Kørekortet

At køre på motorcykel er krævende, både som hobby og til hverdagsbrug. Statistikken viser desværre, at det er væsentligt farligere at køre på motorcykel, end det er at køre bil. Ved at fokusere på defensiv og sikker adfærd under træningen kan gode kørefærdigheder udvikles.

I første kapitel starter vi med at se på ulykkestallene for motorcyklister de seneste år, og hvilke tiltag du selv kan tage for aktivt at forbedre sikkerheden. Vi vil herefter se på de forskellige kørekortklasser og hvordan uddannelsen er lagt op i de forskellige motorcykelklasser. Vi afslutter med at se på betingelserne for øvelseskørsel og betingelserne for at få kørekort til klasse A.

Dette kapitel handler om:

• 1.1 Trafik og ulykker
• 1.2 Kørekortklasserne
• 1.3 Uddannelsen
• 1.4 Betingelser for øvelseskørsel

1. Kørekortet

1.1 Trafik og ulykker (1/2)

Trafik og ulykker

Risiko og interessekonflikter

En motorcyklist har en skadesrisiko, der er langt større end en bilists skadesrisiko.

Store kraftige cykler med hurtig acceleration kan være udfordrende at køre på, og hvis du har lidt erfaring, kan disse kræfter hurtigt være stressende. Det kan igen føre til farlige situationer, hvor du som chauffør ikke har fuld kontrol. Selv en let MC kan have meget mere kraft, end du måske forestiller dig. I forhold til en knallert er forskellen enorm.

Interessekonflikter, der opstår mellem motorcyklister og andre trafikanter, kan også føre til farlige situationer. Hurtige accelerationer, hurtige overhalinger, hensynsløs kørsel og skødesløs adfærd forårsager ofte irritation og frygt hos den almindelige trafikant.

Ulykker

Sammenlignet med andre grupper af trafikanter er antallet af trafikulykker med motorcykler relativt højt. Ulykker, hvor motorcyklisten er alene, såsom nedkørsler og vælt, er en fast begivenhed i ulykkesstatistikken for motorcyklister. Meget ofte er høj fart en medvirkende årsag til ulykkerne.

Ulykkesrisikoen med en motorcykel er omkring 35 % højere end med en bil. Kører du på en let motorcykel, er risikoen for en ulykke hele 75 % højere end med en bil.

I 2020 døde 20 personer på motorcykler i trafikken. Din udfordring som "frisk" motorcyklist bliver at sikre dig, at du ikke deltager i disse statistikker!

Forebyg ulykker

Hvad kan du selv gøre for at mindske risikoen for ulykker?

Som fører af et køretøj vælger du i høj grad den ulykkesrisiko, du udsætter dig selv for. Den måske vigtigste afsløring for dig som ny motorcyklist er, at du har mange begrænsninger, og at du altid skal tage højde for disse begrænsninger. Efterhånden som du får mere kompetence som chauffør, bliver restriktionerne mindre, og du bliver en mere sikker chauffør.

Elementer, der fører til øget kompetence

• Køreteknik - Du skal have tilstrækkelig køreteknik til at kunne udføre de taktiske valg, du træffer under kørslen.
• Kørestrategi – Du skal have en gennemtænkt kørestrategi, der undgår at havne i farlige situationer.
• Samspil – Du skal kende reglerne for samspil mellem trafikanter og fremstå forudsigelig for de øvrige trafikanter.
• Begrænsninger – Du skal kende dine egne begrænsninger og tilpasse din kørsel ud fra dem. Selvbevidsthed er vigtig!
• Automatiser – Ved at øve disse ting nok, vil de i sidste ende blive automatiserede i højere grad – og du gør dem uden at skulle tænke.

Det fremgår af færdselslovens § 3, at:

• Alle skal færdes med omtanke og være opmærksomme og forsigtige , så der ikke kan opstå fare eller forvoldes skade, og så anden færdsel ikke unødigt hindres eller forstyrres
• Manglende hensyntagen til egne begrænsninger vil være en klar overtrædelse af denne paragraf.

Følger du færdselslovens § 3, udsætter du dig selv og din passager for en lavere ulykkesrisiko.

1. Kørekortet

1.2 Kørekortklasserne (1/2)

Kørekortklasserne til motorcykler

For motorcykler er der 3 kørekortklasser.

Klasse A1 - Let motorcykel

• Aldersgrænsen for at få kørekort til let motorcykel er 16 år.
• Motoren må ikke have et slagvolumen på mere end 125 ccm og motoreffekten må ikke være mere end 11 kW.
• Der er også krav til forholdet mellem motoreffekt og vægt. Den må ikke være større end 0,1 kW/kg
• Med kørekort til let motorcykel må du også køre knallert, trehjulet motorcykel (maks. 15 kW) og knallert (hvis knallertens egenvægt er over 150 kg, skal du være fyldt 18 år) ).

Klasse A2 - Mellem tung motorcykel

• Aldersgrænsen for at få kørekort til en mellemtung motorcykel er 18 år.
• Motoreffekten må ikke være mere end 35 kW.
• Der er også krav til forholdet mellem motoreffekt og vægt. Den må ikke være større end 0,2 kW/kg, og må ikke trimmes til mere end halvdelen af ​​den oprindelige effekt.
• Du kan også køre følgende køretøjer med dette kørekort: knallert, godkendt motorcykelanhænger og trehjulet motorcykel med en maksimal effekt på 15 kW.

Klasse A - Tung motorcykel

• For at tage klasse A direkte skal du være fyldt 24 år.
• Du kan også køre knallert, snescooter (hvis kørekortet er udstedt før 1. juli 2006) og motorcykelanhænger. Du kan også køre en trehjulet motorcykel med en effekt på mere end 15 kW, hvis du er over 21 år.
• Hvis du tager en trinvis uddannelse, altså klasse A2 som 18-årig og gennemfører et 7-timers kursus og får 2 års erfaring med klasse A2, kan du tage klasse A, når du er 20 år.

Klasse A1, A2 og A

En gennemgang af de forskellige A-klasser.

3- og 4-hjulet motorcykel/ATV

3-hjulet motorcykel

Med kørekort kl A du må køre en 3-hjulet motorcykel med en effekt på mere end 15 kW, hvis du er 21 år. Hvis du kun har kørekort kl A1 eller A2 er den højeste effekt 15 kW uanset hvor gammel du er.

4-hjulet motorcykel

I dag er såkaldte ATV-cykler med 4 hjul mere almindelige. Disse motorcykler kan lovligt køres med B kørekort. Reglerne for at køre en ATV er forskellige i mange lande i Europa, så tjek reglerne, før du kører sådan et køretøj i udlandet.

Fare for at vælte

Kørsel med ATV har medført en række særlige trafikuheld. Mange tror, ​​at dette er et stabilt og stabilt køretøj. Desværre er en ATV ustabil og vælter hurtigt. Der er særlige teknikker, der gør sig gældende, når man kører med både 3- og 4-hjulede motorcykler.

Andre kørekort klasser

Studieordningen kræver, at du også har kendskab til, hvad de forskellige kørekortklasser giver dig ret til at køre efter.

• Klasse A, A1 og A2 – motorcykel, knallert og 3-hjulet motorcykel
• Klasse AM – knallert
• Klasse B - bil, firehjulet motorcykel, knallert
• Klasse C – lastbil
• Klasse C1 – let lastbil
• Klasse D – bus
• Klasse D1 – minibus
• Klasse E – trailer, hvor fx CE er en lastbil med trailer
• Klasse S – snescooter
• Klasse T – traktor

1. Kørekortet

1.3 Uddannelsen (1/2)

Træning - Trin 1 til 3

Trin-for-trin træning

MC-uddannelsen bygges trin for trin op i 4 trin og en stor del af teorien og kørslen er fælles for alle tre motorcykelklasser

Trin 1 - Trafikalt grundkursus

• Har du ikke kørekort fra før og er mellem 15 og 24 år, skal du gennemføre et trafikalt grundkursus.
• Har du kørekort til et andet køretøj (f.eks. knallert, traktor eller bil) skal du ikke tage det trafikale grundkursus igen. Du skal så medbringe dit kørekort som bevis under øvelseskørslen, hvis du er under 25 år.
• Er du over 25 år, behøver du kun førstehjælpsafsnittet og mørkekørselsafsnittet fra trafikgrundforløbet.

Trin 2 - Grundlæggende køretøjskompetence - klasse A1, A2 og A

• Al teori på dette trin er fælles for alle tre klasser.
• Grundforløb klasse A1, A2 og A er obligatoriske for elever og skal gennemføres som et 3-timers kursus på en trafikskole. Dette forløb skal være gennemført, før du kan starte på den praktiske uddannelse på trafikskolen.
• Praktisk træning i brug af motorcyklen - timetallet vil afhænge af elevens erfaring og hvor hurtigt du mestrer de forskellige mål i pensum for dette trin.
• I slutningen af ​​trin 2 vil du gennemgå en obligatorisk trinvurdering.

Trin 3 - Trafikkompetence og køreteknik

• Al teori er fælles for alle tre klasser - med undtagelse af "Sikkerhedskursus i præcis køreteknik klasse A2 og A" og "Sikkerhedskursus i klasse A1".
• Der er ikke fastsat et minimum antal timer ud over den obligatoriske uddannelse. Antallet af timer vil afhænge af elevens erfaring, og hvor hurtigt eleven mestrer de forskellige mål i trin 3.
• I klasse A2 og klasse A er der et obligatorisk 4 timers sikkerhedskursus i præcis køreteknik: - 1 times teori / 3 timers kørsel på bane.
• Obligatorisk vejledningssession efter dette trin.

Træning - Trin 4

Trin 4

I trin 1 til 3 er teori og kørsel helt ens mellem klasserne. I trin 4 er teori og kørsel en del forskellig fra klasse til klasse:

Trin 4 - Trafiksikkerhedskursus klasse A1:

• 4 timers kørsel i varieret trafik- og vejmiljø.
• 1 times planlægning/opsummering.

Trin 4 - Trafiksikkerhedskursus klasse A2:

• 4 timers kørsel i varieret trafik- og vejmiljø.
• 1 times planlægning/opsummering.

Trin 4 - Trafiksikkerhedskursus klasse A:

• 5 timers kørsel i varieret trafik- og vejmiljø.
• Mindst 1 times introduktion og forberedelse.
• Mindst 1 times opsummering.
• Den resterende tid (1 time) tildeles ud fra elevens behov.

Forlængelse af kørekort

Forlængelse af kørekort fra A1 til A2:

Har du minimum 2 års kørekort i klasse A1, kan du forlænge til klasse A2 uden at tage køreprøven igen. For at forlænge dit kørekort fra A1 til A2 uden køreprøve, skal du udfylde:

• 2 timers forlængelseskursus.
• 4 timers sikkerhedskursus i præcis køreteknik.
• 5 timers trafiksikkerhedskursus klasse A2.

Hvis du ikke har et 2-årigt kørekort i klasse A1, kan du også udvide til klasse A2, men skal da gennemgå følgende uddannelse:

• Trinvurdering trin 3.
• 4 timers sikkerhedskursus i præcis køreteknik.
• 5 timers trafiksikkerhedskursus klasse A2.
• Bestå køreprøve.

Forlængelse af kørekort fra A1 til A:

Hvis du ønsker at forlænge dit kørekort direkte fra klasse A1 til klasse A, skal du gennemføre følgende uddannelse:

• Trinvurdering trin 3.
• 4 timers sikkerhedskursus i præcis køreteknik.
• 8 timers trafiksikkerhedskursus klasse A.
• Bestå køreprøve.

Forlængelse af kørekort fra A2 til A:

Hvis du ønsker at forlænge dit kørekort direkte fra klasse A2 til klasse A, skal du gennemføre følgende uddannelse:

• Obligatorisk 7-timers forlængelseskursus.

1. Kørekortet

1.4 Betingelser for øvelseskørsel (1/2)

Øvelsesløb

Motorcykelkøreuddannelsen indeholder både obligatoriske timer og kurser. Trafikskolerne har specielle motorcykler og specialuddannede lærere for at gøre din træning så sikker som muligt. Udover øvelseskørsel på færdselsskolen må du under givne forhold udføre øvelseskørsel privat.

Privat træningskørsel:

• Ledsager skal være fyldt 25 år og have haft motorcykelkørekort uafbrudt i mindst 5 år.
• Både du og din ledsager skal have kommunikation og en gul refleksvest med rødt L.
• Du kan begynde at øve dig i klasse A1 fra du er 15 år.
• Du kan begynde at øve dig i klasse A2 fra du er 16 år.
• Du kan begynde at øve dig i klasse A fra du er fyldt 22 år.

Suspensionsperiode - konsekvenser af ulovlig øvelseskørsel

At få en frakendelsesperiode betyder, at du får en udsættelse af, hvornår du kan få dit kørekort. Det betyder, at du ikke kan køre op, så længe du er under spærreperioden. Der er flere lovovertrædelser, der kan resultere i, at du er underlagt en suspensionsperiode; vil du f.eks. taget af politiet for ulovlig øvelseskørsel, risikerer du mindst 6 måneders forbud.

• Hvis du endnu ikke er fyldt 18, begynder spærringsperioden først at løbe, når du rent faktisk fylder 18 år.
• Ved mere alvorlige overtrædelser vil frakendelsestiden altid som minimum svare til det tidspunkt, hvor du ville have fået frakendt dit kørekort, hvis du havde haft kørekort i første omgang. Hvis politiet finder det hensigtsmæssigt, kan spærreperioden sættes endnu længere.
• Du må ikke øvelseskørsel, hvis du er i forbud, medmindre du får særlig tilladelse fra politiet.

2. Motorcyklen

2.0 Introduktion

Motorcyklen

Køretøjsreglementet stiller krav til motorcyklens udstyr og tekniske stand. Du skal kunne vide, om motorcyklen er i sikker og lovlig stand, inden du kører. I dette kapitel vil vi se på motorcyklens forskellige komponenter, og hvordan du kan tjekke, at de fungerer, som de skal.

Dette kapitel handler om:

• 2.1 Motor, udstødning og brændstofsystem
• 2.2 Drivlinje, kraftoverførsel, ramme og styretøj
• 2.3 Hjul/dæk, lygter og støtter
• 2.4 Bremser
• 2.5 Daglig kontrol
• 2,6 Egenvægt

Ordentlig stand

Hvis et køretøj skal bruges, skal det være i god stand. God stand betyder, at køretøjet er trafiksikkert. Hvis du for eksempel har en alvorlig bremsefejl, eller bremselygterne ikke virker, er køretøjet ikke i sikker stand.

Køretøjet kan være i god stand, selvom det ikke er i lovlig stand. Du kan for eksempel køre en bil med en ødelagt forlygte om dagen og i godt lys, selvom en sådan bil ikke er i lovlig stand. Men - reparer lampen så hurtigt du kan.

I en stat i henhold til reglerne

At et køretøj er i forskriftsmæssig stand betyder, at det opfylder kravene i køretøjsreglementet. Det vil sige, at alle funktioner fungerer og er, som de skal være - for eksempel lygter, dæktryk og spejle.

2. Motorcyklen

2.1 Motor, udstødning og brændstofsystem (1/2)

Motor

Forbrændingsmotor

Selvom der er flere og flere elektriske motorcykler på markedet, er langt de fleste motorcykler stadig drevet af en forbrændingsmotor. En forbrændingsmotor virker ved at antænde gasformigt brændstof i en cylinder. Når gassen antændes, udvider den sig og bevæger stemplet i cylinderen. Det er denne bevægelse, der får motoren til at drive køretøjet fremad.

Vi har to typer motorer - totaktsmotor og firetaktsmotor.

Firetakts motor.

Firetakts motorer

Den mest almindelige motortype på motorcykler er firetaktsmotoren. 4-taktsmotoren bruges oftest, fordi den er mere brændstoføkonomisk end totaktsmotoren. Den har flere bevægelige dele og er derfor en dyrere motor at producere. En firetaktsmotor kører normalt på blyfri benzin med lavt oktantal.

Motorolien fyldes i sin egen olietank. Den samme olie smører også gearkassen.

To-takts motorer

Nogle lette motorcykler har en totaktsmotor i stedet for en firetaktsmotor. To-taktsmotoren har en enklere konstruktion og er billigere at producere. Den har som regel også en lavere vægt.

To-taktsmotoren bruger en separat 2-takts olie, der skal efterfyldes med jævne mellemrum. En motorcykel med totaktsmotor vil normalt have sin egen oliepåfyldning til gearkassen.

Smøring og køling af motoren

Motorolie

Der er mange bevægelige dele i motoren. For at reducere friktion, slid og overophedning smøres motoren med olie. For at forhindre, at olietemperaturen bliver for høj, afkøles olien normalt i en radiator og ved at lede olien gennem de koldeste dele af motoren.

Oliens evne til at smøre og afkøle aftager med tiden. Derfor skal olien skiftes med jævne mellemrum.

Hvis olietrykket falder væsentligt, kan det føre til motorfejl. Olieadvarselslampen vil lyse, når olietrykket er for lavt, eller når der er for lidt olie. Hvis olielampen tændes under kørslen, er det vigtigt at stoppe hurtigst muligt for at undersøge og eventuelt påfylde olie eller tilkalde en ambulance.

Luftkølet og vandkølet motor

Der skabes meget varme i cylindrene, når motoren kører. Cylinderne skal derfor også køles. Dette gøres med vandkøling, luftkøling, indsprøjtning af benzin og cirkulation af motorolie.

En luftkølet motor har køleribber på cylindrene, så cylindrene får størst mulig overflade. Så vil udetemperaturen køle cylindrene tilstrækkeligt ned, så længe motorcyklen er i bevægelse.

En vandkølet motor har et system af kølevæske, der ledes til en radiator for afkøling. Radiatoren har en blæser, der tænder ved høje temperaturer og er derfor ikke afhængig af bevægelse til køling. En vandkølet motor er også mere støjsvag end en luftkølet motor, men kræver til gengæld mere vedligeholdelse.

Køleribber

Køleribberne er placeret rundt om cylinderen og er udformet, så overfladen bliver så stor som muligt. Ribberne placeres vandret, så luften flyder bedst muligt mellem ribberne.

Brændselsanlæg

Brændstofsystemet på en motorcykel består af tre hoveddele.

• Tank
• Benzinhane
• Overførsler/slanger

Brændstofsystemet skal fra tid til anden kontrolleres for utætheder. Enhver lækage kan være farlig. Hvor benzinslanger forbinder tank, hane og karburator, skal der altid være slangeklemmer.

Traditionel benzinhane. Se mærkerne for: ON – OFF – RES

Når brændstoftanken er tom, vil motoren først snyde, og derefter stoppe. Der er derfor ofte en manuel position på benzinhanen, hvor man kan tage en lille rest ud, så man kan komme til en tankstation.

Udstødningssystem

Motorcyklens udstødningssystem skal være lækagefrit, og støjniveauet skal opfylde de gældende krav. Nogle motorcykler har også en katalysator på udstødningssystemet. Katalysatoren forhindrer og begrænser emissionen af ​​skadelige gasser fra motoren.

Hvis du laver ændringer i udstødningssystemet, kan det føre til ændringer i motoreffekt, støj og brændstofforbrug. Ændringer i udstødningssystemet, der medfører ændring af støjniveau og effekt, skal godkendes af det norske vejvæsen.

Sikkerhedstjek motor, udstødningssystem og brændstofsystem

Sikkerhedstjek - motor

• Tjek oliestanden og se efter eventuelle utætheder.
• På luftkølede cykler: Kontroller, at køleribberne er tilfredsstillende rengjorte, så de fungerer korrekt.
• På vandkølede motorer: Kontroller, at køleren ikke er blokeret af snavs og støv.

Sikkerhedskontrol - udstødningssystem

• Tjek for eventuelle utætheder. Sod på ydersiden af ​​udstødningsrørene kan indikere hul/lækage.
• Kontroller, at lydniveauet ikke er for højt (et højt lydniveau indikerer et hul i udstødningssystemet).

Sikkerhedskontrol - brændstofsystem

• Tjek for utætheder i systemet ved at lugte og ved visuel inspektion af benzinslangerne (fra tank til karburator). Tjek at slangeklemmerne virker og ikke er rustne.

Hvor kommer lækagen fra?

Teoriprøven og opløbet

Under opløbet begynder du med et sikkerhedstjek, hvor du får én opgave, der skal løses praktisk, og en, der er vidensorienteret. Du bliver bedt om at tjekke for eksempel lys, bremser eller advarselslys. Derudover skal du forklare, hvad der kan være årsagen eller konsekvensen, hvis noget er galt.

Det er også vigtigt at kende til teoriprøven, hvor du kan få forskellige tekniske spørgsmål relateret til motorcyklens opbygning og funktionalitet.

2. Motorcyklen

2.2 Drivlinje, kraftoverførsel, ramme og styretøj (1/3)

Kæde

På motorcyklen overføres kraften fra motoren til hjulet via en kæde, en tandrem eller en kardan.

Kædetræk er populært, fordi det er en simpel konstruktion med lidt strømtab. Kæden drives af et gear/drev i motoren og på baghjulet. Da kæden ikke er indbygget, er den udsat for slid ligesom på en almindelig cykel. Den skal derfor smøres og justeres ofte.

Det er vigtigt, at kæden hverken er for stram eller slap. Når du spænder kæden, skal du sørge for at spænde lige meget på hver side af hjulet. Brug målemærkerne til at kontrollere dette. Hvis du ikke spænder kæden lige meget på begge sider, kan dækket efterlades skævt i kørselsretningen. Det er vigtigt, at dækkene er lige ved siden af ​​hinanden, så hjulene "sporer" (se sporing). Så bliver køreegenskaberne bedre.

Tjek sløret i kæden må ikke være mere end 2-3 cm.

Når du spænder kæden, skal du huske at spænde på begge sider af hjulet.

Kædevedligeholdelse

Nyere kæder er lavet med O-ringe. Det betyder, at kæden kommer fra producenten og er smurt indvendigt med fedt. O-ringen skal holde fedtet på plads under kørslen. Du skal så kun bruge kædespray, der smører den yderste del af kæden. Sørg for at bruge en kædespray godkendt til O-ringkæde.

Hvis du skal smøre kæden, skal den være ren, og bruger du standardolie til smøring, skal det også gøres efter kørsel, for så er kæden varm. Nyere smøremidler indeholder opløsningsmiddel, og så er det ikke så vigtigt, at kæden er varm, når du smører den.

For at bevare din kæde så længe som muligt og for at holde den blød og bevægelig, bør du altid undgå højtryksspuling af motorcyklen. Brug heller ikke højtryksrensere mod motoren, brændstofsystemet og kølesystemet. Dette kan føre til beskadigelse af disse dele.

Sporing

Sporing betyder, at hjulene skal sidde godt fast og stilles op lige efter hinanden. Hvis en motorcykel eller knallert har været ude for en ulykke, kan hovedstellet blive skævt. Så vil for- og baghjul ikke være på linje.

Andre typer kraftoverførsel

Tandremstræk

Nogle motorcykler drives af en tandrem i stedet for en kæde. Fordelene ved tandremstræk er blandt andet, at tandremmen har længere levetid og behøver mindre vedligeholdelse end en normal kæde. Derudover laver tandremmen mindre støj end en normal kæde. Oplysninger om vedligeholdelse kan findes i brugsanvisningen.

Cardan operation

Nogle motorcykler er drevet af en kardan. Dette er en avanceret konstruktion sammenlignet med kædetræk og tandremstræk. Cardandrift er støjsvag og relativt vedligeholdelsesfri. Vedligeholdelse består af periodiske olieskift. Du skal også tjekke for olielækager. Den største ulempe ved kardandrev er, at det medfører et vist krafttab.

2. Motorcyklen

2.2 Drivlinje, kraftoverførsel, ramme og styretøj (2/3)

Stel og bagstel/svingarm

Ramme

I køretøjsreglementet betragtes stellet som en af ​​motorcyklens to hovedkomponenter (den anden hovedkomponent er motoren). Motor, hjul, styreboks etc. er fastgjort til stellet.

Rammen skal tåle store belastninger og er afgørende for sikkerhed og stabilitet. Bliver et stel skævt efter en ulykke, vil for- og baghjul ikke længere være på linje, og motorcyklen "sporer" forkert. Et tegn på en sådan skævhed er, at motorcyklen drejer lettere til den ene side end den anden.

Bagstel/svingarm

Motorcyklens bagstel/svingarm er fastgjort til hovedrammen. På grund af tung belastning kan der opstå slør i fastgørelsen til hovedrammen. Tjek for slaphed ved at trække bagrammen/svingarmen sidelæns.

Løse lejer og fastgørelseselementer på rammen kan føre til slingring, som kan få os til at miste kontrollen.

Vaklende

Slingring betyder ukontrollerede sidelæns svingninger af motorcyklen. Det kan typisk opstå som følge af tekniske problemer, såsom slør i styrelejet, forkert sporing eller andre forhold, der kan ændre balancen på motorcyklen (last, forruder mv.). Oplever du en begyndende vaklen, skal du sætte farten ned med det samme, så situationen ikke kommer ud af kontrol.

Forgaffel og støddæmpere

Forgaflen

Styringen på motorcyklen skal være præcis og holde motorcyklen retningsstabil. Forgaflen er fastgjort til hovedrammen med styrelejer.

Slid kan føre til slæk i styrelejer, hvilket igen kan føre til rystelser, ustabil styring og vaklen. For at tjekke for slaphed kan du stå over sadlen og holde bremsen, mens du forsøger at flytte styret frem og tilbage. Hvis der ikke er slør, bør styret ikke bevæge sig frem og tilbage ud over, hvad der følger af bevægelsen i dæmperen.

Forgaffel og fastgørelse til forhjul.

Støddæmperne

Der er også støddæmpere på forgaflen. Disse skal absorbere slag og stød og dæmpe affjedringen. Gode ​​støddæmpere er vigtige for kørekomforten og sikrer det bedst mulige vejgreb. Hvis du skubber styr og støddæmpere sammen med forbremsen indeni, vil du mærke om støddæmperen virker. Hvis motorcyklen vipper, når du giver slip, kan der være noget galt. For den sikrest mulige kørsel skal motorcyklen være velholdt. Alle lejer og fastgørelsesanordninger skal være godt sikret. Hjulene skal være forsvarligt fastgjort og stå lige efter hinanden.

Mange motorcykler har udvendige fjedre på den bagerste støddæmper. Den kan normalt strammes og løsnes alt efter motorcyklens vægt. Hvis du kører med passagerer eller meget bagage, så spænd fjederen.

På denne cykel kan fjederen justeres for at justere modstanden.

Vaklende

Slingring betyder ukontrollerede sidelæns svingninger af motorcyklen. Det kan typisk opstå som følge af tekniske problemer, såsom slør i styrelejet, forkert sporing eller andre forhold, der kan ændre balancen på motorcyklen (last, forruder mv.). Oplever du en begyndende vaklen, skal du sætte farten ned med det samme, så situationen ikke kommer ud af kontrol.

2. Motorcyklen

2.3 Hjul/dæk, lygter og støtter (1/2)

Hjul og dæk

Hjul og dæk skal sikre, at du har den bedst mulige kontakt med vejen. Motorcyklens hjul er fastgjort til forgaflen og til baggaffel/svingarm.

dæk

Normale motorcykeldæk skal have et mønster, og det er vigtigt, at mønsterdybden er dyb nok. Minimumskravet er 1,6 millimeter. Dækmønsteret sørger for, at vand og mudder drænes i rillerne, så en større del af dækkets overflade kan røre vejen gennem vandet. Skal du køre på vinterveje, bør vinterdækkene have et dybere mønster. Kravet til mønsterdybde er så 3 millimeter. Nogle vælger også at bruge pigge i vinterdækkene.

Slange

Vær opmærksom på, at hvis du har en slange i dækkene, kan for lidt luft få slangen til at bevæge sig i dækket. Så kan ventilen stå i en vinkel. Dette kan føre til uønsket luftlækage.

Lys

Det er obligatorisk at bruge lys 24 timer i døgnet, når man kører på motorcykel. Om dagen er motorcyklens lygter med til at gøre dig bedre set. I mørke kan du se bedre med det rigtige lys.

Hvor langt skal lyset skinne?

• Nærlyset skal belyse vejen mindst 40 meter frem.
• Fjernlyset skal belyse vejen mindst 100 meter frem.

Bag på motorcyklen skal der være baglygte, bremselys, nummerpladelys og rød refleks. Refleksen skal være firkantet eller rund.

Mindre lys

Selvom både nærlys og fjernlys på en motorcykel skal lyse lige så langt fremme som på en bil, giver motorcyklens lys en meget mindre lyskegle end bilen, fordi bilen har to lygter med afstand imellem sig.

Bakker op

Alle motorcykler skal have mindst én støtte til parkering. Vi kalder dem sidestøtte og hoved-, dobbelt- eller centerstøtte.

Du bestemmer selv, hvilken af ​​støtterne du vil bruge, men det er mest almindeligt at sætte motorcyklen ned på sidestøtten. Når du bruger hovedstøtten / dobbeltstøtten, er du helt afhængig af, at underlaget er helt fladt.

At sætte motorcyklen på hovedstanderen kræver noget teknik, især på tunge cykler. Du skal ikke "trække" cyklen bagud, men træde ned og løfte op.

2. Motorcyklen

2.4 Bremser (1/2)

Bremser

Bremser

Motorcyklen har en forbremse og en bagbremse. Forbremsen, som er motorcyklens hovedbremse, har størst effekt og betjenes med et håndtag på styret. Bagbremsen betjenes med en fodpedal. Det er vigtigt, at du kan kontrollere, at bremserne fungerer korrekt, inden du kører.

To forskellige bremsesystemer bruges på motorcykler: Skivebremser og tromlebremser .

Skivebremse

Skivebremsen er hydraulisk og anses for at være den mest effektive bremse. Skivebremser placeret på forhjulet får god afkøling af luften, når motorcyklen er i bevægelse. Når håndtaget trykkes ned, presses bremsevæske ned til bremserne, hvor bremseklodserne presses mod skiven og stopper hjulet.

En stor fordel ved skivebremsen er, at den er selvjusterende. Den vil følge skiven, mens den bliver slidt. Du kan nemt tjekke slid på selve bremseklodsen ved at se, at slidsporene i bremseklodsen stadig er synlige. Du kan også kontrollere bremsevæskeniveauet i øjet på bremsevæskebeholderen.

Ulempen ved skivebremsens åbne løsning er, at den er særligt modtagelig for vand og mudder. Dette kan få bremserne til at virke lidt ujævnt.

Tromlebremse

Nogle motorcykler er udstyret med tromlebremser. Tromlebremser er lukkede og udsættes ikke let for vand og mudder.

Tromlebremsen er en mekanisk bremse. Det betyder, at kraften fra bremsegrebet overføres til bremserne med wire eller stivere. Her vil der opstå slid i wiren og i transmissionerne på stangen. Da tromlebremsen er lukket, er det sværere at kontrollere slid. Du kan se det på et målemærke på tromlen eller på vinklen mellem bremsearmen og stangen. Da tromlebremsen er mekanisk, skal du justere den med jævne mellemrum.

Skivebremser og tromlebremser er ofte kombineret. Derefter bruges den forreste skivebremse og den bagerste tromlebremse. Grunden til dette er, at skivebremsen kan modstå den største belastning/bremsning.

Forreste tromlebremse.

Sikkerhedskontrol bremser

Du kan kontrollere bremserne på følgende måde:

• Det håndbetjente bremsegreb skal modstå en kraft svarende til mindst 50 kp.
• Det fodbetjente bremsegreb skal modstå en kraft svarende til mindst 100 kp.
• En tryktest for at kontrollere, at bremserne kan modstå en nødbremse, udføres ved fuldt bremsetryk i ca. fem sekunder. Du skal føle fast modstand, og håndtaget/pedalen må ikke bevæge sig indad.
• Du skal opnå fuld bremsevirkning, før håndtaget/pedalen har kørt 2/3 af hele bevægelsen.
• Hvis du har en tromlebremse, skal du kontrollere vinklen mellem bremsearmen og bremsestangen. Den må ikke overstige 90 grader ved fuld opbremsning.

På nogle motorcykler kan du tjekke bremsevæskeniveauet i niveauglasset på styret.

kp

Kilopond er et begreb fra fysikken. Et tryk på 1 kilopond (kp) betyder i praksis det samme som trykket fra en 1 kg vægt.

kp

Kilopond er et begreb fra fysikken. Et tryk på 1 kilopond (kp) betyder i praksis det samme som trykket fra en 1 kg vægt.

Bremserne

Krav til forbremse og bagbremse

2. Motorcyklen

2.5 Daglig kontrol (1/2)

Daglig kontrol

Daglig eftersyn af motorcyklen er vigtig for både din og andres sikkerhed. Du bør derfor gøre det til en fast rutine at udføre følgende kontroller, før du tager ud at køre:

• Sørg for at have nok luft i dine dæk.
• Tjek at hjulmøtrikken/bolten er stram.
• Se efter eventuelle utætheder, tjek under cyklen for olie, der drypper der.
• Tjek brændstof- og oliestand.
• Tjek for slaphed i kæden.
• Tjek bremserne for lækage, tryktest.
• Tjek at alle lys virker.

Glem ikke dit kørekort

Du skal altid have dit kørekort med dig, når du kører på motorcykel. Det kræves desuden, at du har motorcyklens kørekort del 1 med under kørslen.

2. Motorcyklen

2.6 Egen vægt (1/2)

Vægtbegrænsninger

Det er vigtigt at være meget opmærksom på motorcyklens vægtbegrænsninger. Konsekvensen af ​​uforsigtighed kan være, at motorcyklens køreegenskaber ændrer sig så meget, at der kan ske en ulykke.

Vægtbegrænsningerne for motorcyklen kan findes i kørekortet, under punkt 8. De vigtigste vilkår er:

• Køreklar vægt - motorcyklens vægt i fuldt funktionsdygtig stand. I egenvægten indgår blandt andet fast monteret udstyr og fulde brændstoftanke.
• Maksimal tilladt nyttelast motorcyklen er registreret til (tilladt nyttelast fortæller hvor meget vægt du kan læsse motorcyklen med (summen af ​​passagerer og last)
• Maksimal tilladt totalvægt motorcyklen er tilmeldt (tilladt totalvægt fortæller hvor meget motorcyklen højst må veje (motorcyklens egenvægt (inkl. fører) + nyttelast).
• Maksimal tilladt totalvægt af anhængeren til motorcyklen.
• Maksimal tilladt totalvægt for kombinationen af ​​motorcykel og trailer (en sådan kombination kaldes en trailer).

Eksempel i det illustrerede køretøjskort

Tilladt totalvægt: 350 kg. Egenvægt med fører 225 kg (chaufførs vægt er altid beregnet til 75 kg).

I eksemplet er 350 kg den tilladte totalvægt. Trækker vi egenvægten fra med chaufføren, er der 125 kg tilbage til en passager eller til bagage (det kaldes tilladt nyttelast). Som du forstår, er det ofte begrænset, hvad du kan tage med dig på din motorcykel.

Nettovægt

Et køretøjs egenvægt er, hvad køretøjet vejer. Det fremgår af registreringskortet.

Tilladt nyttelast

Tilladt nyttelast er lig med forskellen mellem den tilladte totalvægt og køretøjets egenvægt (inklusive fører - 75 kg).

Nyttelast angiver derfor, hvor tung en last du kan læsse dit køretøj med.

Tilladt nyttelast (inkl. passagerer) fremgår af vognkortet.

Tilladt totalvægt

Tilladt totalvægt er den maksimalt tilladte vægt, som dit køretøj kan have. Det fremgår af registreringskortet.

3. Køreudstyr

3.0 Introduktion

Køreudstyr

Som motorcyklist skal man tænke på sin egen sikkerhed. Brug af det rigtige køreudstyr kan hjælpe med at forhindre eller begrænse skader i tilfælde af en ulykke. Korrekt brug af udstyr vil også holde kroppen tør og varm. Med klare farver på udstyret er vi også nemmere at se, hvilket igen vil mindske risikoen for ulykker.

Dette kapitel handler om:

• 3.1 Køreudstyr
• 3.2 Hjelm
• 3.3 Køredragt, handsker og støvler

3. Køreudstyr

3.1 Køreudstyr (1/2)

Obligatorisk køreudstyr

Lovens krav til køreudstyr er enkle. Det eneste køreudstyr du skal bruge er en hjelm. Derudover bør du altid have en refleksvest let tilgængelig.

Hjelm

Forskrifter om brug af personlige værnemidler ved kørsel med motorkøretøj kræver, at vi bruger godkendt hjelm ved kørsel på motorcykel. Det gælder også tre- og firehjulede motorcykler. På visse områder, såsom parkeringspladser, tankstationer og garager, gælder påbuddet ikke.

At hjelmen skal være godkendt betyder, at den skal være e-mærket.

Refleksvest

Reglerne om brug af køretøjer kræver, at du som motorcykelfører altid skal medbringe mindst én refleksvest, som skal være let tilgængelig (f.eks. under sædet).

Refleksvesten skal bruges, når en person bevæger sig uden for køretøjet under et nødstop langs vejen.

Kroppens varmeregulerende punkter

For at beskytte dig bedst muligt mod kulden, bør du kende kroppens varmeregulerende punkter, og hvor de er:

• Ankel
• Håndled
• Hals/hals

Ved at beskytte disse områder mod træk og kulde, vil kroppen lettere holde sig varm og tør. Nedkøling fører til stive led og muskler og nedsat reaktionsevne. Vedvarende kuldetræk mod de varmeregulerende punkter på kroppen kan medføre, at du senere får muskel- og ledskader, især hvis du skulle være ude for en ulykke.

3. Køreudstyr

3.2 hjelm (1/2)

Hjelm

En hjelms vigtigste funktion er at beskytte hovedet og ansigtet mod skader. Der findes mange forskellige typer hjelme. Hvilken type du skal vælge afhænger af hvordan du vil bruge motorcyklen.

Hjelme er oftest lavet af plast eller glasfiber, eller i kombinationer af disse med kulstof og kevlar (kompositfibre). Vægten på en hjelm varierer, fra ca. 800 gram, til tæt på 2 kilo.

Alle brugte hjelme skal være E-godkendte . Kig derfor efter E-mærket i din hjelm. Denne mærkning viser, at hjelmen er godkendt i test. Det er en stor sikkerhed for dig.

Husk at du altid skal spænde hjelmen ordentligt fast. En hjelm, der ikke er fastgjort i hageremmen, kan falde af under en væltning.

Hjelmtyper

Halv hjelm

Dette er en hjelm, der giver godt udsyn til siderne, og som desuden vejer lidt. Ulempen ved denne type hjelm er, at den ikke beskytter ansigtet i særlig grad. Halvhjelme er meget brugt af knallert- og scooterkørere og dem, der kører chopper.

Full face hjelm

Helhjelmen er en lukket hjelm, der giver bedre beskyttelse til ansigtet end halvhjelmen. Helhjelmen er særligt behagelig, når hastigheden stiger, da der er lidt støj i disse. Ved lave hastigheder foretrækker mange at bruge halvhjelme, fordi de giver bedre ventilation og udsyn.

Mange hjelmproducenter producerer helhjelme, der er udstyret med avancerede ventilationssystemer. Du kan også have visiret på hjelmen i halvåben position. En vigtig detalje: På et rent visir er det nemmere at undgå dug, det udvendige regnvand løber også hurtigere væk, når det er rent. Det er bedst at skylle visiret af efter hver tur, du har kørt.

Cross hjelm

Crosshjelmen ligner en helhjelm, men mangler ofte visir. Samtidig er den integrerede del, hagebeskytteren, ofte fastgjort med skruer. Det er vigtigt ved væltning på en crossbane, at hjelmen er blød foran. Hvis forsiden af ​​hjelmen er blød og giver sig i tilfælde af fremadrulning, mindskes også nakkeskader.

Når der ikke er visir på en motocrosshjelm, bruges der i stedet specielle briller for at forhindre øjnene i at blive udsat for insekter, murbrokker, støv mv.

Åbnende hjelm

Åbningshjelm er en hjelm, der er en kombination af halv- og helhjelm. Her kan forsiden af ​​hjelmen åbnes.

Det bruges meget blandt motorcykelkørere, især af dem, der også bruger briller. Hjelmen er nem at åbne, så du kan tale, spise og drikke uden at tage hjelmen af. For dem, der bruger briller, er hjelmen også nemmere at bruge, når den kan tages af og på uden at røre brillerne. Ulempen ved en sådan hjelm er, at den er tung, og i tilfælde af en ulykke øges chancen for nakkeskade.

3. Køreudstyr

3.3 Køredragt, handsker og støvler (1/2)

Køredragt

Køredragt

Som motorcyklist skal man tænke på sikkerheden. Køreudstyret skal forebygge eller begrænse skader. Samtidig kan køreudstyr gøre dig mere synlig i trafikken.

Mange udstyrsproducenter udvikler forskellige typer køretøj, heldragter og bukser/jakker. Tøjet er lavet enten i læder eller i tekstilstof med Gore-Tex og Cordura. Tøjet har også kevlartråde indsat for bedre sikkerhed.

Begge typer køretøj har sikkerhedsbeskyttelse på albuer, skuldre, hofter og knæ.

I de senere år er udstyr i denim også blevet mere og mere populært. Det er specielle bukser med indvævet Kevlar og beskyttende puder indsat. Fordelen ved denne type udstyr er, at det ikke bliver så varmt, og at det er godt ventileret.

Rygskinne

Nogle jakker/dragter har en indlagt rygskinne. Du kan også købe en løs rygbøjle for at forbedre din sikkerhed. Nyrebælte kan også kombineres med en rygbøjle.

Handsker og støvler

Handsker

Læderhandsker er nyttige. Det er trods alt hænderne, der normalt rammer jorden først i en rollover. De skal beskytte hænderne mod skader og holde dem varme.

Handskerne er lavet, så de også beskytter varmepunktet på håndleddet. Handsker fås i læder og Gore-Tex stof. De laves både med og uden varmefor og nogle har også en vandtæt membran. Der bruges ofte ekstra beskyttelse på knoerne og hvor der kan være ekstra slid.

Støvler

Motorcykelstøvler beskytter godt mod skader og holder dine fødder varme og tørre. Husk at det fodtøj du vælger til dine ben skal forebygge fod- og ankelskader. Sandaler egner sig for eksempel ikke til dette. En ordentlig motorcykelstøvle giver ekstra beskyttelse over ankler og tæer.

I de senere år er der kommet mange forskellige typer motorcykelstøvler. Nogle almindelige lange, mens andre kortere versioner ofte bruges i varmere egne. Fælles for dem alle er, at de har den rette beskyttelse de rigtige steder. Den har ikke sneakers!

Andet køreudstyr

Racing udstyr

Nogle kører på såkaldte R-cykler. Sådanne cykler er bygget til høje hastigheder. De, der kører på sådanne cykler, bruger også ofte læderracerudstyr. Det er dragter, der har forstærkninger på vigtige steder som skuldre, albuer, hofter og knæ. Forstærkningerne er lavet, så de har ekstra beskyttelse til høje hastigheder. Derudover bruges en løs rygbøjle. Handskerne har ekstra beskyttelse på knoerne og håndfladen. Gerne i Kevlar og carbon. Det samme gør sig gældende for støvlerne, som også har særlig beskyttelse på foden.

Krydsudstyr

Kører du på langrend, bruges specialudstyr. Indvendigt bruges enten en beskyttelsesdragt eller en brynje. En lidt tyndere skjorte og bukser bæres over dette. For at øge beskyttelsen af ​​ben og fødder anvendes specielle støvler med ekstra beskyttelse.

Dække over

Selvom tekstilerne er vandtætte, bruges der ofte betræk, både på jakkesæt, handsker og støvler. Tildækning betyder også, at udstyret forbliver renere, og at yderstoffet ikke bliver så fugtigt. Den vandtætte membran har også ofte den egenskab, at når man tager udstyret af, når det er vådt udvendigt, vil det hurtigt suge fugt indeni, når tøjet tages på igen, mens det er vådt.

Rygbøjle beskytter rygsøjlen.

Airbag / airbag

Nogle motorcyklister ønsker at beskytte sig selv endnu mere end ved hjælp af tøj. Airbagveste er blevet meget populære. Airbagveste er refleksveste med indbyggede airbags, der udløses, hvis føreren falder af motorcyklen.

4. Køreteknik

4.0 Introduktion

Køreteknik

At køre på motorcykel kræver meget mere fysisk kontrol af dig som fører end i en bil. I dette kapitel ser vi på grundlæggende teknikker til at kunne køre på motorcyklen sikkert og effektivt.

I dette kapitel kan du læse om:

• Siddestilling og forankring
• Hjørnekørsel
• Bremsning i sving
• Styrekommando
• Valg af spor
• Kørsel med last og passagerer
• Kørsel i regnvejr

4. Køreteknik

4.1 Forankring og siddestilling (1/2)

Siddestilling

Din siddeposition påvirker styring, bremsning, kursstabilitet, stødabsorbering, frihøjde og vægtskift under acceleration. Med en god forankring som udgangspunkt er det nemt at finde en god siddestilling.

Hvis du har den forkerte siddestilling, mens du kører, kan det føre til, at du ikke kan udføre den manøvre, du ønsker i en situation, eller at cyklen ikke kan udføre sit arbejde.

Med en god siddestilling opnår du:

• Bedst mulige overblik.
• Bedst mulige forankring.
• Mindre træthed og slitage.
• Nemmere og mere effektiv betjening af styringerne.

Når du første gang sidder på en motorcykel, skal du stå på fodstøtterne og sætte dig lige ned. Lad dine hænder falde på plads på styret. Nu hvor du er på motorcyklen, så sørg for at finde de forskellige knapper og instrumenter, før du kører afsted.

Siddepositionen er forskellig fra cykel til cykel

Hvad der er den korrekte siddestilling afhænger både af dig og den motorcykel, du skal køre på. På en sportscykel er siddestillingen mere fremadrettet end på en turcykel. På en cruiser læner du dig endnu mere tilbage.

God siddestilling på en let motorcykel.

God siddestilling på en mere "sportslig" motorcykel.

Forankring

Ankerpunkterne

Når du skal være præcis i din køreteknik og især i sving, kræves det, at du har god kontakt med motorcyklen uden at klynge dig til den. Fodpindene, sadlen og tanken er gode forankringspunkter. Hvis du er opmærksom på disse punkter, vil du være i stand til at styre mere bevidst og kontrollere din bremsning godt.

For at have en god forankring bør du køre med:

• løse og frie arme
• bøj albueleddet
• løst greb om brættet
• krop let fremadbøjet
• resten af ​​kroppen solidt forankret i motorcyklen
• tæernes baller hviler på pløkkene.

Kørestilling - små forhindringer i vejen

Bliv siddende

Nogle gange skal man køre over små bump, huller og lavninger eller ting i vejbanen. For at bevare kontrollen over motorcyklen i sådan en situation, skal du sikre dig, at du holder en god forankring i fodpindene. Du kan hæve din rumpe lidt fra sadlen og klemme dine knæ mod tanken, men hold din krop siddende. Du opnår et lavere tyngdepunkt og dine knæ fungerer som støddæmpere, samtidig med at du har god forankring. Når cyklen kører over det, der er i vejen, har du så bedre kontrol. Samtidig vil din krop forblive rolig, selvom cyklen hopper. Så genvinder du hurtigere kontrollen over motorcyklen og slipper for at klynge dig til styret.

Armene

Husk - Kør ikke med stive arme. Du bør lade dem hænge afslappet, selv når du tvinger en lille forhindring i vejen. Du mister nemmere kontrollen over motorcyklen, hvis du ikke er afslappet i kroppen.

Dårlig asfalt kan give udfordringer.

4. Køreteknik

4.2 Hjørne (1/2)

Kører i sving

God forankring er særlig vigtig ved sving. Siddestillingen og køreteknikken er afgørende for, hvordan du kommer igennem svingene.

Ved indgangen til et sving vil du hurtigt bemærke de kræfter, der virker på dig. En kraft, der vil trække dig udad i svinget, er drejekraften. Det er vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre, når disse kræfter virker på motorcyklen. Drejekraften stiger med kvadratet af hastighedsforøgelsen. Det betyder, at blot en lille stigning i hastigheden har stor indflydelse på drejekræfterne.

For meget drejekraft

En motorcykel advarer ikke så tydeligt som en bil, når grænsen er tæt på i et sving. Motorcyklen vil normalt ligge på vejen, indtil drejekraften bliver for stor. En udskridning og væltning er normalt resultatet derefter.

Den ideelle tur

Mange elementer

De første sving man tager som ny kører er selvfølgelig ikke perfekte. At køre et ideelt sving er en af ​​de egenskaber, som du træner gennem meget kørsel. Til sidst vil alle de øjeblikke, der udgør et ideelt sving, blive automatiseret, og du vil udføre det uden at tænke over det før og under selve svinget.

Før turen:

• Hav en god siddestilling med en solid forankring.
• Planlæg positionen i banen.
• Juster din hastighed ved at sætte farten ned og vælge det rigtige gear.
• Find ud af et omdrejningspunkt - det punkt, hvor du vil give styrekommandoen.
• Kig godt igennem svinget og hold blikket frem mod svingets udgang eller forsvindingspunkt.

I svinget:

• Giv præcis styrekommando ved omdrejningspunktet.
• Sid afslappet med tryk på den yderste fodpind.
• Sørg for korrekt gaskontrol.
• Hold øjnene på forsvindingspunktet.
• På vej ud af svinget - ret motorcyklen roligt ud ved at justere gashåndtaget og med styrekommando.

Vi vil se nærmere på siddeposition, hovedposition, styrekommando og gasregulering.

Siddestilling på skift

Når du kører i et hjørne, vil din siddestilling påvirke, hvordan motorcyklen opfører sig. Nogle gange bliver du nødt til at ændre din kørestilling gennem et sving for at modvirke eller forstærke virkningen af ​​drejekraften på motorcyklen. Vi har tre forskellige siddepositioner, der bruges ved vending:

Læn dig med - Dette er den sædvanlige siddestilling, som du bruger i de fleste sving. Motorcyklistens krop skal følge motorcyklens akse. Hovedet skal være i en vinkel, der gør øjnene så vandrette som muligt.

Læn dig ind - Denne position bruges typisk til aktiv kørsel. Lean in bruges også, når du ikke længere kan lægge cyklen over, før den letter ned ad bakken. For at opnå lean in skubber du din rumpe over på indersiden af ​​sadlen og så vil din kropsvægt betyde, at du får større frihøjde og en mindre nedlægningsvinkel. Bemærk, at forskellige motorcykler har forskellig frihøjde i sving.

Ved kørsel på grus eller andet glat underlag er det risikabelt at vælge lean in, da det øger sandsynligheden for at vælte.

Læn dig ud – Dette er en teknik til hurtigt at skifte kurs, når hastigheden er for lav til, at du kan sætte cyklen mere ned i et sving. Med denne stilling har du også bedre balance, hvis du skulle begynde at glide med motorcyklen.

Blik og hovedposition

Blik og hovedposition

Synet er vigtigt for din balance. Vi er vant til at se vandret, hvilket betyder at hovedpositionen er lige i forhold til jorden.

En tommelfingerregel, når du kører på motorcykel er, at du skal kigge, hvor du skal hen – så langt fremme som muligt. Dette kaldes forsvindingspunktet. Kigger du mod grøften kan du ende i grøften, hvis du ser på den modkørende trafik risikerer du ubevidst at drive for langt til venstre i din vognbane. Hvis der er en forhindring i vejen, skal du se dig omkring forhindringen og ikke direkte på den.

Hold øjnene på forsvindingspunktet.

Bremse og dreje

Ved kraftig opbremsning vil hovedet ofte automatisk falde lidt og du vil få ubalance i cyklen. Det skal du bevidst modvirke ved at skubbe blikket opad og fremad.

I bøjninger bliver dette endnu vigtigere. Så skal du bevidst holde hovedet, så dine øjne er så vandrette som muligt. Så får du bedre kontrol og overblik i det rigtige perspektiv. Ved at kigge langt frem mod udgangen af ​​svinget, får du automatisk hovedet i en god position i forhold til svingets krumning.

Styrekommando

At dreje

For at en motorcykel kan dreje, skal den lænes over til den side, du vil dreje mod. For at opnå dette kan du derfor læne din krop over til den side, du går. Men dette er en langsom og upræcis måde at dreje på, der resulterer i lange og slakke sving. En bedre og mere præcis styreteknik er at bruge styrekommandoer.

Styrekommando

For at skubbe en motorcykel igennem et sving, en undvigemanøvre eller lignende bruger man styrekommandoer. Styrekommando betyder, at du skal dreje lidt "modsat" for at cyklen kan vælte (det er cyklen, der vælter, der får den til at vende).

Når du kommer ind i et højresving og skal følge det igennem, starter du med at give et kort, præcist skub i højre side af styrehuset. Så vil forhjulet styre til venstre et kort øjeblik, mens resten af ​​motorcyklen hælder til højre og derefter drejer til højre.

Det er ikke nødvendigt med et stort skub, et kort, præcist skub på styrehuset er nok - Skal du til højre, skubber du let på det højre styrehus. Hvis du skal til venstre, skal du trykke let på venstre styr.

Ved at skubbe let på venstre styr, vil motorcyklen styre til venstre.

Korrekt hastighed i svinget

Gaskontrol

Med gasregulering mener vi, hvordan føreren kontrollerer mængden af ​​gas, der gives gennem et sving, og dermed stabiliserer motorcyklen i den ønskede nedstigningsvinkel.

Mængden af ​​gas

• Giv mindre gas – Hvis du slipper gassen gennem svinget, vil motorcyklen lægge sig længere ned og dreje strammere. Motorcyklen er overstyring.
• Giv mere gas - Hvis du øger mængden af ​​gas gennem hjørnet, vil motorcyklen rette sig mere og mere ud, og hjørnet bliver slappere. Motorcyklen er understyret.
• Giv lige nok gas - Mellempunktet mellem de to foregående hjælper dig med at køre et ideelt sving. Men der vil være situationer, hvor du vil justere gennem kontrolleret gasregulering.

Øv gashåndtaget i sving.

Sådan drejer du en motorcykel - styrekommando

4. Køreteknik

4.3 Bremsning (1/2)

Kraftig opbremsning

Så længe du har en god kørestrategi og er opmærksom i trafikken, er behovet for at bremse pludselig ret lille. Men du skal være forberedt på uforberedte hændelser, for der vil opstå situationer, hvor du pludselig skal bremse med al din magt.

En motorcykel, der bremser kraftigt, bliver let ustabil og vaklende, hvis føreren ikke har kontrol over situationen og har øvet gode bremseteknikker. Hvordan du bremser vil afhænge af, om du kører på en lige strækning eller i et sving.

Hård opbremsning på lige strækning

• Forankring – Sørg for at holde knæene fast mod tanken for at få ordentlig forankring, før du bremser.
• Løse og frie arme - Med stive arme mister du kontrollen. Benene, ryggen og maven skal gøre arbejdet med at optage de kræfter, der er i svinget, ikke armene.
• Se lige frem - Dit blik skal løftes og du skal se langt frem, så du holder den bedst mulige kurs.
• Beslutsom – Du skal ikke slå på bremsen, men være blød og beslutsom.
• Hold siddestillingen - Vent med at sætte benene på jorden, indtil motorcyklen er stoppet helt.

God forankring er vigtig ved opbremsning.

Forbremsen er hovedbremsen

Forskellige typer motorcykler har forskellig fordeling af bremsetrykket og nogle har en automatisk fordeling af dette. Den korrekte bremseteknik varierer derfor fra cykel til cykel, men husk at forbremsen skal være din hovedbremse.

Forskellen mellem en racercykel og en chopper

Der er forskel på en racercykel og en chopper, når det kommer til bremsefordelingen/effekten på baghjulet. En chopper har mere vægt på baghjulet og dermed ofte et bedre vejgreb for bagbremsen.

Bremsning i sving

Find den rigtige hastighed før svinget

Det bedste er selvfølgelig at gøre op med opbremsningen, inden du starter svinget. Men nogle gange opstår der situationer gennem et sving, der kræver, at du sætter farten hurtigt ned.

Det, der sker, hvis du forsøger at bremse hårdt i et sving, er, at motorcyklen forsøger at rette sig op og vil styre ud af svinget. Ved at bruge den rigtige teknik bevarer du den korrekte vendekurve gennem hele svinget. Det bør du øve dig på, så du automatisk gør de rigtige ting, hvis du pludselig skal bremse i et sving.

Hård deceleration i sving

• Forsvindingspunktet - Lad dit blik følge forsvindingspunktet gennem svinget.
• Blødt – Du skal bremse blødt, men samtidig sikre dig, at du bremser fast.
• Styrekommando - For at forhindre cyklen i at rette sig op og tage dig ud af svingkurven, skal du bruge styrekommando. I et venstresving skubber du på venstre styr, og i et højresving skubber du på højre styr. Udført korrekt vil motorcyklen så bibeholde nedgearingen gennem svinget, samtidig med at du bremser.
• Ret op - Inden du stopper helt, skal du sørge for, at motorcyklen er rettet op, så du ikke vælter i svinget.

Forskellige underlag

Er underlaget glat i svinget, skal du være ekstra skånsom med at bremse, så du ikke skrider. Undgå at gå i panik og bukke under for fristelsen til at bremse hårdt lige foran en forhindring i svinget – så mister du hurtigt kontrollen.

På grus kan du også nemt få baghjulet til at skride, hvis du skal bremse hårdt under svinget.

Færdighedstest

Køreturen op

I kapitlet om motorcyklens konstruktion så vi, at du gjorde brug af motorcyklens tekniske viden, både til teoriprøven og til kørsel. Det samme gælder køreteknikken. Efter du har gennemført sikkerhedstjekket på opkørslen, skal du igennem en færdighedsprøve, hvor du skal løse fem opgaver inde på et lukket område. Hver opgave skal udføres to gange.

Færdighedstest

• 1 - Kravl og balance - Kør langsomt gennem en lille forhindringsbane markeret med kegler for at vise, at du har god balance og kan manøvrere ved lave hastigheder.
• 2 - Drejeteknik - Kør et jævnt venstresving med mindst 30 km/t. Kurven er sat op med kogler.
• 3 - Effektiv bremsning - Hold en hastighed på mindst 50 km/t, og brems derefter optimalt til standsning efter at have passeret to kegler.
• 4 - Overstyring - Kør gennem port A, manøvre til venstre for en forhindring og drej tilbage gennem port B. Skal udføres uden brug af bremser eller nogen særlig hastighedsreduktion.
• 5 - Bremsning i et sving - Hold 2. eller 3. gear gennem venstre kurve, brems til stop, når du passerer en kegle midt i svinget. Stop med god balance i slutningen af ​​svinget.

4. Køreteknik

4.4 Valg af spor og placering (1/3)

Handlingsrum og sporvalg

Aktionsrum

Manøvreplads er den sikkerhedszone, du opnår i trafikken ved aktivt at holde tilstrækkelig afstand til potentielle risikofaktorer. Med plads til at manøvrere får du både tid og plads til at tilpasse din kørsel i situationer, der opstår på grund af dårlig dømmekraft og manglende køreteknik. Behovet for manøvredygtighed styrer også, hvilke sporvalg du vælger i de lige og gennemgående sving.

For at træffe de bedst mulige vognbanevalg skal du hele tiden analysere de trafikale situationer foran dig:

• Hvor skal jeg placere mig for at få det bedst mulige greb?
• Hvor skal jeg placere mig for at få det bedst mulige overblik?
• Hvordan skal jeg køre for at blive set og forstået af andre trafikanter?
• Hvordan skal jeg positionere mig for at give andre trafikanter det bedst mulige handlingsrum?

Du bør også tænke på parathed til handling

• Hvilke muligheder har jeg for at afvise, hvis nogen skærer den modsatte tur?
• Hvad hvis der er en forhindring omkring svinget?
• Hvad hvis du pludselig skal bremse?

Valg af spor

Placering for tæt på kantstenen vil øge chancerne for, at chauffører passerer dig med for kort afstand, og du kan lettere blive skubbet ud af vejen.

Placering for tæt på midterlinjen kan medføre, at modkørende kommer for tæt på, og risikoen for kollision øges. Store køretøjer som busser og lastbiler vil forårsage vindtryk, når de passerer, hvilket kan forstyrre din kørsel. Nogle gange kan sådan en placering også invitere dig til at blive overhalet til højre.

Sørg for, at din placering giver dig flugtmuligheder.

Normal stilling - lige frem

Udgangspunktet for sporvalg/placering er det, vi kan kalde den normale placering. Den normale placering er lidt til venstre for midten af ​​egen bane, og det er denne placering, vi vælger, når der ikke er grund til at vælge en anden placering. Vi bruger typisk den normale placering på lige strækninger.

Med en position lidt til venstre for midten af ​​din egen bane, vil du:

• Hold tilstrækkelig afstand til trafikken i modsat retning.
• Få tilstrækkelig afstand til kanten, så du kan vende væk ved eventuelle konflikter.
• Vær tydeligt synlig både for modkørende og for trafikken bag dig.

Undtagelser fra normal placering

Vi vil nu se på nogle situationer, hvor du bør vælge en anden placering end den normale placering. Sådanne situationer kan for eksempel være kørsel i sving, positionering i forhold til specielle køretøjer, positionering på veje af varierende standard og positionering i varierende vejr- og køreforhold.

Normal placering - vend

Højresving

Når du kører et højresving, skal du normalt placere motorcyklen i venstre del af din vognbane i god tid før selve indkørslen til svinget. Når du er cirka halvvejs gennem svinget, skal du have en position til højre for midten af ​​din egen vognbane.

Du må ikke overdrive positionen før svinget - Sørg for at du ikke kommer over i modkørende vognbane.

Venstresving

For at opnå optimalt råderum i et venstresving placerer man normalt motorcyklen mod kantstenen i sin egen vognbane i god tid før svinget. Gennem svinget skifter du din position mod et punkt til venstre for midten af ​​banen.

Heller ikke her må du overdrive positionen i banen. Ned ad bakke i et sving er desværre en af ​​de mere almindelige motorcykelulykker.

Målet med stillingen før svinget og den gang, du laver sideværts i banen gennem svinget, er, at du opnår en blidere kurve end svingets egen krumning.

4. Køreteknik

4.4 Valg af spor og placering (2/3)

Aktiv positionering i tilfælde af sigtbarhed

Nogle steder vil forholdene være særlige, så der kræves en anden placering end den normale placering. Dette kaldes aktiv placering. Et eksempel på dette er kørsel i bygader, hvor parkerede biler fjerner en del af udsynet til eventuelle fodgængerfelter. I sådanne tilfælde bør du vælge en placering længere fra rækken af ​​biler / kanten end normalt. På den måde øger du sikkerheden og samtidig får du bedre udsyn og sikkerhedsmarginer.

En køretur gennem Oslo byder på utallige synlighedsforhindringer, som du skal tage højde for.

Typiske sigtbarhedshindringer kan være:

• Parkerede biler.
• Bus ved stoppestedet.
• Levende hegn og grøn vækst langs vejkanten.
• Hus tæt på vejen.
• Containere eller andre ting placeret i siden af ​​vejen.

I området med udsynshindringer skal man tænke på sikkerheden og vedtage bremseberedskab eller indsatsberedskab for at få en kortere reaktionstid. Hvis du er forberedt, er det nemmere at reagere hurtigt og korrekt.

Bremseberedskab

Bremseberedskab eller handlingsberedskab betyder, at du holder den ene hånd over bremsegrebet og din fod over bremsepedalen. På denne måde får du en kortere reaktionstid.

Handleberedskab

Bremseberedskab eller handlingsberedskab betyder, at du holder den ene hånd over bremsegrebet og din fod over bremsepedalen. På denne måde får du en kortere reaktionstid.

Kørsel mellem rækker af biler

Mange steder er trafikken tæt, og der opstår køer. Så er det fristende at køre mellem rækkerne af biler for at komme hurtigere frem. Der er en stor risiko forbundet med at køre på en sådan måde. Du ved aldrig, om nogen af ​​bilisterne slingrer eller skifter vognbane uden at have set sig i spejlet eller tjekket deres blinde vinkler.

I dag er det accepteret i Norge, at man kan køre mellem rækker af biler, hvis hastigheden er lav, svarende til ganghastighed.

I sommermånederne hører vi ofte om ulykker mellem motorcykler og biler på de store indfaldsveje til Oslo, Bergen og andre større byer.

Som motorcyklist skal du her selv tage ansvar; hold lav fart og god afstand til dem du kører imellem. Se nøje på vejafmærkningerne. Husk især at det ikke er tilladt at krydse spærrelinjer.

4. Køreteknik

4.5 Kørsel under forskellige forhold (1/2)

Kørsel i regnvejr

At køre i regnvejr er udfordrende. Du får dårligere udsyn og dårligere vejgreb. Det skal du tage højde for og håndtere.

Regnvejr og sigtbarhed

Når du kører i regnvejr, vil du have dårligere udsyn gennem visiret. Bemærk især, at regndråber lettere klæber til et snavset visir. Sørg derfor for regelmæssig vask. En skylning i lunkent vand efter hver køretur anbefales.

Muddersprøjt fra modkørende og trafikken foran dig kan også være ubehagelig. Sørg for at få plads omkring dig, så du kan undgå det værste.

Ved regn er der også ofte dug på visiret. Det kan du modvirke ved at have en lille åbning på visiret. Derefter strømmer luft ind og forhindrer ophobning af dug. Nogle hjelme har også gode ventilationssystemer, der kan hjælpe med at forhindre dug.

Regnvejr og vejgreb

Regn og vand på vejen gør vejgrebet dårligere end normalt. Vand samler sig ofte i hjulspor og giver problemer.

Her er det vigtigt at stole på det vejgreb, du har, sidde i den korrekte kørestilling og give præcise styrekommandoer. Bliver du stiv og spændt i kroppen, vil det ofte forværre situationen og føre til dårligere kontrol over motorcyklen.

I regnvejr kan det altid betale sig at køre smart! Det vil sige, træffe valg, der gør kørsel mere sikker. Vælg en placering og et spor, der undgår vand så meget som muligt. Tag også højde for områder, der er særligt glatte i regnvejr, såsom kloakdæksler og vejafmærkninger og rundkørsler, hvor der ofte er dieselspild fra lastbiler.

Andre ting at tænke på:

• Det rigtige regntøj holder dig tør og varm. Bliver du våd, bliver du også kold. Dette kan føre til stivere og mindre kontrolleret kørsel.
• På en regnvåd asfalt kan det ofte være svært at se olie- og dieselspild på vejbanen. Planlæg derfor din kørsel og dit valg af spor, så du har flugtmuligheder.
• Hvis du begynder at skride, så tænk rigtigt, tag rolige præcise bevægelser og giv den korrekte styrekommando og gas eller brems.

Kørsel i mørke

Motorcyklister har ofte større problemer, når de kører i mørke end en bilist. Forlygten er betydeligt mindre og giver ofte en meget dårlig lyskegle foran motorcyklen. Når du sætter motorcyklen over, vil lyskeglen også ændre sig og give dig dårligere udsyn.

Mange motorcyklister har også plettede eller sodede visirer. Det giver dårligere udsyn i mørke end et klart visir.

Fra lys til mørk

• I en pludselig overgang fra lyse omgivelser til mørke skal du justere din hastighed for at tage højde for den reducerede synslinje. Det er især relevant, når du kører ind i en dårligt oplyst tunnel i dagslys, eller når du kører ud af en oplyst tankstation om natten.

Forskelligt underlag

Vejnettet du kommer til at køre på består af delvist slidte og dårlige veje. Du vil blandt andet opleve revner i asfalten, huller fra vinterens saltning, slid og hjulmærker fra tæt trafik. Det er vigtigt at tage hensyn til vejens tilstand under kørslen. Du skal derfor altid se langt frem, vurdere vejen og omgivelserne, inden du beslutter dig for den bedst mulige placering.

Store huller i vejen kan også få dig til at miste kontrollen.

Slid og ælde skaber ofte store huller i kørebanen. På tør asfalt kan det ofte give det bedste greb i hjulsporet. Er du på kanten af ​​banen, kan dækket glide og skride motorcyklen ud, men det kan også hjælpe i sving. Når det regner, vil der samle sig meget vand i hjulsporene. Dette øger risikoen for akvaplaning. Det er da vigtigt for motorcyklisten at undgå hjulsporene.

Langsgående revner skaber ubalance i motorcyklen. Undgå disse.

Kører du på landet, kan traktorer og andet trække jord og ler ud på asfalten. Dette gør vejgrebet dårligere og kan få dig til at miste kontrollen.

I regnvejr og fugtig asfalt er der områder, der er særligt glatte, såsom:

• Mandehulsdæksel
• Sporvogn og togskinner
• Vejafmærkning
• Brosten
• rundkørsler

Når nutidens veje skal vedligeholdes og asfalteres, fræser det svenske vejvæsen ofte asfalt. Det kan medføre, at vejen bliver meget sporet, og der samler sig en masse smågrus i sporene. Det er da vigtigt, at dine forankringspunkter på motorcyklen er stabile og faste. Hvis motorcyklen begynder at bevæge sig sidelæns og vakle, så sæt dig fast og roligt på motorcyklen og hold et fast greb om styret. Lad dine arme og overkrop være afslappet.

Når man kører på sådanne veje, er opmærksomheden ofte rettet mod overfladen. Det betyder, at det bliver sværere at opfatte trafikskilte og forskellige situationer, der opstår omkring os. Ved at sætte farten ned kan du modvirke problemerne med dette.

Skal du ind på en vej med løst underlag, bør du altid sætte farten ned først, så du kan lære underlaget kontrolleret at kende. Nye grusveje kan være særligt krævende for motorcykler. Kører du på løst underlag, kan det være meget fordelagtigt at øge trykket på fodstøtterne. På motorcykler, der er designet til sådan kørsel, er det almindeligt at stå på fodstøtterne.

4. Køreteknik

4.6 Kørsel med last og passagerer (1/2)

Kørsel med last og passagerer

En motorcykels køreegenskaber ændres af øget vægt af bagage og passagerer.

• For meget vægt bagtil vil få motorcyklen til at overstyre, altså at den drejer mere end beregnet.
• Har du for meget vægt foran på motorcyklen, vil den understyre, så drejer den mindre end beregnet.
• Det er altid nemmest at styre en understyret motorcykel, da man kan lægge den mere over for at komme igennem svinget. En overstyret motorcykel vil derimod svinge kraftigere end beregnet, og så bliver det sværere at bevare kontrollen.
• Prøv altid motorcyklen efter at have læsset den. Så bliver du mere fortrolig med ændringer i styreegenskaberne.

Kørsel med læs

Når du læsser en motorcykel, er det bedst at gøre det i bagagebokse, der er tilpasset din cykel. Disse giver lidt luftmodstand og holder sig godt på plads under kørslen.

Har du tre bagagebokse, så pak det tungeste lavt i sidetaskerne. Den letteste ting skal placeres i topboksen. Tjek motorcyklens registreringskort for den tilladte vægt. Har du også en tanktaske, er det bedst at opbevare de tungeste ting der. Så ændrer motorcyklens tyngdepunkt sig ikke så meget.

Bemærk, at bagagebokse kan have begrænset hastighedsgodkendelse. Se brugervejledningen for detaljer.

Vognkortet

Tjek, hvor meget last du kan tage med dig i punkt 8 i køretøjslicensen - nyttelast inklusive passagerer. Du kan selv finde ud af hvad motorcyklen vejer ved at trække 75 kg fra punkt 8 - egenvægt med fører. Chauffører er altid sat til 75 kg i vognkortet, uanset klasse.

Kørsel med en passager

Passageren bør sidde så tæt på føreren som muligt for at få den bedst mulige forankring. Så vil passageren nemmere kunne mærke motorcyklens og førerens bevægelse og følge dem.

Hvis passageren sidder for langt væk fra føreren, vil lufttrykket få passageren til at vakle bagved. Så bliver det sværere for føreren at bevare kontrollen.

Passageren skal følge førerens bevægelser:

• Kig langt frem og følg vejen med øjnene.
• Hovedpositionen skal være med øjnene vandret, ligesom føreren.
• Passageren skal se fremad på den rigtige side af førerens hoved: Ved højresving skal passageren se fremad på førerens højre side. Ved venstresving skal passageren se frem til venstre for føreren.
• Passageren skal holde fast i førersiden.

5. Ansvaret

5.0 Introduktion

Ansvar

Med at køre på motorcykel følger et stort ansvar, ikke kun moralsk, men også juridisk. Vi vil nu se på nogle vigtige ansvarsbestemmelser.

I kapitel 5 vil vi især gennemgå følgende emner:

• 5.1 Køretøjets stand og brug
• 5.2 Registrering og ejerskifte
• 5.3 Økonomisk ansvar og forsikring
• 5.4 Sanktioner
• 5.5 Egnethed

5. Ansvaret

5.1 Køretøjets stand og brug (1/2)

Ansvar for motorcyklens tilstand

Før du kører

Ifølge færdselsloven har du et ansvar for at vide, at motorcyklen er i forsvarlig og lovpligtig stand, inden du kører. Udlåner du din motorcykel, er du også ansvarlig for, at køretøjet er i forsvarlig stand, når du udlåner den. Og at låneren faktisk har kørekort til motorcyklen.

• At køretøjet er i lovpligtig stand betyder, at det opfylder alle tekniske krav, der er fastsat gennem forskellige regler og forskrifter.
• I praksis betyder det, at køretøjet er i sikker stand, at det er trafiksikkert, både for føreren, passagererne og andre trafikanter.

Under kørsel

Du er også ansvarlig for, at motorcyklen er i sikker og lovlig stand under kørslen. Hvis der opstår en fejl under kørslen, kan du fortsætte, så længe fejlen ikke påvirker trafiksikkerheden.

Eksempler

• Under kørslen holder lyset over nummerpladen op med at virke. Motorcyklen er da ikke længere i lovlig stand, men den er stadig i sikker stand. Du behøver derfor ikke stoppe for at reparere fejlen.
• Ved kørsel i mørke holder baglygterne op med at virke. Motorcyklen er ikke længere trafiksikker, fordi andre trafikanter kan have problemer med at se dig i tide, og den er derfor ikke længere i sikker stand. Du skal stoppe ved første lejlighed og reparere fejlen eller tilkalde hjælp.

Under kørslen er kun føreren ansvarlig for køretøjets tilstand.

Ordentlig stand

Hvis et køretøj skal bruges, skal det være i god stand. God stand betyder, at køretøjet er trafiksikkert. Hvis du for eksempel har en alvorlig bremsefejl, eller bremselygterne ikke virker, er køretøjet ikke i sikker stand.

Køretøjet kan være i god stand, selvom det ikke er i lovlig stand. Du kan for eksempel køre en bil med en ødelagt forlygte om dagen og i godt lys, selvom en sådan bil ikke er i lovlig stand. Men - reparer lampen så hurtigt du kan.

I en stat i henhold til reglerne

At et køretøj er i forskriftsmæssig stand betyder, at det opfylder kravene i køretøjsreglementet. Det vil sige, at alle funktioner fungerer og er, som de skal være - for eksempel lygter, dæktryk og spejle.

Andre vigtige bestemmelser om ansvar

Før du kører

Som trafikant har du et stort ansvar, både i forhold til de valg du træffer og det udstyr du bruger.

• Synlighed - Du skal altid have tilstrækkelig udsyn til alle sider. Der må ikke være installeret noget, der kan hindre udsynet eller virke forstyrrende.
• Korrekte dæk - Du er ansvarlig for, at motorcyklen har tilstrækkelig trækkraft i forhold til føreren.
• Lån - Du er ansvarlig for, at den, der låner din motorcykel, har kørekort til motorcyklen og er egnet til at køre.
• Tyverisikring - Du er forpligtet til at "tage passende foranstaltninger" for at forhindre uautoriseret brug af motorcyklen. Det betyder blandt andet, at du skal låse køretøjet, så ingen uvedkommende kan tage det.
• Politi - Du er forpligtet til at standse ved en færdselskontrol og følge instruktioner, indtil kontrollen er afsluttet, eller indtil du har fået tilladelse til at forlade stedet. Du er også forpligtet til at fremvise nødvendige dokumenter og overholde de stillede krav.
• Forhindringer - Du er forpligtet til at flytte motorcyklen til et egnet sted, hvis den er placeret som en fare eller hindring for færdsel. Hvis dette ikke er muligt, skal du advare andre bilister med nødsignallys, advarselstrekant eller på anden måde.

5. Ansvaret

5.2 Registrering og ejerskifte (1/2)

Registrering af et motorkøretøj

Som udgangspunkt skal alle motorcykler være indregistrerede for at kunne bruges.

For at registrere et køretøj for første gang i Norge, skal du gå til en trafikstation. Du skal tegne en færdselsforsikring og bevise, at vejafgifter og afgifter er betalt, før du kan få køretøjet indregistreret.

Køretøjer, der er indregistreret, har en nummerplade (bogstavkoden i registreringsnummeret) og et registreringskort.

Transportkortet består af to dele:

• Del 1, som altid skal medbringes ved kørsel.
• Del 2, som ikke må opbevares sammen med motorcyklen. Du bør opbevare det sikkert derhjemme, du har brug for det, hvis du skal sælge din motorcykel.

Trafikforsikring

Også kaldet ansvarsforsikring.

Trafikforsikring er en obligatorisk forsikring, som du skal have på næsten alle køretøjer. Er du skyld i et færdselsuheld, dækker færdselsforsikringen skader på en anden person og andres ejendom. Det dækker også skader på dig selv.

Forsikringen dækker ikke skader på egen ejendom. Til det skal du have en hjelm.

Ejerskifte

Når du køber eller sælger en motorcykel, skal Statens vegvesen have besked om den nye ejer. I den forbindelse er der en række regler, som er vigtige at sætte sig ind i:

• Ejerskiftet skal anmeldes til det svenske vejvæsen senest tre dage efter, at ejerskiftet fandt sted.
• Den tidligere ejer (sælger) er ansvarlig for, at salgsmeddelelsen fremsendes. Ellers tilfalder alle fremtidige gebyrer/krav stadig den tidligere ejer.
• Salgsmeddelelsen kan leveres online eller på papir. Leveres salgsmeddelelsen online, skal både køber og sælger benytte onlinetjenesten.
• Hvis du ikke bruger online-tjenesten, anbefaler det svenske vejvæsen, at del 2 af køretøjslicensen bruges som salgsmeddelelse.
• Både køber og sælger skal underskrive salgsmeddelelsen. Hvis det leveres online, skal begge godkende salgsmeddelelsen.
• Når salgsanmeldelsen er indgivet og tinglyst, får den nye ejer tilsendt et brev om, hvad der skal ordnes, krav om trafikforsikringsafgift, bompengekrav, eventuelle bøder mv.
• Den nye ejer kan ikke bruge motorcyklen, før et nyt kørekort er modtaget.

5. Ansvaret

5.3 Økonomisk ansvar og forsikring (1/2)

Trafikforsikring

Alle chauffører er som udgangspunkt økonomisk ansvarlige for de skader, køretøjet forårsager, uanset om chaufføren var uheldig eller skødesløs.

For at sikre, at den, der kommer til skade, får erstatning, skal alle motorcykler være forsikret (ofte betegnet som ansvarsforsikring).

Trafikforsikringen dækker skader vedr

• andre mennesker
• andet køretøj (hvis føreren af ​​det andet køretøj ikke kan debiteres for den opståede skade)
• andres ejendom (f.eks. hvis du kører ind i et hus eller et hegn)
• chaufføren (dvs. dig selv, hvis du er chaufføren)

Trafikforsikringen dækker ikke skader på din egen motorcykel. For at sikre dig mod skader på din egen motorcykel, skal du tegne en køretøjsskadeforsikring (også kaldet motorkøretøjsforsikring).

Trafikforsikringen dækker ikke skader på dit eget køretøj.

Bilskadeforsikring

For at sikre dig mod skader på din egen bil, skal du tegne en bilskadeforsikring. Den er måske bedre kendt under navnet kasko.

Forsikring og regres

Hvis forsikringsselskabet skal foretage en forsikringsudbetaling på grund af skader, der er din skyld, kan de kræve penge tilbage fra dig. Det kalder vi regression.

Forsikringsselskabet kan kræve regres, hvis du

• forårsagede skaden forsætligt eller var meget uforsigtig
• var påvirket af alkohol eller andre stoffer
• havde stjålet motorcyklen eller brugt den i forbindelse med en forbrydelse
• kørsel uden gyldigt kørekort
• praksis køre ulovligt

Passagerer kan også få klippet deres billet eller miste deres ret til kompensation, hvis de f.eks. vide, at køretøjet er stjålet.

5. Ansvaret

5.4 Sanktioner (1/2)

Sanktioner

Som chauffør skal du kende - og overholde - alle relevante love og regler udstedt af myndighederne.

Ved overtrædelse af love og regler kan myndighederne (politiet, parkeringsmyndighederne, Vejvæsenet) reagere.

• verbale advarsler
• gebyrer
• forenklede kendelser, bøder og fængselsstraffe
• point og konfiskation af kørekortet
• sanktioner i forbindelse med køretøjet, såsom adskillelse og brugsforbud, beslaglæggelse af køretøjet og opbevaring, samt pant i køretøjet

Betaling

Gebyrer er ikke en straf, og kan pålægges af politiet, Vejstyrelsen på regionsvejkontoret eller af kommunale parkeringsvagter. Der kan gives et gebyr for nogle mindre alvorlige overtrædelser af færdselslovgivningen. Det gives blandt andet, hvis kørekortet efterlades derhjemme, hvis selen ikke bruges, ved kørsel med dæk med for lille mønsterdybde samt ved overbelastning.

Forenklet præsentation

Forenklet stævning kan pålægges politiet ved forskellige færdselsforseelser, som f.eks fartovertrædelser, kørsel i strid med visse færdselstavler/vejafmærkninger, kørsel mod rødt lys.

Bøde

En bøde er et påbud, der ikke er forenklet, og dermed registreres i bøderegistret.

Betinget fængsel

En person, der idømmes en betinget dom, skal ikke afsone i fængsel, forudsat at han opfylder visse betingelser.

Den, der idømmes ubetinget fængsel, skal afsone straffen i fængsel.

Depositum

Hvis nogen har pant i dit køretøj, betyder det, at de kan kræve, at du sælger køretøjet for at betale det, du skylder.

Spritkørsel

Det er ulovligt at køre bil med en promille over 0,2 i Norge. I færdselsloven er der særskilte straffebestemmelser for spirituskørsel.

Hvis du bliver dømt for spirituskørsel, kan du få...

• fint, hvis alkoholkoncentrationen i blodet er mellem 0,2 og 0,5 promille. I nogle tilfælde også tab af kørekort i højst et år.
• bøde og betinget eller ubetinget fængsel samt tab af kørekort i mindst et år, hvis alkoholkoncentrationen i blodet er mellem 0,5 og 1,2 promille
• bøde og ubetinget fængsel samt tab af kørekort i mindst et år, hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 1,2 promille

Afstå efter kørsel

Hvis du er involveret i en ulykke eller anden hændelse, som du mener, eller burde forstå, kan føre til en politiefterforskning, må du ikke indtage alkohol eller andre stoffer i de første seks timer efter kørslen. Når blodprøven eller udåndingsprøven er taget, eller du får at vide af politiet, at de ikke vil tage prøver, gælder dette forbud ikke længere.

Obligatorisk afholdenhed

Erhvervschauffører er omfattet af lov om obligatorisk afholdenhed. Loven siger, at du ikke må drikke alkohol, hvis der er 8 timer eller mindre, til du skal på arbejde. Du skal selvfølgelig heller ikke drikke alkohol, når du er på arbejde.

OPMÆRKSOMHED!

Du kan blive dømt for spirituskørsel med en alkoholkoncentration under 0,2 promille, hvis du har udvist stor uforsigtighed under kørslen.

5. Ansvaret

5.5 Egnethed (1/2)

Egnethed

Kørefærdigheder forringes væsentligt, hvis du er træt eller påvirket af stoffer og visse lægemidler. Du får længere reaktionstid, du træffer dårligere beslutninger og du bliver mindre kritisk i trafiksituationer.

Derfor står der i færdselsloven, at du ikke må køre eller forsøge at føre et køretøj, når du er i en sådan tilstand, at du ikke kan anses for egnet til at køre sikkert.

Manglende egnethed kan opdeles i to kategorier:

• Alkohol, andre stoffer og farlige stoffer.
• Sygdom, træthed, forvirring og psykiske tilstande.

At køre på motorcykel, når du er træt, kan være farligt. Tag 15 minutters hvil.

Alkohol og stoffer

I Norge har vi en promillegrænse på 0,2 , og det er ulovligt at køre bil, hvis din promille overstiger denne. Det er også ulovligt at køre med en lavere promille end dette, hvis promillen gør dig uegnet til at køre bil.

Alkohol i blodet forbrænder med 0,10-0,15 promille i timen. Forbrændingen kan ikke fremskyndes af kaffe, fysisk aktivitet eller andre faktorer. Kun tiden kan reducere promilleniveauet.

Risikoen for at blive dræbt i trafikken er næsten tusind gange højere med en promille over 1,5 sammenlignet med en promille på 0,5.

Det er åbenlyst, at brugen af ​​narkotiske stoffer og trafikfarlige stoffer ikke hører sammen med motorcykler, men problemet er alligevel ret stort.

Politiet anholder omkring 6.000 bilister om året for mistanke om spirituskørsel og omkring 4.000 bilister om året for mistanke om anden beruselse (kilde: Folkehelseinstitutttet).

Træthed og sygdom

Træthed

Mangel på søvn kan føre til en betydelig forringelse af køreevnen på samme måde som påvirkning af alkohol. At være vågen i mere end 20 timer svarer til en promille på 0,8. Søvn er det eneste, der hjælper, når du er træt, så tag en 15-minutters "power nap" frem for at udsætte dig selv og andre i trafikken for unødvendig fare.

Ulykkesstatistikker viser, at træthed er en medvirkende årsag til omkring 15 % af dødsulykkerne i trafikken (Kilde: Vejdirektoratets dybdegående analyser af dødsulykker)

Når du er træt, svækkes din synssans betydeligt.

Sygdom

Forkølelse, hovedpine, kvalme eller andre hverdagslidelser kan gøre det svært at koncentrere sig. Så kan det være en god idé at lade motorcyklen stå.

Indflydelse af stoffer som årsag

I denne film ser vi nærmere på stoffers påvirkning som årsag til dødsulykker.

6. Vejen og trafikanterne

6.0 Introduktion

Trafiksystemet

Din adfærd i trafikken og samspillet mellem de forskellige dele af færdselssystemet er i høj grad styret af love og regler i færdselsloven og færdselsregler. Desuden styres trafikken gennem vejafmærkninger, skilte og lyskryds.

I kapitel 6 vil vi gennemgå:

• 6.1 Trafiksystemet og trafikstyring
• 6.2 Vej- og vejafmærkning
• 6.3 Tegn
• 6.4 Trafiklys
• 6.5 Trafikanterne

Færdselsreglerne

Egentlig "Regler om kørende og gående trafik." Færdselsreglerne indeholder blandt andet reglerne om placering, vigepligt, særlige hastighedsbestemmelser, overhaling, standsning og parkering.

6. Vejen og trafikanterne

6.1 Trafiksystemet og trafikstyring (1/2)

Hvad styrer trafikken?

Uden et sæt regler, som alle følger, ville trafikken være kaotisk og livstruende. Derfor har vi love, regler og regler, der regulerer, hvordan alle elementer i trafiksystemet skal fungere, og hvordan vi skal opføre os i trafikken.

Myndighederne har gennem lovgivning givet os både generelle og særlige regler om adfærd i trafikken, krav til køretøjer, krav til vejmiljøets udformning og til trafikafvikling.

Trafikregulering

Det største og måske vigtigste emne i klasse B er regulering af trafikken . Regulering af færdsel dækker over alt indenfor trafiksystemet – Det vil sige alt fra skilte, trafikafmærkninger, love og regler for færdsel. Du bør derfor læse dette kapitel flere gange.

Trafikstyringen

Færdselsreglerne og færdselsloven giver os retningslinjer for, hvordan vi skal køre og opføre os i trafikken. Vi kan sige, at de er en del af trafikstyringen.

Vigtige love og regler

Forhold som vigepligt, standsning og parkering, hastighed, vognbaneskift, brug af lys og signaler osv. er underlagt flere forskellige love og regler. De vigtigste af disse er færdselsloven og færdselsreglementet.

Færdselsloven

Færdselsloven indeholder mange vigtige bestemmelser, der regulerer vores adfærd i trafikken. Særligt vigtigt er "Grundlæggende regler for færdsel", som er hovedforordningen om adfærd i trafikken.

Vejtrafiklovens bestemmelser gælder for al trafik med motorkøretøjer i Norge. Bestemmelserne gælder også for cyklister og andre, der færdes i trafikken, når de befinder sig på en vej eller et område, hvor biler eller andre motorkøretøjer normalt kører.

Færdselsloven indeholder også vigtige bestemmelser vedr

• fart
• under påvirkning af alkohol af føreren
• pligter i tilfælde af trafikuheld
• øvelsesløb
• lovovertrædelser og straffe

Vejtrafikloven er i Norges love

Færdselsreglerne

"Forskrifter om kørsel og gående færdsel" - bedre kendt som færdselsreglerne - indeholder bestemmelser om adfærd i trafikken.

Færdselsreglerne gælder på offentlige eller private veje, gader eller pladser, der er åbne for almen trafik.

I færdselsreglerne finder du regler om bl.a

• brug af kørebanen, køretøjets position i kørebanen og vognbaneskift
• vigepligt
• pligter over for fodgængere
• vende og vende
• særlige hastighedsbestemmelser
• stop og parkering

Motor køretøj

Motorkøretøj er en samlebetegnelse for alle køretøjer, der drives af egen motor.

Biler, knallerter, traktorer, motoriserede plæneklippere og scootere såsom Segway betragtes alle som motorkøretøjer. En elcykel er ikke defineret som et motorkøretøj.

Generel trafik

At et sted er åbent for almindelig trafik betyder, at der normalt er trafik der, selvom det måske ikke altid er åbent for alle.

Grundreglen for trafik

Færdselslovens § 3 lægger grundlaget for al adfærd i trafikken, og kaldes derfor også grundreglen for færdsel. Du skal altid have grundreglen for øje, når du færdes i trafikken. Når nogen ikke følger grundreglen, opstår der let trafikfarlige situationer, og en overtrædelse af denne paragraf er derfor ofte grund til at miste kørekortet i en periode.

Grundreglen for trafik siger:

"Alle skal færdes med omtanke og være opmærksomme og forsigtige , så der ikke kan opstå fare eller forvoldes skade, og så den øvrige trafik ikke unødigt hindres eller forstyrres."

"Fodgængere skal også vise hensyn til dem, der bor eller opholder sig ved vejen."

Når du kører, er det derfor din grundlæggende pligt at være:

• Hensynsfuld – Tag hensyn til andre trafikanters behov og ikke kun dine egne.
• Vær opmærksom - Vær fokuseret og opmærksom og vær meget opmærksom på trafikken.
• Forsigtig - Kør på en måde, der reducerer risikoen for ulykker og skader. Tilpas din hastighed efter forholdene og vis dine medtrafikanter på en overskuelig måde og i god tid, hvad du vil.

Når du passerer andre trafikanter, skal du være forsigtig.

Grundreglen for trafik

I denne film ser vi nærmere på 3 forskellige situationer, der viser grundreglen for trafik i praksis.

6. Vejen og trafikanterne

6.2 Vej- og vejafmærkninger (1/4)

Vejen

Vejen er en vigtig del af trafiksystemet.

I færdselsreglerne er en vej defineret som "en offentlig eller privat vej, gade eller plads, der er åben for almindelig færdsel." Vejafmærkningerne skelner mellem forskellige dele af vejen og giver vigtig information om, hvilke regler der gælder.

Generel information om vejafmærkning

• Længdemarkering anvendes til at opdele kørebanen i kørebaner/angive kørebanens yderkant.
• Tværafmærkning bruges blandt andet til at markere stoplinjer, vigelinjer og fodgængerbaner.
• Gul afmærkning skelner mellem trafik i modsat retning.
• Hvide markeringer skelner mellem trafik i samme retning.

Generel trafik

At et sted er åbent for almindelig trafik betyder, at der normalt er trafik der, selvom det måske ikke altid er åbent for alle.

Vejkomponenter

Ud over definitionen af ​​vej indeholder færdselsreglerne definitioner af mange andre vigtige begreber om vejen og vejmiljøet.

• Kørebane – Den del af vejen, der er beregnet til normal kørsel.
• Kørebane – Hver af de langsgående baner, som en kørebane er opdelt i ved afmærkning, eller som er bred nok til trafik med en række biler.
• Vejskulder – Den del af vejen, der ligger uden for kantsten.
• Cykelbane – Bane, der ved hjælp af offentlige færdselstavler og afmærkning er beregnet til cyklister.
• Midterskiller/Trafikbane – Fysisk forhindring mellem to baner.

• Fortov - "Faciliteter" for fodgængere, der er adskilt fra kørebanen af ​​kantsten.
• Gang- og cykelsti – Vej, der ifølge offentlige færdselstavler er beregnet til fodgænger-, cykel- eller kombineret gang- og cykeltrafik. En sådan vej er adskilt fra en anden vej af græsplæne, grøft, hegn, kantsten eller på anden måde.

Vejkomponenter

Denne film viser de mest almindelige komponenter i et vejkryds i et typisk byområde.

6. Vejen og trafikanterne

6.2 Vej- og vejafmærkninger (2/4)

Vejafmærkning midt på kørebanen

Bane linje

En vognbanelinje advarer om, at overhaling kan foregå sikkert, så længe der ikke er modkørende trafik, og sigtbarheden er god. Banelinjen består af korte gul/hvide linjer med lange intervaller. Mellemrummet skal være 3 gange så langt som stregen. Når hastighedsgrænsen er 50 km/t eller lavere, vil linjen være 1 meter og mellemrummet 3 meter. Når hastighedsgrænsen er 60 km/t eller højere, øges længden til 3 meter for linjen og 9 meter for mellemrummet.

Meddelelseslinje

En advarselslinje advarer om, at overhaling vil være risikabelt, ofte fordi du ikke vil være i stand til at have en lang nok sigtelinje. Det er derfor lovligt at køre forbi, men det kræver, at man har fuld kontrol. Selve stregen består af lange gul/hvide streger med korte mellemrum, hvor stregerne er 3 gange så lange som mellemrummene. Når hastighedsgrænsen er 50 km/t eller lavere, vil pladsen være 1 meter og linjen 3 meter, men når hastighedsgrænsen stiger til 60 km/t eller højere, øges længden til 3 meter for pladsen og 9 meter til linjen.

kombinerede linjer

I de tilfælde, hvor du og modkørende trafik har forskellige udsigter forude, vil du ofte se kombinerede linjer. Ved kombinerede linjer skal du følge linjen nærmest dig. På billedet skal modkørende følge advarselslinjen, mens trafik i din retning skal følge vognbanelinjen.

Spærrelinje

En spærrelinje består af en uafbrudt linje, der advarer om, at overhaling ikke er mulig. Går du over spærregrænsen, risikerer du at få frakendt dit kørekort. I billedeksemplet til højre ser du en kombineret linje med to barrierelinjer, en for hver kørselsretning. Vi kalder denne kombination en dobbelt blokeringslinje.

Forbudt område

Et begrænset område er et skraveret område, der ikke må krydses. Sådanne afspærrede områder bruges ofte i kryds eller til at adskille trafik på motorveje. Som med spærrelinjen er det strengt forbudt at krydse spærreområdet og kan i værste fald føre til, at du mister dit kørekort i en periode.

Pile

Pilene angiver, at banen skal benyttes af trafikanter, der skal køre i den retning eller en af ​​pilens retninger. Før større kryds vil disse pile også optræde på informationsskilte, der hænger over vejen, da de let skjules af trafikanter foran eller under sne og sjap om vinteren.

6. Vejen og trafikanterne

6.2 Vej- og vejafmærkninger (3/4)

Vejafmærkning på siden af ​​kørebanen

Skillelinje

En skillelinje består af lige lange linjer og mellemrum og adskiller ofte kørebaner fra f.eks. cykelbane eller buslomme. Adskillelseslinjer bruges også til at adskille baner beregnet til offentlig transport og taxaer fra de øvrige baner.

Grænselinje - fast

En fast kantlinje er hvid og løber langs yderkanten af ​​kørebanen. Solide kantlinjer anvendes både på kørebaner med tovejskørsel og kun trafik i én retning.

Grænse - stiplet

På veje med en vejbredde på under 6 meter er kørebanen ikke opdelt i kørebaner og derfor er der heller ingen linje midt på kørebanen. I stedet bruges stiplede linjer på siden, som består af lige lange linjer og mellemrum.

Tværgående vejafmærkning

Vejstrækning

En vigegrænse er en tværgående vejafmærkning bestående af trekanter, der markerer stoppunktet for vigepligt i et kryds. Vigelinjer bruges også ved indkørsel i rundkørsler.

Stop linje

En stoplinje er en ubrudt linje, der markerer stoppunktet foran lyskryds og ved stopskilte.

Crosswalk

En fodgængerbane er markeret med tykke hvide striber og lige store mellemrum. Du er vigepligt for fodgængere, der ønsker at krydse vejen over fodgængerfeltet. Når man nærmer sig et fodgængerfelt, hvor en fodgænger venter, skal man tydeligt sætte farten ned for at vise, at man viger for fodgængeren.

Vær opmærksom på, at ikke alle gangstier er afmærket med gangstiskilt, og at nogle gangstier kan være hævet.

6. Vejen og trafikanterne

6.3 Tegn (1/4)

Skilt

Du skal kende de forskellige grupper af skilte, og hvad hvert skilte betyder for din videre kørsel.

Vi vil nu se på de forskellige skiltegrupper, men for en komplet gennemgang af alle skilte skal du gå til kapitel 10, "Skiltoversigt"

Vigtig!

På den officielle teoriprøve bliver din viden om tegn grundigt testet. Nogle opgaver handler blot om at kende betydningen af ​​et bestemt tegn, mens man i andre opgaver får vist en situation, hvor man skal tage hensyn til flere tegn på samme tid.

I sidste kapitel af kurset finder du en komplet liste over alle skilte, der bruges i Norge i dag

Skiltet grupperer

I denne film gennemgår vi skiltegrupperne.

Faretegn

Fareskilte advarer om særlig fare på en vejstrækning. Det kan være en advarsel om ujævnheder i vejen såsom skarpe sving, glatte vejbelægninger eller ujævne veje. Fareskilte advarer også om trafikanter, som man skal passe på, dyr, der kan være i vejen eller andre tænkelige farer.

Alle fareskilte er formet med en rød trekant på ydersiden og en hvid baggrund. Undtagelsen er, når sådanne skilte er sat op i en kort periode, typisk i forbindelse med vejarbejde. Derefter anvendes en gul grundfarve.

Fareskilte vil ofte have underskilte, der informerer om afstand, omfang eller i hvilken periode skiltet gælder. Det nederste skilt kan også have symboler, pile eller tekst med vigtig yderligere information til faretegnet.

Placeringen af ​​fareskiltet afhænger af fartgrænsen på stedet:

• Er hastighedsgrænsen 60 km/t eller lavere, placeres skiltet mellem 50 og 150 meter fra faren.
• Skiltet placeres 150–250 meter fra faren, når fartgrænsen er 70 km/t eller højere.
• Ved hastigheder på 90 km/t eller højere placeres fareskiltene normalt 400 meter fra faren.

Skiltet advarer om et farligt sving.

Vigepligt og vigepligtsskilte

Vigepligt og vigepligtsskilte regulerer vigepligten i kryds eller på en vejstrækning. Skiltene i denne kategori har varierende design baseret på deres opgave.

Vigepligts- og vigepligtsskilte kan have underskilte, der angiver f.eks. afstand eller forløbet af en vigepligt.

6. Vejen og trafikanterne

6.3 Tegn (2/4)

Forbudsskilt

Forbudsskilte er skilte, der forbyder noget på en vejstrækning eller et sted, eller ophæver et forbud. Som udgangspunkt gælder forbudstavlerne i kørselsretningen, hvorfra skiltet er op til næste kryds (men nogle forbudstavler gælder indtil de aflyses af andre skilte). Skiltet med fartgrænsen på en strækning er også et forbudstavle.

Forbudsskiltene er runde med rød kant og hvid baggrundsfarve. Undtagelsen er for midlertidig skiltning, hvor bundfarven er gul, og skiltene for standsning og parkering forbudt, hvor bundfarven er blå.

Forbudsskilte kan også have underskilte, der beskriver tid, omfang mv

Forbudt til motorkøretøjer.

Obligatorisk tegn

Påbudsskiltene gælder for et påbud på en vejstrækning eller et sted. Bestillingen gælder som regel, hvilken vognbane du skal bruge, eller hvilken retning du må køre i et kryds.

Påbudsskiltene er runde med blå grundfarve og kan have underskilte, der oplyser, hvilke trafikanter skiltet gælder for.

Tvungen vognbane.

Informationsskilt

Oplysningsskilte angiver, at særlige regler, herunder forbud og påbud, gælder eller ophører med at gælde for den pågældende vejstrækning eller sted. De fleste informationsskilte er firkantede med en blå baggrundsfarve. Informationsskilte, der informerer om banernes videre bevægelse, har en hvid baggrundsfarve.

Som de fleste andre skiltegrupper kan informationsskilte også have underskilte, der giver mere detaljeret information om hovedskiltet.

Crosswalk.

6. Vejen og trafikanterne

6.3 Tegn (3/4)

Serviceplade

Serviceskilte giver information om nødhjælp, vejbetjening, seværdigheder og meget mere. To eller flere symboler kan kombineres på samme skilt. Afstand og yderligere information om servicestedet kan også angives på skiltet.

Serviceskilte, der informerer om nødhjælp og vejbetjening, er firkantede, med blå kant og sort eller rødt symbol. Skiltene, der informerer om seværdigheder, naturoplevelser eller udendørsaktiviteter, er firkantede, med en brun kant med brune symboler.

Retningsskilte

Retningsskilte giver information om stednavne, virksomheder, vejruter, vejbanevalg, vejvalg og afstand til destination. I modsætning til de andre skiltetyper har retningsskilte ikke underskilte. I stedet kan tekst, tal og symboler stå på selve vejskiltet. Hvis offentlige færdselstavler er gengivet på vejvisningstavler, betyder det, at der er opsat tilsvarende skilte på den vej, de henviser til.

Farvekoder til vejskilte

• Geografiske mål motorvej - blå baggrund og hvid tekst
• Geografiske mål andre veje – gul baggrund og sort tekst
• Andet mål – hvid baggrund og sort tekst
• Midlertidig vejledning - orange bund og sort tekst
• Turistdestination - brun bund og hvid tekst

Det store gule skilt til højre er et udkørselsskilt.

Undertegnede

Underskilte er kun gyldige, når de står sammen med et hovedskilt, og giver yderligere afklaring, udvidelse, udfyldelse eller begrænsning af hovedskiltets betydning eller gyldighedsområde.

Undertavle til hovedskilte, der anvendes til midlertidig skiltning i forbindelse med vejarbejder, kan have en gul grundfarve.

Underskiltet viser afstanden til det hovedskiltet advarer om.

Markeringsskilt

Afmærkningsskilte informerer om vejens videre forløb eller om forhindringer på eller i nærheden af ​​kørebanen. Kantstenspæle og trafikkegler regnes også inden for denne kategori

Midlertidige afmærkningsskilte kan have rød grundfarve og gule eller hvide symboler.

Retningsmarkering.

6. Vejen og trafikanterne

6.4 Trafiklys (1/3)

Trafiklys

I kryds, hvor der er en jævn trafik af trafikanter, reguleres trafikken ofte med lyskryds. I de senere år er mange lyskryds skiftet ud med rundkørsler for at forbedre trafikafviklingen, men vi finder stadig en del lyskryds i de større byer her i landet. Vi vil nu se på, hvad de forskellige trafiklys betyder:

• Grønt lys – betyder, at du kan passere signal- eller stoplinjen, hvis vejen er fri.
• Gult lys – advarer om, at et rødt lys straks vil tænde, og at du skal stoppe. Har du ikke tid til at stoppe, fordi du har god fart og er tæt på krydset, er det som regel bedre at køre gennem krydset end at bremse pludselig lige før.
• Rødt lys – betyder, at du ikke må passere en signal- eller stoplinje.
• Rødt lys sammen med gult lys - advarsel om, at det snart bliver grønt.
• Blinkende gult lys eller intet lys - betyder at lyskrydset er ude af drift og så gælder skiltning eller de almindelige regler om vigepligt.

Fodgængersignal

• Lyset viser en grøn eller en rød mand.
• Rød betyder, at fodgængere ikke må begynde at krydse kørebanen, hvis dette vil hindre bilister eller medføre fare. Fodgængere, der allerede er kørt ind på kørebanen, kan fortsætte med at krydse.
• Grøn betyder, at fodgængere kan krydse kørebanen.
• Et blinkende grønt signal advarer om, at signalet om kort tid vil skifte til rødt, og har samme betydning som et rødt signal.

Pil signal

• Signalet gælder for dem, der ønsker at køre i den retning, pilen viser.
• Pilsignal kan have en, to eller tre lysåbninger. Hvis pilesignalet ikke lyser, skal du følge hovedtrafiklyset. Hvis begge lyser, men du går den vej, pilen peger, skal du følge pilen.

Andre trafiklys

Banesignal

• Et rødt kryds angiver et forbud mod at bruge feltet i signalets retning.
• Grøn pil angiver, at feltet kan bruges.
• En gul pil angiver, at vognbanen bliver lukket, og at bilisterne straks skal skifte vognbane i den retning, pilen viser.

Blinkende signal foran jernbanen

• Et rødt blinksignal angiver, at trafikanter skal standse ved stoplinjen eller i sikker afstand foran signalet.
• Et hvidt blinksignal indikerer, at jernbaneoverkørslen kan passeres i overensstemmelse med færdselsreglernes bestemmelser. Et hvidt blinkende signal viser også, at signalanlægget er i drift.

Blinkende lys pil

• Pilen markerer, hvilken side der skal passeres.
• Blinkende lyspile opsættes normalt i forbindelse med vejarbejde.

Signal til offentlig transport

• Signal til offentlig transport.
• S står for stop og betyder dermed det samme som rødt lys ved et normalt lyskryds.

6. Vejen og trafikanterne

6.4 Trafiklys (2/3)

Autoritetspyramiden

Du vil ofte støde på situationer i trafikken, hvor færdselsregler, vejafmærkning, skiltning og lyskryds kommer i konflikt med hinanden. For at du ved, hvad du skal følge, er det vigtigt, at du lærer rangeringen af ​​disse ind imellem, den såkaldte "autoritetspyramide".

Myndighedspyramiden fortæller dig derfor, at politiet er i toppen. Hvis for eksempel en politimand viser dig at køre, skal du køre uanset hvad eventuelle vigepligtskilte eller lyskryds viser.

Trafiklys er under politiet. Det betyder, at så længe lyskrydsene er aktive, går de foran eventuelle vigepligtsskilte. Kommer du til et lyskryds, og har du grønt lys, men der samtidig er et vigepligtskilt der, er det lyskrydset, der gælder. Er lyskrydset derimod ude af drift, skal du vige efter vigepligtsskiltet.

Under lyskryds er der skilte og vejafmærkninger. Så hvis et vigepligtsskilt fortæller dig, at du har vigepligt på en krydsende vej, har du vigepligt, selvom færdselsreglernes almindelige vigepligtsregler faktisk sige, at trafik fra venstre har forkørselsret.

I bunden af ​​myndighedspyramiden findes færdselsreglerne og andre gældende regler.

Tip!

I teoriprøven får man ikke nødvendigvis opgaver om autoritetspyramiden direkte, men man bliver som regel stillet spørgsmål om situationer, hvor man skal bruge autoritetspyramiden for at finde det rigtige svar.

Autoritetspyramiden

I denne film ser vi, hvordan autoritetspyramiden påvirker passagen af ​​et kryds.

Politi og trafikkontrollanter

Der er ikke altid regler, skilte og lys er nok til at sikre en sikker og effektiv afvikling af trafikken. I nogle tilfælde, såsom trafikuheld eller vejarbejde, vil der være behov for at regulere trafikken manuelt – altså at en person dirigerer trafikken på stedet. På andre tidspunkter kan du blive vinket ind til et tjek i regi af politiet eller Statens vegvesen.

Personer med autoritet til at give anvisninger i trafikken

• Politi - Dirigerer trafikken, når der har været et trafikuheld, eller når andre årsager får trafikken til at stoppe. Derudover udfører politiet også forskellige former for kontrol, såsom fartkontrol, selebrug og promillekontrol.
• Told - Toldere kan vinke trafikanter ind til kontrol. Sådanne kontroller foregår normalt ved grænseovergangene, hvor det normalt kontrolleres, at du ikke medbringer smuglergods, men køretøjet kan også skilles ad, hvis papirerne ikke er i orden.
• Den svenske vejmyndighed - Den svenske vejmyndighed udfører nogle af de samme kontroller som politiet; teknisk kontrol, bæltebrug mv.
• Vejarbejde - Ved vejarbejde vil der helst være en eller flere personer, der dirigerer trafikken forbi det pågældende område. Disse har ofte orange eller andet selvlysende tøj og lys til at dirigere trafikken med. Der kan også opsættes midlertidig skiltning, da med gul grundfarve.

Opgaver i trafikkontrol

Du er forpligtet til at standse ved en trafikkontrol og følge anvisninger, indtil kontrollen er afsluttet, eller indtil du har fået tilladelse til at forlade stedet. Du er også forpligtet til at fremvise nødvendige dokumenter og overholde de stillede krav.

Trafikstrøm

Når der er meget trafik, vil der ofte være meget trængsel, og vi får dårlig trafikafvikling. I myldretiden er trafikafviklingen ofte værst.

6. Vejen og trafikanterne

6.5 Menneskehandlere (1/3)

Smuglerne

Færdselsloven og færdselsreglerne kræver, at du som motorcyklist tager hensyn til andre trafikanter. Som motorcyklist har du et stort moralsk og juridisk ansvar og de krav, der stilles til dig, er strenge – meget strengere end de krav, der stilles til bløde trafikanter.

Færdselsreglerne indeholder særskilte bestemmelser, der pålægger os at udvise ekstra forsigtighed i forhold til fodgængere, børn, ældre og personer med nedsat funktionsevne.

For at opnå en effektiv og sikker trafikafvikling skal man som bilist også være særligt opmærksom på nogle andre trafikanter, især større køretøjer og tohjulede.

Bløde trafikanter

Bløde trafikanter er ikke-motoriserede trafikanter som fodgængere, cyklister, kickere, skiløbere osv. Bløde henviser til, at bløde trafikanter er særligt udsatte for trafikulykker og kollisioner.

To-hjulede

Med tohjulede mener vi her motorcykler, knallerter og cykler.

De bløde trafikanter

Med bløde trafikanter mener vi cyklister, fodgængere og andre ikke-motoriserede trafikanter - de trafikanter, der har størst risiko for at komme alvorligt til skade ved en ulykke. Man skal være ekstra opmærksom på nogle bløde trafikanter, og for at undgå ulykker mellem køretøjer og særligt sårbare bløde trafikanter findes følgende bestemmelse i færdselsreglerne:

Bløde trafikanter er sårbare og ofte sværere at få øje på end køretøjer.

Som bilist er du særligt forpligtet til at holde en tilstrækkelig lav hastighed og om nødvendigt stoppe med det samme ved forbikørsel

• børn, der opholder sig på eller i nærheden af ​​vejen
• skolepatrulje
• person, der bruger hvid stok eller førerhund til blinde
• en anden person, der kan antages at lide af en skamplet eller sygdom, der hæmmer ham/hende i trafikken
• sporvogn eller bus, der er stoppet eller er ved at stoppe ved et stoppested

Børn

Du er forpligtet til at holde en tilstrækkelig lav hastighed og om nødvendigt stoppe med det samme, når du passerer børn, der befinder sig på eller i nærheden af ​​vejen.

Baggrunden for denne regel er hovedsageligt, at:

• Børn er impulsive og gør uventede ting.
• Børns synsfelt er meget mindre end voksnes (mangler samme vidvinkel).
• Børns hørelse er også underudviklet, blandt andet er børn dårligere til at høre, hvor en lyd kommer fra.
• Børns evne til at bedømme distance og hastighed er dårligere end voksnes.
• Børn forstår ikke, hvordan trafikken fungerer, og har intet begreb om reaktionstider og bremselængder.

Da børn er små, skal man være særlig opmærksom på relevante områder, og tilpasse sin hastighed, så man undgår ulykker som følge af, at børn bliver gemt bag parkerede biler.

Cykling

Selvom flere og flere steder anlægger deres egne cykelstier, er det ikke usædvanligt at møde cyklister på vejen. At dele vejen med bløde trafikanter kræver, at man er ekstra opmærksom. Derudover er der nogle særskilte bestemmelser for cyklister i færdselsreglementet.

At forbedre samspillet mellem motorcyklister og cyklister

• Hold god afstand til cyklister på vejen. Når du passerer cyklister, bør du have en sikkerhedsmargen på 1,5-2 meter. Et godt tip er at flytte lige så langt til siden, som du ville gøre for en bil.
• Cykelstier er for cyklister, kørsel i cykelbanen er ikke tilladt.
• Hvis du skal dreje, skal du vige for cyklister, der kører ligeud. Signalér og tjek den blinde vinkel, før du drejer.
• Selvom cyklister også skal følge færdselsreglerne, kan man ikke gå ud fra, at alle cyklister kender reglerne. Vær forberedt på cyklister, der kan være ved at vende, selvom de ikke har signaleret, og cyklister, der cykler mod kørselsretningen i ensrettede gader.

6. Vejen og trafikanterne

6.5 Menneskehandlere (2/3)

Ældre og handicappede

Du er som nævnt forpligtet til at holde tilstrækkelig lav hastighed og om nødvendigt stoppe med det samme, når du passerer en person, der bruger hvid stok eller førerhund til blinde og for personer, der har handicap eller sygdomme, der hindrer dem i trafikken.

Alderdom fører naturligvis til nedsat syn og hørelse og ofte nedsat smidighed. Derfor bliver det sværere for ældre at få et godt overblik over trafiksituationen og det bliver også sværere at færdes i trafikken, hvilket du som bilist skal tage højde for.

Blinde og handicappede vil naturligvis også ofte have svært ved at færdes i trafikken.

Vis tydeligt over for ældre og handicappede, at du stopper for dem.

Gåture

Færdselsreglerne indeholder desuden en særskilt bestemmelse, der kræver, at man udviser ekstra forsigtighed over for fodgængere i trafikken.

Som motorcyklist skal du:

• Giv fodgængere tilstrækkelig plads på vejen.
• Giv plads til fodgængere, hvis du krydser en gangsti eller fortov, og når du kører i en gågade eller gadehave.
• Vig for fodgængere, der befinder sig i et fodgængerfelt eller er på vej ud af det (gælder fodgængerfelter, der ikke er reguleret af lyskryds eller politi).
• Stop og giv plads for passagerer, der stiger af eller ønsker at stige på en sporvogn ved et stoppested uden en trafikø, hvis du kører forbi en sporvogn til højre.
• Undgå at standse ved fodgængerfelter.

Gratis måde

For at gøre det nemmere for nogle særlige trafikanter kræver færdselsreglerne, at vi giver dem vige. At give efter betyder, at man skal gøre, hvad man kan for at lade dem passere og mindske risikoen for ulykker ved at svinge til siden og eventuelt stoppe.

Store køretøjer

Som fører af en motorcykel skal du tage højde for store køretøjers begrænsninger sammenlignet med små køretøjer og være med til at lette en effektiv trafikafvikling.

Lastbiler har brug for ekstra plads til at dreje. Tage hensyn til!

Overvej især følgende forskelle mellem store og små køretøjer:

• Fart. Store køretøjer accelererer langsommere.
• Vægt. Højere vægt fører til længere bremselængder.
• Akselafstand. En større akselafstand fører til en større venderadius.
• Syn. Det kan være svært/umuligt at se, hvad der sker foran/bagved/siden af ​​et stort køretøj.

Ved at handle på følgende måde bidrager du til bedre trafikstyring:

• Tillad store køretøjer den nødvendige plads til at fuldføre sving.
• Du er velkommen til at give afkald på din vigepligt for at undgå at tvinge et stort køretøj til at sænke farten eller stoppe (tunge køretøjer, der skal bremse, vil tage lang tid om at genvinde marchhastigheden, hvilket vil påvirke alle bagkørende bilister).

Akselafstand

Afstanden mellem forakslen (forhjulene) og bagakslen (baghjulene) på et køretøj. I billedeksemplet ser du akselafstanden på en bil.

Heste

Ulykker med heste og motorcykler sker meget sjældent, men konsekvenserne kan ofte være alvorlige.

Som kusk har du et stort ansvar for, at passagen af ​​hesten foregår uden fare. For at passere hesten ordentligt, skal du:

• Reducer hastigheden, når du nærmer dig.
• Sørg for, at hesten og rytteren har set dig.
• Stop og vent, hvis hesten virker skræmt eller ukontrolleret.
• Undgå pludselige bevægelser – kør stille og roligt forbi hesten.

7. Kørsel

7.0 Introduktion

I trafikken

Inden du kører i trafikken første gang, bør du øve dig i grundlæggende observationsteknikker og tænke over, hvordan du bedst gør dig forståelig af andre trafikanter. Du bør også vide, hvordan motorcyklen opfører sig fysisk i forhold til fart, vejgreb og bremsning.

I kapitel 7 vil vi gennemgå:

• 7.1 Trafiksituationen og kørselsprocessen
• 7.2 Se reglerne
• 7.3 Om hastighedsbegrænsninger
• 7.4 Hastighed, trækkraft, bremsning
• 7.5 Hastighed og distance

7. Kørsel

7.1 Trafiksituationen og kørselsprocessen (1/2)

Trafiksituationer og kørselsprocessen

Trafiksituation er et vigtigt begreb i trafikundervisningen. En trafiksituation består af dig og dit køretøj, andre trafikanter, vejen, vejsystemet og skiltning, sigtbarhed og køreforhold og samspillet mellem disse faktorer.

Trafiksituationer varierer fra de helt enkle og overskuelige til de komplicerede og uklare. I en kompliceret trafiksituation sker der meget, som du skal forholde dig til, og store mængder information, som din hjerne skal bearbejde gennem processer.

Vi kalder denne proces for kørselsprocessen, og den beskriver, hvad du som bilist gør i trafikken, fra der sker noget, til du har reageret og reageret:

Du fornemmer – Dit øje modtager information, men din hjerne har ikke behandlet det endnu.

Du opfatter, hvad du har sanset – Hjernen genkender, hvad du ser, og hvad der sker.

Du bestemmer selv, hvad du vil gøre - Du overvejer forskellige løsninger til videre handling og vælger.

Du handler - Du implementerer det, du har besluttet at gøre.

Køreerfaring resulterer i en lavere ulykkesrisiko

En af grundene til, at erfarne bilister ender i færre ulykker end yngre bilister, er, at de har oplevet mange flere forskellige trafiksituationer. Derfor kan de lettere identificere farlige situationer, og de kan lettere beslutte, hvad de skal gøre for at undgå fare. Erfarne chauffører har også mere øvede og automatiserede færdigheder, hvilket giver dem mulighed for fuldt ud at koncentrere sig om, hvad der sker omkring dem.

Køretøj

Et køretøj er en "anordning beregnet til at køre på jorden uden skinner". Derfor er både cykler, knallerter, motorcykler og biler køretøjer. Bemærk, at knallerter, motorcykler og biler også defineres som motorkøretøjer (køretøjer, der drives af en motor).

Synet og de andre sanser

Synet

At køre på motorcykel kræver, at du hele tiden er opmærksom, og synet er den vigtigste sans, når du kører på motorcykel. Det, du ser, vil påvirke din kørsel.

Omkring 90 procent af vores information kommer gennem vores øjne. Synet er derfor den eneste sans, der stilles konkrete krav til for at få kørekort. Har du dårligt syn, skal du fremvise dit eget synsattest til køreprøven. Synsfeltet er normalt 180 grader, når vi er i ro. I sidebilledet kan vi se bevægelser og lysændringer. For at kunne se detaljer bruges skarpt syn. Skarpheden er kun 3-5 grader.

Indsnævret synsfelt

Ved øget hastighed er synet ikke i stand til at bruge hele synsfeltet. Ved kørsel med 70 km/t vil vi kun bruge omkring 70 grader af synsfeltet. Det betyder, at man ofte skal flytte øjnene for at få overblik.

Når du bærer en helhjelm, vil sigtbarheden være noget reduceret på grund af dette. Om. 15 grader på hver side forsvinder, så hovedbevægelsen er vigtig at se i den blinde vinkel.

De andre sanser

Vi bruger også vores hørelse, balance, lugtesans og led- og muskelsans, når vi kører på motorcykel. I denne forstand er alle sanser af en vis betydning, når du kører. At mærke motorcyklens bevægelse ved skift, bremsning og acceleration er en vigtig del af køreprocessen.

Vores evne til at opfatte har begrænsninger

Se og bliv set

Det, du ser og opfatter, bestemmer, hvordan du kører i trafikken. Forstår du, hvad du laver? Er du et problem for andre? Forstår de andre, hvad du skal?

Et særligt problem er, at det ofte er svært at opfatte afstanden til anden trafik. Det er også svært at opfatte hastigheden af ​​modkørende eller krydsende køretøjer. Det er noget, du skal være opmærksom på.

Da motorcykler er relativt små, er det sværere at vurdere afstanden til en modkørende motorcykel end til en modkørende. Du må derfor forvente, at modkørende sandsynligvis vil tro, du er længere væk, end du er, og at du vil holde en lavere hastighed, end du faktisk gør.

Du kan være svær at få øje på i trafikken.

7. Kørsel

7.2 Se regler (1/3)

Se reglerne

Når du færdes i trafikken, skal du hele tiden indhente information om trafiksituationen. Du får så meget som 90 % af denne information gennem dit syn. Du fortolker andre trafikanters adfærd og tilpasser din egen kørsel derefter. Men for at andre skal kunne tolke din adfærd rigtigt og have mulighed for at tilpasse deres egen kørsel, er det også vigtigt, at du er tydelig og handler i god tid. Følger du se reglerne, bliver det nemmere både at se og blive set.

Se reglerne

Se langt frem.

Flyt dit blik.

Få et overblik.

Søg altid en vej ud.

Bliv set og forstået.

1. Se langt frem

Se langt frem for at opdage og opfatte situationer så tidligt som muligt, så du kan tilpasse din kørsel i god tid.

Kig langt frem gør det også lettere for dig at stabilisere motorcyklens kurs og det bliver nemmere at placere køretøjet korrekt på vejen.

Hvor langt frem skal du se?

• I tæt bebygget område bør man se fremad, så langt gaden rækker.
• På landeveje skal du kigge mindst 400 meter frem.
• I mørke skal du prøve at se længere end køretøjets lyskegle.

Prøv at se til enden af ​​gaden.

2. Flyt dit blik

Selvom man primært skal se langt frem, skal man jævnligt føre blikket frem (hvad der sker på sideveje foran), bagud og til siderne for at kunne observere den samlede trafiksituation.

Fremad og til siderne (for eksempel for at se, hvad der sker på en sti, der kommer ind fra siden):

• Flyt blikket ofte.
• Se på hver side flere gange for at sikre dig, at du får alle de vigtige oplysninger.

Baglæns og til siderne (for eksempel for at se, hvad der sker, hvis du pludselig skal bremse eller skifte vognbane):

• Se ofte i spejlene.
• Ved opbremsning skal du tage et kig i spejlet for at tjekke, at trafikken bagved også er i stand til at stoppe. Husk, at spejlene krymper, så du kan blive "narre" til at tro, at køretøjer, du ser i spejlet, er længere væk, end de faktisk er.
• Se dig i dit spejl og den blinde vinkel, før du drejer i et vejkryds, før du skifter vognbane eller foretager andre sidebevægelser.
• Husk at tjekke den blinde vinkel.

Bevæg dine øjne ofte for at tage de farer, der måtte opstå, ind.

7. Kørsel

7.2 Se regler (2/3)

3. Få overblikket

Få overblikket for at få et overblik over hele trafiksituationen og prøv at forudsige, hvordan trafiksituationen vil udvikle sig i de næste par sekunder.

Ved en hastighed på 50 km/t kører man cirka 14 m/s. At forudsige, hvordan trafikken vil udvikle sig i de næste 10 sekunder, betyder, at man skal forudsige, hvad der vil ske de næste 140 meter.

Med en hastighed på 80 km/t kører du cirka 22 m/s. At forudsige, hvordan trafikken vil udvikle sig i de næste 10 sekunder, betyder, at man skal forudsige, hvad der vil ske de næste 220 meter.

Prøv at forudsige, hvordan trafikbilledet vil udvikle sig i de næste par sekunder.

4. Søg altid en vej ud

Søg altid en udvej eller alternativ løsning, så du har en plan for, hvad du skal gøre, hvis der sker noget.

For at vide hvilke muligheder du har, er det hensigtsmæssigt at holde god afstand til den forankørende, så du har et godt udsyn.

Vejen ud i dette tilfælde er et feltskifte.

5. Bliv set og forstået

For dig som motorcyklist er det særligt vigtigt at blive set og forstået. Du skal derfor altid køre, så andre trafikanter så vidt muligt kan tage hensyn til dig og forstå, hvad du planlægger at gøre.

For at blive set og forstået skal du:

• Placer dig rigtigt i kørebanen i god tid . For eksempel skal du på en flersporet vej komme tidligt over i venstre spor, når du drejer til venstre.
• Juster din hastighed i god tid . For eksempel skal du sætte farten ned i god tid før et fodgængerfelt, så fodgængere kan se, at du overholder din vigepligt.
• Giv tegn i god tid . Du giver signaler ved hjælp af blinklys og bremselys.
• Giv signal med lyshorn (fjernlys) eller lydhorn (horn) for at kontakte eller informere andre om farer (ifølge Færdselsreglerne er unødig brug af lyd- og lyshorn forbudt).
• Prøv at få øjenkontakt med andre trafikanter, når det er muligt, for at sikre, at de har set og forstået dig.

Ved at signalere i god tid, stopper den modkørende bil for at lade dig passere.

7. Kørsel

7.3 Om hastighedsgrænser (1/2)

Hastighedsgrænser

Der er nogle hovedregler om hastighed i færdselsloven og i færdselsreglementet.

I Norge har vi to generelle hastighedsgrænser, som gælder med mindre trafikskilte siger andet. Når særlige hastighedsgrænser ophæves, gælder de generelle hastighedsgrænser.

Generelle hastighedsgrænser

• I tæt bebyggelse: 50 km/t.
• Udenfor tæt bebyggelse: 80 km/t.

Begrebet "tæt bebygget område" er ikke defineret i loven, men der er normalt en hastighedsgrænse på 50 km/t, når man kører ind i et tæt bebygget område.

Tilpas din hastighed efter forholdene

Den vigtigste regel om fart er dog, at du selv skal vurdere, hvor meget fart du sikkert kan holde.

Føreren af ​​et køretøj skal tilpasse hastigheden efter placering, kørsel, sigtbarhed og færdselsforhold, så der ikke kan opstå fare eller forårsage gene for andre, og så den øvrige færdsel hindres eller forstyrres mindst muligt. Føreren skal altid have fuld kontrol over køretøjet.

Chauffører skal kunne standse på den vejstrækning, som føreren har overblik over, og foran enhver forudsigelig forhindring.

Reglerne betyder, at du som bilist altid skal foretage din egen vurdering af, om du kan holde fartgrænsen, eller om du skal vælge en lavere hastighed.

Bebygget område.

Udenfor tæt bebygget område.

Vejstrækning

En del af en vej. Kan være alt fra den del af vejen du ser foran dig til en strækning mellem to steder.

Hastighedsgrænser og skiltning

De generelle hastighedsgrænser for tæt bebyggelse og udenfor tæt bebyggelse gælder, medmindre skilte siger andet.

Fartbegrænsningsskilt

Fartgrænseskiltet gælder på den vej, det er placeret på, og indtil hastighedsgrænsen ændres af et andet skilt. Skilte til den nye hastighedsgrænse og ophævelse af hastighedsgrænserne er placeret på begge sider af vejen. Hvis skiltet kun er i højre side af vejen, er det en påmindelse om den aktuelle hastighedsgrænse.

Skiltet Slut med særlig hastighedsbegrænsning betyder, at den nye hastighedsgrænse er 80 km/t.

Zoneskilt

I boligområder er der en særskilt type fartgrænseskilte, såkaldt zoneskilte.

Zoneskilte gælder på alle veje, indtil de ophæves. Medmindre andet er angivet af skiltet, gælder den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t, når du passerer skiltet "Afslutning af fartgrænsezone".

Fareskilte og anbefalet hastighed

Fareskilte langs vejen informerer dig om potentielle farer og kræver normalt, at du justerer din hastighed for at undgå farlige situationer.

Mange steder er der en kombination af fareskilte og underskilte om den anbefalede maksimale hastighed. Typisk vil sådanne skilte være at finde på et meget snævert sving uden for et tæt bebygget område.

Særlige regler om hastighed

Der er også flere specifikke bestemmelser om hastighed i forskellige situationer/omstændigheder:

Chauffører skal især holde en tilstrækkelig lav hastighed og om nødvendigt stoppe straks ved forbikørsel:

• børn, der opholder sig på eller i nærheden af ​​vejen
• skolepatrulje
• mennesker, der er svagtseende eller blinde
• personer, der kan antages at have et handicap eller lider af en sygdom, der hindrer dem i trafikken
• sporvogn/bus, der er stoppet eller er ved at stoppe ved et stoppested

7. Kørsel

7.4 Hastighed, trækkraft, bremsning (1/4)

Vejgreb

Vejgreb er dækkets kontakt med det underlag, du kører på. For at kunne have godt styr på motorcyklen, skal du hele tiden have et godt greb på vejen. Der er hovedsageligt to ting, der påvirker, hvor godt dit vejgreb er:

• Motorcykel kinetisk energi - Dette er den energi, din motorcykel har på grund af din hastighed og køretøjets vægt. Jo højere kinetisk energi, jo dårligere vejgreb, når du forsøger at dreje eller bremse med en tung motorcykel i høj fart.
• Vejgreb mellem dæk og underlag – Hvor god kvaliteten af ​​dine dæk er, samt hvilken type underlag du kører på, er den anden faktor, der afgør dit vejgreb. Kører du på isglatte veje omkring nul grader med udtjente sommerdæk, har du ringe trækkraft, og chancen for, at motorcyklen glider i en anden retning, end den du kører, er stor.

Du bestemmer derfor selv vejgrebet ved at vælge godt dækudstyr og ved at holde en fornuftig fart i forhold til underlag og vejr.

Beregning af kinetisk energi

Når du fordobler din hastighed, firdobler du motorcyklens kinetiske energi. Det vil sige, at der kræves fire gange så meget energi for at stoppe en motorcykel, der kører med 60 km/t, end en motorcykel, der kører med 30 km/t. Og øger man hastigheden til 90 km/t, øges den kinetiske energi til ni gange, hvad man havde ved 30 km/t.

Husk!

Vi siger, at den kinetiske energi stiger med kvadratet af hastighedsændringen.

Find kvadratet af et tal

For at finde kvadratet af et tal skal du gange det med sig selv. Kvadraten på 2 er (2 x 2 =) 4, kvadratet på 3 er (3 x 3 =) 9 osv.

Vejgreb

Friktionen mellem dækket og vejen kaldes trækkraft. Denne friktion, og dermed vejgrebet, påvirkes af f.eks.

• Hastigheden (høj hastighed giver mindre trækkraft end lav hastighed).
• Vægten (høj vægt giver mere trækkraft).
• Dækkene (piggede, pigfrie, hårde gummi, blødere gummi osv.).
• Vejens standard (ny asfalt, gammel asfalt, grus, sand osv.).
• Kørsel (våd vejbane, iset vejoverflade, vand i hjulspor osv.).

Vejgrebet bruges til at køre motorcyklen frem, tilbage og sidelæns og til at ændre hastighed.

• Når du accelererer så hurtigt, at baghjulet snurrer, betyder det, at du har mistet al trækkraft for øjeblikket.
• Når du drejer, mister du en del af vejgrebet.
• Når du bremser, bruger du en stor del af grebet.

Som nævnt bruger man vejgreb, når man drejer, og når man skifter hastighed. For at holde vejgrebet udelukkende til styring, bør du derfor sætte farten ned, før du drejer.

Vandplaning er et fænomen, man kan opleve på våde veje, og som man skal være opmærksom på. Vandplaning opstår, når der kommer så meget vand mellem dækket og vejen, at dækket ikke kommer i kontakt med vejen. På en tohjulet motor er akvaplaning særligt slemt. Faren for akvaplaning stiger med farten. Husk derfor at tilpasse dit hastighed og sporvalg, så du undgår fænomenet.

Vinterforhold: Selv under normalt jævne vinterforhold kan vejgrebet reduceres til 1/4 af det normale.

Vinterkørsel – måske du skulle lade motorcyklen stå?

7. Kørsel

7.4 Hastighed, trækkraft, bremsning (2/4)

Reaktionslængde, bremselængde og bremselængde

Du er ude at køre og får øje på en fare længere fremme på vejen. Du beslutter dig ret hurtigt for at bremse pludseligt for at stoppe før faren. Hvor lang tid går der fra faren opstod, til man har standset motorcyklen? Hvor langt kører motorcyklen, før den stopper?

Du husker måske elementerne fra køreprocessen – opdage, opfatte, beslutte og handle. Lad os tage disse som udgangspunkt, når vi ser videre på bremsning.

• Registrer - Det tager tid fra det tidspunkt, en fare opstår, til du rent faktisk opdager faren. Vi kalder denne tid uopmærksomhedstid og den distance du tilbagelægger her kan vi kalde uopmærksomhedslængde. Der er mange faktorer, der påvirker længden af ​​uopmærksomhed og vi plejer derfor ikke at inddrage dette i opgaver omkring bremsning. En chauffør, der aktivt bruger disse regler under kørslen, vil være i stand til at opdage og opfatte farer tidligere end andre bilister.
• Opfatte og beslutte - Der går en vis tid, fra du har opdaget faren, til du beslutter dig for, hvordan du vil agere. Vi kalder denne tid reaktionstid og den tilsvarende afstand kaldes reaktionslængde. Reaktionstiden påvirkes af faktorer som førerens erfaringsniveau, årvågenhed og modenhed.
• Akt - Der går tid fra du begynder at bremse, til motorcyklen er stoppet. Den tilbagelagte strækning kaldes bremselængden. Bremselængden påvirkes af dækkets vejgreb, motorcyklens kinetiske energi og hvor hårdt du bremser.

Reaktionslængde + bremselængde = bremselængde

Kombinerer man reaktionslængde med bremselængde, finder vi motorcyklens bremselængde. Mange mennesker forveksler begreberne bremselængde og bremselængde, så sørg for at forstå forskellen mellem dem.

For at beregne reaktionslængde

For at beregne reaktionslængde skal du kende din reaktionstid og hastighed. Da reaktionstiden er angivet i sekunder, er det nyttigt, hvis hastigheden er angivet i meter i sekundet (i stedet for km i timen). For at omregne hastigheden fra km/t til m/s skal du dividere hastigheden med 3,6. Gang svaret med reaktionstiden for at finde reaktionslængden.

Eksempel!

Du kører på en landevej med 60 km/t. Du opdager en fare og overvejer, hvad du skal gøre. Det tager 2 sekunder, før du beslutter dig for, hvordan du skal handle. Hvad bliver reaktionslængden?

Først omregner du hastigheden til meter i sekundet: 60 / 3,6 = 16,67

Derefter ganges hastigheden med 2: 16,67 x 2 = 33,32

Reaktionslængden er derfor ca. 33 meter.

Hvordan beregner man ændringen i reaktionslængde?

For at beregne, hvor meget reaktionslængden ændrer sig, når hastigheden ændres, skal du først finde ændringen i hastigheden. Du kan finde den ved at beregne, hvor mange gange hurtigere eller langsommere den nye hastighed er i forhold til den gamle: Ny hastighed / gammel hastighed = hastighedsændring

Reaktionslængden ændrer sig lige så meget som hastigheden, så for at finde den nye reaktionslængde ganges ændringen i hastighed med den oprindelige reaktionslængde: Ændring i hastighed x oprindelig reaktionslængde = ny reaktionslængde

Eksempel!

Lad os sige, at du har øget din hastighed fra 60 km/t til 90 km/t. Så vil reaktionslængden være steget til (90 / 60) x 33,32 = 50 meter.

7. Kørsel

7.4 Hastighed, trækkraft, bremsning (3/4)

For at beregne bremselængden

Hvordan beregner man bremselængden?

Det er sværere at beregne bremselængde end reaktionsafstand ved en given hastighed, fordi der er så mange forskellige ting, der spiller ind.

Bremselængde er en funktion af blandt andet hastighed, underlag, vej, vægt, hvor hårdt du bremser og kvaliteten af ​​bremserne. På grund af dette forventes det ikke, at du vil være i stand til at beregne bremselængder udelukkende ud fra en angivet hastighed.

I stedet er der en række tabeller for bremselængder. Gæt gerne disse, men hvis du erfarer, at bremselængden (med maksimal opbremsning) på tør asfalt ved 20 km/t er 4 meter, så kan du beregne bremselængderne for andre hastigheder og for forskellige veje. Vi vil se hvordan.

Hvordan beregner man ændringen i bremselængden?

Det er motorcyklens kinetiske energi, der er grundlaget for ændringen i bremselængden. Ligesom den kinetiske energi ændres med kvadratet af hastighedsændringen, så ændres bremselængden med kvadratet af hastighedsændringen.

For at beregne ændringen i bremselængden skal du derfor først finde hastighedsændringen. Du finder hastighedsændringen ved at dividere den nye hastighed med den gamle hastighed. Da bremselængden ændres med kvadratet af hastighedsændringen, skal du gange hastighedsændringen med sig selv.

For at finde bremselængden efter hastighedsændringen, ganges bremselængden før ændringen med kvadratet af hastighedsændringen, som du lige har beregnet.

Eksempel

• Du laver en nødbremse ved 20 km/t. Bremselængden bliver 2 meter. Hvad ville bremselængden have været, hvis hastigheden var 40 km/t?
• Hastighedsændringen fra 20 km/t til 40 km/t: ny hastighed / gammel hastighed = 40 km/t / 20 km/t = 2
• Kvadratet af hastighedsændringen: 2 x 2 = 4
• Bremselængden efter hastighedsændringen = bremselængden før hastighedsændringen x kvadratet af hastighedsændringen, dvs.: 2 meter x 4 = 8 meter
• Bremselængden ved 40 km/t ville være 8 meter.

Husk!

• Bremselængden ændrer sig meget mere end hastigheden.
• Fordobler man hastigheden, firdobles bremselængden. Halverer man hastigheden, reduceres bremselængden tilsvarende til en fjerdedel. Hvis hastigheden ganges med tre, er bremselængden ni gange så lang!
• Under våde sommerforhold kan nødbremselængden være op til dobbelt så lang som ved tørre sommerforhold.
• Under normale vinterforhold kan nødbremselængden være så meget som fire gange så lang som under tørre sommerforhold.

For at beregne stoplængde

Stoplængden er summen af ​​reaktionslængden og bremselængden. Stoplængden fortæller dig altså, hvor langt du kører fra du opdager en fare, til motorcyklen er stoppet helt. Hvis reaktionslængden for eksempel er 10 meter og bremselængden er 20 meter, er bremselængden 30 meter.

Når du beregner stigningen i bremselængden fra en hastighed til en anden, skal du huske det

• reaktionslængden øges med hastighedsændringen
• bremselængden øges med kvadratet på hastighedsændringen

Eksempel

Du kører med 40 km/t. Reaktionslængden er 11 meter og bremselængden er 8 meter. Hvad ville bremselængden være, hvis hastigheden var 80 km/t?

Ændringen i hastighed fra 40 km/t til 80 km/t: 80 km/t / 40 km/t = 2

Reaktionslængde ved 80 km/t: 11 meter x 2 = 22 meter

Bremselængde ved 80 km/t: 8 meter x (2 x 2) = 32 meter

Stoplængde ved 80 km/t: 22 meter + 32 meter = 54 meter

Standselængden går derfor fra 19 meter ved 40 km/t til 54 meter ved 80 km/t.

7. Kørsel

7.5 Hastighed og distance (1/2)

Hastighedsblindhed

I trafikken er det ikke kun svært at beregne andre trafikanters hastighed. Det er også svært at beregne sin egen hastighed.

Fartblindhed er noget, som alle bilister oplever og betyder, at du kører med en højere hastighed, end du tror. Hastighedsblindhed er farligt, fordi det betyder, at vi har meget mindre tid end forventet til at observere og reagere (selvfølgelig er bremselængden også meget længere).

Hastighedsblindhed opleves oftest når:

• Du kører i lang tid med høj og konstant hastighed.
• Vejen er bred, klar og landskabet er åbent eller ensformigt.

For at undgå de farlige konsekvenser af hastighedsblindhed bør du især:

• Tjek din egen hastighed på speedometeret.
• Brems beslutsomt ned til en ny hastighed, når hastighedsgrænsen ændres.
• Gear ned.
• Tjek hastigheden ved at se til siden.

Afstandsvurdering

En almindelig men farlig misforståelse

Undersøgelser viser, at vi som bilister har en tendens til at tro, at afstanden til modkørende køretøjer er længere, end den i virkeligheden er. Det skal du tage højde for fx ved overhaling - Modkørende trafikanter er derfor som regel meget tættere på, end du opfatter dem som værende

Vi mener også, at hastigheden på modkørende køretøjer er lavere, end den faktisk er. Når afstanden til modkørende er mere end 300 meter, er vi ikke i stand til at skelne mellem en bil, der kører med 50 km/t, og en bil, der kører med 80 km/t.

Hvor langt væk er den modkørende bil, og hvor hurtigt kører den?

Husk især dette:

• Vi er ikke gode til at opfatte andres fart.
• Vi tror normalt, at modkørende køretøjer er længere væk, end de faktisk er.
• Vi tror normalt, at modkørende køretøjer holder en lavere hastighed, end de faktisk gør.
• Det er ekstra svært at vurdere hastigheden på små køretøjer som motorcykler og knallerter, der kommer ligeud.
• Forkert opfattelse af afstand og hastighed kan føre til farlige situationer, for eksempel ved venstresving i et vejkryds. Faren er, at vi har meget mindre tid til at krydse vejen, end vi tror.

8. Kørsel i byen

8.0 Introduktion

Kørsel i byen

I byen er trafikken ofte tæt, der er mange vejkryds og ensrettede gader, og mange køretøjer skal skifte vognbane. Der er også mange bløde trafikanter, som du hele tiden skal være opmærksom på.

Du skal derfor være særligt opmærksom på afstanden til andre trafikanter og din position på vejen.

Derudover skal du have et godt kendskab til vigepligtsreglerne og viden om, hvordan du skal forholde dig til biler, busser, sporvogne og bløde trafikanter.

Reglerne for standsning og parkering er naturligvis særligt vigtige ved bykørsel.

I kapitel 8 behandler vi følgende emne:

• 8.1 Afstand
• 8.2 Placering (kryds, rundkørsel, flersporet vej osv.)
• 8.3 Vigepligt
• 8.4 Standsning og parkering

8. Kørsel i byen

8.1 Afstand (1/2)

Hvor meget afstand skal du holde?

Færdselsreglerne

I færdselsreglerne er der en generel bestemmelse om afstand til forankørende, som siger:

• Afstanden til den forankørende skal være sådan, at der ikke er risiko for sammenstød, hvis den forankørende sænker farten eller standser.
• Afstanden skal være sådan, at forbipasserende kan køre ind mellem køretøjerne uden fare.

For din egen sikkerhed

Som vi så i kapitlet, der omhandler sporvalg og placering, handler afstand også om at sikre tilstrækkeligt handlingsrum til at kunne udføre en undvigemanøvre, en nødbremse eller andre tekniske handlinger.

Færdselsreglerne

Egentlig "Regler om kørende og gående trafik." Færdselsreglerne indeholder blandt andet reglerne om placering, vigepligt, særlige hastighedsbestemmelser, overhaling, standsning og parkering.

3-sekunders reglen

Du skal vurdere præcis, hvor stor afstanden skal være fra situation til situation. En tommelfingerregel er, at du skal have en afstand på mindst 3 sekunder til det forankørende køretøj.

I mange situationer har du brug for mere end 3 sekunders afstand:

• På glatte veje øges bremselængden dramatisk, og behovet for afstand bliver større.
• Hvis din hastighed er højere end 80 km/t, vil øget reaktionstid betyde, at du har brug for mere end 3 sekunders afstand til det forankørende køretøj.
• Hvis du har tungere køretøjer bagved, eller køretøjer bagved er urimeligt tæt på, skal du selv have en større afstand end 3 sekunder, da du ikke ville kunne nødbremse uden at risikere at blive ramt bagfra.

8. Kørsel i byen

8.2 Placering (kryds, rundkørsel, flersporet vej osv.) (1/6)

Placering i kørebanen - generelle regler

Korrekt positionering på vejen er naturligvis meget vigtig for både bilister og motorcyklister, men for dig som motorcyklist er positionering på vejen ekstra vigtig.

Korrekt positionering giver andre trafikanter god information om, hvad du planlægger at gøre, og hjælper med at undgå konflikter med andre trafikanter.

I kapitel 4 så vi på, hvordan du normalt skal placere dig i din egen vognbane på en vej med en vognbane i hver retning. Nu skal vi se på færdselsreglementets bestemmelser om positionering på flersporede veje, positionering i kryds mv.

Hvordan du skal placere dig i kørebanen er delvist reguleret i færdselsreglerne:

• Så vidt forholdene tillader det, skal køretøjer føres i højre side af vejen.
• På en kørebane med to eller flere vognbaner i kørselsretningen skal højre vognbane anvendes, når færdselsreglerne ikke kræver eller tillader brug af venstre vognbane.
• Køretøjer skal holdes godt inden for kørebanen.
• Cykler eller andre køretøjer, der ikke er motorkøretøjer, kan køres på højre vejskulder.

Tohjulede kan også benytte den offentlige transportbane.

Køretøj

Et køretøj er en "anordning beregnet til at køre på jorden uden skinner". Derfor er både cykler, knallerter, motorcykler og biler køretøjer. Bemærk, at knallerter, motorcykler og biler også defineres som motorkøretøjer (køretøjer, der drives af en motor).

Kørebane

Kørebanen er den del af vejen, der er beregnet til normal kørsel (området mellem kantlinjerne).

Kørebane

En vognbane er hver af de langsgående vognbaner, som en kørebane er opdelt i ved afmærkning, eller som er brede nok til trafik med en række biler.

Vejskulder

Vejskulderen er den del af vejen, der ligger uden for kantstenen. Vejskulderen er derfor ikke beregnet til motoriserede køretøjer. Fodgængere skal som udgangspunkt gå på vejskulderen og cyklister kan vælge at cykle på vejskulderen.

Regler for feltskift og anden sidebevægelse

Så snart du ændrer din position i vognbanen, eller mellem vognbanerne, skal du være opmærksom på trafikken bag dig. Regler for vognbaneskift og anden sidebevægelse er reguleret i Færdselsreglerne.

• Når du skal skifte vognbane, har du vigepligt for trafikken i den vognbane, du kører ind i. På samme måde har du vigepligt, når du skal køre ud af vejen eller lave en anden sidevej. bevægelse. Bemærk, at når antallet af normale baner i samme retning reduceres, gælder denne bestemmelse ikke (se "Indsnævring til færre baner").
• Da du er vigepligt ikke kun for modkørende, men også for trafik bagfra, skal du altid tjekke dine spejle og den blinde vinkel, inden du svinger ud.
• Hvis du skal skifte vognbane på grund af en forhindring i vejen, er du vigepligt for modkørende.
• Reglerne om vigepligt kræver, at du tydeligt viser andre trafikanter, at du vil overholde vigepligten. Du skal derfor være sikker på, at du kan skifte vognbane eller bevæge dig sidelæns uden at hindre andre eller skabe farlige situationer. Mød op i god tid for at forbedre synlighed og give andre mulighed for at forstå, hvad der sker.

Vigepligt

Vigepligt er en pligt til ikke at hindre eller forstyrre færdsel, som du har vigepligt for. Hvis du har vigepligt, har du også pligt til at vise, at du vil overholde din vigepligt. Hvem der har ret til at køre, og hvem der skal vige, er defineret i færdselsreglerne.

8. Kørsel i byen

8.2 Placering (kryds, rundkørsel, flersporet vej osv.) (2/6)

Placering ved vending i et vejkryds

At blive set og forstået er en vigtig del af "se reglerne".

Når du drejer i et kryds, skal du derfor i god tid vise dine medtrafikanter, hvad du har tænkt dig at gøre:

• Informer andre trafikanter ved at justere din hastighed og give signaler (blinklys og evt. bremselys) i god tid før sving.
• Placer dig godt til den side, du vil vende dig til.
• Husk at tjekke dine spejle og den blinde vinkel inden du bevæger dig til højre/venstre, så der ikke opstår konflikt med andre trafikanter.

Se reglerne

At se og blive set er afgørende i trafikken. Se-reglerne omhandler dette og består af fem punkter:

• Se langt frem
• Flyt dit blik
• Få et overblik
• Søg altid en vej ud
• Bliv set og forstået

Blinde vinkel

Den blinde vinkel, også kaldet den blinde vinkel, er de områder omkring køretøjet, som du ikke kan se i spejlene eller ved at kigge ud af vinduet fra førerhuset.

Drej i et vejkryds - når du skal til venstre

Når du går til venstre i et vejkryds:

• Informer andre trafikanter ved at give signaler (blinklys og evt. bremselys), ved at placere dig ind mod vejbanens midte og ved at reducere hastigheden i god tid før sving.
• Placer dig ikke så langt til venstre for kørebanen, at du hindrer modkørende trafik.
• Når både du og modkørende køretøjer skal til venstre for dem, er det bedst, hvis I kører til venstre for hinanden for at lette trafikken.
• Vær særlig opmærksom på eventuelle køretøjer bag den første modkørende bil. Desværre sker det alt for ofte, at nogen svinger til venstre i et vejkryds uden at opdage en modkørende tohjulet kørende ligeud (som har været gemt bag et andet køretøj).
• Skal modkørende køre ligeud, er du vigepligt for dem - og skal derfor vente med at dreje til modkørende er passeret.
• Vær opmærksom på eventuelle fodgængere, der krydser den gade, du går ind på.

Drej i et vejkryds - når du skal til højre

Når du drejer til højre i et vejkryds:

• Informer andre trafikanter ved at give skilte (blinklys og evt. bremselys), ved at placere dig mod skulderen/kanten og ved at sætte farten ned i god tid før sving.
• Når du placerer dig lige ved siden af ​​vejskulderen eller kantstenen, undgår du at få andre tohjulede på indersiden af ​​dig. Så fjerner du risikoen for konflikt (hvis den anden tohjulede kører ligeud i krydset, hvor du skal dreje til højre, kan du risikere, at den tohjulede kører ind i dig, når du svinger).
• Sørg for at gøre højresvinget så stramt, at du ikke hindrer modkørende trafik på den vej, du drejer ind på.
• Vær opmærksom på eventuelle fodgængere, der krydser den gade, du går ind på.

8. Kørsel i byen

8.2 Placering (kryds, rundkørsel, flersporet vej osv.) (3/6)

Flere baner i samme retning

Det følger af færdselsreglerne, at man som hovedregel skal benytte højre spor på veje med to eller flere spor i kørselsretningen.

Når det er påkrævet eller tilladt af færdselsreglerne, kan du stadig bruge midterste eller venstre vognbane. Da skilte og vejafmærkning gælder før færdselsreglerne (husk myndighedspyramiden), skal du overholde dem, hvis skiltning og/eller vejafmærkning på stedet tillader eller kræver brug af midter- eller venstre vognbane.

Husk at vigepligtsreglerne for sidelæns også gælder, når du skal skifte mellem vognbanerne i samme kørselsretning.

Færdselsreglerne tillader eller kræver brug af venstre eller midterbane i nogle tilfælde:

• Midterste eller venstre vognbane kan bruges ved overhaling.
• Den midterste eller venstre vognbane kan bruges, når trafikken er tæt, for at forbedre trafikafviklingen.
• Inden du drejer til venstre, skal venstre vognbane bruges.

Kørebane

En vognbane er hver af de langsgående vognbaner, som en kørebane er opdelt i ved afmærkning, eller som er brede nok til trafik med en række biler.

Autoritetspyramiden

Trafikafviklingen reguleres gennem færdselsreglerne, skilte, afmærkning, lysregulering og manuel trafikstyring. Dette hierarki kaldes autoritetspyramiden, og fortæller hvad/hvem der bestemmer om regler mangler eller kommer i konflikt med hinanden. Autoritetspyramiden er som følger:

Politi

Lyssignal

Trafikskilte og vejafmærkninger

Færdselsregler

Sidebevægelse

Ved en sidebevægelse forstås enhver ændring af køretøjets position på vejen i sidelæns, fx når du skifter vognbane, kører uden for vejsiden, kører uden om en forhindring i vejen eller lignende.

Ved sidelæns kørsel er man vigepligt for trafikanter, der allerede befinder sig i den vognbane, man ønsker at køre på.

Kørsel i offentlige transportbaner

Kørsel i offentlige transportbaner

Som motorcyklist må du køre i offentlig transportbane. Det er særligt fordelagtigt, når trafikken er tæt på i myldretiden.

Da den kollektive vognbane primært er beregnet til busser og taxaer, giver det mening at køre, så man ikke spærrer for dem. Sørg også for at vige pladsen for udrykningskøretøjer under en udrykning, der benytter den kollektive vognbane, de kan komme med voldsom fart og er afhængige af, at chauffører i den offentlige vognbane er opmærksomme på dem.

Husk, at du nemt kan blive usynlig for bilister, der er i vognbanen til venstre for den kollektive vognbane. Mange tænker ikke over, at der kan være tohjulede i den kollektive vognbane, og når vognbanen skifter til at blive en normal vognbane, krydser de over uden først at tjekke den blinde vinkel.

Kollektivt felt

En offentlig transportbane er en vognbane, som grundlæggende er designet til busser eller busser og taxaer. Men el- eller brintdrevne motorkøretøjer, tohjulede motorcykler uden sidevogn, tohjulede knallerter, cykler eller uniformerede udrykningskøretøjer kan også køre i den kollektive trafikzone.

Ensrettede gader

I ensrettede gader er der ofte plads til to køretøjer i samme bredde i samme retning. Så gælder placeringsreglerne for flersporede veje.

Skal du dreje til venstre fra en ensrettet gade, skal du derfor placere dig i venstre spor i god tid. Du er som sædvanligt vigepligt, når du bevæger dig sidelæns.

Hvis vejen er for smal til to køretøjer i bredden, skal du følge den generelle regel for positionering, som siger, at du skal holde til højre i vognbanen, når du skal til højre eller ligeud og ligge til venstre i vognbanen, når du går til venstre.

Når du kører i venstre vognbane på en ensrettet gade, skal du være opmærksom på:

• At fodgængere og cyklister ofte ikke ved, at de befinder sig i en ensrettet gade, og derfor ikke er forberedt på, at du kommer kørende i venstre vejbane
• Hvor den ensrettede vej ender i et vejkryds, er trafikken fra venstre muligvis ikke forberedt på, at du kører i venstre vognbane

8. Kørsel i byen

8.2 Placering (kryds, rundkørsel, flersporet vej osv.) (4/6)

Rundkørsel

Mange er usikre på reglerne for kørsel i rundkørsler. Det er måske lidt nemmere for dig, når du ved, at en rundkørsel i færdselsreglerne betragtes som et normalt kryds.

Ligesom ved almindelige vejkryds er det vigtigt, at du sender tydelige signaler til dine medtrafikanter:

• Giv tegn i god tid
• Placer dig rigtigt før rundkørslen
• Tilpas din hastighed for at få overblik og for at vise andre, at du vil overholde vigepligten

Vigepligt i rundkørsler

Rundkørsler er afmærket med vigepligt. Det betyder, at du er vigepligt for trafikken inde i rundkørslen. Vigepligten betyder som sædvanligt, at den man viger for ikke må hindres eller forstyrres.

Tilpas din hastighed i god tid før rundkørslen. Så vil du nemmere kunne observere eventuelle fodgængere før og efter rundkørslen og du vil vise trafikanterne i rundkørslen, at du overholder din vigepligt.

I rundkørsler med flere vognbaner skal man også huske, at man skal vige ved vognbaneskift og andre sidebevægelser. Derfor skal du tjekke dine spejle og den blinde vinkel nøje, inden du bevæger dig mellem vognbanerne i en rundkørsel.

Tegn og signalér

Skilte og signaler bruges til at give information til andre trafikanter.

• Skilte er blinklys og bremselys. Du giver skilte for at informere andre trafikanter om, hvad du laver.
• Signalering betyder at bruge bilens horn eller lyshorn (blinke fjernlysene/tænde nødsignallysene). Signalet bruges kun til at advare eller afværge fare.

Blinde vinkel

Den blinde vinkel, også kaldet den blinde vinkel, er de områder omkring køretøjet, som du ikke kan se i spejlene eller ved at kigge ud af vinduet fra førerhuset.

Når man drejer til højre i en rundkørsel

Ved højresving i en rundkørsel skal du altid holde dig i højre spor – uanset om rundkørslen har en eller to spor.

Sådan kører du:

• Tænd dine blinklys til højre i god tid før du når rundkørslen. Så vil andre trafikanter vide, at du skal til højre i rundkørslen.
• Placer dig selv til højre i din egen vognbane og sæt farten ned for at få overblik og for at vise andre, at du vil overholde vigeretten.
• Kør ind i rundkørslen, når du har en stor nok åbning og drej så lige ud af rundkørslen.
• Vær opmærksom på eventuelle fodgængere i fodgængerfelter, når du kører ud af rundkørslen.

Når du skal ligeud i en rundkørsel

Lige frem i rundkørslen med én vognbane i kørselsretningen:

• Placer dig selv til højre i din egen vognbane og sæt farten ned for at få overblik og for at vise andre, at du vil overholde vigeretten.
• Kør ind i rundkørslen, når du har en stor nok åbning.
• Tænd dine blinklys til højre, når du passerer den første frakørsel fra rundkørslen. Så kan alle andre se, at du er ved at dreje ud af rundkørslen og modkørende vil så kunne køre ind i rundkørslen.
• Vær opmærksom på eventuelle fodgængere i fodgængerfelter, når du kører ud af rundkørslen.

Lige frem i rundkørslen med to spor i kørselsretningen:

• Som hovedregel bør du placere dig i højre spor mod rundkørslen. Informationstavler og vejafmærkninger fortæller, om du også kan bruge venstre vognbane.
• Vælger du venstre vognbane (ved ligeud), skal du skifte vognbane i rundkørslen, inden du kører ud af rundkørslen. Husk at du så er vigepligt ved vognbaneskift. Husk også, at du skal bruge dine blink (hvilket du altid skal gøre ved vognbaneskift).

Når du drejer til venstre i en rundkørsel

Til venstre i en rundkørsel med én vognbane i kørselsretningen:

• Tænd dine blinklys til venstre i god tid før du når rundkørslen. Så vil andre trafikanter vide, at du skal gennem rundkørslen og til venstre.
• Placer dig selv til venstre i din egen vognbane og sæt farten ned for at få overblik og for at vise andre, at du vil overholde vigeretten.
• Kør ind i rundkørslen, når du har en stor nok åbning.
• Tænd dit blinklys til højre, når du har passeret næstsidste afkørsel.
• Vær opmærksom på eventuelle fodgængere i fodgængerfelter, når du kører ud af rundkørslen.

Til venstre i en rundkørsel med to spor i kørselsretningen:

• Når du skal til venstre i en rundkørsel med to spor, skal du placere dig i venstre spor mod rundkørslen.
• Når du passerer den næstsidste afkørsel, skal du skifte fra venstre vognbane til højre vognbane for at komme ud af rundkørslen. Husk at du så er vigepligt ved vognbaneskift.

8. Kørsel i byen

8.2 Placering (kryds, rundkørsel, flersporet vej osv.) (5/6)

Skiltning og markvalg

Placering vil i nogle tilfælde være styret af skilte, der kræver, at du vælger en bestemt vognbane.

Tvungen vognbane

Dette skilt viser, hvilken vognbane du skal vælge. Skiltet bruges meget ofte på små centrale rabatter for at understrege, hvilken side de skal gives videre.

Valgfri bane

Dette skilt informerer dig om, at du frit kan vælge, hvilken vognbane du ønsker at benytte og bruges typisk på ensrettede gader med flere vognbaner.

Obligatorisk færdselsretning

Dette skilt viser, i hvilken retning du skal forlade krydset. Er der flere vognbaner i samme retning, skal du orientere dig i forhold til den vognbane, du befinder dig i. Skiltet står normalt sammen med vejafmærkning, der viser de samme tilsvarende pile for krydset, men både skilte og pile kan også stå alene. .

Obligatorisk rundkørsel

Dette skilt angiver, at reglerne for rundkørsler gælder, og pilene viser, hvilken retning du skal tage i rundkørslen. Skiltet er næsten altid ledsaget af et vigepligtskilt, der advarer om, at man skal vige for bilister, der allerede er inde i rundkørslen

Normalt skal du være i højre vognbane, hvis du skal til højre eller ligeud, og i venstre vognbane, hvis du skal til venstre, men skiltning kan påbyde eller tillade andet.

Kørebane

En vognbane er hver af de langsgående vognbaner, som en kørebane er opdelt i ved afmærkning, eller som er brede nok til trafik med en række biler.

8. Kørsel i byen

8.3 Vigepligt (1/5)

Hvad er vejretten?

Vigepligt er tilbageholdelsespligt for andre trafikanter. Vi vil se nærmere på, hvad vigepligten går ud på, og hvem der har vigepligt ved mødet med trafikanter i forskellige situationer. Lad os først se, hvad vi rent faktisk mener med at give efter.

Trafik, der skal vige for, må ikke hindres eller forstyrres

At have vigepligt betyder, at du ikke hindrer eller generer den trafikant, som du har vigepligt for, og vigepligten indtræder netop, når din fortsatte kørsel vil hindre eller genere andre trafikanter. Hvis du ikke risikerer at genere andre trafikanter, skal du heller ikke vige.

Den, der har vigepligt, skal tydeligt vise, at de vil overholde vigepligten

Sæt farten ned i god tid, så andre trafikanter forstår, at du overholder vigepligten. Hvis den, du har vigepligt til, skal sætte farten ned, fordi de er usikre på, hvad du skal, har du generet trafikanten og dermed krænket vigeretten.

Vigepligt

Højrehåndsreglen

Hovedreglen for vigepligt er vigepligtsreglen. Højrehåndsreglen betyder, at:

• Medmindre skiltning eller andre regler angiver andet, er du forpligtet til at vige for trafikken fra højre.
• Det samme gælder, hvis du skal dreje til venstre i et kryds, og du på grund af svinget vil have trafikanter på din højre side.

Alle må vige!

Nogle gange vil man ende i en situation, hvor alle får forkørselsret til alle. Hvem kører først?

Dette er samspil i praksis: Som udgangspunkt bør den, der når først i krydset i sådan en situation, tage initiativ til at køre først, men det er helt afgørende, at du har vist dine intentioner tydeligt, og at de andre trafikanter viser vigetegn. .

8. Kørsel i byen

8.3 Vigepligt (2/5)

Vigepligt - når man kommer fra særlige steder

Når du kommer fra følgende steder, skal du altid vige for andre trafikanter:

• Parkeringsplads
• Holdeplads
• Firkant
• Ejendom
• Tankstation
• Gågade
• Gadegård eller lignende område
• Gårdvej eller anden vej, der ikke er åben for almindelig trafik

Vigepligt for fodgængere

Fodgængere er særligt beskyttet gennem forskellige bestemmelser i færdselsreglerne. Disse bestemmelser håndhæves strengt af politiet.

Vigtige regler om færdselsret for fodgængere og cyklister:

• Ved fodgængerfelter, hvor færdslen ikke er reguleret af politiet eller i lyskryds, er føreren vigepligt for fodgængere, der er i - eller på vej ud af - fodgængerfeltet. Bilister skal også undgå at stoppe på gangstier.
• Bilister, der ønsker at dreje, er vigepligtige for fodgængere eller cyklister, der kører ligeud på kørebanen eller vejskulderen.
• Bilister, der ønsker at dreje ud på fortovet, er vigepligtige for fodgængere og cyklister, der færdes på fortovet.
• Bilister, der krydser en gangsti eller fortov, er vigepligtige for fodgængere. Du har også vigepligt for fodgængere, når du kører på en gågade eller i en gadehave.
• Enhver, der vil passere til højre for en sporvogn ved et stoppested uden trafikø, skal standse og vige (holdepligt) for passagerer, der stiger af eller på.

Vigepligt - fri vej

Gratis vej:

• For at gøre det nemmere for nogle særlige trafikanter kræver færdselsreglerne, at vi andre giver dem vige.
• At give efter betyder, at man skal gøre, hvad man kan for at lade dem passere og mindske risikoen for ulykker ved at svinge til siden og eventuelt stoppe.

Når du kører, skal du vige for:

• Udrykningskøretøjer med tændt blåt lys (politi, ambulance og brandvæsen).
• Sporvogne og jernbanetog (men sporvogne skal vige for anden trafik, hvor der er opsat særskilte vigepligtsskilte for sporvogne).

Du må heller ikke forhindre eller forstyrre:

• Gruppe af fodgængere under ledelse.
• Militær eller civil forsvarskolonne.
• Begravelseseskorte eller procession.

8. Kørsel i byen

8.3 Vigepligt (3/5)

Vigepligt og vigepligtsskilte

Færdselsreglerne giver ikke altid den mest hensigtsmæssige trafikafvikling. Fra myndighedspyramiden kan du huske, at skiltning gælder før færdselsreglerne, og du skal derfor være bekendt med de forskellige vige- og vigeskilte, der tilsidesætter færdselsreglerne.

Vigepligt

• Når du kommer til dette skilt, skal du vige for trafikanter, der kommer fra både højre og venstre. Meget ofte vil der være en vigelinje, der markerer, hvor du skal stoppe i krydset.
• Vær opmærksom på, at et vigepligtskilt ikke nødvendigvis betyder, at den krydsende vej er en vigepligt.

Hold op

• Dette skilt informerer dig om, at du skal stoppe helt, før du krydser. Du skal stoppe ved stoplinjen - eller så tæt på den krydsende vej som muligt, hvis der ikke er stoplinje eller ikke kan ses på grund af sne/is osv. Vær opmærksom på at du skal stoppe helt før du kan køre ind på den krydsende vej .
• På skiltet står der også, at man er vigepligt for trafikanter, der kommer fra både højre og venstre.
• Skiltet bruges ved særligt farlige eller uklare vejkryds.

Vejstrækning

En vigegrænse er en tværgående vejafmærkning bestående af trekanter, der markerer stoppunktet for vigepligt i et kryds. Vigelinjer bruges også ved indkørsel i rundkørsler.

Adgangsvej

En vigepligt er en vej, der er markeret med skiltet "tilkørselsret". Hvis du kører på vigepligt, er bilister, der kommer fra en sidevej eller krydsende vej, forpligtet til at vige efter gennem et vigepligtskilt eller stopskilt.

Stop linje

En stoplinje er en tværgående linje, der angiver, hvor køretøjer skal standse, når et offentligt færdselstavle eller lyssignal kræver stop. Linjen er solid.

Vik- og vigekryds

På større og mere trafikerede veje vil man med fordel undgå den sædvanlige vigepligt fra højre, da det vil give en langt bedre afvikling af trafikken. Sådanne veje er afmærket med skiltet "tilkørselsret" og kaldes blot for kørselsret.

Adgangsvej

• Dette skilt siger, at trafikanter, der kommer fra en sidevej eller krydsende vej, er forpligtet til at vige gennem et vigepligtskilt eller stopskilt. Skiltet gentages normalt efter hvert kryds, så trafikanter, der kommer fra en sidevej, informeres om, at de nu kører på en vige.
• En vigepligt annulleres af skiltet "Virkeligs afslutning" eller af et vigepligtskilt eller stopskilt.
• Selvom du ikke er vigepligt for trafikanter, der kommer fra en sidevej, har du stadig vigepligt for modkørende, hvis du drejer til venstre fra vigevej.

Vigtigt kryds

• Skiltet advarer om et farligt kryds og fortæller, at bilister fra en sidevej eller krydsende vej er forpligtet til at vige gennem et vigeskilt eller stopskilt.
• Skiltet gælder kun for det forestående kryds og siger intet om, hvorvidt du kører i vigepligt eller ej.
• Bemærk, at skiltet er formet som et fareskilt. Afstanden fra skiltet til selve krydset følger også fartgrænsen på samme måde som faretavler.

Adgangsvej

En vigepligt er en vej, der er markeret med skiltet "tilkørselsret". Hvis du kører på vigepligt, er bilister, der kommer fra en sidevej eller krydsende vej, forpligtet til at vige efter gennem et vigepligtskilt eller stopskilt.

Modkørende og forkørselsret

På strækninger, hvor vejen er for smal til, at to køretøjer kan passere hinanden sikkert, er der ofte sat skilte op, der regulerer, hvem der må køre først. Da en motorcykel er meget smallere end en bil, vil der sjældent opstå situationer, hvor en af ​​de modkørende faktisk skal stoppe.

Vigepligt for modkørende trafik

• Skiltet angiver et forbud mod at køre ind på en smal vejstrækning, hvis en sådan kørsel medfører, at modkørende bliver hindret.
• Bemærk at skiltet også er formet som et forbudsskilt.

Modkørende er vigepligt

• Skiltet angiver, at modkørende skal vige efter med et skilt.
• Bemærk at skiltet også er formet som et informationsskilt.

En god huskeregel er, at den røde pil repræsenterer den trafikant, der skal vige.

Underskilt for vige- og vigepligtskilte

Forløb af adgangsvej

• De steder, hvor adgangsvejen følger et andet forløb, end hvad man kan forvente, er der som regel skilte, der viser, hvor adgangsvejen går.
• En tyk streg angiver vigepligt, mens en tynd linje angiver veje, der har vigepligt (og hvor der er vige- eller stopskilt).

Skilte, der styrer vejretten

Vi har en række skilte, der styrer, hvem der får ret til hvem. Disse går forud for de almindelige regler om færdselsret.

8. Kørsel i byen

8.3 Vigepligt (4/5)

Vende og vende

Du er altid vigepligt for andre trafikanter ved bakning eller vending.

Andre vigtige regler og anbefalinger om at vende og vende er:

• Bakning og vending er forbudt på motorveje og motortrafikveje eller på ind- og frakørselsveje til motorveje og motorfærdselsveje. Er du af en eller anden grund havnet galt og er på vej ud på motorvejen, skal du i stedet køre af igen ved næste afkørsel.
• Det er naturligvis også forbudt at vende rundt, hvor der er et vendeforbudsskilt, selvom det kan være fristende, da en motorcykel er så meget mere manøvredygtig end en bil. Vendeforbuddet gælder indtil næste kryds.

Motorvej

En motorvej er en vej, der er designet til høj hastighed og tung trafikafvikling. For at undgå farer og problemer med trafikafviklingen skal en motorvej opfylde en række krav.

Motortrafikvej

En motorvej er en vej, der er designet til høj hastighed, men ikke har samme kvalitets- og sikkerhedsniveau som en motorvej.

De samme færdselsregler gælder for både motorveje og motorveje, men der er ikke de samme designkrav. For eksempel behøver trafik i modsatte retninger ikke være adskilt af fysiske barrierer, og der kan være færre end to kørebaner i hver retning.

For både motorveje og motorveje er der krav om, at ejendomme langs vejen ikke har direkte adgang til vejen.

Vigepligt i rundkørsler

I de fleste rundkørsler

I Norge er næsten alle rundkørsler afmærket med vigepligt. Det betyder, at man normalt er vigepligt for bilister i rundkørslen. Vigepligten betyder som sædvanligt, at den man viger for ikke må hindres eller forstyrres. Hold derfor hastigheden lav nok på vej mod rundkørslen, så det opfattes, at du giver efter.

Flere felter

I rundkørsler med flere vognbaner skal man også huske, at man skal vige ved vognbaneskift og andre sidebevægelser. Derfor skal du tjekke dine spejle og den blinde vinkel grundigt, inden du bevæger dig sidelæns i en rundkørsel.

Der er rundkørsler, der ikke er afmærket med vigepligt. Så gælder den sædvanlige højrehåndsregel. Det betyder, at køretøjerne i rundkørslen har vigepligt for køretøjer, der kører ind i rundkørslen.

Trafiklys og vigepligt

Når lyskrydset blinker gult eller er ude af drift:

Ved blinkende gult lys eller når lyskrydset er ude af drift, gælder skiltningen eller de almindelige vigepligtsregler.

Hvis der er vigepligtskilte i det pågældende kryds, er det de vikepligtsskilte, du skal overholde. Er der ikke et vigepligtsskilt, gælder de almindelige vigepligtsregler.

Husk, at du med et blinkende gult lys ved et fodgængerfelt altid skal vige for fodgængere i - eller på vej ud af - fodgængerfeltet.

Til venstre ved et lyskryds.

Venstre ved lyskryds

Når du har grønt lys, men skal dreje til venstre, er du vigepligt for fodgængere, der krydser den vej, du skal ind på - og vigepligt for modkørende.

Lige ved lyskryds

Når du har grønt lys, men skal dreje til højre, er du forpligtet til at vige for fodgængere, der krydser den vej, du kører ind på.

Trafiklys med pilesignal

Pilsignalet gælder for dem, der vil køre i den retning, pilen viser. Hvis du drejer i pilens retning, behøver du ikke vige for nogen (fodgængere på den vej, du drejer ind på, får "rød mand").

8. Kørsel i byen

8.4 Standsning og parkering (1/4)

Stop og parkering

Standsning og parkering på offentlig vej er normalt reguleret gennem bestemmelser i færdselsreglerne, samt skiltning.

Hvad betragtes som parkering?

I færdselsreglerne er parkering defineret som enhver forsyning af et køretøj, også selvom føreren ikke forlader det. Undtagelsen er det kortest mulige stop for af- eller påstigning eller losning eller lastning.

Hvad betragtes som et stop?

Vedrørende standsning siger færdselsreglerne, at enhver standsning og standsning af et køretøj, selvom føreren ikke forlader det, betragtes som et stop. Undtagelsen er et såkaldt trafikstop.

Eksempel på stop og parkering

• Stopper man for at aflevere en person, betragtes dette ifølge færdselsreglerne som et stop, men ikke som parkering. Det er derfor tilladt at stoppe for at aflevere en passager et sted, hvor der gælder parkeringsforbud.
• På den anden side må du ikke stoppe for at aflevere en person, hvor der gælder et stopforbud.

Husk!

Udover færdselsreglementets bestemmelser om parkering, skal du også tage hensyn til de grundlæggende regler for færdsel ved standsning eller parkering.

Du må derfor ikke standse eller parkere på en sådan måde, at der kan opstå fare eller på en sådan måde, at du unødigt hindrer eller forstyrrer den øvrige færdsel.

Du er også forpligtet til at "tage passende foranstaltninger" for at forhindre uautoriseret brug af køretøjet. Det betyder blandt andet, at du skal låse køretøjet, når du forlader det.

Trafikstop

Et trafikstop er et naturligt stop som følge af trafiksituationen, såsom stop på grund af vigepligt, rødt lys, trafikprop mv.

Grundlæggende regler for færdsel

Færdselslovens § 3 kaldes grundregler for færdsel. Loven lyder:

Alle skal færdes med omtanke og være opmærksomme og forsigtige, så der ikke kan opstå fare eller forvoldes skade, og så anden færdsel ikke unødigt hindres eller forstyrres.

Trafikanter skal også vise hensyn til dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Dette er grundlaget for al adfærd i trafikken. Mange bliver straffet for at overtræde dette.

Færdselsreglerne om standsning

Det er forbudt at stoppe følgende steder:

• I en upræcis kurve, i en tunnel, på en bakketop eller et andet upræcist sted.
• Ved et vejkryds eller nærmere end 5 meter fra vejkrydset. Afstanden beregnes fra det punkt, hvor kantsten, kantsten eller vejkanten begynder at runde.
• Helt eller delvist på fortove, gang- eller cykelstier.
• På gang- eller cykeloverfarter eller nærmere end 5 meter foran sådanne steder.
• På motorveje og motortrafikveje eller på til- eller frakørselsveje til motorveje og motortrafikveje.
• Tættere end 5 meter fra en jernbaneoverskæring.
• I offentlige transportbaner, fællesbaner eller cykelbaner, undtagen busser eller sporvogne ved stoppesteder.
• På en vejudvidelse til et bus-, taxa- eller sporvognsstoppested eller nærmere end 20 meter fra et offentligt færdselstavle til et sådant stop. At stige af eller på er undtaget, når det ikke hindrer bus, taxa eller sporvogn.

Standsning i tunneler er forbudt.

Motorvej

En motorvej er en vej, der er designet til høj hastighed og tung trafikafvikling. For at undgå farer og problemer med trafikafviklingen skal en motorvej opfylde en række krav.

Motortrafikvej

En motorvej er en vej, der er designet til høj hastighed, men ikke har samme kvalitets- og sikkerhedsniveau som en motorvej.

De samme færdselsregler gælder for både motorveje og motorveje, men der er ikke de samme designkrav. For eksempel behøver trafik i modsatte retninger ikke være adskilt af fysiske barrierer, og der kan være færre end to kørebaner i hver retning.

For både motorveje og motorveje er der krav om, at ejendomme langs vejen ikke har direkte adgang til vejen.

Færdselsreglerne om parkering

Udover at det er forbudt at parkere, hvor det er forbudt at standse, er der nogle særskilte forbudsregler vedrørende parkering.

Parkering er forbudt

• foran indgangen eller udgangen
• på samlingsstedet i hele vejens bredde indtil kørebanen er udvidet
• i gågaden
• på gadehaven uden for særligt anviste steder
• i kørebanen på vigepligten med højere hastighedsgrænse end 50 km/t

Bemærk, at der ikke er forbud mod at parkere i venstre side af vejen, men vejens grundregler gælder som altid - og derfor er det kun tilladt at parkere på den anden side af vejen, så længe det ikke kan medføre fare eller være en hindring for andre trafikanter.

Du kan stoppe for at aflevere passagerer i en buslomme, men parkering er forbudt.

Mødested

På smalle veje, hvor der ikke er plads til modkørende, kan vejen nogle steder blive udvidet med såkaldte mødesteder. Sådanne mødesteder er særligt skiltet.

Kørebane

Kørebanen er den del af vejen, der er beregnet til normal kørsel (området mellem kantlinjerne).

Gågade

En gågade er en gade, der er særligt markeret med et gågadeskilt. I gågader må man kun køre i ganghastighed, og parkering er kun tilladt på særligt afmærkede pladser.

Gadehave

En gadehave er en gade i et boligområde, hovedsageligt beregnet til fodgængere. Gatetun har ofte afgrænsede fællesarealer med beplantning, legeplads og bænke. Gatetun er markeret specifikt med gatetun-skilte.

I gadehaver skal bilisterne holde ganghastigheden og altid vige for fodgængere.

Adgangsvej

En vigepligt er en vej, der er markeret med skiltet "tilkørselsret". Hvis du kører på vigepligt, er bilister, der kommer fra en sidevej eller krydsende vej, forpligtet til at vige efter gennem et vigepligtskilt eller stopskilt.