, vil dine muskler stivne, det vil igen medføre, at du bliver ufokuseret og får dårligere reaktionsevne. Risikoen for skader og ulykker vil stige.

Udsatte områder er hoved, nakke, nakke, håndled og ankler. Her finder du hovedpulsåren og hovednerverne, der ligger mod huden og regulerer kropstemperaturen.

Vi vil nu gennemgå de forskellige lag, du skal have på:

• Undertøj
• Mellembeklædning
• Overtøj
• Hjelm

Undertøj

Det inderste lag skal bestå af tøj, der ånder godt, så sveden forsvinder fra kluden. Dette kan for eksempel være uld eller uldfrotté, disse materialer holder godt på varmen samtidig med at de absorberer sved.

Uld kan være ret kløende, så syntetiske fibre er et alternativ. Den varmer ikke så godt som uld, men sidder løst og frit. Brug ikke bomuld, det bliver hurtigt vådt og tager lang tid om at tørre.

Mellembeklædning

Typiske mellembeklædningsgenstande er bukser, trøje, sokker, handsker og hue. Det skal være let tøj, der ånder godt, men ikke bliver klamt og vådt. Fleece er et godt alternativ. Uld holder rigtig godt på varmen, men er ofte tungt og tager lang tid om at tørre.

Gode ​​sokker er vigtige for at holde dine fødder varme og tørre. En blanding af uld og syntetiske fibre giver den bedste pasform og varme. Husk altid ekstra sokker.

Handsker og vanter bør udstyres med betræk, så de ikke kun holder hænderne varme, men også pulserne. Betrækket vil også fungere som ekstra beskyttelse. Vanter er varmere end handsker, men handsker er nemmere at kontrollere. Husk og imprægner dem, så de kan tåle regn og fugt. Det kan også være en god idé at bruge en nakkevarmer eller ansigtsmaske for at undgå varmetab fra nakke, hoved og nakke.

Overtøj

Det yderste lag skal være vandafvisende, hurtigttørrende og åndbart for at holde dig tør. Det skal også beskytte dig mod kulde, vind, fugt, stød og skader. En køredragt med Kevlar, Gore-Tex og imprægneret med Teflon anbefales. Det kan også være smart at have lyse farver på overtøjet, så du ser godt ud.

Støvler

Støvlerne skal være varme og sidde godt på foden. De skal desuden være vandafvisende og åndbare, så de beskytter mod kulde og fugt. Snescooterens fodbræt er ofte vådt og koldt, så støvlerne skal have tykke såler, der isolerer godt.

Overtøj med reflekterende materiale.

Hjelm

Det er obligatorisk at bære hjelm, når man kører på snescooter. Hjelmen skal beskytte mod nedbør, kold luft, stød og skader. Der findes mange forskellige typer hjelme, det du skal være opmærksom på er, at hjelmen er godkendt til snescooterkørsel. Det kan du finde ud af ved at lede efter et godkendelsesmærke. Godkendelsesmærket består af bogstavet E samt godkendelseslandets kodenummer med en cirkel omkring. Alpine hjelme eller klatrehjelme, der er CE godkendt, kan også bruges.

Når du kører snescooter, bør du altid bære briller eller bruge hjelmens visir. Så beskytter du dine øjne mod både vejr og vind samt eventuelle andre genstande. Det er også vigtigt, at du ikke beskadiger hjelmens overflade. Dette kan medføre, at hjelmen ikke holder så godt ved en kollision. Sørg også for at hjelmen har den rigtige pasform, det er vigtigt for at den fungerer korrekt i tilfælde af en ulykke eller kollision.

Der er nogle undtagelser fra kravet om at bære hjelm, når du kører snescooter:

• Kørsel i garage, parkeringsplads, tankstation eller lignende afspærret område.
• Kørsel i forbindelse med rensdyravl, skovbrug, transport af patienter eller andre redningsopgaver.
• I militærafdelinger, når Forsvarshjelmen bruges.

3. Snescooteren

3.0 Introduktion

Introduktion

I dette kapitel vil vi se på snescooterens konstruktion, vigtige dele og vedligeholdelse. Vi vil også se på korrekt brug af lys, udskiftning af variatorrem og opsætning af det elektriske system.

Sidst i kapitlet finder du en kort opsummering af de vigtigste punkter, samt kontrolopgaver.

Dette kapitel handler om:

• 3.1 Byggeri
• 3.2 Sliddele
• 3.3 Lys
• 3.4 Sæde, håndtag og anhængertræk
• 3.5 El-installation
• 3.6 Opsummering og kontrolopgaver

3. Snescooteren

3.1 Byggeri

Konstruktion

I pensum står der, at du skal have viden om, hvordan en snescooter er opbygget. Her vil vi se på forskellige motortyper, drivlinje, variatorrem, tændrør, kølesystem og rem.

Konstruktion

Når du kører snescooter, er du ofte langt ude i naturen, overladt til dig selv og resten af ​​dit rejseselskab. Din viden og dem du rejser med er derfor helt afgørende for at kunne hjælpe, hvis der skulle ske noget. Hjælpen vil ofte være langt væk, og det kan være tidskrævende og kompliceret at arrangere en anden transport eller reparation. Du og rejsefølget skal være sikre på, at I har de nødvendige kompetencer.

Overladt til dig selv og resten af ​​rejsefølget.

Motor

Tidligere blev snescootere ofte konstrueret med en totaktsmotor. En sådan motor har flere fordele. Den er lille og kraftfuld, samtidig med at den er nem at starte i kulden. På snescootere med totaktsmotor skal du tilsætte totaktsolie enten i egen tank eller direkte i benzinen. Hvis motoren løber tør for olie, kan den skære, dette er ofte dyrt at reparere.

I nyere tid er firetaktsmotoren dog blevet mere almindelig. I modsætning til en totaktsmotor, der kræver, at du selv blander olie i benzinen, bruger en firetaktsmotor almindelig benzin. Den bruger også mindre brændstof, støjer mindre og forurener mindre.

Kondensation

Ved vejrskift og hurtige temperaturændringer kan der opstå kondens i brændstoftanken, som igen kan føre til, at motoren stopper. For at undgå kondens kan du have en kondensfjerner i benzinen, og sørge for at have fuld brændstoftank.

Kondensation

Fugt inde i brændstoftanken.

Drivlinje

Drivetrain er en samlebetegnelse for de dele, der overfører kraft fra motoren til drivhjulene. På en snescooter består drivsystemet af en drivkæde, variatorrem og rem. Drivkæden skal kontrolleres regelmæssigt for at sikre, at den er stram nok.

Hvis snescooteren er parkeret, mens det er varmt og fugtigt, kan remmen og drivlinjen fryse. For at undgå dette er det en god idé at børste al løs sne og is af inden parkering. Hvis den allerede har frosset fast, kan du løfte snescooteren op bagved og slippe den ned, så isen revner.

Opbevaring og generel vedligeholdelse:

• Om sommeren skal snescooteren opbevares på et tørt sted uden sollys.
• Batteriet bør oplades hver tredje måned, samt lige før sæsonstart.
• Skift olie på gear og kædekasse før opbevaring.
• Det er en god idé at få lavet servicen i foråret, inden du stiller snescooteren væk til sommer.

Variator bælte

Variatoren på en snescooter fungerer ligesom transmissionen på andre køretøjer. Dens opgave er at overføre kræfter fra den primære variator til den sekundære variator. Kræfterne føres videre til remmen via kæden eller gearkassen.

Variatorbæltet er udsat for slitage under kørslen, som følge af sliddet kan variatorbåndet knække, mens du er ude at gå. Hvis der kommer vand på variatorbæltet, kan trækkraften falde, fordi bæltet mister grebet. Det er derfor vigtigt, at du altid tjekker variatorremmen inden du kører. Hvis den er slidt, skal den udskiftes.

Det er ved opstart og kørsel op ad bakke med tung belastning, at variatorremmen er udsat for mest slid. Når du er ude at køre, bør du altid have en ekstra variatorrem og det nødvendige værktøj til at skifte det med.

Montering af variatorrem

Lær, hvordan du kontrollerer og udskifter variatorremmen. Sørg for, at variatorremmen er monteret i omdrejningsretningen.

Variatorbæltet er det sorte bælte med et hak i.

Tændrør

Når du starter snescooteren, er tændrørets funktion at udsende en gnist, der antænder benzingassen, der kommer ind i motoren. Denne brændende reaktion bruges til at udvikle kræfter, der driver køretøjet fremad.

Tændrørene er en vigtig del og skal kontrolleres regelmæssigt. Tjek ved at løfte tændrørshætten og kontrollere, at tændrøret er rent, tørt og ubeskadiget. Et slidt eller beskadiget tændrør kan føre til hakkende og ujævne fremskridt, motorstop og i værste fald nedbrud. Det er derfor vigtigt, at du altid har ekstra tændrør og det nødvendige værktøj med, så du kan udskifte dem, hvis det er nødvendigt.

Tændrør skiftes på følgende måde:

• Fjern hver stikhætte med ledning.
• Skru stikkene af et efter et med topnøglen.
• Indsæt et stik ad gangen med en stikprop over. Undgå at rode med ledningerne.

Tændrøret skal kontrolleres regelmæssigt. Her ser du et gammelt og et nyt sæt tændrør.

Kølesystem

På en snescooter kører kølesystemet ofte i båndtunnelen. Kølesystemet afhænger af, at remmen trækker sne og is med sig under kørslen, hvilket er med til at køle motoren ned.

Hvis det er varmt udenfor, og du kører i hård sne eller andet terræn, kan motoren blive varm. Det kan også ske, hvis du kører en tungt læsset snescooter, når du kører med slæde eller kører op ad bakke. På en snescooter med totaktsmotor skal temperaturen ligge mellem 35 - 55 grader, mens den på en snescooter med firetaktsmotor skal være mellem 75 - 95 grader.

Tips til, hvordan du køler motoren ned, hvis den bliver for varm:

• Kør ud i den løse sne, så remmen trækker kold sne med sig, som køler motoren ned.
• Læg sne på fodpladerne for bedre afkøling.
• Installer en isskraber, der får sneen til at sprøjte ind i undervognen. En skrue på indersiden bag skien vil gøre det samme.

Her vil remmen trække kold sne med sig, som køler motoren ned.

Bælte

Snescooterbælter kommer i en række forskellige mønstre. Remmene har knopper/kamme, normalt med en højde på 32 mm og opefter. En rem med et groft mønster og høje ører vil give bedre fremkommelighed og bremsning, men vil øge brændstofforbruget.

Snescooterbælter er lavet af gummi og vil derfor kunne strækkes under brug. Dette kan få drivhjulene på akslen til at hoppe over knasterne, det vil du høre på støjen når du accelererer. Det er derfor vigtigt, at du tjekker selen for skader og slitage, så du kan stramme den evt.

Nyere snescootere er ofte udstyret med skridsikre hjul, som gør at drivhjulet ikke hopper over ujævnheder på trods af at remmen har strakt sig. Med sådanne hjul er der mindre behov for efterspænding.

Bælte med groft mønster.

3. Snescooteren

3.2 Sliddele

Sliddele

Snescooteren består af flere sliddele, som skal kontrolleres jævnligt. Her vil vi se på hvilke dele, der udgør styretøjet på en snescooter, samt affjedring og bremser.

Du får træning i at kontrollere disse sliddele i den praktiske del af kurset.

Du skal vide, hvordan du kontrollerer sliddele på din snescooter.

Styretøj

Som fører af snescooteren er det dit ansvar at kontrollere, at styringen er i orden. Præposition og a-arme må ikke beskadiges. Styrestænger og endeled skal kontrolleres for slaphed. Slidt styr giver dårligere styring og retningsstabilitet. Styreskinner er typisk sliddele og skal udskiftes når de er slidte, det kan du selv.

Disse dele gennemgår du nærmere i den praktiske del af kurset.

Huskeregler for ledelse:

• Et typisk tegn på, at der er noget galt, er, at snescooteren er svær at styre. Så vil du ofte skulle ændre justeringen eller udskifte en del. Slap mellem rat og styreski vil resultere i dårligere kursstabilitet. Det kan du tjekke ved at gnide let på snescooterens styreski og tjekke, at rattet bevæger sig.
• Accelererer du for hårdt vil skiene løfte sig fra jorden, når det sker er det selen der styrer snescooteren.
• Sammen med fodbræt og sæde udgør styret trykpunkterne på en snescooter. Det er derfor vigtigt at sikre optimal balance.
• Ved kørsel på hårdt underlag er det yderskien, der styrer snescooteren.
• Det er tungere og sværere at styre med en passager eller slæde.

Styreskinnen påvirker, hvordan snescooteren bevæger sig i terrænet.

Affjedring

For at køre så behageligt som muligt, skal fjedrene være tilpasset den belastning, køretøjet udsættes for. På langt de fleste snescootere har du mulighed for at justere fjedre, kompression og tilbageslag på støddæmperne. Slidte støddæmpere skal udskiftes eller repareres. Kontroller, at beslaget er intakt, og at støddæmperne ikke lækker olie.

Hvordan man justerer de forskellige dele kan variere fra snescooter til snescooter, så se den instruktionsmanual, der følger med køretøjet, for den korrekte procedure.

Den mest almindelige måde er at løsne eller spænde fjederen ved at dreje en blok placeret i undervognen. Andre snescootere kan have deres egne systemer, hvor du kan afstive spjældet ved blot at trykke på en knap. Snescootere, der er bygget til to passagerer og en behagelig tur, har ofte ekstra affjedring.

Bremser

Driftsbremser og parkeringsbremser er et krav til snescootere. Håndbremsen skal tåle et tryk på 50 kp, mens fodbremsen skal tåle et tryk på 100 kp. Fuld bremseeffekt skal opnås, før bremsegrebet eller pedalen har bevæget sig 2/3 af fuld vandring. Det er vigtigt at kontrollere bremserne. Ligesom på andre køretøjer kan svigt af bremserne have store konsekvenser.

Vigtigt ved kontrol af bremser:

• Kontroller bremsevæskestanden og bremsekablet. Hvis bremsevæskestanden er faldet, kan der være tegn på lækage, eller at bremsebelægningen er slidt. Bremsevæske skal normalt skiftes efter 2 til 3 år.
• Kontroller, at du opnår fuld bremseeffekt, før bremsegrebet er på 2/3 af fuld vandring.
• Tjek bremsebelægninger regelmæssigt. Hvis den er for slidt, får du nedsat bremsekraft og knækkede bremseskiver.

Nogle regler, du skal huske, når du bremser:

• Bælte med grove knopper giver bedre bremsning.
• En slæde kan hurtigt vælte eller blive slynget rundt ved opbremsning.
• Vær forsigtig med bremsen. Hvis selen låser, øges bremselængden betydeligt.
• Ved at fordoble hastigheden firdobles bremselængden.

Driftsbremsesystem

Bremser brugt under kørsel.

Parkeringsbremsesystem

Bremser der skal kunne holde køretøjet stille, selv på bakker med last.

kp

Kilopond er et begreb fra fysikken. Et tryk på 1 kilopond (kp) betyder i praksis det samme som trykket fra en 1 kg vægt.

3. Snescooteren

3.3 Lys

Lys

Der er en række krav til, hvilke lygter du skal have på en snescooter. Hvilke krav der gælder afhænger af snescooterens størrelse. Nærlys skal være hvidt eller gult. Det er altid lovpligtigt at køre med lys tændt. Bremselys er ikke påkrævet på snescootere.

Snescootere med en bredde på mere end 130 cm skal have:

• Fjernlys - Mindst to lygter foran. De skal lyse mindst 100 meter frem.
• Nærlys - To forlygter. De skal lyse mindst 40 meter frem.
• Baglygter - Mindst to baglygter med rødt lys.
• Reflektor - To eller flere røde reflekterende enheder på bagsiden. Formålet er at opdage snescootere, der står stille med slukket motor.
• Parkeringslys.

Snescooter med en bredde på over 130 cm og to forlygter.

Snescootere med en bredde på mindre end 130 cm skal have:

• Fjernlys - En eller to forlygter. Skal lyse mindst 100 meter frem.
• Nærlys - Et eller to forlygter. Skal lyse mindst 40 meter frem.
• Baglygte - En baglygte med rødt lys.
• Reflektor - Mindst én rød reflekterende enhed på bagsiden. Formålet er at opdage snescootere, der står stille med slukket motor.

Det er den øverste del af lanternen, der er oplyst, når nærlyset er tændt.

3. Snescooteren

3.4 Sæde, håndtag og anhængertræk

Sæde, håndtag og anhængertræk

En snescooter kan tilmeldes en eller to personer. Er den tilmeldt to, skulle den have været forsynet med ekstra håndtag eller bøjler, som passageren kan holde i. Ekstra håndtag eller bøjler skal være solide og fastgøres i siderne bagerst på sædet.

Anhængertræk

Hvis snescooteren har anhængertræk/slædekrog, skal du kontrollere, at den er intakt og ikke har skader. Sørg for, at sikkerhedsnålen er intakt, du kan også bruge et ekstra sikkerhedsled. De fleste slæder har ikke en ekstra sikkerhedsanordning, der holder slæden på plads, hvis trækkrogen knækker. Det kan være en god idé selv at lave et simpelt apparat, der holder slæden godt fast, hvis der skulle ske noget. Du kan fx bruge kæde- og karabinkroge.

Det kan du øve dig på i den praktiske del af uddannelsen.

3. Snescooteren

3.5 El-installation

Elektrisk installation

Det er vigtigt, at det elektriske system på snescooteren er tilstrækkeligt dimensioneret, hvilket betyder, at der skal være plads nok til alle kabler og udstyr. For at det elektriske system kan modstå den belastning, det udsættes for under kørslen, er det vigtigt, at alle kabler er godt isoleret og fastgjort korrekt.

Sørg også for, at sikringerne er af den rigtige styrke, og at batteriet har væske nok, og at batteripolerne er fri for korrosion. Hvis en sikring springer igen og igen, er det tegn på en fejl i det elektriske system. Sikringens funktion er at beskytte mod kortslutninger eller fejl i det elektriske system, som kan føre til store skader, i værste fald brand.

Startsystem og startsnor

Snescootere har normalt en elektrisk start med en magnetnøgle eller en manuel start med en ledning. Uden en ledning er du afhængig af batteriet for at starte. Sørg derfor for regelmæssig vedligeholdelse og opladning af batteriet.

Startsnoren skal også tjekkes, tjek at den trækker sig automatisk når du trækker i den.

I nogle tilfælde kan startsnoren knække, så det er vigtigt, at du har en ekstra startsnor, reb, bælte eller lignende, som du kan bruge, hvis en nødstart bliver nødvendig. Ved nødstart placeres remmen rundt om den primære variator, så den trækkes i gang. Prøv dette gerne på forhånd, så du er fortrolig med proceduren i tilfælde af uheld. At sidde fast udenfor i naturen om vinteren kan være livsfarligt.

Tjek brugsanvisningen for vedligeholdelse og udskiftning af dele på det elektriske system.

4. Køreteknik

4.0 Introduktion

Introduktion

I dette kapitel vil vi se på forskellige køreteknikker og siddestillinger. Du lærer om hvilke teknikker og siddestillinger der egner sig til forskelligt terræn, udfordringer med at bedømme hastighed og distance samt kørsel i mørke og med dårligt udsyn.

I slutningen af ​​kapitlet finder du en oversigt og kontrolopgaver.

Dette kapitel handler om:

• 4.1 Kørestilling
• 4.2 Varieret terræn
• 4.3 Kørsel i mørke og dårligt udsyn
• 4.4 Kørestil
• 4.5 Hastighed og distance
• 4.6 Opsummering og kontrolopgaver

4. Køreteknik

4.1 Kørestilling

Kørestilling

Når du kører snescooter, skal du skifte mellem siddende og stående for at sikre god balance, styring, vægtoverførsel og kontrol. Uanset kørestilling skal du altid holde begge hænder på styret.

Forsøg at opretholde en let bøjning i hofter og knæ, så de fungerer som affjedring for resten af ​​kroppen. Skift din kropsvægt mellem fodbrætter, styr og sæde for bedre balance og kontrol. Styreskiene gør styringen nemmere, men lige så ofte er vægtoverførsel, korrekt gas og kørestilling lige så vigtigt, når man skal styre. Et godt tip er altid at se langt frem og planlægge din rejse. Når du stopper eller sætter farten ned, er der altid risiko for at sidde fast.

Kørepositionen afhænger af det terræn, du kører i. Kører du for eksempel på skrånende og ujævnt terræn, skal du bevæge dig fra side til side for at balancere snescooteren. Kører du op ad bakke, er det en god idé at stå, så får du et bedre overblik samtidig med, at du sikrer den korrekte vægtoverførsel. På ned ad bakke vil du gerne have så meget tryk på selen som muligt, så du skal sidde langt tilbage på snescooteren. Kører du i fladt og jævnt terræn, er det mest hensigtsmæssigt at sidde.

Knælende

Ved kørsel på skrånende og ujævnt terræn vil det i de fleste tilfælde være tilrådeligt at køre i knælende stilling. Dette vil hjælpe dig med at bevare din balance og det rette tyngdepunkt. Placer en fod på fodbrættet og et knæ på sædet, og flyt altid din kropsvægt mod jorden.

Kører du i løs sne, kan du bruge gas og kropsvægt til at løfte skiene, så du vil kunne sikre dig, at snescooteren er i balance. I tilfælde af ujævnt terræn bør du øve dig i at skifte side, når du knæler. Faren ved knælende stilling er, at du får et højere tyngdepunkt og mere vægt på hænderne. Dette øger risikoen for at vælte.

Bemærk venligst, at snescooteren i skrånende terræn har begrænsede styreegenskaber.

Stående til den ene side

I skrånende terræn vil det være hensigtsmæssigt at stå med begge fødder på fodbrættet, der er mod jorden. På den måde gør du det nemmere at styre snescooteren og får bedre balance. Husk begge hænder på styret.

Når du står med begge ben på samme fodbræt, er der stor fare for at miste fodfæstet af det glatte og våde fodbræt. Hvis du mister fodfæstet, er det nemt at få foden ind i det roterende bælte. På nogle snescootere vil man kunne finde en styrerem, man kan holde fast i, og som modvirker tyngdekraften på skrånende terræn.

Dette er en krævende stilling at køre i, så vælg den kun, hvis det er absolut nødvendigt. Fokuser på at se langt frem og planlæg, hvor du vil køre. Er hastigheden for lav, er der større chance for, at du sidder fast og stopper.

Kørsel i skrånende terræn med begge ben på fodbrættet som er mod jorden.

Kørsel i sving og på skrånende terræn

I et sving skal du altid have din kropsvægt mod indersiden af ​​svinget for at undgå at vælte. På hårdt underlag er det yderskien, der styrer snescooteren. Her skal du være opmærksom på, at den indre ski kan løfte, det øger risikoen for at tippe betragteligt.

På løst underlag skal du have vægtoverførsel til inderskien, og tippe snescooteren indad i svinget. Vær opmærksom på, at yderskien kan komme igennem løs sne, og at det kan medføre, at du mister kontrollen, og at snescooteren vælter.

Trykpunkt

Når du kører snescooter, har du tre trykpunkter: Footboard, styr og sæde. Ved at flytte din kropsvægt mellem disse tre opnår du optimal balance. Det er også muligt at flytte benene på fodbrættet.

Føreren læner sig ind i det inderste hjørne for at undgå at vælte.

Køreteknik

4. Køreteknik

4.2 Varieret terræn

Varieret terræn

At køre op og ned ad bakker med en snescooter er udfordrende. Du skal kunne aflæse og vurdere terrænet og vejen, samtidig med at du skal have nok kontrol og de færdigheder, der skal til for at køre sikkert. Hvis bakken ikke er for stejl, vil det være bedst at køre lige op eller ned. Korrekt kørestilling og vægtoverførsel er vigtigt for at komme sikkert op og ned ad bakker.

Vi vil nu se på køreteknik på forskellige skråninger og i skrånende terræn.

Kørsel op ad bakker

Når du kører op ad en bakke, er det ofte en god idé enten at stå eller knæle, mens du får kropsvægten over styret og frem. På den måde får du så meget vægt som muligt i kørselsretningen. Stående giver dig også et bedre overblik over dine omgivelser.

Det er også vigtigt at kunne tilpasse hastigheden. Ved for høj hastighed vil bæltet snurre, og du risikerer at sidde fast. Hvis hastigheden er for lav, vil du miste fart og risikere ikke at komme op ad bakken. Hvis du spinner, skal du slippe gassen, mens du flytter din kropsvægt bagud. Så vil du kunne få bedre fremskridt og greb.

Hvis bakken er for stejl til at køre lige op, skal du køre på skrå. Der er altid en risiko forbundet med at køre på stejle skråninger, så hav altid en plan B, hvis det går galt.

Kørsel ned ad bakker

Når du skal ned af en bakke, vil det være hensigtsmæssigt at sidde langt tilbage på sædet, så din kropsvægt kommer bag på snescooteren. Hold begge hænder på styret og hav et lavt tyngdepunkt, så får du den rigtige vægtoverførsel.

Ydermere bør du altid starte ved lav hastighed, da selen har en lavere bremsevirkning på ned ad bakke. Ved at give lidt gas vil variatorremmen gå i indgreb i variatoren, så motorbremsen aktiveres. For endnu bedre bremseeffekt kan du også dreje skiene lidt.

Hvis det er nødvendigt, kan du pumpe bremsen i intervaller for at få kontrol over scooteren. Her skal man være meget forsigtig. Låser selen under opbremsning, får du længere bremselængde og risiko for udskridning, ophobning af løs sne og sneplaning. I sådanne tilfælde er risikoen for at vælte stor.

Vandløb, floder og is

Hvis du skal krydse et vandløb eller en å, skal du altid stoppe op og tjekke, om vandet rent faktisk er frosset til. Umiddelbart kan det se sikkert ud, men under for eksempel sne kan der være rindende vand eller usikker is, som er farlig at køre over.

Regler at huske for at krydse frosset vand:

• Styr uden om steder, hvor floder kommer ind eller flyder ud.
• Tjek altid istykkelsen med en issnegl eller hakke.
• Se efter ulykker.
• Har du ekstra passagerer, skal du altid sørge for, at de hurtigt og sikkert kan stå af snescooteren eller slæden.
• Norges Vandressource- og Energidirektorat har en isvarslingstjeneste tilgængelig på www.nve.no

Råk

Åbning i is på vand.

4. Køreteknik

4.3 Kørsel i mørke og dårligt udsyn

Kørsel i mørke og dårlig sigtbarhed

Når du kører i mørke eller med dårligt udsyn, er det vigtigt at tage visse forholdsregler.

Her vil vi gennemgå, hvordan man kører i dårligt sigt, kørsel i mørke, hvad man skal gøre, hvis man kører fast, samt snescooter-bjærgning.

Skift fra fjernlys til nærlys, når afstanden mellem snescooterne er omkring 200 meter.

Dårlig udsyn

Regel nummer et, når sigtbarheden er dårlig, er at sætte farten ned. Dårligt vejr eller vanskelige lysforhold kan forårsage dårlig sigtbarhed. Nogle gange kan lysforholdene få terrænet til at forsvinde helt og alt bliver hvidt, dette kaldes et whiteout eller fladt lys. I rigtig dårligt vejr risikerer du ikke at kunne se længere end til forruden på snescooteren.

Lyset på en snescooter er ofte dårligt i forhold til den hastighed, du kan opnå, samt til at oplyse det barske terræn omkring dig. Dette øger risikoen for en ulykke eller skade, især i mørke. Hvis det er nødvendigt, skal du først stå på benene for at tjekke, om det er forsvarligt at køre, hvor du har tænkt dig.

Hvis sigtbarheden er dårlig, skal du sætte farten ned.

Whiteout

Lysforhold får terrænformationer til at forsvinde, og alt ligner et hvidt tæppe.

Kørsel i mørke

De fleste snescooterulykker sker om eftermiddagen eller aftenen efter mørkets frembrud. En forklaring på dette er snescooterens dårlige belysning. De fleste snescootere har kun én forlygte. Dette resulterer i en kortsigtet og øget risiko.

Her er en liste over almindelige snescooterulykker:

• Sammenstød med ujævnheder eller ujævnt terræn, der er svære at få øje på.
• Kollision med barrierer eller hegn.
• Kørsel i åbne hjulspor eller isspalter.
• Kørsel ned af klipper eller sneskovle.

Du vil ikke kunne se en skiløber uden reflekser på en afstand af mere end 30-40 meter.

Sidde fast

Kører du snescooter, kommer du før eller siden til at sidde fast. Her vil vi gennemgå nogle huskeregler og tips, du kan bruge til at komme af vejen:

• Hav altid skovl og rem med på din rejse.
• Tjek hvor løs sneen er, og hvor dybt snescooteren har gravet sig ind.
• Tramp sneen rundt om snescooteren. Overfladen bliver dermed hårdere og bæltet får et bedre greb.
• Brug en skovl til at skovle sneen væk langs siderne under snescooteren.
• Træk snescooteren til siden ved hjælp af skiene.
• En anden måde at løsne snescooteren på er at vippe den fra side til side.
• Løft bagsiden af ​​scooteren op og placer den på siden af, hvor den har sat sig/begravet sig. En person trækker skien i fuld sving, mens en anden styrer og drosler blidt.
• Hvis du sidder fast op ad bakke, bør du prøve at vende snescooteren.

En spade vil være nyttig her.

Bjærgning

Motorstop eller startproblemer kan give store udfordringer i betragtning af, at man ofte er langt ude i naturen. Det kan være svært at transportere snescooteren tilbage til værkstedet. Hvis du vil trække snescooteren, skal du gøre følgende:

• Variatorremmen skal afmonteres, så snescooteren, der skal bugseres, ikke forbliver i gear og bremser.
• Placer rebet bag den forreste ramme og derefter gennem bøjlerne på begge guideski fra ydersiden til indersiden.
• Saml enderne af rebene i krogen på den snescooter, der skal gå. Sørg for, at der er tilstrækkelig afstand mellem snescooterne.
• Rebet skal kunne løbe frit, bortset fra løkkerne i krogen på snescooteren foran.

Bruger du denne metode, vil snescooteren styre sig selv, og du slipper dermed for, at nogen sidder og styrer snescooteren, der bugseres.

Bremser du lidt for hårdt op eller stopper pludseligt, er der mulighed for, at snescooteren bagved indhenter dig.

Hvis du skal transportere snescooteren på en slæde, er det tilrådeligt at placere snescooteren, så motoren er bagerst på slæden. Dette giver dig et jævnt tyngdepunkt og godt tryk på slædekrogen. Får man ikke tryk nok, vil den bevægelige snescooter være for let bagtil, og dermed kæmpe for at komme frem.

Udstyr til bugsering af snescootere.

4. Køreteknik

4.4 Kørestil

Kørestil

Her vil vi se på kørestile i forskelligt terræn, samt hvordan du skal køre med passager eller læsset slæde.

Kørsel med en passager

Her er en liste over ting, du bør huske før og mens du kører med en passager på en snescooter:

• Tjek køretøjets kørekort for at se, om snescooteren er godkendt til ekstra passagerer.
• Med en ekstra passager skal du være opmærksom på, at tyngdepunktet og balancen ændrer sig. Du skal køre langsommere for at have nok kontrol.
• Det er sværere at styre, når man har en passager med. Det er vigtigt, at passageren sidder tæt på føreren og følger med i bevægelserne.
• Kører du med børn i en lukket slæde, skal du være opmærksom på faren for udstødning inde i slæden.
• Radiokommunikation kan være en fordel, hvis du kører med en passager.

Kørsel med en læsset slæde

Krav til lastsikring på snescootere er de samme som til lastsikring generelt. Lasten skal sikres, så den ikke kan falde af eller bevæge sig. Der er ingen vægtbegrænsninger for slæden, men pas på ikke at overdrive det. Belastningen og sikringen skal modstå følgende belastning:

• Frem i kørselsretningen: 100 % af godsets vægt.
• Sideretning: 50 % af varens vægt.
• Baglæns: 50 % af varens vægt.

Når du kører med slæde, bliver fremkommeligheden dårligere, da snescooteren bliver tungere. Det er nemmere at sidde fast, samtidig med at fx variatorremmen slides mere. Som følge af det ændrede tyngdepunkt er det også sværere at bremse i sving og ned ad bakke.

Du bør placere læsset midt på slæden, på den måde sikrer du dig det korrekte tyngdepunkt over skiene og den bedst mulige stabilitet.

Sådan skal du køre med en læsset slæde:

• Prøv at undgå skove, kør så meget som muligt i åbent terræn.
• Undgå skrånende terræn og skarpe sving for at mindske risikoen for at vælte eller sidde fast.
• Skal du op ad en bakke, kan du først lave spor ved at køre op og ned uden slæden.
• På en ned ad bakke vil slæden skubbe dig ned. Ved opbremsning er det let for slæden at skride og vælte. Det kan være en god idé at tage noget af læsset af og tage flere ture. En nødløsning kan være at spænde kæder om plæneklipperne, dette vil bremse slæden.

Sørg for, at lasten er sikret godt nok.

Bjergtoppe og sneskovle

Når vinden blæser over en bjergtop eller højderyg, kan der samle sig sne og danne en snedrive. Disse er ofte meget ustabile og svære at se. På grund af dette bør du aldrig køre hele vejen til toppen af ​​et bjerg. Det er utroligt svært at skelne mellem den egentlige bjergtop og sneskovlen. Det er også svært at vurdere stabiliteten og hvor langt ud sneskovlen går.

Kortoplysninger

Ved at læse kort over det område, du befinder dig i, kan du danne dig et overblik over, hvor der kan være ekstra høj risiko for laviner. De fleste laviner udløses på skråninger med en vinkel mellem 35 og 45 grader, den største risiko er på skråninger på 38 grader.

Grunden til dette er, at på skråninger med denne vinkel samler sneen sig meget let.

På et vandrekort finder du højdekurver tegnet på. Jo tættere disse højdekurver er på hinanden, jo stejlere er terrænet.

De tre gange reglen

Er du 300 meter under toppen af ​​et bjerg, skal du være 900 meter fra toppen for at være sikker, hvis der er lavine. Dette kaldes reglen om tre gange.

Sneskovle er meget ustabile og svære at få øje på.

Lavine

En lavine opstår, når de øverste snelag bliver større end bindekraften mellem de forskellige snelag. De kan udløses naturligt eller af mennesker. Hvis du kører i et område med stejle skråninger og skråninger, skal der ikke meget til for at udløse en lavine.

Flakskred er laviner, der består af tætpakket sne. Disse er de farligste og største og tegner sig for omkring 90 % af lavinerelaterede dødsfald.

Løssnelaviner består af løsere sne, der danner, hvad der kan ligne en sky af hvidt pudder. En løs sneskred kan bevæge sig med op til 300 km/t, og kan endda bevæge sig op ad bakke.

Her er nogle tegn på lavinefare:

• Hvis du hører et dunken i sneen, kan der være fare på vej. Dette styrt opstår, fordi de svagere lag af sneen kollapser og presser luften ud.
• Hvis det sner eller blæser kraftigt, eller stiger temperaturen kraftigt, vil risikoen for laviner stige. Du skal også være opmærksom på, hvis der lige har været en lavine.
• For at mindske risikoen er det klogt altid at rejse med andre på tur, passe på og holde tilstrækkelig afstand til hinanden. Medbring altid en spade, finder og søgestang. Ved udgravning af en person, der er fanget i en lavine, skal du altid starte udgravningen under den person, der er fanget i lavinen. Sådan undgår du at komprimere sne over lavineofferets luftlomme.

Her udføres søgninger med søgebjælke.

4. Køreteknik

4.5 Hastighed og distance

Fart og afstand

At opfatte den korrekte hastighed og afstand i trafikken er ofte en udfordring.

I dette kapitel vil vi se nærmere på, hvad lovgivningen siger om bremselængde, uopmærksomhedstid, reaktionstid og lysbrug.

Undersøgelser viser, at 100 meter opfattes som 115 meter, mens 200 meter opfattes som 280 meter. Når man kører snescooter, vil der ofte være uoverskueligt terræn, hvilket kan gøre det endnu sværere at opfatte den korrekte hastighed og afstand.

Når du kører med 50 km/t, bevæger du dig ca. 14 meter i sekundet. For at beregne, hvor mange meter du rejser i sekundet, skal du dividere antallet af kilometer i timen med 3,6 (da der er 3600 sekunder i en time).

I en afstand på 50 meter eller mere er det ikke muligt at afgøre, om en snescooter, der kommer lige imod dig, kører med 30 km/t eller 80 km/t. Derudover er en snescooter ret lille, så den kan synes længere væk, end den egentlig er.

Det er svært at bestemme hastigheden på en modkørende snescooter.

Hvis hastigheden fordobles, firdobles bremselængden. Hvis du skal stoppe hurtigt, kan det give problemer. Du vil hurtigt opdage, at faktorer som underlaget og fysiske love er af stor betydning. Hastighed er forbundet med risiko. Holder du en højere hastighed, end vejret, vejen og din erfaring tilsiger, øges risikoen for skader og ulykker betragteligt.

Ligesom i trafikken skal du også holde den korrekte hastighed, når du kører snescooter og ikke køre over hastighedsgrænsen. Her er nogle hastighedsgrænser, du skal kende:

• Den øvre hastighedsgrænse på terræn er 70 km/t.
• Kører du med slæde, er hastighedsgrænsen 60 km/t.
• Med passagerer på slæden er hastighedsgrænsen 40 km/t.
• Kører du på offentlig vej er hastighedsgrænsen 30 km/t.

Bemærk, at du også kan blive straffet for at overholde hastighedsgrænsen. Den vigtigste regel om hastighed er, at du skal tilpasse din hastighed til forholdene. Det kan derfor være strafbart at følge fartgrænsen, hvis man ikke tager tilstrækkeligt hensyn til beliggenhed, vej, sigtbarhed og øvrige trafikforhold.

Kører du på offentlig vej er hastighedsgrænsen 30 km/t.

Bremselængde

Hastigheden har stor betydning for bremselængden. Bremselængden øges med kvadratet på hastigheden. dvs.:

• Hvis hastigheden fordobles, vil bremselængden firdobles.
• Tredobles hastigheden, bliver bremselængden ni gange længere.
• Halveres hastigheden, bliver bremselængden fire gange kortere.

Uopmærksomhedens alder

Tiden for uopmærksomhed er den tid, det tager fra en situation er mulig at opdage, til du fornemmer den.

Uopmærksomhedslængden er det antal meter, du rejser i løbet af uopmærksomhedstiden. Det er vigtigt at få denne længde så kort som muligt, så du skal være koncentreret og opmærksom på dine omgivelser, når du kører. Lange perioder med uopmærksomhed øger chancen for en ulykke eller skade.

Reaktionstiden

Reaktionstiden er den tid, du bruger på at sanse, opfatte og beslutte dig. Dette tager normalt mellem 0,5 - 3 sekunder. Reaktionslængde er, hvor mange meter der skal til, før du opfatter en farlig situation, indtil du begynder at bremse. Den tid, der går fra du handler, til handlingen er afsluttet, udgør bremselængden. Den tid, der går fra du begynder at bremse, til du stopper, kaldes bremselængden.

Når du kører snescooter, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på vejen forude. Det er ofte glat, og friktionen mellem jorden og selen kan påvirke køretøjet.

Når du kører på en bane med anden trafik, er det vigtigt altid at kigge bag dig, inden du bremser. Bremselyset på snescooteren er ofte dækket af sne. For at signalere bremsning kan du holde en arm i vejret.

Reaktionstiden påvirkes af førerens erfaring, årvågenhed og modenhed.

Let brug

Hovedreglen er at man skal køre så meget som muligt med fjernlys, dette lyser ca. 100 meter.

I følgende situationer skal du skifte til nærlys:

• 60 til 100 meter, før du møder skiløbere eller andre til fods.
• 200 meter før du møder endnu en snescooter.
• 100 meter før du indhenter en snescooter foran dig. Sådan undgår du at blænde dem foran dig.

Du holder den mest mulige stabile kurs ved at kigge langt frem i den retning, du skal. Undgå at se direkte på lysene på modkørende snescootere eller anden trafik.

Kører du forbi nogen, skal du skifte til fjernlys et par meter, før du passerer den forankørende.

Hvis du bliver overhalet, skal du slukke for fjernlyset, når personen er et par meter foran dig.

5. Sikkerhed

5.0 Introduktion

Introduktion

Uddannelsen betyder, at du lærer om og forstår risici og udfordringer ved at rejse ud i naturen. Du skal have viden og evne til at forebygge skader og ulykker samt kunne passe på dig selv og andre.

Dette kapitel handler om:

• 5.1 Planlægning og forberedelser
• 5.2 Kort, kompas og GPS
• 5.3 Sikkerhedsudstyr
• 5.4 Pligter og foranstaltninger i tilfælde af uheld
• 5.5 Skader
• 5.6 Opsummering og kontrolopgaver

5. Sikkerhed

5.1 Planlægning og forberedelser

Planlægning og forberedelser

I pensum står der, at du skal have forståelse for risici og udfordringer ved at køre snescooter ude i naturen.

Du skal kunne forebygge skader og ulykker, samt kunne tage vare på dig selv og andre i tilfælde af uheld.

Vi vil nu se på bjergvejrsreglerne, hvad du skal tænke på, når du planlægger din snescootertur, samt brugen af ​​en lavinepose.

Bjerglovene

I læreplanen står der, at du skal kende bjergrettens regler. Disse skal gøre dig i stand til at planlægge og gøre gode forberedelser inden rejsen.

• Planlæg din rejse og rapporter, hvor du skal hen.
• Tilpas turen efter evner og forhold.
• Vær opmærksom på vejr- og lavineadvarsler.
• Vær forberedt på storme og kulde, selv på korte ture.
• Medbring det nødvendige udstyr for at kunne hjælpe dig selv og andre.
• Træf sikre vejvalg. Lær egenskaberne ved lavineudsat terræn og usikker is.
• Brug kort og kompas. Ved altid, hvor du er.
• Vend i tide, der er ingen skam i at vende.
• Bevar din styrke og søg ly, hvis det er nødvendigt.

Planlægning af turen

Det er nødvendigt at planlægge turen i god tid.

Nedenfor er en liste over ting, du bør have tænkt over, inden du tager afsted på din rejse:

• Hav køreruten klar i forvejen, samt ca. rejsetid.
• Undersøg, hvad du har brug for af mad, drikke, ekstra tøj og andet udstyr.
• Frysetørret mad er et godt alternativ. Det tager kort tid at forberede og indeholder en masse energi.
• Mangel på væske kan gøre dig uopmærksom. Kaffe og te er vanddrivende og dræner din krop for mere, end den leverer. Det bedste er at drikke vand.
• Tjek vejrudsigten.
• Medbring reservedele i tilfælde af motorfejl.
• Fortæl os altid, hvor du skal hen.

Lavine taske

Avalanche-rygsæk er en rygsæk med balloner, der kan udløses, hvis du bliver fanget i en lavine. Ved at trække i en udløsermekanisme frigives ballonerne. Ballonerne vil hjælpe med at holde dig på overfladen af ​​lavinen og mindske risikoen for at blive begravet.

Det er vigtigt at huske, at en lavinepose ikke fjerner faren for laviner, den fungerer kun som et ekstra hjælpemiddel. Der er flere eksempler på ulykker, hvor folk er blevet begravet i laviner på trods af brug af lavinesække.

Her ser du en skiløber, der har sluppet ballonen på lavineposen.

5. Sikkerhed

5.2 Kort, kompas og GPS

Kort, kompas og GPS

Som en del af træningen lærer du at orientere dig ved hjælp af kort, kompas og GPS. Vi vil nu gennemgå, hvordan du bruger disse hjælpemidler. Dette er også en vigtig del af den praktiske træning.

Et kort er en reduceret og forenklet tegning af et område. På kortet finder du såkaldte kortskilte, det er symboler der beskriver terrænet.

Varsom.no er en national lavinevarslingstjeneste udviklet af Norges Vandressource- og Energidirektorat. I perioden 1. december til 31. maj udgiver de daglige lavinevarsler fra 21 regioner. Her kan du tjekke lavinefare og eventuelle isvarsler i dit område.

Det er også vigtigt at tjekke vejrudsigten. Vejret kan skifte hurtigt, så vær forberedt på forskellige typer vejr. Tjek hvad temperaturen er, om der er varslet storme og om der er risiko for laviner.

Kompas

Der er to typer kompas: pladekompas og spejlkompas.

Et pladekompas består af en plade med et kompashus på. Denne type er nem at håndtere, og alt den gør er at pege dig i den rigtige retning. Kompashuset kan drejes rundt, og inde i kompashuset løber lige linjer ved siden af ​​hinanden kaldet gader. Undgå at kompasset påvirkes af magnetiske genstande. Kompaspilen er meget følsom over for magnetisme, og hvis du har en magnetisk genstand i nærheden, kan kompasset blive ulæseligt.

Spejlkompasset har en ekstra boks, som du lukker kompaspladen ind i, med et spejl på indersiden. Denne er lidt større og mere besværlig at bruge end et pladekompas, men til gengæld vil du ved hjælp af spejlet kunne få et helt præcist kompas på vej mod et vartegn. For at opnå dette skal du sigte mod vartegn med hakket øverst på spejlet. Drej derefter kompashuset, så nålen er midt på gaden. Du vil nu have en nøjagtig kurs mod vartegn.

Almindelig pladekompas, der er let at håndtere, men i modsætning til et spejlkompas, vil ikke vise en præcis kompaskurs.

Fremgangsmåde for at finde kompasretning:

• Placer kortet på en flad overflade.
• Drej kortet, så nord på kortet matcher nord på kompasnålen.
• Placer kanten af ​​en af ​​kompaspladens lange sider mellem hvor du er, og hvor du skal hen.
• Drej kompashuset, så linjerne i kompashuset løber helt parallelt med de blå nordlinjer på kortet.
• Drej kompashuset, så pilen i gaden peger mod nord, og placer derefter kompasset, så nordpilen er placeret i midten af ​​pilen i gaden.
• På forsiden af ​​kompaspladen er der en eller flere pile, der peger lige frem. Dette er gåpilen, som du skal følge, når kompasnålen er lige på gaden.

Fremgangsmåde for at finde kompaslejning:

• Placer kortet på en flad overflade.
• Drej kortet, så nord på kortet matcher nordpilen i kompasset.
• Placer kanten af ​​kompashuset fra hvor du er til hvor du skal hen.
• Drej kompashuset, så linjerne i kompashuset løber helt parallelt med nordlinjerne på kortet.
• Sæt nordpilen ind på gaden.
• Gåpilen viser dig nu den retning, du skal gå.

GPS

GPS er et navigationssystem, der dækker hele kloden. Den består af en række satellitter, der sender signaler ud til en GPS-modtager. Med en GPS-modtager kan du aflæse din position og plotte den ønskede rute eller destination.

En GPS vil kunne huske, hvor du har kørt, du kan gemme positioner eller spor, du har kørt i. Den kan også vise dig vejen, gennemsnitshastighed, tilbagelagt distance og meget mere. Er du ude at køre i dårligt vejr, og der næsten ikke er udsyn, kan du på forhånd indtegne positioner på GPS'en, det kan øge sikkerheden ved kørsel.

En GPS skal stadig kun bruges som et ekstra hjælpemiddel og ikke til at erstatte kort og kompas. En GPS er batteridrevet og kan hurtigt svigte under kolde forhold. I tæt skov eller nær stejle bjergsider kan det også være svært at få kontakt til satellitterne.

Det samme gælder for mobiltelefoner. Det kan være et godt hjælpemiddel på en tur, men den kan også løbe tør for strøm, du kan være i et område uden dækning, eller telefonen kan stoppe med at virke, hvis den udsættes for fugt eller kulde.

5. Sikkerhed

5.3 Sikkerhedsudstyr

Sikkerhedsudstyr

Du skal være forberedt i tilfælde af en skade eller ulykke. En del af forberedelserne betyder, at du har det sikkerhedsudstyr, du skal bruge, med.

Her er en liste over ting, du bør medbringe:

• GPS, kort og kompas
• Papir og blyant
• Solbriller og solcreme
• Ekstra tøj
• Tændstik eller lettere
• Lommelygte eller pandelampe
• Windbag
• Kniv
• Spade og søgestang
• Førstehjælp
• Refleksvest
• Nødraket

Søgestang brugt til at søge efter lavineofre.

5. Sikkerhed

5.4 Pligter og foranstaltninger i tilfælde af uheld

Pligter og foranstaltninger i tilfælde af uheld

Som snescooterkører betragtes du som trafikant. Som trafikant er du forpligtet til at standse og hjælpe, hvis uheldet er ude.

Det fremgår af færdselslovens § 12, at:

Enhver, der med eller uden skyld er involveret i et færdselsuheld, skal straks standse og hjælpe tilskadekomne personer og dyr og i øvrigt deltage i de foranstaltninger, der giver anledning til ulykken. Denne pligt har om nødvendigt også andre, der er i nærheden, eller som kommer til stedet.

Loven pålægger os standsnings- og assistancerettigheder, underretningspligt, flytningspligt og oplysningspligt.

Din viden og dem, du rejser med, er helt afgørende for at kunne hjælpe, hvis nogen bliver syge eller kommer til skade. Hjælp vil ofte være langt væk, og det kan tage lang tid at transportere nogen til læge eller hospital. Du og rejsefølget skal være sikre på, at I har de nødvendige kompetencer.

Sikre skadestedet

Det er vigtigt at sikre skadestedet, både for din egen og andres sikkerhed. Dette omfatter blandt andet følgende:

• Tjek om du er i et lavineområde.
• Tænd havariblinket.
• Tag en refleksvest på.
• Sluk for køretøjets tænding for at forhindre brand eller eksplosion.
• Sikring af køretøjer, der kan vælte.

Tag kommandoen

Tag kommandoen og få overblik over situationen, uddelegere opgaver, hvis der er flere tilstede.

Nødinformation

Giv besked til beredskabet så tidligt som muligt. Fortæl hvad der er sket, antallet af tilskadekomne, hvilke typer af skader der er involveret og hvor ulykken er sket, fx ved stednavn, referencepunkt eller information fra GPS eller kort.

Ved sikring af skadestedet skal du tage en refleksvest på.

Førstehjælp

Formålet med førstehjælp er at opretholde vitale funktioner som vejrtrækning, frie luftveje og blodcirkulation, samt forebygge forværring af skader og lindre smerter.

Gratis Airways

En af de første ting, du skal gøre, er at tjekke din vejrtrækning og åbne luftvejene, hvis det er nødvendigt. Hvis personen ligger ned, skal du løfte hovedet op i neutral stilling og løfte underkæben frem.

Her er en liste over tegn på, at en person ikke får nok ilt:

• Brystet bevæger sig ikke.
• Vejrtrækningen er ujævn eller har ingen håndgribelige åndedrætslyde.
• Hurtig puls og bleg teint
• Blå hudfarve i ansigtet.
• Lav vejrtrækningsfrekvens.

Korrekt udført førstehjælp kan være forskellen mellem liv og død.

Fjern hjelmen

En bevidstløs eller skadet person kan hurtigt blive kvalt af sit eget blod eller kaste op med hjelmen på.

• Åbn om muligt visiret, så personen kan få frisk luft.
• Løsn hageremmen.
• Træk forsigtigt hjelmen af. Er der flere tilstede, kan den ene støtte baghovedet på den tilskadekomne, mens den anden forsigtigt tager hjelmen af. Brug begge hænder og træk hjelmen så meget ud som muligt.
• Placer personen i en stabil sideleje.

Vær yderst forsigtig, når du fjerner hjelmen fra en skadet person.

CPR

Hvis personen er så slemt skadet, at han ikke længere trækker vejret, er det nødvendigt med hjertekompressioner og luftindånding. Metoden går under navnet 30 + 2 og betyder, at du skal have 30 hjertekompressioner efterfulgt af 2 luftindåndinger.

Stop synlig blødning

Ekstern blødning kan stoppes ved at trykke mod såret og holde blødningsstedet højt. Brug om nødvendigt et kompres, bandage, et stykke klud eller din hånd.

Intern blødning vil være svær at stoppe. Symptomer på indre blødninger er bleg, kold og klam hud, hurtig vejrtrækning eller mavesmerter. For at forhindre yderligere skader kan personen placeres på noget fladt med løftede ben.

Nulvisionen

Hvert år bliver et stort antal mennesker såret og dræbt i trafikken. Udviklingen har været positiv de seneste år og nåede et rekordlavt niveau på 95 trafikdræbte i 2020, hvilket er det laveste antal siden 1950.

For at minimere antallet af alvorlige ulykker har myndighederne sat et mål for trafiksikkerhedsarbejdet: "Nul dræbte og nul varigt tilskadekomne" - den såkaldte "nulvision"

I 1970 var antallet af trafikdræbte 560, mens det i 2020 var nede på 95.

I samme tidsrum er trafikken steget voldsomt, så når antallet af dræbte måles op mod det samlede antal kørte kilometer, er udviklingen positiv, men der er stadig meget, der kan gøres for at nedbringe antallet af dødsulykker.

Statistikken over snescooterulykker i Norge er utilstrækkelig. Da mange af ulykkerne ikke sker i vejtrafikken, fører Norges Statistik eller Statens vegvesen ikke deres egen statistik for snescooterulykker. En optælling foretaget af et forsikringsselskab i Nordnorge viser, at 38 personer døde i snescooterulykker i Troms, Finnmark og Svalbard i perioden 2000 - 2015.

5. Sikkerhed

5.5 Skader

Skade

I studieordningen står der, at du under uddannelsen skal tilegne dig de færdigheder og den viden, du skal bruge for at overleve ude i naturen. Du skal vide, hvad du skal gøre i situationer som motorstop, dårligt vejr, ulykker, skader og sygdom.

Her vil vi se på nedkøling og forfrysninger.

Køle ned

For at undgå hypotermi er det vigtigt at have det rigtige tøj på. Det, du har på, skal beskytte mod varmetab og kulde. Din krop har flere områder, der regulerer kropsvarmen, den vigtigste del er hovedet. Som tidligere nævnt er det vigtigt at dække områder, hvor pulsen løber, det vil sige nakke, nakke, håndled og ankler.

Hvis kroppen køler ned, vil dine muskler stivne, det vil igen medføre, at du bliver ufokuseret og får dårligere reaktionsevne. Risikoen for skader og ulykker vil stige.

Hypotermi kan føre til livstruende situationer. Årsagen til hypotermi er normalt dårligt tøj. Symptomer på hypotermi kan være:

• Bleg hud.
• Rystende.
• Utydelig tale.
• Nedsat balance og koordination.
• Nedsat fysiske og mentale evner.

For at forhindre hypotermi er det vigtigt at fylde op med varm mad og drikke, holde sig i bevægelse og altid have tørt og varmt tøj på. Vær også opmærksom på, at du får mildere forfrysninger, når du har promille. Når du drikker alkohol, udvides blodkarrene, hvilket får kroppen til at tabe varme hurtigere.

Hovedet er den vigtigste kropsdel ​​til regulering af kropsvarmen. Dæk dig godt til.

Frostskader

Der er to typer forfrysninger, overfladiske og dybe. Det kan være let at tro, at forfrysninger kun opstår ved meget lave temperaturer, men det kan allerede forekomme ved temperaturer omkring nul grader. Moderat kulde kombineret med stærk vind og fugt er ofte farligere end strenge kulde og vindstille forhold. Vind og fugt øger varmetabet betydeligt. Forfrysninger kan også opstå, uden at du bemærker det.

Overfladisk forfrysning

Overfladiske forfrysninger opstår i den øverste del af huden. Udsatte dele af kroppen er fødder, hænder, ører og næse. Hvis du har fået en overfladisk forfrysning, er du mere modtagelig for yderligere forfrysninger senere.

Symptomer på overfladiske forfrysninger kan være hvid hud, snurren, smerter eller nedsat fornemmelse i huden. Det er vigtigt at starte behandlingen så hurtigt som muligt. Det mest effektive er at varme det frosne område op, gerne ved at lægge det ved siden af ​​anden varm hud, enten på dig selv eller andre, der er til stede. Opvarm huden, indtil den genvinder sin normale farve, tekstur og fornemmelse.

Hvis du har mulighed for det, bør du komme indendørs og smøre lunkent vand på. Forfrysninger er skader på hudvæv og bør altid behandles omhyggeligt. Derfor bør du ikke skabe varme ved at gnide eller påføre varmt vand.

Overfladiske forfrysninger opstår i den øverste del af huden.

Dybe forfrysninger

Dybe forfrysninger opstår i det subkutane væv, knoglevæv og muskler. Dybe forfrysninger er alvorlige og kan i værste fald føre til amputation.

Symptomer på dybe forfrysninger er følelsesløs og hård hud, samt hævelse og frossen hud. Ved dybe forfrysninger er det vigtigt at undgå yderligere afkøling af kroppen, så pak den tilskadekomne ind i varmt tøj. Drik noget varmt, hvis det er muligt.

6. Lovgivning

6.0 Introduktion

Introduktion

I dette kapitel vil vi se på gældende lovgivning, når det kommer til snescooterkørsel. Vi vil også se på kravene til forsigtig kørsel, snescooterstier og hvordan man undgår skader i terrænet.

I slutningen af ​​kapitlet finder du en oversigt og kontrolopgaver.

Dette kapitel handler om:

• 6.1 Love
• 6.2 Beskadigelse af terræn
• 6.3 Snescooterstier
• 6.4 Opsummering og kontrolopgaver

6. Lovgivning

6.1 Love

Lovgivningen

Lovgivningen stiller strenge krav til brugen af ​​snescootere. Der er fokus på at tage hensyn til samfundet omkring dig, beskytte det naturlige miljø og fremme trivslen.

Når du kører snescooter, har du et ansvar for at tage hensyn til andre mennesker, dyreliv, natur og miljø.

Der er mange restriktioner for brugen af ​​snescootere, og der lægges stor vægt på miljøhensyn. Du skal derfor være bekendt med de love og regler, der regulerer dette.

Hovedprincip fra reglementet:

• Motortrafikken skal reguleres for at beskytte det naturlige miljø og fremme trivslen.
• Motorkørsel i yderområder er som udgangspunkt forbudt. Love og regler giver undtagelser fra dette forbud.
• Kommunen har mulighed for at give dispensation fra forbuddet. For eksempel til stier, der bruges til passagertransport til områder med alpint skiløb. Eller køre på en sø mindre end to kvadratkilometer.
• Kommunen skal indberette kommunale snescooterspor til en national database.
• Motorkørsel kræver grundejers tilladelse.
• Al motortrafik skal foregå forsigtigt.
• Finnmark og Nord Troms har en særskilt bestemmelse i reglementet, der forbyder snescooterkørsel fra 5. maj til 30. juni.
• Offentlige veje, der ikke er pløjet om vinteren, kan benyttes af fastboende i området i forbindelse med nødvendig transport af mennesker og varer.
• Indeholder krav til erhvervsmæssig kørsel med snescooter. Erhvervskørsel omfatter lejekørsel og transport med snescooter. Eksempelvis transport af varer og udstyr mellem vej og hytte eller tilsyn med private hytter. Ansøgning om erhvervskørsel skal indsendes og godkendes af kommunen.

Færdselsloven

Færdselsloven gælder for al færdsel med motorkøretøjer. Det gælder også for anden færdsel, men da kun på veje eller i områder med normal trafik med motorkøretøjer.

Færdselslovens § 3 Grundlæggende regler for færdsel siger:

Alle skal færdes med omtanke og være opmærksomme og forsigtige, så der ikke kan opstå fare eller forvoldes skade, og så anden færdsel ikke unødigt hindres eller forstyrres. Trafikanter skal også vise hensyn til dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Færdselslovens § 6 Grundlæggende regler for færdsel siger:

Du skal tilpasse din hastighed efter beliggenhed, vej, sigtbarhed og trafikforhold, så der ikke kan opstå fare eller forårsage gener for andre, og så den øvrige trafik forhindres eller forstyrres mindst muligt. Føreren skal altid have fuld kontrol over køretøjet.

Færdselsloven regulerer bl.a.

• Trafik i trafikken.
• Skilt.
• Hastighedsgrænser.
• Kørekort og øvelseskørsel.
• Trafikundervisning.

Du skal kunne stoppe på den vejstrækning, du har overblik over, og foran enhver overskuelig forhindring, for eksempel en skiløber.

Naturmangfoldighedsloven

Naturmangfoldlovens formål er at tage vare på naturen. Den skal sikre den biologiske, landskabelige og geologiske mangfoldighed og økologiske processer. Det skal sikre bæredygtig brug og beskyttelse og lette menneskelige aktiviteter både nu og i fremtiden.

Naturmangfoldighedsloven regulerer bl.a.

• § 6 kræver, at alle handler varsomt og gør, hvad der er rimeligt, for at undgå skader på den naturlige mangfoldighed.
• § 22 regulerer færdsel på landet for at forhindre skade eller gener for planter eller dyr.
• § 44 kræver bekendtgørelse af fredningsbeslutninger.
• Lovens kapitel 5 regulerer områdebeskyttelsen.

Vildtloven og våbenloven

Vildtlovens formål er, at vilde dyr og deres levesteder skal forvaltes efter naturmangfoldloven. Naturens produktivitet og artsrigdom skal bevares. Det betyder, at du for eksempel ikke bør udsætte dyr for fare med din kørsel. Det er heller ikke tilladt at jage med snescootere.

Våbenloven siger, at våben skal tømmes for ammunition under transport. Den skal også tildækkes og sikres mod, at den falder af eller kommer på afveje.

Her skal man køre meget forsigtigt.

Friluftsloven

Friluftslovens formål er at værne om friluftslivets naturgrundlag og at sikre almenhedens ret til at færdes og opholde sig i naturen. Muligheden for at udøve friluftsliv som en sundhedsfremmende, trivselsskabende og miljøvenlig fritidsaktivitet skal bevares og fremmes.

Friluftsloven regulerer bl.a.

• Definerer indmark og udmark.
• Regulerer forholdet mellem grundejer og offentligheden.
• Kommunen har mulighed for at give dispensation fra forbuddet.
• Allemannsretten er en del af frilandsloven.

Ifølge friluftslovens § 9 skal telte placeres mindst 150 meter fra en hytte eller beboet hus.

Den almindelige lov

Allemannsretten giver os mulighed for at opleve og bruge naturen omkring os, så længe vi tager hensyn til lodsejeren, andre mennesker i nærheden, samt planter og dyr.

Der står, at:

På landet kan enhver færdes til fods året rundt, så længe det sker hensynsfuldt og med forsigtighed.

Vejretten gælder derfor fodgængeres og cyklisters ret til under visse betingelser at færdes på andres ejendom. Loven gælder derfor ikke, når man rejser med motoriseret køretøj.

Loven skelner også mellem udmark og indland. Vær opmærksom på, at veje i yderområder, der ikke er klargjort eller pløjet til bilkørsel, betragtes som yderveje.

Udebane:

• Det meste af kysten
• Marskområder
• Skov
• bjerg

Infield:

• Mark og eng
• Opdyrket græsgange
• Have og gårdhaver
• Husgrunde og industrigrunde

6. Lovgivning

6.2 Beskadigelse af terræn

Skader på terrænet

Du skal altid tilpasse din kørsel til andre i naturen. Det betyder blandt andet, at du skal:

• Vær ekstra forsigtig i områder med bar jord, planter eller lidt sne. Kørsel er normalt forbudt i sådanne områder med visse undtagelser såsom politi, ambulance, redningstjeneste og offentlige post- og teletjenester.
• Vær ansvarlig i forhold til dyr.
• Kør miljøvenligt med mindst mulige emissioner og støj.
• Tag hensyn til andre, der er ude i naturen.
• Gør dig bekendt med lokale bevaringsplaner, love og regler.

Vær ekstra forsigtig i områder med bar jord.

Forurening

Dagens snescootere skal opfylde høje krav til støj og emissioner. Med en firetaktsmotor, som de fleste snescootere har, skal du ikke selv blande olie i benzinen, og den er også mere miljøvenlig end en totaktsmotor.

Støj

Støj fra snescootere kan være til gene for både mennesker og dyr. De første snescootere, der blev produceret, støjede meget, så der blev hurtigt sat love og regler på plads for at regulere dette. I dag er lydniveauet reduceret betragteligt, men der er stadig mange, der mener, at snescooterkørsel forstyrrer friluftslivet og dyrelivet. Støj fra snescootere må ikke overstige 85 dB.

Isbrand

Isbrand er noget, der typisk opstår om foråret. Det sker, fordi sneen er pakket sammen, når man kører over den, hvilket får frosten på jorden til at gå dybere. Dette forhindrer vegetationen i at optage næring og ilt via rødderne, hvilket igen får vegetationen til at dø. For at undgå dette er det meget vigtigt at køre forsigtigt om foråret.

Her kan der hurtigt opstå isbrande.

6. Lovgivning

6.3 Snescooterstier

Hvor kan man køre på snescooter?

Det er forbudt at køre snescooter ad offentlig vej i Norge. Undtagelsen er, når man krydser offentlig vej på kortest mulig afstand, eller når krydsning af vejen er eneste mulighed grundet terrænet. I sådanne situationer skal man standse snescooteren inden krydsning, og man har også vigepligt for trafikanter, der er på vejen. Regionsvejkontoret eller politiet har også mulighed for at tillade kørsel på offentlig vej i visse tilfælde eller perioder.

Al terrænkørsel skal have en gyldig disposition eller tilladelse. Nogle steder gives generelle tilladelser, ellers er der store variationer rundt om i landet, når det kommer til snescooterstier og mulighed for snescooterkørsel. Hvis din kørsel kræver en særlig tilladelse af en eller anden grund, skal du medbringe dokumenter, der bekræfter dette.

Ofte vil der også blive givet dispensation til erhvervsmæssig kørsel, det kan være i forbindelse med skov- og rensdyrbrug, transport af materiel eller opførelse af hytte.

Hvis snescooterføreren driver erhvervsmæssig befordring, gælder bestemmelsen om obligatorisk afholdenhed. Det betyder, at erhvervschauffører ikke må indtage alkohol eller andre rusmidler under vagten eller de sidste 8 timer før vagten begynder. Du må heller ikke drikke alkohol eller bruge andre stoffer 6 timer efter kørslen, hvis der kan være en politiefterforskning på grund af kørslen.

Erhvervskørsel i forbindelse med rensdyrhold.

Snescooter stier

Følgende regler gælder for snescooterstier:

• Snescooterstier skal godkendes og fastlægges af kommunen.
• Snescooterstier skal være tydeligt afmærkede. To krydsede prikker markerer farlige forhold på stien.
• Snescooterstier kan også bruges af skiløbere.
• Snescooterspor kan ikke lægges i fredede områder, foreslåede fredede områder, nationale vildrensdyrområder eller hvor sporene vil kræve indgreb i terrænet.
• Den generelle regel for rastning er, at det er tilladt op til 30 meter uden for stien, med undtagelse af Nord-Troms og Finnmark, hvor der kan gives tilladelse til at hvile/parkere op til 300 meter uden for hver side af stienettet.

Finnmark, Nord-Troms og Svalbard

I Finnmark og de seks nordligste kommuner er der omkring 6.000 km snescooterstier. Disse kan du finde på kommunernes hjemmesider. Du har mulighed for at køre op til 300 meter fra banen i forbindelse med fx fiskeri eller camping.

På Svalbard er det lovligt at køre snescooter næsten overalt, hvis man har dispensation.

Isfiskerstier

Der er etableret isfiskestier i nogle dele af landet. Formålet med disse er at lette adgangen til fjerntliggende fiskevande.

Myndighederne kan lukke godkendte snescooterstier, hvis plantelivet og dyrelivet er truet.

7. Tegn

7.0 Introduktion

Kapitel 7: Skilteoversigt

Skiltene er opdelt som følger:

• 7.1 Faretegn
• 7.2 Vigepligt og vigepligtsskilte
• 7.3 Forbudsskilte
• 7.4 Påbudsskilte
• 7.5 Informationsskilt
• 7.6 Serviceplade
• 7.7 Vejskilte
• 7.8 Underskilt
• 7.9 Afmærkning af skilte

7. Tegn

7.1 Faretegn (1/6)

Faretegn

100 Farlig omgang

Dette skilt bruges til at advare om et farligt højresving. Skiltet kan også findes med pilen til venstre. Et sving anses for farligt, når trafikanter skal foretage pludselige hastighedsnedsættelser eller retningsændringer. Formålet med at adskille sådanne kurver er at reducere overraskelseselementet.

102 Farlige sving

Dette skilt bruges til at advare om flere farlige sving efter hinanden, det første til højre. Skiltet fås også i en spejlvendt udgave. Et sving anses for farligt, når trafikanter skal foretage pludselige hastighedsnedsættelser eller retningsændringer. Formålet med at adskille sådanne kurver er at reducere overraskelseselementet.

104.1 Stejl bakke

Skiltet advarer om en forestående opkørsel, der er lang og stejl, og kan komme som en sådan overraskelse for trafikanterne, at det medfører særlig fare eller store fremkommelighedsproblemer.

104,2 Stejl bakke

Skiltet advarer om en kommende nedkørsel, der er lang og stejl, og kan komme som en overraskelse for trafikanterne, at det medfører særlig fare eller store fremkommelighedsproblemer.

106.1 Smalere vej

Dette skilt advarer om betydelige indsnævringer på begge sider af veje med høj hastighed eller tung trafik. Skiltet kan også placeres på veje, hvor den kommende indsnævring ikke er let at se på tilstrækkelig afstand.

106.2 Smalere vej

Vejen bliver smallere og indsnævringen sker til højre. Det betyder, at du er vigepligt for modkørende, medmindre andet er angivet, og vejen er for smal til, at to køretøjer kan passere hinanden. Fås i en spejlet version.

7. Tegn

7.1 Faretegn (2/6)

Faretegn

108 Ujævn vej

Skiltet advarer om bump på vejen, der kan være farlige, hvis man ikke sætter farten ned. Mindre uregelmæssigheder skal ikke anmeldes. Det er let at forveksle dette skilt med skiltet for fartbump.

109 Fartbump

Skiltet advarer om kommende fartbump. Skiltet bruges normalt ikke i områder med en fartgrænse på 30 km/t, da hastigheden allerede er lav.

110 Vejarbejde

Dette skilt advarer trafikanterne om, at de kommer til et sted, hvor der er vejarbejde i gang, og at de derfor skal udvise særlig forsigtighed. Der kan være personer, maskiner eller køretøjer, der arbejder på eller i nærheden af ​​vejen. Dele af vejen kan også være spærret.

112 stenslag

Dette skilt advarer om faren for stenaffald på den kommende strækning. Under visse vejforhold er der risiko for, at løse sten preller af hjulene. Stenene kan beskadige vinduer.

114.1 Racefare

Skiltet advarer om fare for sten, jord, sne og lignende jordskred på den kommende strækning. Det betyder, at der kan ligge affald på kørebanen, og du skal være meget opmærksom på vejen. Skiltet viser hvilken side af vejen skredet kan komme fra og fås i en spejludgave.

116 Glat vejbane

Skiltet bruges, når vejen er glat, f.eks. ved kraftig regn eller på steder, hvor vejen kan være udsat for særlig isdannelse over en bro eller isoleret vold. Skiltet kan også bruges til at advare om, at vejbanen kan blive glat ved nedbør på grund af nyudlagt asfalt eller jord på kørebanen. Skiltet bruges også til at advare om glatte vejbelægninger på grund af særlige forhold, der er opstået, fx ved olieudslip. Bemærk at skiltet ikke bruges til at advare om glatte vejbelægninger på grund af sne eller is under normale forhold.

7. Tegn

7.1 Faretegn (3/6)

Faretegn

117 Farlig vejkuld

Skilt 117 er opsat, hvor vejkanten er stejl, ujævn eller har dårlig bæreevne. Køretøjer må ikke køre i vejkanten.

118 Bevægelig bro

Skiltet er sat op foran vindebroer eller svingbroer, for at gøre opmærksom på, at vejen kan blive lukket, hvis broen hæves.

120 Kaj-, strand- eller færgeudlejning

Skiltet bruges til at advare om, at vejen fører direkte mod vand ved kaj, strand eller færgehavn, hvis det kan medføre risiko for at gå ned ad bakke.

122 Tunnel

Skiltet bruges foran tunneler, der ikke er varslet med "Tunnelnavnsskilt", hvis tunnelen først bliver synlig i en afstand af 150-250 meter og er så lang eller placeret således, at dagslys ikke oplyser den. i sin fulde længde.

124 Farligt kryds

Varsler et farligt kryds, hvor sædvanlig vigepligt fra højre gælder. Krydset kan være uklart, svært at få øje på, eller der kan have været uheld der tidligere.

126 Rundkørsel

Skiltet er sat op før en farlig rundkørsel, eller hvor en rundkørsel kan komme som en overraskelse for trafikken. Skiltet bruges sjældent foran rundkørsler.

7. Tegn

7.1 Faretegn (4/6)

Faretegn

132 Lyssignal

Dette skilt kan findes foran lyskryds, der kan overraske trafikken på grund af en høj hastighedsgrænse eller dårlig sigtbarhed. På veje med hastighedsbegrænsning på 60 km/t eller uden for tæt bebygget område er det passende steder at bruge skiltet.

134 Overkørsel med bomme

Dette skilt advarer om en kommende jernbaneoverskæring, der er sikret med en barriere.

135 Overkørsel uden afspærring

Skiltet advarer om en jernbaneoverskæring, der ikke er sikret med afspærring.

136.1 Afstandsskilte

Dette er det sidste afstandsskilt før jernbaneoverskæringen. Skiltet viser, at der er 1/3 tilbage af afstanden angivet af det første afstandsskilt.

132.2 Afstandsskilte

Anden meddelelse om kommende jernbaneoverskæring. Skiltet viser, at der er 2/3 tilbage af afstanden angivet af det første afstandsskilt.

136.3 Afstandsskilte

Første meddelelse om kommende jernbaneoverskæring. Står sammen med advarselsskilte for jernbaneoverskæringer.

7. Tegn

7.1 Faretegn (5/6)

Faretegn

138.1 Jernbanespor – enkeltspor

Skiltet står ved selve overkørslen og viser, at det er enkeltsporet.

138.2 Jernbanespor – flerspor

Skiltet er ved selve overkørslen og viser, at det er flersporet.

139 Sporvogn

Skilte 139 bruges til at advare om sporvogne i blandet trafik. Den skal bruges foran alle kryds med sporvogne, hvor hastighedsgrænsen er 60 km/t eller højere. Hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t eller lavere, kan skilt 139 bruges foran kryds eller andre steder, hvor sporvogne kan overraske den øvrige trafik.

140 Afstand til gangsti

Skiltet bruges til at advare om kommende fodgængerfelter og skal altid have et lavere skilt, der viser afstanden til fodgængerfeltet. Skiltet bruges før fodgængerfelter i områder, der ikke er tydeligt tæt bebygget, eller hvis sigtbarheden af ​​fodgængerfeltet er dårlig.

142 Børn

Skiltet er sat op, hvor børn typisk færdes, for eksempel på en skole, legeplads eller børnehave.

144 cyklister

Dette skilt er sat op før strækninger, hvor cyklister ofte krydser eller kører ind på vejen.

7. Tegn

7.1 Faretegn (6/6)

Faretegn

146,1 Elg

Skiltet står foran strækninger, hvor elge ofte færdes langs vejen, og hvor der er fare for, at de krydser vejen.

146.2 Rensdyr

Dette skilt står foran strækninger, hvor rensdyr ofte færdes langs vejen, og hvor der er fare for, at de krydser vejen.

146,3 Hjorte

Skiltet står foran strækninger, hvor rådyr ofte færdes langs vejen, og hvor der er fare for, at de krydser vejen.

146,4 Ko

Dette skilt bør kun bruges på steder, hvor køer ofte krydser eller opholder sig på vejen, og sigtbarheden kræver anmeldelse. Uden for græsningssæsonen skal skiltene fjernes eller tildækkes.

146,5 Får

Dette skilt bør kun bruges på steder, hvor får ofte krydser eller opholder sig på vejen, og sigtbarheden kræver anmeldelse. Uden for græsningssæsonen skal skiltene fjernes eller tildækkes.

148 Modgående trafik

Tavle 148 kan bruges efter en vejstrækning med ensrettet færdsel, eller andre steder, hvor der kan opstå misforståelser vedrørende kørselsretningen, til at advare om, at den efterfølgende vejstrækning har færdsel i begge retninger.

7. Tegn

7.2 Vigepligt og vigepligtsskilte (1/2)

Vigepligt og vigepligtsskilte

202 Vigepligt

Skiltet er ved indkørslen til et kryds eller anden vej, og viser, at bilister er vigepligt for trafikken fra alle retninger.

204 Stop

Skiltet betyder, at du er forpligtet til at vige for trafikken fra alle retninger i det kryds eller den vej, du skal ind i. Derudover kræver skiltet, at du stopper helt inden du kører ud på vejen - også selvom du ikke ser andre trafikanter på vejen.

206 Adgangsvej

Skilt 206 angiver, at du kører på vigepligt. Bilister, der kommer fra en sidevej eller krydsende vej, er forpligtet til at vige pladsen for dig. Skiltet er gyldigt indtil det er annulleret med skiltet Vigepligt, Vigepligt eller Stop.

208 Ende af indkørsel

Skiltet advarer om, at vigeretten er ophørt, og normale vigepligtsregler gælder igen. Du skal derfor vige for trafikken fra højre, medmindre andet skilt siger.

210 Vigtigt kryds

Skiltet er formet som et fareskilt, men hører til vige- og vigeskiltene. Skiltet er sat op foran kryds, der er uklare, komplicerede eller udsat for ulykker. Der er krydsende færdsel, der er vigepligtig, men man bør køre igennem krydset med stor forsigtighed.

212 Vigepligt for modkørende

Du er forpligtet til at give efter for modkørende trafik. Det betyder, at det er dig, der skal stoppe foran forhindringer eller smalle vejstrækninger, hvor der kun er plads til én bil i bredden. Du kan køre, når modkørende er passeret. Modkørende trafik ser det næste skilt på denne liste, 214.

7. Tegn

7.2 Vigepligt og vigepligtsskilte (2/2)

Vigepligt og vigepligtsskilte

214 Kørende køretøjer er vigepligt

Modkørende trafik har forkørselsretten for dig. Det er derfor dig, der skal køre først i vejstrækninger, hvor der kun er plads til én bil i bredden - fx på grund af en forhindring eller en indsnævring. Modkørende trafik ser det forrige skilt på denne liste, 212.

7. Tegn

7.3 Forbudsskilte (1/7)

Forbudsskilt

302 Adgang forbudt

Skiltet er foran veje, man ikke må køre ind på. Det bruges hovedsageligt foran ensrettede gader.

306.0 Forbudt for alle køretøjer

Dette skilt står foran en vej, hvor det er forbudt for alle køretøjer at færdes. Forbuddet gælder fra skiltet til næste kryds. Det er tilladt at køre på cykler og knallerter.

306.1 Forbudt for motorkøretøjer

Dette skilt bruges til at forbyde eller begrænse kørsel med et motorkøretøj. Skiltet har ofte underskilte, der angiver tidsrum, bestemte køretøjer eller forbud mod at køre igennem.

306.3 Forbudt for traktorer og motorredskaber konstrueret til hastigheder under 40 km/t

Forbudt for alle traktorer. Også dem, der kan køre over 40 km/t. Skiltet bruges på veje, hvor det er vigtigt, at trafikken holder høj hastighed.

306.4 Forbudt for motorcykler og knallerter

Anvendes når færdsel med motorcykler og knallerter skal forbydes eller begrænses.

306.5 Forbudt for lastbiler og traktorer

Skiltet anvendes, når det er ønskeligt at forbyde eller begrænse færdsel med lastbiler og traktorer af andre årsager end breddebegrænsninger, højdebegrænsninger, længdebegrænsninger og vægtbegrænsninger.

7. Tegn

7.3 Forbudsskilte (2/7)

Forbudsskilt

306.6 Forbudt for cyklister

Skiltet skal anvendes, når det af hensyn til trafiksikkerheden er nødvendigt at forbyde cykeltrafik på en vejstrækning. Dette er typisk på større hovedveje med tæt trafik og høje hastigheder.

306.7 Forbudt for fodgængere

Dette skilt bruges, når det af hensyn til trafiksikkerheden er nødvendigt at forbyde gående færdsel på en vejstrækning. Skiltet gælder kun for fodgængere.

306.8 Forbudt for fodgængere og cyklister

Dette skilt bruges, når det af hensyn til trafiksikkerheden er nødvendigt at forbyde både fodgænger- og cykeltrafik på en vejstrækning. Det vil typisk være ved tunneler eller på større hovedveje med tæt trafik og høje hastigheder.

306.9 Forbudt for ryttere

Skilt 306.9 bruges, når det er nødvendigt at forbyde kørsel på en vejstrækning. Skiltet må kun anvendes i særlige tilfælde, hvor rytteren er til større gene for den øvrige trafik.

308 Forbudt til transport af farligt gods

Dette skilt bruges, når hensynet til trafiksikkerhed eller miljø gør det nødvendigt at forbyde transport af farligt gods på en vejstrækning. Et sådant forbud kan især være relevant for tunneler med lang længde eller stor trafikmængde. Forbuddet gælder for køretøjer med farligt gods, der er nævnt i forordning 1. december 2006 nr. 1331 om transport af farligt gods på vej og jernbane.

310 Forbudt for motorkøretøjer med mere end to hjul og med en tilladt totalvægt højere end specificeret

Her er vægtgrænsen 3,5 tons tilladt totalvægt. Hvad er dit køretøjs tilladte totalvægt, kan du se i registreringskortet.

7. Tegn

7.3 Forbudsskilte (3/7)

Forbudsskilt

312 Breddegrænse

Skiltet angiver den maksimale bredde på køretøjer med varer inkluderet. Dette skilt sætter grænsen til 2,3 meter.

314 Højdegrænse

Skiltet skal bruges ved alle tunneler, når den målte højde er mindre end 4,60 meter og angiver den maksimale højde for køretøjer inklusive gods. I dette eksempel er grænsen 3,5 meter.

316 Længdegrænse

Skiltet angiver længdegrænsen for køretøjer, inklusive varer og eventuelt tilbehør. Her er grænsen 10 meter.

318.1 Samlet vægtgrænse for køretøjer

Skiltet angiver den maksimale vægt for et køretøj med enhver belastning for den kommende sektion. Hvis du har flere køretøjer - altså lastbiltog - må hvert af køretøjerne maksimalt veje den angivne vægt. Dette skilt angiver en grænse på 12 tons.

318.2 Totalvægtgrænse for vogntog

Skiltet gælder for lastbiltog. Køretøjerne i et tog må ikke veje mere end den angivne vægt i alt. Enkelte køretøjer må heller ikke veje mere end den oplyste vægt. Den angivne vægt er her 30 tons.

320 Akseltrykgrænse

Dette skilt gælder for tungere køretøjer og angiver det maksimale akseltryk. For bogieaksler skal den angivne vægt på skiltet ganges med 1,5 og for tredobbelte bogier skal den angivne vægt ganges med 2. Det angivne akseltryk er her 3 tons.

7. Tegn

7.3 Forbudsskilte (4/7)

Forbudsskilt

322 Bogie belastningsgrænse

Dette skilt gælder også kun for tungere køretøjer og angiver den maksimale bogiebelastning for en sektion. Her 10 tons.

324 Stop til specificeret formål

Skiltet advarer om obligatorisk stop for eftersyn. Det er derfor ikke tilladt at køre videre, før synet er gennemført. Skiltet fås også i en variant, der advarer om et betalingsstop.

326 Stop for told

Skilt 326 bruges til at angive det sted, hvor fortoldningen skal foretages, og angiver pligt til at standse for fortoldning i henhold til gældende toldbestemmelser.

330.1 Drejeforbud

Forbudte sving bruges til at forbyde højresving ved vejkryds eller frakørsler. Det kan være nødvendigt med vendeforbud på grund af dårligt udsyn eller plads, af hensyn til trafikafviklingen eller for at forhindre forkert kørsel ind i en modkørende ensrettet gade.

330.2 Drejeforbud

Ligesom det forrige skilt, men her for at forbyde venstresving ved vejkryds eller frakørsler.

332 Omstødelsesforbud

Skilt 332 anvendes, hvor vending skal forbydes. Forordningen er ikke kun begrænset til "U-sving", men dækker også andre former for drejemanøvrer, såsom at bakke ind eller ud af en krydsende vej eller køre ud for at foretage et sving. Skiltet gælder fra hvor det er sat op til og med første vejkryds.

7. Tegn

7.3 Forbudsskilte (5/7)

Forbudsskilt

334 Overhalingsforbud

Skiltet angiver et forbud mod at passere et motorkøretøj med mere end to hjul. Forbuddet gælder indtil det ophæves med et skilt, eller i det afsnit, der er angivet med et underskilt. Skiltet er typisk sat op, hvor sigtbarhed og forhold for overhaling kan synes godt nok, men ikke er det.

335 Overhalingsforbud for lastbiler

Lastbiler, defineret som motorkøretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, må ikke overhale motorkøretøjer med mere end to hjul. Forbuddet gælder indtil det ophæves med et skilt, eller i det afsnit, der er angivet på underskiltet.

336 Slut på overhalingsforbud

Skiltet ophæver forbuddet mod at overhale køretøjer med mere end to hjul.

337 Ophør af overhalingsforbud for lastbiler

Dette skilt ophæver forbuddet mod, at lastbiler passerer køretøjer på mere end to hjul.

362 Hastighedsgrænse

Det er forbudt at køre hurtigere end den hastighed, der er angivet på skiltet. Skiltet er gyldigt indtil en anden hastighedsgrænse er angivet, enten med et nyt hastighedsgrænseskilt eller med skiltet Slut med særlig hastighedsbegrænsning (364). Når skiltet kun er i højre side af vejen, er dette for at gentage den gældende hastighedsgrænse.

364 Slut på speciel hastighedsgrænse

Når hastighedsgrænsen ophæves med dette skilt, gælder den generelle hastighedsgrænse. Skiltet må kun bruges uden for tæt bebygget område, så det betyder, at den nye hastighedsgrænse er 80 km/t.

7. Tegn

7.3 Forbudsskilte (6/7)

Forbudsskilt

366 Hastighedsgrænsezone

Skiltet angiver en fartgrænse på 30 km/t i et større, afgrænset område med flere veje. Eksempelvis et boligområde, midtbyområde eller andre områder, hvor zoneskiltning er hensigtsmæssig.

368 Slut på fartgrænsezone

30-zonen ophæves, og de generelle hastighedsgrænser gælder. Da hastighedsgrænsezoner normalt bruges i tæt bebyggelse, vil hastighedsgrænsen formentlig være 50 km/t.

370 Stop forbudt

Skiltet angiver et forbud mod at standse køretøjer i den side af vejen, hvor skiltet er opsat. Forbuddet gælder indtil næste vejkryds eller indtil andre skilte ophæver forbuddet.

372 Parkering forbudt

Skiltet angiver et forbud mod parkering (se definition af parkering i færdselsreglerne) i den side af vejen, hvor skiltet er opsat. Skiltet gælder indtil næste vejkryds, eller indtil andre skilte ophæver forbuddet.

376.1 Parkeringszone

Skiltet angiver parkeringsregler for et større område. Skiltet viser, at man maksimalt må parkere 1 time på hverdage mellem klokken 08.00 og 18.00. Uden for dette tidsrum kan du parkere uden begrænsning i 1 time. Skiltet er gyldigt indtil det ophæves med slutningen af ​​parkeringszoneskilte.

376,2 Parkeringszone

Skiltet angiver parkeringsbestemmelser for et større område. Skiltet viser, at det er forbudt at parkere mellem 08.00 og 18.00 på hverdage, og 08.00 og 16.00 på lørdage. Uden for denne periode er parkering tilladt. Skiltet er gyldigt indtil det er ophævet ved slutningen af ​​parkeringszoneskiltene. Nogle områder i en zone kan være reguleret af andre parkeringstavler.

7. Tegn

7.3 Forbudsskilte (7/7)

Forbudsskilt

378.1 Afslutning af parkeringszone

Skilt 378 skal bruges til at ophæve parkeringszonen. Denne zone er ikke annulleret af andre parkeringsreguleringsskilte.

378.2 Slut på parkeringszone

Skilt 378 skal bruges til at ophæve zonereguleringen angivet med Parkeringszoneskiltet. Denne zone er ikke annulleret af andre parkeringsreguleringsskilte.

7. Tegn

7.4 Obligatoriske tegn (1/2)

Obligatorisk tegn

402.1 Obligatorisk kørselsretning

Alle skiltene i serie 402 viser, hvilken vej bilister skal køre i et kryds. 402.1 er placeret i selve krydset og giver kun mulighed for at dreje til højre i krydset.

402.2 Obligatorisk kørselsretning

Hvis dette skilt er i krydset, kan du kun dreje til venstre.

402.3 Obligatorisk kørselsretning

I kryds med dette skilt kan du kun køre ligeud.

402.4 Obligatorisk kørselsretning

I modsætning til 402.1, som står ved selve krydset, er dette skilt sat op lige før krydset. I kryds med flere kørebaner på vej ind kan skiltet hænge over banen.

402.5 Obligatorisk kørselsretning

I modsætning til 402.2, som er opsat i krydset, er dette skilt opsat før krydset. Men skiltet advarer om samme obligatoriske valg af retning for krydset.

402.6 Obligatorisk kørselsretning

Skiltet står før krydset og angiver, hvilke retninger du kan køre i krydset.

7. Tegn

7.4 Obligatoriske tegn (2/2)

Obligatorisk tegn

402.7 Obligatorisk kørselsretning

Skiltet står før krydset og angiver, hvilke retninger du kan køre i krydset.

402.8 Obligatorisk kørselsretning

Skiltet står før krydset og angiver, hvilke retninger du kan køre i krydset.

404.1 Påbudt bane

Skiltet angiver, at bilister skal passere skiltet på den side, pilen peger mod og bruges mest på trafikøer, trafikdelere og midterdelere, hvor kørende trafik kun må passere i den ene side.

404.2 Påbudt bane

Som det forrige skilt, men her skal du passere skiltet til venstre.

406 Obligatorisk rundkørsel

Skiltet står altid sammen med vigepligtsskiltet og skal sættes op foran alle rundkørsler.

7. Tegn

7.5 Informationsskilt (1/8)

Informationsskilt

501 motorvej

På skiltet står der, at den kommende strækning er en motorvej og skal sættes op, hvor den begynder, og hvor veje eller ramper, der fører til motorvejen, letter fra resten af ​​vejnettet. Det er forbudt for knallerter, cyklister, fodgængere og for køretøjer, der ikke lovligt kan køre over 40 km/t, at køre der. Det er også forbudt at parkere, dreje, standse eller bakke på en motorvej.

503 Motortrafikvej

På skiltet står der, at der gælder regler for motortrafikveje. Ligesom på motorvejen er det forbudt for knallerter, fodgængere og cyklister og for køretøjer, der lovligt ikke må køre over 40 km/t. Det er også forbudt at vende, bakke, standse eller parkere. Standardkravet på vejen er ikke så højt som for motorvejen

504 Slut på motorvej

Skilt 504 bruges til at angive enden af ​​en motorvej, når den drejer direkte ind på en normal vej. Dette skal også meddeles med skilt 504 sammen med underskilt 802 "Afstand".

505 Enden af ​​motorvejen

Skilt 505 bruges til at angive enden af ​​en motortrafikvej, når den krydser direkte ind på en offentlig vej. Anmeldelse af overgangen er ikke nødvendig.

506 Tung trafikbane

Kørebane for motorkøretøjer med en tilladt totalvægt højere end angivet. Skiltet angiver, at banen for tung trafik påbegyndes, og at færdselsreglernes bestemmelser om tunge vejbaner er gældende. Skiltet gælder frem til skilt 507 "Afslutning af tung trafikbane" eller til første vejkryds. Skiltet er også annulleret af vejskilte, der angiver anden brug af marken.

507 Slut på tung trafikbane

Dette skilt annullerer den tunge trafikbane

7. Tegn

7.5 Informationsskilt (2/8)

Informationsskilt

508.1 Samlebane for busser

Skiltet angiver, at den kollektive vognbane begynder, og at færdselsreglernes bestemmelser om kollektive vognbaner er gældende. Det betyder, at elbiler, knallerter, motorcykler og uniformerede udrykningskøretøjer også kan benytte banen.

508.2 Samlebaner for busser og taxaer

Samme skilt som tidligere, men derudover kan taxaer også benytte dette offentlige transportfelt.

509 Fællesbrugsfelt

Skiltet informerer om fællesbrugsfelter. Denne vognbane kan bruges af taxaer og busser og af køretøjer med mindst det antal passagerer, der er angivet på skiltet, i dette tilfælde 2 personer. Knallerter og motorcykler kan også benytte fællesarealet.

510.1 Slut på offentlige transportbaner

Skilt 510 angiver, at færdselsreglernes bestemmelser om kollektive vognbaner ophører med at gælde. Samlebaner kan også aflyses af vejkryds og vejskilte, der angiver anden anvendelse af banen. I sådanne tilfælde må skilt 510 ikke opsættes.

510.2 Slut på offentlig transportbane

Samme som tidligere tegn.

511 Ophør af fælles brugsfelt

Dette skilt angiver, at færdselsreglementets bestemmelser om samkørselsbaner ophører med at gælde. Fællesmarker aflyses også af vejkryds og vejskilte, der angiver anden anvendelse af marken. I sådanne tilfælde må skilt 511 ikke opsættes.

7. Tegn

7.5 Informationsskilt (3/8)

Informationsskilt

511 Ophør af fælles brugsfelt

Dette skilt angiver, at færdselsreglementets bestemmelser om samkørselsbaner ophører med at gælde. Fællesmarker aflyses også af vejkryds og vejskilte, der angiver anden anvendelse af marken. I sådanne tilfælde må skilt 511 ikke opsættes.

512 Busstoppested

Skiltet oplyser, at der er busstoppested på pladsen, og at færdselsreglementets bestemmelser om busstoppesteder gælder. Skiltet kan placeres på læseskure og på køreplaner.

513 Sporvognsstoppested

Skiltet advarer om et sporvognsstoppested.

514 Taxaholdeplads

Skiltet angiver, at der er en taxaholdeplads på pladsen. Færdselsreglernes bestemmelser om holdepladser gælder. Skiltet kan placeres på læsevogne.

516 Gangbro

Skiltet angiver overgangsstedet for fodgængere og reglerne for fodgængerfelter gælder. Er fodgængerbanen ikke reguleret af lyskryds, er føreren vigepligt for fodgængere, der befinder sig i eller på vej ud af denne. Bilister må ikke standse på fodgængerfelter, eller parkere tættere end 5 meter foran fodgængerfelter. Hvis vejen har fodgængerovergang, skal fodgængere benytte fodgængerovergangen, når de krydser vejen.

518 Gangbro

Skiltet informerer om vejen for fodgængere. Forbudt for køretøjer og cykler skal have et parallelt tilsvarende tilbud.

7. Tegn

7.5 Informationsskilt (4/8)

Informationsskilt

520 Cykelrute

Vej for cyklister. Forbudt til al kørsel undtagen cykler.

521 Cykelbane

Vejen har egen vognbane for cyklister, som ikke må benyttes af andre bilister, ligesom det er forbudt at standse eller parkere der. Cyklister skal benytte cykelbanen i højre side af vejen, hvis der er cykelstier i begge retninger.

522 Gå- og cykelsti

Vej for fodgængere og cyklister.

524 Mødested

Skiltet bruges på veje, der stedvis ikke har plads til to biler i bredden, til at markere sektioner eller lommer, hvor der er plads til to biler i bredden. På denne måde kan modkørende trafik bruge mødelokalet til at passere hinanden. Det er ikke tilladt at parkere på et mødested.

526.1 Ensrettet trafik

Dette er skiltet for ensrettet trafik og viser den tilladte kørselsretning på vejen. Anvendes på ensrettede veje. Skiltet fås også i liggende version (526.2)

526,2 Ensrettet kørsel

Samme som skilt 526.1, men i liggende version. Skiltet viser den tilladte kørselsretning på vejen. Anvendes på ensrettede veje.

7. Tegn

7.5 Informationsskilt (5/8)

Informationsskilt

527,1 blindgyde

Skiltet viser, at vejen ligeud er en blindgyde. Skiltet kommer i en række varianter, med forskellige retninger såsom en blindgyde.

527,3 blindgyde

En af mange blindgyder. Skiltet viser, at vejen er en blindgyde for bilister, men at der er en cykelsti forude. Stien kan benyttes af fodgængere og cyklister.

527,4 blindgyde

En af mange blindgyde varianter. Dette viser, at cyklister og fodgængere kan fortsætte forbi blind vej.

528 Valgfri vognbane

Skilt 528 bruges til at markere spidsen af ​​en ø, hvor kørebaner, der fører i samme retning, er adskilt ved hjælp af refugier, trafikdelere eller lignende. Skiltet må ikke anvendes mellem kørebaner, der forgrener sig fra hinanden.

530 Interlacing

Skilte 530 bruges til at give besked om, at to normalspor sammenlægges til én, og at den skal sammenlægges efter færdselsreglementets bestemmelser. Det betyder, at når antallet af normale kørebaner i samme retning reduceres, skal hastigheden indbyrdes tilpasses, så bilisterne kan fortsætte på skift uden unødig hindring eller forstyrrelse af hinanden.

531.1 Felt for hastighedsforøgelse

Skiltet står på en to-sporet vej, og viser, at der kommer en accelerationsbane ind fra højre, som vil smelte sammen med den højre vognbane på den to-sporede vej. De røde vognbaner har vigepligt for dem, der kører i den sorte vognbane yderst til venstre.

7. Tegn

7.5 Informationsskilt (6/8)

Informationsskilt

531.2 Felt for hastighedsforøgelse

Samme som tegn 531.1, men dette er skrevet på accelerationsfeltet, der kommer ind fra højre.

532 Bane ender

Tavle 532 bruges til at meddele, at vognbaner slutter ved vognbanespærringer, hvor færdselsreglernes bestemmelser om sammenlægning ikke skal gælde. Skiltet forpligter de kørende i vognbanen, som standser, til at foretage et vognbaneskift til at vige efter færdselsreglerne.

534 Bane begynder

Skilt 534 fås i forskellige varianter og viser, at en ekstra vognbane begynder på en vejstrækning.

536.1 Slaget fortsætter i egen bane

Skiltet viser, at kørebanen føres sammen med anden kørebane i samme køreretning, og at alle kørebaner i køreretningen føres videre som separate kørebaner. Det mest almindelige tilfælde er, at påkørslen fortsætter i egen vognbane parallelt med banerne på færdselsåren.

536.2 Slaget fortsætter i egen bane

Samme som 536.1, men denne er på forbindelsesvejen

538 Baneinddeling

Skiltet angiver antallet af vognbaner på kørebanen, og kørselsretningen for de enkelte vognbaner. Særlige regler, der gælder for visse felter, kan være vist på skiltet. Skiltet findes i en række forskellige udgaver.

7. Tegn

7.5 Informationsskilt (7/8)

Informationsskilt

539 Ændret køremønster

Skiltet er gult, fordi det er midlertidigt. Det viser en ændring i køremønsteret. Dette skilt viser, at højre vognbane skal køre gennem en åbning i midtersektionen, og lægge sig ned i højre vognbane i modsat kørselsretning. Nye ruter er ofte omhyggeligt skiltet.

540 Gatetun

Skiltet informerer om, at du kommer til en gadehave og reglerne for gadehaver gælder. Køretøjer er vigepligtige for fodgængere, køretøjer kan ikke køre hurtigere end ganghastighed og parkering kan kun finde sted på anviste pladser.

542 Ende af gadehave

Skilt 542 oplyser, at du er ved at forlade gadehaven, og at færdselsreglernes bestemmelser om gadehave ophører med at gælde.

548 Gågate

Skiltet angiver afgrænsning af det område, hvor det er forbudt at føre motorkøretøj, og hvor færdselsreglernes bestemmelser om gågader finder anvendelse. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at tillade godstransport og undtagelsesvis også anden kørsel i gågader.

550 Enden af ​​gågaden

Skiltet advarer om, at gågaden er ophørt, og man er vigepligt på samme måde, som når man kommer fra en parkeringsplads.

552 Parkering

Skiltet angiver, at parkering er tilladt på pladsen, så længe parkeringen ikke er i strid med færdselsreglernes bestemmelser om standsning eller parkering.

7. Tegn

7.5 Informationsskilt (8/8)

Informationsskilt

556 Automatisk trafikkontrol

Skiltet advarer om en fotoboks. Fotoboksen fotograferer dit køretøj, hvis du kører for stærkt, når du passerer det.

556.2 Automatisk trafikkontrol

Skiltet advarer om en fartkamera i afstandsmåling. Med afstandsmåling måles din hastighed ved at tjekke, hvor lang tid du bruger mellem to fartkameraer. Den første boks tager et billede af alle køretøjer, og den anden boks tager kun et billede af dem, der bruger så kort tid, at hastigheden har været for høj.

558 Videokontrol/overvågning

Skiltet advarer om, at der er kontrol eller overvågning af trafikken med videokamera på det pågældende sted eller vejstrækning. Skiltet er opsat foran betalingsanlæg med videostyring af betalingsbanerne.

560 Informationstavle

Skiltet skal give information om vej- og trafikforhold, der ikke kan kommunikeres med andre skilte, såsom betalingsanlæg, omveje eller turistmål. Ved turistinformation er skiltet brunt og ved vejarbejde er skiltet gult.

565 Forkert kørselsretning

Skiltet har næsten samme funktion 302 Adgang forbudt, men bruges udelukkende som en ekstra advarsel for at forhindre trafikanter i at forvilde sig ud på motorvejen i færdselsretningen.

570.1 Nødudgangsskilt for tunnel

Skiltet er ved nødudgangen i tunnelen. Skiltet skal opsættes ved alle krydsforbindelser og andre flugtveje i tunneler.

570.2 Nødudgangsskilt for tunnel

Skiltet peger på nødudgangen i tunnelen og angiver afstanden til udgangen.

7. Tegn

7.6 Serviceplade (1/4)

Serviceplade

601 Lyt til radio

Skiltet opfordrer bilister til at lytte til radio for at modtage vigtige trafikmeldinger. Skiltet bruges hovedsageligt i tunneler.

602 Førstehjælp

Skiltet viser vej til akutmodtagelsen med døgnåben akutmodtagelse.

605 Nødtelefon

Skiltet viser placeringen af ​​nødtelefonen, hvor du kan ringe til beredskabet. Anvendes på motorveje, høje bjergovergange og i vejtunneler.

606 Brandslukker

Skiltet bruges til at markere et sted med en ildslukker, der er opsat til gavn for trafikanterne, f.eks. i vejtunneler. Det kan kun bruges på serviceskilte, der markerer et sådant sted. Symbolet kan kombineres med symbolet for nødtelefon (605).

608 Køretøjsværksted

Viser vej til et autoriseret køretøjsværksted i områder, hvor værksteder er sjældne. Skiltet henviser kun til værksteder, der reparerer alle bilmærker.

610 Brændstof

Viser vej til en tankstation med 24-timers salg af brændstof.

7. Tegn

7.6 Serviceplade (2/4)

Serviceplade

611 Toiletafløbssystem

Symbol 611 bruges til at henvise til faciliteter, der kan modtage toiletaffald fra alle gældende køretøjstyper; campingvogne, mobilhomes og busser, og for at markere, hvor sådanne faciliteter er placeret.

612 Toilet

Symbol 612 bruges til at henvise til et offentligt toilet, der ikke er placeret på en rasteplads, eller til et privat toilet, hvor vejmyndighederne har indgået en særlig aftale om, at toilettet kan benyttes af alle trafikanter. Toilettet skal være tilgængeligt hele døgnet og skal være tilgængeligt for kørestolsbrugere.

613 Rasteplads

Symbol 613 bruges til at angive rastepladser, som Statens vegvesen har ansvaret for, eller hvor der er aftale med private om drift.

613.2 Rasteplads med toilet

Som det forrige skilt, men med adgang til toilet.

614 Nemmere servering

Skiltet advarer om en kiosk eller lille vejkro, der serverer enkel mad som hamburgere, pizza og pølser.

616 Restaurant

Skiltet kan bruges til spisesteder, hvor der serveres varme middage i separate lokaler med borde og stole. Det vil gælde restauranter og cafeterier med et godt udvalg af produkter. Stedet skal have en kommunal tilladelse til at drive sådanne aktiviteter efter forplejningsloven, og skal være åbent for alle trafikanter i mindst 8 timer hver dag.

7. Tegn

7.6 Serviceplade (3/4)

Serviceplade

618 Campingplads

Skiltet bruges til campingpladser, der er indrettet til telte, campingvogne og mobilhomes. Pladsen kan også have campinghytter.

621 Autocamperplads

Dette skilt informerer om pladser, der har mindst 8 pladser, der er specifikt beregnet til opsætning af mobilhomes, og som ikke er beregnet til opsætning af campingvogne. Det kan være særlige pladser, der støder op til en campingplads, eller pladser, der er reserveret til mobilhome-indkvartering i eller nær byområder.

622 Campinghytter

Symbol 622 på et serviceskilt kan bruges til steder, der lejer campinghytter, og som kan dokumentere, at det lever op til kvalitetskravene til en stjerne.

624 Vandrerhjem

Dette skilt informerer om vandrerhjem, der opfylder myndighedernes krav til overnatningssteder.

626 Indkvartering

Skiltet informerer om overnatningssteder, som ligger op til 10 km fra den vej, det er vist fra, og som hovedsageligt betjener trafikken på denne vej. I meget tyndt bebyggede områder kan den vises over længere afstand.

635 Oplysninger

Viser placeringen af ​​informationstavler til turister og andre trafikanter, der ønsker information om området.

637 Turistkontor

Dette skilt bruges til at angive turistinformationskontorer, der har autorisation i klasse 1 fra "Autorisationsnævnet for turistinformationskontorer i Norge."

7. Tegn

7.6 Serviceplade (4/4)

Serviceplade

640 Seværdigheder

Skiltet informerer om seværdigheder, der er væsentlige eller interessante for mere end få særligt interesserede, fx fortidsminde, historisk bygning eller særlige naturfænomener. Symbolet på skiltet må ikke bruges til rent kommercielle faciliteter som forlystelsesparker.

640,12 Museum/galleri

Skiltet informerer om et museum eller galleri.

640,20 Udsigtspunkt.

Skiltet informerer om et udsigtspunkt langs vejen med en opsigtsvækkende udsigt.

650 Badeplads

Symbol 650.10 kan bruges til at angive en offentlig badeplads eller anden badeplads, som kommunen ønsker at pege på, og som er åben for alle trafikanter.

650,11 Fiskeplads

Symbol 650.11 kan bruges til at angive en fiskeplads, der er åben for alle trafikanter, og hvor man kan fiske med eget eller lejet redskab fra land. Skiltet skal anbefales af en lokal frilufts- eller turistorganisation.

650,20 Vandresti

Skiltet bruges til at markere udgangspunktet for vandreture. Dette udgangspunkt skal have gode parkeringsforhold. Der skal være en informationstavle på pladsen, der viser udbuddet af afmærkede vandrestier og stier i området, og der skal være mindst én afmærket vandresti/sti, der udgår fra dette sted.

650,30 Skiløjpe

Skiltet er sat op for at angive udgangspunktet for skiture. Dette udgangspunkt bør have gode parkeringsforhold.

650,40 Gårdmad/landturisme

Skiltet er sat op foran steder, der byder på landturisme og landbrugsmad.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (1/10)

Vejskilt

701 Bordorienteringstavle

Denne type bordorienteringstavle bruges før almindelige, enkle kryds. Formen på krydset eller afkørslen er ikke vist.

703 Kort orienteringstavle

Disse viser formen af ​​vejkryds eller afkørsler og vigtige skilte.

705 Udgangsskilt

Disse bruges til at vise motorvejsafkørsler eller lignende veje.

707 Bane orienteringstavle

Skiltet bruges til at vise vej, når flere felter går i hver sin retning, eller hvor der er behov for at vise, hvilke filer der går hvor.

711 Table Wizard

Anvendes i kryds med mange udstillingsmål, der skal skiltes.

717 Lane Wizard

Skiltet viser hvilke destinationer banen er beregnet til.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (2/10)

Vejskilt

709 Portal orienteringstavle

Skilte 709 bruges foran kryds med flere vognbaner og andre steder med flere vognbaner, når det er nødvendigt at vise trafik med en bestemt destination til en specifik vognbane. På flersporede veje. Særligt på motorveje med meget trafik vil trafik i andre kørebaner ofte hindre udsynet til vejskilte placeret til siden. Brug af skilt 709 vil da være nødvendigt.

713 Fælles guide

Samme funktion som 711, men bruges i simple vejkryds og rundkørsler, og viser vej til forskellige typer mål.

715 Udgangsguide

Viser afkørsler, der har en frakørselsbane til hastighedsreduktion. Skiltet viser også udkørselsnummeret. Anvendes kun på veje med niveauskilte kryds.

719 Portal Wizard

På flersporede veje og særligt på motorveje med meget trafik vil trafik i andre spor ofte hindre udsynet til sideplacerede retningstavler, og brug af skilt 719 vil da være nødvendig. På veje med tre spor i samme retning skal der anvendes portalskilte i stedet for sideplacerede skilte.

723.11 Vejnummer for europæisk vej

Skiltet står langs alle europæiske veje, og viser hvilken Europavej du er på. E står for Europavej.

723.12 Vejnummer for europæisk vej

Dette skilt er på vej som en guide til en europæisk vej. De omgivende linjer er stiplede. Er strækningen komplet, kører du på den europæiske rute.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (3/10)

Vejskilt

723.13 Vejnummer for en nationalvej, der ikke er en europavej

Du kan finde dette skilt på nationale veje, og viser hvilket nummer rigsvejen har.

723.14 Vejnummer for en nationalvej, der ikke er en europavej

Skiltet viser, at vejen fører til en nationalvej. Vejen er ikke en europæisk vej.

723.15 Vejnummer for nummereret amtsvej

Står langs amtsveje, og viser nummeret på amtsvejen.

723.16 Vejnummer for nummereret amtsvej

Skiltet er på vej som guide til den nummererede amtsvej. Linjen er stiplet.

723.21 Ringvej/ringrute

Dette skilt står langs ringvejen og viser hvilken ringvej du er på.

723.22 Ringvej/ringrute

Skiltet står langs vejen, der fører til en ringvej.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (4/10)

Vejskilt

723.31 National turistrute

Skiltet står langs veje, der har status som national turistvej. Det kan også skrives på skilte, der viser vej til den nationale turistrute.

723.41 Omvejsrute for store køretøjer

Skiltet bruges til at vise vej for tunge køretøjer, hvor de skal køre en anden vej end biler og andre mindre køretøjer.

723.51 Rute for transport af farligt gods

Skiltet viser vej for køretøjer, der transporterer farligt gods, hvor disse ikke kan benytte samme vej som anden trafik. Gælder primært tunge køretøjer og anden erhvervsmæssig transport reguleret af ADR-lovgivningen.

723 Krydsnummer på flersporet vej

Skiltet advarer om en kommende udkørsel. Nummeret henviser til nummeret på udgangen. På større veje har alle afkørsler deres eget nummer.

723.72 Krydsnummer på flersporet vej

Meddelelser om kommende afslutning. Nummeret henviser til nummeret på udgangen. På større veje har alle afkørsler deres eget nummer.

723.73 Krydsnummer på en to-sporet vej

Meddelelser om kommende afslutning. Nummeret henviser til nummeret på udgangen. På større veje har alle afkørsler deres eget nummer.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (5/10)

Vejskilt

727 Stednavneskilte

Sådanne skilte står på grænsen til en by, by eller andet sted, der kan have betydning for trafikken.

729 Gade/vejnavneskilte

Skilte, der informerer om navnet på gaden eller vejen.

731 Samleskilte for vejvisning

Skiltet viser steder eller virksomheder, der kan nås via en fælles vej i et kryds eller frakørsel.

741 Omvej for specifikke køretøjsgrupper

Skiltet advarer om, at vejen er spærret for bestemte køretøjsgrupper, og at sådanne køretøjer skal følge omvejen som vist på skiltet.

743 Midlertidig omkørsel

Dette skilt er ofte sat op i forbindelse med vejarbejde og advarer om, at vejen er midlertidigt spærret. Trafikken skal følge en omkørselsrute.

745 Slut på midlertidig omvej

Slut på midlertidig omvej. Trafikken kan følge den normale rute.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (6/10)

Vejskilt

749 Vejledning for gående trafik

Skiltet viser mål og afstand for fodgængere på gangstier.

751 Cykelruteguide

Skilte, der viser retning og afstand til destinationen for cyklister langs cykelstien.

753 Bordguide til cykelrute

Samling af skilte til diverse cykelruter.

755 Cykelruteskilte

Opstilles langs cykelruten.

757 Afstandsskilt til cykelrute

Skilt 757 bruges til at vise afstanden til mål langs cykelruter. Dette kan være vigtigt, hvor cykelruten har forskellige afstande til biltrafikken.

761 motorvej

Symbol, der står i stedet for tekst på skilte. Dette symbol betyder motorvej.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (7/10)

Vejskilt

763 Motortrafikvej

Symbol, der står i stedet for tekst på skilte. Dette symbol betyder motortrafikvej.

765 Betalingsvej/brugerbetaling på vej

Symbol, der står i stedet for tekst på skilte. Dette symbol betyder betalingsvej.

767 Parkering

Symbol, der står i stedet for tekst på skilte. Dette symbol betyder parkering.

769 Parkeringshus

Symbol, der står i stedet for tekst på skilte. Dette symbol betyder parkeringshus.

771 Lufthavn/lufthavn

Symbolet er inde i et vejskilt og viser vej til lufthavnen.

772 Helipad

Symbolet er i en anden vejviser, og viser vej til helikopterpladsen.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (8/10)

Vejskilt

773 Rutebilstation/busterminal

Symbolet er inde i andre retningsskilte og viser vej til en busstation eller et busstoppested.

774 Banegård/togterminal

Symbolet er inde i en anden vejviser, og viser vej til togstationen.

775 Bilfærge

Symbolet er inde i andre vejskilte og viser vej til bilfærgen.

780 kæde

Symbolet er inde i andre vejvisere og viser vej til kædestedet.

790,10 Kirke

Symbolet er inde i andre vejvisere, og viser vejen til kirken.

790,15 Erhvervsområde

Symbolet er inde i andre vejskilte og viser vej til erhvervsområdet.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (9/10)

Vejskilt

790,20 Svømmehal

Symbolet er inde i en anden vejviser, og viser vej til svømmehallen.

790,30 Alpeanlæg

Symbolet er inde i andre vejskilte og viser vejen til alpine resorts.

790,31 Hop bakke

Symbolet er inde i en anden vejviser, og viser vej til skihopbakken.

790,15 Skistadion

Skiltet er inde i andre vejvisere og viser vej til skistadion.

792.11 Betaling med elektronisk chip

Symbolet er ved en betalingsstation eller anden vejbetaling, og viser betalingsmåden. Dette skilt betyder automatisk bombemærke.

792,12 Betaling til officer

Symbolet er ved en betalingsstation eller anden vejbetaling, og viser betalingsmåden. Dette skilt betyder, at du skal betale til embedsmanden på stedet.

7. Tegn

7.7 Vejskilte (10/10)

Vejskilt

792,12 Betaling med mønter til automaten

Symbolet er ved en betalingsstation eller anden vejbetaling, og viser betalingsmåden. Dette skilt betyder betaling med møntautomat.

792,14 Betaling med kort til automat

Symbolet er ved en betalingsstation eller anden vejbetaling, og viser betalingsmåden. Dette skilt betyder betaling med kort i automaten.

792,15 Betaling med sedler til automat

Symbolet er ved en betalingsstation eller anden vejbetaling, og viser betalingsmåden. Dette skilt betyder betaling med sedler i en maskine.

792,16 Tag en billet i et lukket betalingssystem

Symbolet er ved en betalingsstation eller anden vejbetaling, og viser betalingsmåden. Dette skilt betyder, at du skal tage en billet fra en billetautomat, der giver dig mulighed for at betale senere.

792,17 Aflever billet i lukket betalingssystem

Symbolet er ved en betalingsstation eller anden vejbetaling, og viser betalingsmåden. Dette skilt betyder, at du skal aflevere en billet, du tidligere har hentet i betalingssystemet.

792,30 Fuldautomatisk betalingsstation, der passeres uden stop

Symbolet er ved en betalingsstation eller anden vejbetaling, og viser betalingsmåden. Dette skilt betyder, at betalingen sker gennem en kodebrik og en fuldautomatisk betalingsstation, der kan passeres uden stop.

7. Tegn

7.8 Undertegn (1/5)

Undertegnede

802 Afstand

Underskiltet angiver afstanden til det sted, hvor hovedskiltet træder i kraft, eller til det sted, hvor der er opsat et tilsvarende hovedskilt (såkaldt advarsel).

804 Omfang

804 Omfang viser hvilket afsnit hovedskiltet gælder for. Denne sættes op 0,2 km før hovedskiltet træder i kraft. Hovedskiltet udgår efter 1,3 km.

806 Tid

Viser hvilke tidsrum skiltet gælder for. Tallene er tiden. Sort tekst uden parentes er mandag-fredag, sort tekst med parentes er lørdag, og rød tekst er søndag, andre helligdage og helligdage. Skiltet gælder ikke uden for de angivne tidsperioder og heller ikke på dage, hvor der ikke er angivet et tidsrum. Det gælder for eksempel ikke om søndagen, hvis skiltet ikke har røde tider.

807.1 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for personbil.

807.2 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for varebil, lastbil og trækvogn.

807.3 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for bus.

7. Tegn

7.8 Undertegn (2/5)

Undertegnede

807.4 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for vogntog.

807.5 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for en trailer udstyret til campingbrug og køretøjet, der trækker den.

807.6 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for cykel.

807.7 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for motorcykler og knallerter.

807.8 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for handicappede med parkeringstilladelse.

807,9 Symbol

Viser hvem skiltet gælder. Dette er symbolet for køretøjer, der er indrettet til camping, dvs. autocampere.

7. Tegn

7.8 Undertegn (3/5)

Undertegnede

808 Gælder ikke busser og taxaer

Placeret under et skilt for at vise, at skiltet ikke gælder for busser og taxaer. Skiltene i 808-serien kaldes "tekst" og kan stå forskellige ting på dem - for eksempel "skole" eller "game crossing".

810 Svingpil

Viser hvilken retning i et kryds skiltet gælder. Dette undertavle viser, at hovedskiltet gælder vejen, der drejer til højre. Fås i den version, hvor pilen peger mod venstre.

812 Anbefalet hastighed

Skiltet står under et hovedskilt, der advarer om fare, og angiver den anbefalede kørehastighed i forbindelse med denne fare.

813,1 Grad af stigning

Skiltet er under advarsel om stejl jord, op ad bakke eller ned ad bakke. Skiltet viser, hvor stejl bakken er.

813,2 Grad af stigning

Skiltet er under en advarsel om en stejl bakke, og angiver hvor stejl bakken er. Skiltet anbefaler lavt gear, fordi lavt gear bremser køretøjet. På denne måde kan du begrænse sliddet på det normale bremsesystem i lange nedkørsler. Dette skilt indikerer, at bakken har en hældning på 9 procent.

814 Rigtig fri vejbredde

Skiltet er placeret under opslaget om en smallere vej, og angiver selve vejens bredde og luftrummet over vejen.

7. Tegn

7.8 Underskilt (4/5)

Undertegnede

816 Krydsende tømmertransport

Skiltet er sat op under fareskilte i områder med tømmerdrift, hvor krydsende tømmertransport kan overraske trafikken.

817 Særlig risiko for ulykker

Skiltet er sat op under en advarsel om fare for ulykker. Billedet er tilpasset udformningen af ​​farestedet.

822 Forløb af adgangsvej

Undertavlen er placeret under skilte, der informerer om vigepligt eller vigepligt, og viser forløbet af et kryds. Linjerne er veje. Tykke linjer er vigepligt, og tynde linjer er veje med vigepligt.

824 Meddelelse om stop

Det nederste skilt står under vigeskiltet, og advarer om kommende stopskilte.

826 Cykeltrafik i begge retninger

Det nederste skilt viser, at der er cykeltrafik i begge retninger på krydsende cykelsti eller gang- og cykelsti.

828.1 Omfang af standsning og parkeringsregulering

Skiltet står under hovedskiltet, for eksempel et parkeringsskilt, og angiver den pågældende strækning. Dette skilt viser, at hovedskiltet gælder før og efter hovedskiltet, frem til nærmeste kryds i begge retninger.

7. Tegn

7.8 Undertegn (5/5)

Undertegnede

828.2 Omfang af standsnings- og parkeringsbestemmelser

Skiltet er placeret under hovedskiltet for at vise det afsnit, hovedskiltet er gyldigt for. Dette skilt viser, at hovedskiltet er gyldigt i strækningen frem til skiltet, fra forrige kryds eller skilt. Hovedskilte med nedadgående pil er derfor sat op for at markere slutningen af ​​gyldighedsafsnittet.

828.3 Omfang af standsnings- og parkeringsbestemmelser

Skiltet er placeret under hovedskiltet for at vise det afsnit, som hovedskiltet er gyldigt for. Dette skilt betyder, at hovedskiltet er gyldigt fra det sted, hvor skiltet er sat op, indtil næste kryds.

829 Placering af parkeret køretøj

Skiltet står under parkeringstavlen og angiver, hvordan bilerne skal parkere.

831 Parkeringsskive

Skiltet herunder angiver, at parkering kun er tilladt, hvis du har en p-skive, og har indstillet denne på det tidspunkt, du parkerede bilen. P-skiven skal indstilles, så parkeringsvagten kan se, at den maksimale tid på 2 timer ikke er overskredet. Den maksimale parkeringstid varierer fra sted til sted.

834 Kombineret regulering

Underskiltet angiver parkeringsregler med symboler fra andre underskilte. Dette skilt betyder, at tiderne gælder for personbiler.

7. Tegn

7.9 Markeringsskilte (1/2)

Markeringsskilt

902H Baggrundsmarkering

En baggrundsmarkering bruges til at angive usædvanlig skarpe kurver, hvor føreren skal foretage en væsentlig hastighedsnedsættelse i kurven på grund af vejens forløb gennem svinget. Dette bruges i kurver, der drejer til højre.

902V Baggrundsmarkering

Ligesom det tidligere skilt bruges dette til at angive usædvanligt skarpe kurver, hvor føreren skal foretage en væsentlig hastighedsnedsættelse i kurven på grund af vejens forløb gennem svinget. Denne gang til venstre.

904H Retningsmarkering

Skiltet minder om baggrundsmarkering, men bruges i kurver, der er lidt mindre skarpe. Kurverne er ikke desto mindre atypiske for strækningen og kan komme som en overraskelse for trafikanterne. I sådanne kurver skal føreren ofte reducere hastigheden.

904V Retningsmarkering

Samme som 904H, kun retning tilbage i stedet.

906H Forhindringsmærkning

Skråstregene peger ned mod den side, markeringen kan føres videre på, i dette tilfælde venstre side. H'et i skiltnavnet står for højre, da skiltet skal stå i højre side af vejen.

906V Forhindringsmærkning

Skråstregene peger ned mod den side, markeringen kan føres på, i dette tilfælde højre side. V'et i skiltnavnet står for venstre, da skiltet skal stå i venstre side af vejen.

906VH Forhindringsmærkning

De diagonale striber peger ned mod den side, som markeringen kan passeres på. Denne version af skiltet er typisk på trafikøer, der kan passeres på begge sider.

908 Forhindringsmarkering

"Forhindringsmarkering bruges til at markere forhindringer på tværs af eller over kørebanen.

912 Udgangsmarkering

Skiltet markerer en afkørsel fra en motorvej eller anden vej med høj standard. Skiltet ligner en større, bredere version af 906 VH.

7. Tegn

7.9 Markeringsskilte (2/2)

Markeringsskilt

914H Tunnelmarkering

Dette skilt bruges til at markere tunnelvæggen i forhold til kørebanen og vise trafikanterne tunnelens linjeføring. Skiltet skal monteres i alle uoplyste tunneler og kan monteres i tunneler uden tilfredsstillende belysning for at forbedre visuel vejledning. Montering af tunnelafmærkning erstatter ikke belysning, hvis en sådan belysning vurderes påkrævet ud fra en trafiksikkerhedsvurdering

914V Tunnelmarkering

Som 914H, men på den anden side af vejen.

916 Afstandsafmærkning i tunnel

Dette skilt viser afstanden i km fra hvor skiltet er til tunnelåbningerne i begge retninger.

920H Kantstolpe

Sidestolper med reflekser bruges til at forbedre den visuelle justering i mørke på veje med højt hastighedsniveau. Dette skal være i højre side af vejen.

920V kantstolpe

Sidestolper med reflekser bruges til at forbedre den visuelle justering i mørke på veje med højt hastighedsniveau. Denne bruges i venstre side af vejen.

920VM Edge stolpe

Variant af kantstolpe.

930. Spærremarkering

Mærkning, der angiver en vejspærring eller adskillelse fra arbejdspladsen.

940 Trafikkegle

Kegle, der enten angiver, at trafikanterne skal holde sig inden for den mark, de er blevet dirigeret ind i, eller angiver andre forhold, som trafikanterne skal være opmærksomme på.

942 Trafikcylinder

Cylinder, der enten angiver, at trafikanterne skal holde sig inden for den mark, de er blevet dirigeret ind i, eller angiver andre forhold, som trafikanterne skal være opmærksomme på.